MARMORMILESTEN LANGS LANDEVEJENE TIL ROSKILDE, 1778-1793
De danske landeveje var i midten af 1700-tallet i en elendig forfatning. De var snoede, dårligt vedligeholdte og blev hurtigt til en gang ælte og ufarbare. Den berømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr svarede, da han i 1767 vendte hjem fra sin ekspedition til Arabien og af arveprins Frederik blev spurgt, hvordan vejene havde været i de mange lande, han havde besøgt: ”Jo, Deres kongelige Højhed, fra Arabien til Roskilde kunne det gå an, men fra Roskilde til København var de ganske nederdrægtige”.

Den gamle Roskildevej ved indkørslen til Roskilde, o. 1740. Bønderne havde pligt til at vedligeholde veje, men det blev oftest indskrænket til et minimum. Maleri af J. Rauch og H.H. Eegboerg, Nationalmuseet.

Den gamle Roskildevej ved indkørslen til Roskilde, o. 1740. Bønderne havde pligt til at vedligeholde veje, men det blev oftest indskrænket til et minimum. Maleri af J. Rauch og H.H. Eegboerg, Nationalmuseet.

LIGE UD AF LANDEVEJEN
I 1761 var det blevet vedtaget at anlægge helt nye hovedlandeveje ”… saavel til Agerdyrkningens, Handelens og den indre Samfærdsels Fremme, som til Bekvemmelighed for de Rejsende”. Frankrig var på dette tidspunkt kendt for sine fortrinlige veje – lange, lige chausséer. En chaussé er betegnelsen for en særlig vejtype, hvor kørebanen var befæstet med sten, der ikke blot gjorde kørslen behagelig, men også hurtigere til gavn for varetransport – og ikke mindst militæret!

Den danske konge Frederik 5. (1746-66) tilkaldte derfor eksperthjælp fra Frankrig, og i 1764 ankom ingeniøren Jean Marmillod til landet. I de følgende 12 år stod han i spidsen for moderniseringen af det danske vejsystem, først strækningen fra København og nordpå til Fredensborg og fra 1770-1776 vejen vestpå til Roskilde. Til at forestå selve arbejdet blev der udkommanderet soldater, mens det blev pålagt bønderne at levere sten. I 1776 forlod Marmillod Danmark, men arbejdet med at udbygge vejnettet fortsatte. I 1792 var landevejen til Korsør færdig, mens landevejen til Kalundborg forsinkedes af bl.a. Napoleonskrigene, og først kunne afsluttes i 1820.

Strækningen fra Frederiksborg Slot i Købehavn til Roskilde skulle anlægges i lige linje ”saa vist muligt kan ske”. På dette kort fra 1768 er den gamle, snoede landevej markeret med hvid, mens den nye hovedvej er indtegnet med rødt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

Strækningen fra Frederiksborg Slot i København til Roskilde skulle anlægges i lige linje ”saa vidt muligt kan ske”. På dette kort fra 1768 er den gamle, snoede landevej markeret med hvidt, mens den nye hovedvej er indtegnet med rødt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

MILESTEN AF NORSK MARMOR
Sammen med de nyanlagte veje blev der opført stenbroer over vandløb, opstillet bomhuse og fastsat takster, for det var ikke gratis at benytte hovedlandevejene. Der skulle betales bompenge for hver for mil, hvilket i Københavns-området fortsatte helt frem til 1915!

Bro over Kornerup Å i landsbyen Kornerup vest for Roskilde. Broen blev opført 1779 i forbindelse med anlæggelsen af landevejen først til Elverdams Kro og siden videre til Kalundborg. Foto ROMU.

Bro over Kornerup Å i landsbyen Kornerup vest for Roskilde. Broen blev opført 1779 i forbindelse med anlæggelsen af landevejen først til Elverdams Kro og siden videre til Kalundborg. Foto ROMU.

