ROMU ÅRBOG 2017

Redaktørens forord

Museet årsskrift – ROMU 2017 – rummer på en og samme tid både nyt og velkendt. Som altid præsenterer en bred vifte af museets medarbejdere nye perspektiver og resultater, ganske som det omgivende samfund leverer bidrag til forståelse af museets arbejdsmark. Samtidig har vi i år  eksperimenteret med formen og valgt at lade et enkelt tema være bærende for en stor del af årsskriftets artikler.

2017 stod på alle måder i udstillingernes tegn, og hele tre gange, fordelt på Frederikssund og Roskilde museer, kunne vi byde velkommen til nye udstillinger. Denne indsats har vi valgt at
markere med årsskriftets tema: Kurator.

At skabe udstillinger er en kompliceret proces med mange perspektiver, kompromisser, hensyn og overvejelser. Kompetencer og indsatser fra alle museets eksperticeområder, og en hel del
udefra, skal mødes og forenes for at opnå resultater, som både er relevante og inspirerende for gæsterne.

Centralt i arbejdet med udstillingerne er museets genstande. Tusindvis af genstande, fra oldtiden til nutiden, har fundet plads i montrer og i de fortællinger, som møder museets gæster. De indbyder til tolkning og rummer utallige lag af forståelse. For at lade disse fortællinger stå tydeligere frem har vi valgt at lade dem være omdrejningspunktet i årsskriftet.

Kurator kommer fra latin, curator, og betyder en, der drager omsorg. I museumssammenhæng er en kurator en, der arrangerer udstillinger og udvælger, hvilke genstande, der skal vises i en udstilling. Genstandene er museets hjerteblod, og de kræver den allerstørste omsorg.

Museumsinspektørerne har i arbejdet med udstillingerne nøje udvalgt de væsentlige kulturhistoriske begivenheder og temaer og har til denne publikation udvalgt en række genstande, som  rummer flere nuancer, end udstillingsformatet umiddelbart giver plads til. I årsskriftet får vi de fantastiske historier, som den materielle kulturarv besidder.

Det er således blandt de allerede udvalgte  udstillingsgenstande, at inspektørerne har håndplukket de genstande, som har gjort et helt særligt indtryk på dem. Det er der blevet 19 genstandshistorier ud af om krumsværd, tøjklemmer, håndtegnssten og en svævende empirekjole.

Men årsskriftet rummer også det mere velkendte, og kan præsentere tre artikler, der alle relaterer sig til noget, som er væsentligt i museets virke: Frivillighed. Det er frivillige detektorfolk, der årligt giver museet masser af spændende nye arkæologiske fund at arbejde med, og det er frivillighed, der var forudsætningen for, at  Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskildefonden, herunder Roskilde Festival, blev realiteter.

Museet skylder en tak til de forfattere, som har taget sig tid til disse væsentlige bidrag til årsskriftet.

Sidst, men ikke mindst har vi de kulturhistoriske rapporter. Der har gennem hele 2017 været stor aktivitet på det arkæologiske område med udgravninger uden for de større bymæssige områder samt inde i Roskildes middelalderby. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at museet i år har hele
fire rapporter med om resultaterne af  udgravningerne.

God fornøjelse!
Laura Maria Schütze

ROMU 2017

Redaktion: Laura Maria Schütze.
Grafisk tilrettelæggelse: Trine Sejthen

Forfattere: Ole Kastholm, Julie Nielsen, Bo Jensen, H. L. Algreen-Petersen, Poul Bjerager, Jesper Langkilde, Katrine Ipsen Kjær, Anne Kirstine Vestergaard.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.