RAGNAROCK, Danmarks fedeste museum for pop, rock og ungdomskultur, søger salgskonsulent til opsøgende salg. Museet er nationalt, kulturhistorisk samtidsmuseum med fokus på musik og ungdomskultur. Og formidler ungdomskulturens udvikling – fortalt gennem rockens og poppens lyd, billeder og symboler.

Arbejdsområde: Med reference til museets kommercielle chef, skal du opsøge nye kunder og udvide samarbejdet med eksisterende. Dit kundesegment bliver især turistsektoren men også store og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger samt offentlige virksomheder i stat og kommuner.

Din tid fordeles mellem kundebesøg og telefonsalg fra basen på museet på Rabalderstræde 16 i Roskilde.

Klik og Læs hele stillingsopslaget her (pdf)

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til: Kommerciel chef Anette Gade Kristensen E anetteg@romu.dk T 46 31 68 60

Ansøgningsfrist: Mandag den 7. januar 2019. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 3

Ansøgning mrk. ”sælger” sendes til Anette Gade Kristensen på: E anetteg@romu.dk

Til top
post-1

BESØG RAGNAROCK

BEGIVENHED

Med musikken som omdrejningspunkt fortæller RAGNAROCK historien om ungdomskulturen fra 1950’erne og frem til nu. RAGNAROCK er et levende kulturhus med et ambitiøst eventprogram, en cafe, en spændende museumsshop og meget mere.

post-1022

Vægternissen Severin

BEGIVENHED

I perioden 25. november – 23. december 2017 kan du gå på nissejagt efter Vægternissen Severin i Sankt Laurentius krogede gange. Vægternissen Severin har arbejdet i Sankt Laurentius i mere end 500 år, faktisk lige siden tårnet blev bygget. Mens Roskilde sover, sørger Severin for god ro og orden. Ser han en brand, ringer han straks med den store klokke.

Før i tiden skulle Severin også synge klokken højt hver time hele natten, men i dag vil folk i Roskilde have deres nattesøvn, så nu nøjes han med at ringe med det lille timeur. Om dagen sidder Severin i tårnet og blunder i sin bløde lænestol, så han er frisk og ud-hvilet til nattens arbejde. Med mindre rotterne kommer og vækker ham!

Som alle andre nisser ser man kun sjældent Severin. Når der kommer mennesker i tårnet, gemmer han sig. Se om du kan finde Severins nissebo – og hvis du kigger godt efter, kan du måske også få et glimt af Severin? Se også, om du kan finde alle de rotter, som gemmer sig i tårnet. De har det nemlig også med at stikke af i en vældig fart, hvis der kommer mennesker!

Tid, pris, sted
25. november – 23. december. I museets åbningstid.
25 kr. Børn og unge under 18 år gratis
Sankt Laurentius, Stændertorvet, 4000 Roskilde

post-2520

JUL PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN

BEGIVENHED

I hele december måned sprede duften af gran, kanel og honningkager sig ved den gamle færgegård, når Frederikssund Museum fyrer op under julestemningen. Der findes mange gode steder, man kan tage hen for at stemme sindet til juletiden, men den gamle færgegård ved fjorden er nu et af de særligt velegnede. Her kan hele familien komme i ægte gammeldags julehumør.

Med juletræssalg, juleskattejagt, adventsbingo og gode gamle julerier inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til julehygge i hele december. De fleste af aktiviteterne foregår på særlige weekenddage, mens juleskattejagten ’Krudt og kanel’ kan prøves alle dage i december inden for museets åbningstid. 

Se vores hyggelige juleprogram under billederne: 

Krudt og kanel – juleskattejagt for hele familien

Færgegårdens kokkepige har susende travlt op til jul. Hun steger, bager, brygger og koger så al den dejlige julemad kan være klar til juleaften. Men Færgegårdsnissen er på spil, og han er en rigtig drillenisse, som elsker fest og ballade! Han putter salt i kanelsukkeret, kommer krudt i karamellerne og hælder eddike i Færgemandens snaps, så grøden bliver salt, karamellerne springer i luften, og Færgemanden bliver sur på kokkepigen. Kan du hjælpe den stakkels kokkepige med at blive klar til jul? Du skal have madmod og alle sanser klar, når du skal snuse, føle og smage dig frem hvilke ting, der skal i den gode julemad.

Tid, pris og pris:
1. – 31. december
Børn indtil 18 år gratis, voksne betaler entré kr. 50,-
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Adventsbingo på Færgegården: Andespil!

Mangler du at skaffe juleanden? Skal du forbi museet for at købe årets juletræ? Er du vild med julehygge? Så skal du helt sikkert med til adventsbingo på Færgegården! Vi har pyntet op til jul og der er fuld smæk på julehyggen. Musikken spiller, granet dufter, og lysene skinner som stjerner i mørket. Vi spiller af to omgange på disse udvalgte adventssøndage og fuld plade giver en frossen juleand. Undervejs spiller vi om gaver fra julens traditioner, som vores bingovært kan fortælle vidt og bredt om.

Tid, pris og sted
2. og 9. december, kl. 11 og 13
Gratis. Adgang til udstilling: Alm. entré
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Julerier på Den Gamle Færgegård

Færgegårdens Venner og Frederikssund Museum byder indenfor til årets hyggeligste julearrangement den 15. og 16. december kl. 10.00 – 16.00. Kom i julestemning, når nisserne slår dørene op til færgegårdens juleværksteder, og byder alle børn indenfor til at flette, sy, save, klippe og klistre deres egen julepynt. Man kan blandt andet lave en smuk juledekoration af naturens materialer, dekorere et dejligt honningkagehjerte, bygge en ægte Færgelundsnisse, lave gammeldags nisser af langhalm og meget, meget mere.

Søndag kl. 12.30 spiller spiller Ian Price og blæserne fra Frederikssund Musikskole op til julestemning på museets gårdsplads. Hvis man vil høre en rigtig julehistorie fortæller Rose Fabeltante eventyrlige historier for børn og deres voksne søndag kl. 14.00 og 15.30. Alle børn og deres voksne er velkomne, og det er gratis for hele familien.

Tid, pris og sted
15. og 16. december, 10-16
Gratis
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Salg af juletræerne ved spejderne

Køb byens flotteste juletræer hos spejderne fra Grevinde Danner Gruppen, der stiller op på museets gårdsplads og fylder haven med smukke grantræer. Skulle sulten melde sig, kan man også købe æbleskiver og varme drikke til at lunes sig på.

Tid, pris og sted
1+2., 8+9., 15+16. december, 10-16, samt hverdagene i uge 51 indtil udsolgt, 13-18
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.