Og naturligvis skulle der også opstilles nye, monumentale milesten i marmor som erstatning for de små, beskedne sten, der var blevet opstillet 100 år tidligere, da astronomen Ole Rømer opmålte landet.

Granitmilesten opstillet af Ole Rømer i 1690’erne. Foto Viggo Launbjerg.

Granitmilesten opstillet af Ole Rømer i 1690’erne. Foto Viggo Launbjerg.

De nye milesten blev hugget i norsk marmor, der oprindeligt var hjembragt til opførelsen af Frederikskirken (den nuværende Marmorkirke) i København. Kirkebyggeriet var af økonomiske årsager gået i stå, og i stedet kunne marmoren passende bruges til de nye milesten. De skulle tage sig imponerende ud; højt placeret på store sokler ragede de største, helmilestenene, mere end 4 meter i vejret og halvmilestenene godt 3 meter.

Halvmilestenen står i dag på Holbækvej på vejen til Svogerslev. Foto ROMU.

Halvmilesten på Holbækvej på vejen til Svogerslev. Foto ROMU.

De høje, slanke obelisker blev udsmykket med en forgyldt krone og et kongeligt monogram. De første sten på strækningen København-Roskilde bar Frederiks 5. monogram.

Frederik 5.s kronede monogram på halvmilestenen på Roskildevej. Foto ROMU.

Frederik 5.s kronede monogram på halvmilestenen på Roskildevej. Foto ROMU.

Kongen var ganske vist død i 1766 og stenene først opstillet i 1778, men som et minde om initiativtageren havde de første sten hans navnetræk indhugget. De senere blev forsynet med den siddende konge, Christian 7.s monogram. Afstanden til København (Vesterport) blev angivet i hele og halve mil, som er den gamle danske måleenhed for vejlængde og afstand (1 mil er 7,532 km).

Fugleskydningsskive fra Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1800. Fuglekongen, en postmester afbildes ridende forbi en marmormilesten. Foto ROMU.

Fugleskydningsskive fra Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1800. Fuglekongen, en postmester afbildes ridende forbi en marmormilesten. Foto ROMU.

FORVITRING OG FLYTNING
I 1803 skrev sognepræsten L.M. Wedel om Roskildevej: ”De smukke Milepæle, baade for hele og halve Mile … ere meget morsomme for den Reisende, men kaade Drenge bedærve noget af Marmorens skiønne Udhugning”. Men stenene var ikke kun udsat for hærværk fra drenge. Det viste sig snart, at marmoren ikke kunne tåle det omskiftelige, danske vejr og allerede inden Christian 7.s død i 1808 var de begyndt at forvitre. I 1842 blev det besluttet at erstatte dem med mere vejrbestandige granitsten udformet som keglestubbe.

Marmormilestenenes afløser, den kegleformede stub. Denne står på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. Foto ROMU.

Marmormilestenenes afløser, den kegleformede stub. Denne står på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. Foto ROMU.

En sådan granitsten kan man bl.a. se på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. I bestemmelserne var det blevet fremhævet, ”… at hvor nye Milepæle rejses i stedet for gamle, forfaldne bliver det samme kongelige Navneciffer, som var anbragt paa den gamle Milestøtte, paa de nye, der træder i dens Sted”. Derfor bærer stenen ved Røde Port Frederik 5. navnetræk som den oprindelige marmorsten, skønt opstillet 80 år efter kongens død.

I alt blev der i dette storstilede vejprojekt opsat 56 marmormilesten på Sjælland i perioden 1778-1793. Langt de fleste er gået til, men ni af de oprindelige sten står i dag langs de gamle hovedlandeveje. De tre senest genopstillede sten blev flyttet i september 2015 efter i flere menneskealdre at have stået som markante portstolper til først Lille Ladegård Mølle i Himmelev, senere ved tømmerhandlen Ringstedgade 68 i Roskilde.

Møller S.M. Mellerup på Lille Ladegård Mølle sidder foran møllegården lænende sig op ad en milesten. Tegning af J. Kornerup, 1859. ROMU.

