Til top
X

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 172

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 172
post-2971

AT GÅ MED DETEKTOR

BEGIVENHED

SUSET FRA FORTIDEN

AT GÅ MED DETEKTOR

POP-UP UDSTILLING
19.06. – 15.12.2019

INTRO

Billedet af fortiden bliver sammensat på mange måder. I løbet af de sidste årtier har detektorarkæologien fået større betydning. Detektorerne bliver bedre og antallet af detektorførere vokser.

De mange frivillige går bevæbnet med metaldetektorer på jagt efter fund fra fortiden. Tusindvis af metalfund bringer os både ny viden og supplerer den viden, vi allerede har.

Arbejdet med metaldetektoren kræver gåpåmod, tålmodighed og timevis i markerne. Langtfra alle fund er værd at tage med hjem, for der er masser af skrald mellem fundene. Detektorførernes fund baner vejen for en rigere forståelse af vores fælles kulturarv.

OM UDSTILLINGEN

Synlige for øjet ligger spor i metal fra fortiden gemt i jorden. Bevæbnet med metaldetektor går de frivillige ud på markerne og genfinder dele af vores fælles kulturarv, der er med til at skabe og udvide billedet af tidligere tider.

Detektorførere fra hele ROMUs arkæologiske områder i Lejre, Frederikssund og Roskilde afleverer hvert år over 1.000 detektorfund til danefæ-behandling.

Pop-up-udstillingen på Lejre Museum viser et lille udsnit af fundene og formidler detektorførernes motivation for at gå med detektor.

MANNERUPSKATTEN

“Vi havde gået 20 mandetimer på en lille mark uden at finde noget. Og så – lige før vi går hjem finder Iohannes det første stykke. Pludselig vælter det op af jorden…

Sådan fortæller Tommy Holmgaard Olesen om den dag i 2012, hvor han sammen med de to svenske detektorvenner Tobias Bondesson og Iohannes Miaris Sundberg, fandt den store sølvskat der i dag kendes som “Mannerupskatten” og som kan opleves på Lejre Museum.

ET KÆMPE BIDRAG TIL HISTORIEN!

Uden detektorførernes gode arbejde var detektorarkæologien aldrig blevet så stor en succeshistorie, som det er på Lejre Museum.

Et tydeligt bevis på deres arbejde findes i museets hovedudstilling, som i allerhøjeste grad bygger på smukke og spektakulære detektorfund – fra Odinfiguren over de mange fibler#, vægtlodder og pincetter til Mannerupskatten.

Flere af disse fund er erklæret Danefæ.

#Fibler eller fibulaer er betegnelsen på spænder, der i oldtid og middelalder blev brugt til at fastgøre tøjet. Fibula betyder “spænde” på latin. De første fibler optræder i det nordiske fundmateriale i 100-tallet f.Kr.  I 1100-tallet forsvinder fiblerne igen, da de bliver afløst af knapper. Som detektorfund er fibler ganske almindelige og er velegnede til at datere aktiveterne på pladsen.

Detektorførerne supplerer den viden vi har, og gennem samarbejdet kan vi som museum blive klogere på fortiden set med andre øjne – og vi bliver bedre til fortælle både din og min historie.

– Sidsel Risted Staun, formidlingschef, ROMU

DANEFÆ

Et fund er danefæ, når det opfylder Nationalmuseets danefækriterier. Alt der kan være danefæ, skal afleveres. Det gælder blandt andet:

  • Alt guld fra Danmarks Oldtid og Middelalder
  • Alt sølv fra Danmarks Oldtid og Middelalder
  • Bestemmelige fibler i bronze fra Danmarks Oldtid
  • Vægtlodder af bly fra Danmarks Oldtid
  • Kranier og skeletdele fundet i moser og vådområder fra Danmarks Oldtid
  • Genstande, der indgår i samlede vragfund fra Danmarks Oldtid, Middelalder eller Renæssance er danefæ uanset materialet.

Ovenstående er et uddrag af Danefækriterierne. Du kan finde den fulde liste på Nationalmuseets hjemmeside.

LYST TIL SELV AT PRØVE?

Alle kan gå med detektor i Danmark. Dog gælder en række regler og love på området. Blandt andet skal du altid huske at få tilladelse fra lodsejer.

Klik på boksen herunder og læs mere om hvordan du kommer igang med at gå med detektor.

ET FANTASTISK KICK!

“Det er jo et fantastisk kick, man får, når man går ud og finder en ting som har ligget i jorden i måske 2000 år …”

I seneste nummer af Nationalpark Skjoldungernes Lands magasin “Min Nationalpark” 2019 kan du læse en spændende artikel omhandlende det at gå med detektor og den oplevelse man har som detekforfører.

Artiklen er skrevet af Nynne Sørgaard. 

Udstillingen er udviklet i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land.


Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 231

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 231

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 231

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 231
post-2968

FORBUNDET

BEGIVENHED

FORBUNDET

Mini-udstilling fra 22. november 2019

 

INTRO

Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger. Fra fersk til salt. Vandet falder. Vandet fryser. Fjorden har skiftet karakter og været både en forbindelse og forbandelse.

Men den er blevet forceret og indtaget. Fra spisekammer til rekreativt rum. Fjorden forbinder. Senest med endnu en bro. Endnu én til samlingen. Endnu en forbindelse mellem menneske og fjord.

UDSTILLINGEN

I udstillingen vil du finde adskillige forbindelser til fænomener og historier på tværs af fjorden. De er markeret med pink.

Vi indbyder dig hermed til at se udstillingen i nye sammenhænge og skabe dine egne forbindelser i udstillingen. Måske finder du én, som vi har overset?

UDSTILLINGEN KAN OPLEVES FRA 22. NOVEMBER I MUSEETS ÅBNINGSTID

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården og ROMUs andre museer i Roskilde og Lejre Kommune.


Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 285

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.