STILLINGSOPSLAG

ROMU SØGER

Museumsinspektør til nyere tids kulturarv og formidling på Frederikssund Museum, Færgegården

Ansøgningsfrist:

11. januar 2019 kl. 9.00.
Der gennemføres samtaler i uge 4.

Ansøgning sendes til:

romu@romu.dk
mrk. ”Inspektør”

Museumskoncernen ROMU søger en fagligt stærk medarbejder til at varetage stillingen som museumsinspektør inden for både nyere tids kulturarv og formidling. Stillingen er knyttet til museets besøgssted i Frederikssund Kommune med primær arbejdsplads på Frederikssund Museum, Færgegården.

Du skal have et solidt kulturhistorisk fundament, og en interesse for lokalområdets kulturarv, herunder museets kommende fokusområder om bl.a. Roskilde Fjord. I stillingen indgår tillige opgaver tilknyttet museumslovens kapitel 8.

Som museumsinspektør får du ansvar for at løse opgaver inden for både kulturarvs- og formidlingsområdet. Det betyder, at du skal:

  • Gennemføre kulturhistoriske undersøgelser, inkl. publicering, samt tilknyttet indsamling,
  • Deltage i engageret i de igangværende og kommende samlingsopgaver,
  • Kunne udvikle og gennemføre formidling til en bred og differentieret målgruppe, ligesom du skal indgå i en lang række lokale samarbejder, fra kommunale partnere til lokale frivillige.

Hvem er du?

  • Du kan arbejde selvstændigt, målrettet og deltage i implementering af museets strategiske indsatsområder.
  • Du kan have projekt- og budgetansvar.
  • Du er stærk i både skrift og tale, og er nysgerrig på dit fag, herunder løbende tilegne dig ny viden inden for både kulturhistorie, museologi og formidling.
  • Du er nysgerrig på at udvikle ny praksis og er interesseret i at arbejde tværfagligt.
  • Du har erfaring med både formidling og forvaltning.
  • Du har en faglig baggrund inden for humaniora, og har min. 3-5 års erfaring inden for området.

Stillingen er på 37 t. ugt. og til besættelse 1. marts 2019. Stillingen er organisatorisk forankret i museets formidlingsafdeling, og du vil have reference til museets formidlingschef.

Dog vil du gennem dine kulturarvsopgaver indgå i Kulturarvsafdelingen, hvor opgaverne tilrettelægges i samarbejde med museets vicedirektør. Forventeligt fylder formidlingsopgaverne 60% af arbejdstiden.

Aflønning efter gældende overenskomst inden for det statslige område.

Som arbejdsplads vil du have en række af museets besøgssteder, og kørekort er derfor en forudsætning.

Læs museets kommende strategi (uploades i uge 51) på www.romu.dk

For yderligere oplysninger kontakt:
Formidlingschef Sidsel Risted Staun
T 46 31 65 19
E sidselrs@romu.dk

eller

Vicedirektør, Iben Bækkelund Jagd
T 46 31 65 07
E ibenjagd@romu.dk

Ansøgningsfrist:
11. januar 2019 kl. 9.00.
Der gennemføres samtaler i uge 4.

Ansøgning fremsendes til:
romu@romu.dk
mrk. ”Inspektør”

ROMU er en selvejende institution. Museet er at af landets store, kulturhistoriske museer med besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, inkl. RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.

Til top
post-1

BESØG RAGNAROCK

BEGIVENHED

Med musikken som omdrejningspunkt fortæller RAGNAROCK historien om ungdomskulturen fra 1950’erne og frem til nu. RAGNAROCK er et levende kulturhus med et ambitiøst eventprogram, en cafe, en spændende museumsshop og meget mere.

post-4209

Morgensang på Roskilde Museum: Vi synger vinteren ind

BEGIVENHED

Roskilde Museum er klar med endnu en sæson med masser af fællessang. Vi lægger ud med at få varmet de vinterkolde stemmer op d. 25. januar, hvor vi synger vinteren ind. Vi kan lige nå det før Kjørmes Knud kommer. Pianist Michael Lindberg fører de morgenfriske gennem et program med sæsonens bedste sange. Der er som altid mulighed for, at publikum kan vælge deres favoritter i løbet af arrangementet.

Hvem er ham Kjørmes Knud?
I 1916 skrev Jeppe Aakjær den kendte vintersang ”Sneflokke kommer vrimlende”. Sidste linje i sangen lyder: ”Og nu kom Kjørmes Knud”. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvem ham Knud mon er, så skal du bare høre: Vinteren er lang og mørk. Før i tiden holdt man lysfest, når man var nået halvvejs igennem vinteren. Det gjorde man til Kyndelmisse d. 2. februar. Kyndelmisse er et fordansket navn for det latinske candalarum misa. Det betyder lysmesse. Lysmesse kaldte man også for kermesse efter det gamle ord for lys, kerte. På dansk blev kermesse til Kørmes eller Kjørmes. Og hvad så med ham Knud? Knud er kort for knude. Her henviser knude til den hårde frost, man før i tiden ofte oplevede midt på vinteren men også til, at halvdelen af vinteren var forbi. Kjørmes Knud betyder faktisk det samme som Kyndelmisse-knude. Det er navnet på dagen for den gamle lysfest, d. 2. februar, midt på vinteren, hvor sæsonen slår sin knude og hvor frosten har bidt sig fast.

Det er ikke til at forudse hvordan vejret arter sig for tiden, men museet serverer morgenbrød og varme drikke til at lune sig på. På grund af stor interesse for arrangementet må man i fællesskabets ånd forvente at dele sangbog med sin sidemand eller –kvinde. De, der selv har en højskolesangbog, opfordres til at medbringe den.

Tid, pris sted

25. januar kl. 9-11
Gratis, inkl. kaffe, te og morgenbrød
Sankt Ols Stræde 3

post-1022

Vægternissen Severin

BEGIVENHED

I perioden 25. november – 23. december 2017 kan du gå på nissejagt efter Vægternissen Severin i Sankt Laurentius krogede gange. Vægternissen Severin har arbejdet i Sankt Laurentius i mere end 500 år, faktisk lige siden tårnet blev bygget. Mens Roskilde sover, sørger Severin for god ro og orden. Ser han en brand, ringer han straks med den store klokke.

Før i tiden skulle Severin også synge klokken højt hver time hele natten, men i dag vil folk i Roskilde have deres nattesøvn, så nu nøjes han med at ringe med det lille timeur. Om dagen sidder Severin i tårnet og blunder i sin bløde lænestol, så han er frisk og ud-hvilet til nattens arbejde. Med mindre rotterne kommer og vækker ham!

Som alle andre nisser ser man kun sjældent Severin. Når der kommer mennesker i tårnet, gemmer han sig. Se om du kan finde Severins nissebo – og hvis du kigger godt efter, kan du måske også få et glimt af Severin? Se også, om du kan finde alle de rotter, som gemmer sig i tårnet. De har det nemlig også med at stikke af i en vældig fart, hvis der kommer mennesker!

Tid, pris, sted
25. november – 23. december. I museets åbningstid.
25 kr. Børn og unge under 18 år gratis
Sankt Laurentius, Stændertorvet, 4000 Roskilde


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.