Møller S.M. Mellerup på Lille Ladegård Mølle sidder foran møllegården lænende sig op ad en milesten. Tegning af J. Kornerup, 1859. ROMU.

De tre milesten opstillet som portstolper til Ringstedgade 68, Roskilde. I 2015 blev de restaureret og genopstillet langs de gamle hovedlandeveje til og fra Roskilde. Foto ROMU.

De tre milesten opstillet som portstolper til Ringstedgade 68, Roskilde. I 2015 blev de restaureret og genopstillet langs de gamle hovedlandeveje til og fra Roskilde. Foto ROMU.

Milesten er fredede fortidsminder, men i 2013 blev de tre sten med Kulturstyrelsens tilladelse fjernet. Efter en nænsom restaurering foretaget af Raadvad Stenhuggeri A/S ”er de vendt hjem” og genopstillet som et minde om et stykke forsvundet danmarkshistorie.

De nyopstillede sten står på
Lindenborgvej (41,4 km fra København, GPS-angivelse: 55.645959, 11.932456)
Holbækvej i den vestlige udkant af Roskilde (33,9 km fra København, GPS-angivelse: 55.655958, 12.273821)
Roskildevej ved tæt ved Hveen Boulevard (18,8 km fra København, GPS-angivelse: 55.635671, 12.047466).

Udabarbejdet af Museumsinspektør Mette Høj, Museumskoncernen ROMU

Læs mere om ROMU her

Til top
X

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 172
post-3127

ARKÆOLOGI OG SKATTEFUND

BEGIVENHED

SOMMERFERIE PÅ LEJRE MUSEUM

ARKÆOLOGI OG SKATTEFUND

Tag familien på tur til Lejre Museum, hvor du denne sommer kan komme tæt på arkæologi, skattefund og Lejres historie og betydning. 

OPLEV

SKATTEJAGT FOR FAMILIEN (6-12 ÅR)

I perioden 29. juni -11. august. kl. 11-16 i museets åbningstid – Vær opmærksom på, at Lejre Museum er lukket alle mandage

Den gamle Lejrekonge kan ikke finde sin store sølvskat! Han har selv gemt grundigt, så kun værdige kan finde den, men nu kan han ikke huske hvor. Det kræver stort gåpåmod, nysgerrighed og sund fornuft, når I skal gå fra post til post for at komme nærmere skattens skjulested. Lejrekongen har lovet en belønning til den, der kan fortælle ham, hvor den er.

Kom forbi efter skattekortet og muleposen, der er fuld af de ting, som I skal bruge for en sjov, spændende og nærværende dag i Lejre. Vi har på Lejre Museum gjort klar til, at I hele sommeren kan gå på opdagelse i udstillingen om “Sagnkongernes Lejre” og i det smukke landskab omkring museet. I skal blot møde op på museet i åbningstiden og så ligger det hele klar til jer. Vores vært vil forklare og sende jer trygt afsted på eventyr. Finder I skatten, så ligger der en præmie klar til jer!

Pris og sted
Voksne: 50 kr. Under 18 år: Gratis.
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

 

BØRNEOMVISNING OG ARKÆOLOGISK VÆRKSTED (6-12 ÅR)

3.+10.+17.+24.+31. juli + 7. august. Alle dage 11-14

Med fingrene i historien og vilde historier i ørerne, kan I komme arkæologien og Lejre-sagnene nærmere.

Vi starter dagen med en børneomvisning i udstillingen “Sagnkongernes Lejre”, hvor I vil få fortalt historier om helte, guder og monstre. De voldsomme og fantastiske sagnhistorier er fuld af fortællinger, som er så vilde og spændende, at de næsten ikke er til at tro på.

Bagefter går vi i det arkæologiske værksted, hvor børnene udstyres med graveske og pensel. Vi skal have jord under neglene og finde ting frem, som gemmer sig under mulden. Sammen med museets formidler skal børnene gætte på, hvad de finder og hvornår er fra.

Program:
Hver onsdag i hele sommerferien
Omvisning kl. 11.15-12.00
Arkæologisk værksted kl. 12.00-14.00
Anbefalet aldersgruppe: 6-12 år

Pris og sted
Voksne: 50 kr. Under 18 år: Gratis.
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Oplev også

ARKÆOLOGI OG SKATTEFUND

29. juni – 12. august

Tag familien med på tur til Lejre Museum, hvor du denne sommer kan få fingrene i mulden og komme helt tæt på spændende arkæologi, fantastiske skattefund og drabelige myter og sagn.

AT GÅ MED DETEKTOR

19. juni – 31. oktober 2019

Oplev Lejre Museums nye pop-up udstilling der sætter spot på detektorarkæologien og de detektorførere der genopdager oldtiden.

Historiske sommervandringer i Lejre

Lejre Museum, Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer i juli og august 2019 til en række skønne sommervandringer i Lejreområdet med fokus på stedets spændende og unikke historie.

SKIPPERSKRØNER, LEG OG LEGENDER

Lejre Museum er en del af ROMU – og hele sommeren inviterer ROMU til skønne, spændende og sjove arrangementer på vores museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune.

Oplev sommersjov på RAGNAROCK, kig indenfor i den gamle skole, udforsk vores arkæologiske værksted, leg og bag brød på Tadre Mølle, gå på skattejagt og find Lejrekongen, hør om en barndom på Sankt Hans Hospital, lær at binde knob og hør skipperskrøner eller gå med i vikinger, myter og legenders fodspor i den skønne naturlandskab i Lejre.

Tilmeld dig ROMU Nyhedsbrev

* indicates required
Jeg bekræfter hermed, at ROMU må sende mig nyhedsmail vedr. arrangementer, events og tilbud på ROMU´s museer.
Du kan til enhver tid afmelde ROMU´s nyhedsbrev ved at klikke på afmeldingslinket nederst i de nyhedsmail, du modtager fra os.
We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.

post-2094

MARMORMILESTEN LANGS LANDEVEJENE TIL ROSKILDE

BEGIVENHED

MARMORMILESTEN LANGS LANDEVEJENE TIL ROSKILDE, 1778-1793
De danske landeveje var i midten af 1700-tallet i en elendig forfatning. De var snoede, dårligt vedligeholdte og blev hurtigt til en gang ælte og ufarbare. Den berømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr svarede, da han i 1767 vendte hjem fra sin ekspedition til Arabien og af arveprins Frederik blev spurgt, hvordan vejene havde været i de mange lande, han havde besøgt: ”Jo, Deres kongelige Højhed, fra Arabien til Roskilde kunne det gå an, men fra Roskilde til København var de ganske nederdrægtige”.

Den gamle Roskildevej ved indkørslen til Roskilde, o. 1740. Bønderne havde pligt til at vedligeholde veje, men det blev oftest indskrænket til et minimum. Maleri af J. Rauch og H.H. Eegboerg, Nationalmuseet.

Den gamle Roskildevej ved indkørslen til Roskilde, o. 1740. Bønderne havde pligt til at vedligeholde veje, men det blev oftest indskrænket til et minimum. Maleri af J. Rauch og H.H. Eegboerg, Nationalmuseet.

LIGE UD AF LANDEVEJEN
I 1761 var det blevet vedtaget at anlægge helt nye hovedlandeveje ”… saavel til Agerdyrkningens, Handelens og den indre Samfærdsels Fremme, som til Bekvemmelighed for de Rejsende”. Frankrig var på dette tidspunkt kendt for sine fortrinlige veje – lange, lige chausséer. En chaussé er betegnelsen for en særlig vejtype, hvor kørebanen var befæstet med sten, der ikke blot gjorde kørslen behagelig, men også hurtigere til gavn for varetransport – og ikke mindst militæret!

Den danske konge Frederik 5. (1746-66) tilkaldte derfor eksperthjælp fra Frankrig, og i 1764 ankom ingeniøren Jean Marmillod til landet. I de følgende 12 år stod han i spidsen for moderniseringen af det danske vejsystem, først strækningen fra København og nordpå til Fredensborg og fra 1770-1776 vejen vestpå til Roskilde. Til at forestå selve arbejdet blev der udkommanderet soldater, mens det blev pålagt bønderne at levere sten. I 1776 forlod Marmillod Danmark, men arbejdet med at udbygge vejnettet fortsatte. I 1792 var landevejen til Korsør færdig, mens landevejen til Kalundborg forsinkedes af bl.a. Napoleonskrigene, og først kunne afsluttes i 1820.

Strækningen fra Frederiksborg Slot i Købehavn til Roskilde skulle anlægges i lige linje ”saa vist muligt kan ske”. På dette kort fra 1768 er den gamle, snoede landevej markeret med hvid, mens den nye hovedvej er indtegnet med rødt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

Strækningen fra Frederiksborg Slot i København til Roskilde skulle anlægges i lige linje ”saa vidt muligt kan ske”. På dette kort fra 1768 er den gamle, snoede landevej markeret med hvidt, mens den nye hovedvej er indtegnet med rødt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

MILESTEN AF NORSK MARMOR
Sammen med de nyanlagte veje blev der opført stenbroer over vandløb, opstillet bomhuse og fastsat takster, for det var ikke gratis at benytte hovedlandevejene. Der skulle betales bompenge for hver for mil, hvilket i Københavns-området fortsatte helt frem til 1915!

Bro over Kornerup Å i landsbyen Kornerup vest for Roskilde. Broen blev opført 1779 i forbindelse med anlæggelsen af landevejen først til Elverdams Kro og siden videre til Kalundborg. Foto ROMU.

Bro over Kornerup Å i landsbyen Kornerup vest for Roskilde. Broen blev opført 1779 i forbindelse med anlæggelsen af landevejen først til Elverdams Kro og siden videre til Kalundborg. Foto ROMU.

Og naturligvis skulle der også opstilles nye, monumentale milesten i marmor som erstatning for de små, beskedne sten, der var blevet opstillet 100 år tidligere, da astronomen Ole Rømer opmålte landet.

Granitmilesten opstillet af Ole Rømer i 1690’erne. Foto Viggo Launbjerg.

Granitmilesten opstillet af Ole Rømer i 1690’erne. Foto Viggo Launbjerg.

De nye milesten blev hugget i norsk marmor, der oprindeligt var hjembragt til opførelsen af Frederikskirken (den nuværende Marmorkirke) i København. Kirkebyggeriet var af økonomiske årsager gået i stå, og i stedet kunne marmoren passende bruges til de nye milesten. De skulle tage sig imponerende ud; højt placeret på store sokler ragede de største, helmilestenene, mere end 4 meter i vejret og halvmilestenene godt 3 meter.

Halvmilestenen står i dag på Holbækvej på vejen til Svogerslev. Foto ROMU.

Halvmilesten på Holbækvej på vejen til Svogerslev. Foto ROMU.

De høje, slanke obelisker blev udsmykket med en forgyldt krone og et kongeligt monogram. De første sten på strækningen København-Roskilde bar Frederiks 5. monogram.

Frederik 5.s kronede monogram på halvmilestenen på Roskildevej. Foto ROMU.

Frederik 5.s kronede monogram på halvmilestenen på Roskildevej. Foto ROMU.

Kongen var ganske vist død i 1766 og stenene først opstillet i 1778, men som et minde om initiativtageren havde de første sten hans navnetræk indhugget. De senere blev forsynet med den siddende konge, Christian 7.s monogram. Afstanden til København (Vesterport) blev angivet i hele og halve mil, som er den gamle danske måleenhed for vejlængde og afstand (1 mil er 7,532 km).

Fugleskydningsskive fra Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1800. Fuglekongen, en postmester afbildes ridende forbi en marmormilesten. Foto ROMU.

Fugleskydningsskive fra Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1800. Fuglekongen, en postmester afbildes ridende forbi en marmormilesten. Foto ROMU.

FORVITRING OG FLYTNING
I 1803 skrev sognepræsten L.M. Wedel om Roskildevej: ”De smukke Milepæle, baade for hele og halve Mile … ere meget morsomme for den Reisende, men kaade Drenge bedærve noget af Marmorens skiønne Udhugning”. Men stenene var ikke kun udsat for hærværk fra drenge. Det viste sig snart, at marmoren ikke kunne tåle det omskiftelige, danske vejr og allerede inden Christian 7.s død i 1808 var de begyndt at forvitre. I 1842 blev det besluttet at erstatte dem med mere vejrbestandige granitsten udformet som keglestubbe.

Marmormilestenenes afløser, den kegleformede stub. Denne står på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. Foto ROMU.

Marmormilestenenes afløser, den kegleformede stub. Denne står på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. Foto ROMU.

En sådan granitsten kan man bl.a. se på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. I bestemmelserne var det blevet fremhævet, ”… at hvor nye Milepæle rejses i stedet for gamle, forfaldne bliver det samme kongelige Navneciffer, som var anbragt paa den gamle Milestøtte, paa de nye, der træder i dens Sted”. Derfor bærer stenen ved Røde Port Frederik 5. navnetræk som den oprindelige marmorsten, skønt opstillet 80 år efter kongens død.

I alt blev der i dette storstilede vejprojekt opsat 56 marmormilesten på Sjælland i perioden 1778-1793. Langt de fleste er gået til, men ni af de oprindelige sten står i dag langs de gamle hovedlandeveje. De tre senest genopstillede sten blev flyttet i september 2015 efter i flere menneskealdre at have stået som markante portstolper til først Lille Ladegård Mølle i Himmelev, senere ved tømmerhandlen Ringstedgade 68 i Roskilde.

Møller S.M. Mellerup på Lille Ladegård Mølle sidder foran møllegården lænende sig op ad en milesten. Tegning af J. Kornerup, 1859. ROMU.

Møller S.M. Mellerup på Lille Ladegård Mølle sidder foran møllegården lænende sig op ad en milesten. Tegning af J. Kornerup, 1859. ROMU.

De tre milesten opstillet som portstolper til Ringstedgade 68, Roskilde. I 2015 blev de restaureret og genopstillet langs de gamle hovedlandeveje til og fra Roskilde. Foto ROMU.

De tre milesten opstillet som portstolper til Ringstedgade 68, Roskilde. I 2015 blev de restaureret og genopstillet langs de gamle hovedlandeveje til og fra Roskilde. Foto ROMU.

Milesten er fredede fortidsminder, men i 2013 blev de tre sten med Kulturstyrelsens tilladelse fjernet. Efter en nænsom restaurering foretaget af Raadvad Stenhuggeri A/S ”er de vendt hjem” og genopstillet som et minde om et stykke forsvundet danmarkshistorie.

De nyopstillede sten står på
Lindenborgvej (41,4 km fra København, GPS-angivelse: 55.645959, 11.932456)
Holbækvej i den vestlige udkant af Roskilde (33,9 km fra København, GPS-angivelse: 55.655958, 12.273821)
Roskildevej ved tæt ved Hveen Boulevard (18,8 km fra København, GPS-angivelse: 55.635671, 12.047466).

Udabarbejdet af Museumsinspektør Mette Høj, Museumskoncernen ROMU

Læs mere om ROMU her


Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 231

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 231
post-2115

SOMMER PÅ TADRE MØLLE

BEGIVENHED

Sommer på Tadre Mølle

For hele familien

Tre søndage i juli

 

LEG, BAG OG MASSER AF SOMMER PÅ TADRE MØLLE

Tre søndage i juli inviterer vi til familiehygge og sommersjov på den smukke vandmølle, midt i den skønne natur, i Hvalsø. Vi byder på naturoplevelser i samarbejde Nationalpark Skjoldungernes Land den første søndag i juli, mens vi den anden søndag i juli inviterer til leg og sjov, som da Mølle-Marie var barn for 100 år siden. Sidst men ikke mindst inviterer vi til Store Bagedag den tredje søndag i juli, hvor tænder op i den store bageovn og bager med mel malet på egen mølle. Møllen kan opleves på alle søndagene, hvor også caféen i stuehuset har åben med salg af kage og lidt til ganen.

Program:
Søndag d. 7. juli: På opdagelse i naturen med Nationalpark Skjoldungernes Land
Søndag d. 14. juli: Leg som i gamle dage
Søndag d. 21. juli: Store Bagedag

Tag familie og venner på tur ud i sommerlandskabet og oplev dansk idyl i hyggelige rammer!

Tid, pris og sted:
7., 14. og 21. juli, kl. 12-16
Alm. entré. Voksne: 25 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

 

SKIPPERSKRØNER, LEG OG LEGENDER

Hele sommeren inviterer ROMU til skønne, spændende og sjove arrangementer på vores museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune.

Oplev sommersjov på RAGNAROCK, kig indenfor i den gamle skole, udforsk vores arkæologiske værksted, leg og bag brød på Tadre Mølle, gå på skattejagt og find Lejrekongen, hør om en barndom på Sankt Hans Hospital, lær at binde knob og hør skipperskrøner eller gå med i vikinger, myter og legenders fodspor i den skønne naturlandskab i Lejre.

Tilmeld dig ROMU Nyhedsbrev

* indicates required
Jeg bekræfter hermed, at ROMU må sende mig nyhedsmail vedr. arrangementer, events og tilbud på ROMU´s museer.
Du kan til enhver tid afmelde ROMU´s nyhedsbrev ved at klikke på afmeldingslinket nederst i de nyhedsmail, du modtager fra os.
We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.


Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 231

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 231
post-2880

SKIPPERSKOLE

BEGIVENHED

SOMMERFERIE PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM

SKIPPERSKOLE

4. og 5. juli samt 1. og 2. august 2019.

Ohøj! Kom og brug en dag i sommerferien med udsigt over fjorden, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres voksne til en dag på Skipperskolen.

Her kan børnene prøve kræfter med livet til søs og de mange øvelser og overvejelser, der følger med. Museets dygtige skipperlærere vil fortælle maritim historie om søfarer, matroser og sejlere, mens børnene binder knob, bygger både og finder deres indre skipper frem.

Der vil være rig mulighed for at opleve museets udstilling ”menneske og fjord”, der fortæller den berigende historie om det særlige bånd, der også beskrives ved forholdet mellem skipper og hav!

TID, PRIS, STED

4. og 5. juli samt 1. og 2. august 2019.
Alle dage kl. 10:00 – 14:00

Frederikssund Museum, Færgegården
Færgelundsvej 1, Jægerspris

Deltagelse er gratis. Almindelig entré til udstillingen.

SKIPPERSKRØNER, LEG OG LEGENDER

Hele sommeren inviterer ROMU til skønne, spændende og sjove arrangementer på vores museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune.

Oplev sommersjov på RAGNAROCK, kig indenfor i den gamle skole, udforsk vores arkæologiske værksted, leg og bag brød på Tadre Mølle, gå på skattejagt og find Lejrekongen, hør om en barndom på Sankt Hans Hospital, lær at binde knob og hør skipperskrøner eller gå med i vikinger, myter og legenders fodspor i den skønne naturlandskab i Lejre.

Tilmeld dig ROMU Nyhedsbrev

* indicates required
Jeg bekræfter hermed, at ROMU må sende mig nyhedsmail vedr. arrangementer, events og tilbud på ROMU´s museer.
Du kan til enhver tid afmelde ROMU´s nyhedsbrev ved at klikke på afmeldingslinket nederst i de nyhedsmail, du modtager fra os.
We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.


Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/romu/footer.php on line 285

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.