Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Lær lejreområdet at kende på historiske sommervandreture

Af: Lene Steinbeck

24.05.2023

Foto: ROMU

Ved du, hvor Kong Hans hest er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

De historiske sommervandringer finder sted hver torsdag og søndag i juni og juli med start kl 11:00 ved Lejre Museum. Tager du med, vil du blive mødt af en lokal og frivillig turguide, som vil lede dig forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og ad mondæne alléer, alt imens han eller hun øser ud af sin viden om lokalområdet.

”På de historiske vandringer får man mulighed for at nyde den smukke sommernatur og samtidig høre alle de sjove historier, som landskabet omring Lejre gemmer på. Det er en unik mulighed for at lære Lejreområdet (endnu bedre) at kende” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Foto: ROMU

Alle ture er mellem 2 og 8 km. lange og har forskellige temaer. Du kan fx gå ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal, eller tage med ”Langs åer og gennem landsbyer”, hvor ruten går forbi områdets mange broer og dæmninger. På Lejre Museum hjemmeside kan du finde en oversigt over, hvilke datoer, turene gås. Turene er åbne for alle, og kræver ikke forudgående tilmelding.

Efter turens afslutning er der mulighed for at tanke op med en kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Og så kan man fordybe sig i Lejres historie på Lejre Museum.

Foto: ROMU

Tid, pris, & sted

Torsdag og søndag i juni og juli. Alle ture starter kl 11:00 foran Lejre Museum.

Gratis

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

ROMU søger universitetspraktikant 

03.05.2023

Museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard Jakob Caspersen er ved at veje en pose bolcher. Han glæder sig til at tage imod en ny universitetsprkatikant. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemestret 2023  

Toppen af dansk pop og rock fra 1950’erne til i dag. Kulturhistoriske analyser af verdensarv og kongelige grave. Digital kommunikation, der bryder barrieren til tusindvis af mennesker. Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder i flere kommuner ved Roskilde Fjord og har knap 100 højt specialiserede ansatte.

Nu søger ROMU en universitetspraktikant, som vil indgå i arbejdet i museumsorganisationen med at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.

ROMU har et fast program, som alle praktikanter følger, der sikrer kvalitet og seriøsitet i forløbet. I det kommende semester søger ROMU en, der kan have interesse i at indgå i følgende udviklingsområder:

Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet:

Her skal du være med til at udvikle og afvikle større events samt udvikle og opstarte en Instagramprofil for besøgsstedet.

Praktikstillingen er af et semesters varighed og på op til 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2023. Vi tilpasser selvfølgelig forløbet efter din studieordning.

Som museumspraktikant får du din egen mentor blandt museets faste medarbejdere med løbende sparring, rådgivning og evaluering, som sikrer progression i forløbet. Du indgår i holdarbejde og projektforløb, hvor der i høj grad tilegnes viden gennem deltagelse, udvikling og samarbejde.

Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at den studerende opnår merit på sit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.

For at kunne komme i betragtning til stillingen skal du være indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik. Erfaring fra museumsområdet er ikke en betingelse, men ROMU forventer en grundlæggende interesse for at gøre viden tilgængelig og nærværende for mange forskellige typer af borgere.

Til gengæld tilbyder ROMU et attraktivt og vedkommende miljø for at lære og at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Gennem praktikken opnås dokumenterede færdigheder i at omsætte teori til praksis. Desuden opøves evnen til at indgå i professionelle samarbejder om produkter og projekter af høj kvalitet.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, på telefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

Send din ansøgning vedlagt CV til romu@romu.dk med ordet ”Museumspraktik” i emnefeltet senest onsdag den 17. maj kl. 12.00, gerne før.

ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som beskæftiger knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk på ti forskellige besøgssteder i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. ROMU driver blandt andet Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård, domkirkemuseet, Tadre Mølle samt RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. Læs mere på romu.dk.

ROMU præsenterer ”Jagten” – få den nyeste viden om fortiden, hvor du bor

Af: Søren Møgelvang Nielsen

D. 27.04.2023

Arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på “Jagten”, glæder sig over, at ROMUs nyeste viden nu er tilgængelig for alle. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

ROMUs fagfolk er konstant på jagt efter ny viden. I årsskriftet ”Jagten” fortæller de passioneret om de vigtigste opdagelser og resultater fra 2022. ”Jagten” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 28. april

Hvad har Roskildes dåbsattest, genbrug, Tour de France, et lydstudie til popmusik, træbåde, oldtidshjelme fra Veksø og en skatehal i en nedlagt betonfabrik med hinanden at gøre? En hel del faktisk. I 2022 var alle disse emner i ROMUs jagt på ny viden og en bedre forståelse af tidligere tiders liv omkring Roskilde fjord. Det hele bliver nu præsenteret i en række artikler i årsskriftet ”Jagten”.

”ROMUs dygtige medarbejdere jagter konstant nye genstande, nye fund, nye erkendelser og nye spor efter fortidens mennesker, som kan præsenteres for nutidens medborgere, så vi sammen kan stræbe efter en bedre fremtid. I vores nye årsskrift ”Jagten” forsøger vi at give et bredt indblik i denne konstante stræben efter at forstå vores verden bedre i godt selskab med andre,” siger museumsdirektør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.

Han glæder sig samtidig over, at ROMU med 169.463 gæster ind og ud ad dørene fik det tredjebedste år med publikum på de ti besøgssteder, siden museumsorganisationen udsprang af Roskilde Museumsforening i 1929.

For arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på årsskriftet, er alsidigheden i ”Jagten” vigtig:

”Vi har bestræbt os på at give læseren et kig ind i vores kollegers viden på tværs af hele ROMUs område, på tværs af emner, tider og geografi,” fortæller hun.

Så uanset, om man bor i Lejre, Roskilde, Frederikssund eller Egedal kommune – eller bare generelt er interesseret i fortiden – så byder årsskriftet på spændende fortællinger at gå på opdagelse i.

Da HOFOR gravede vandledninger i Lejre Ådal fandt ROMUs arkæologer spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Fundet kaster nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark. Foto: Ole Kastholm/ROMU

Opsigtsvækkende fund i Lejre
I Lejre blev der for eksempel gjort flere bemærkelsesværdige fund i 2022. I Lejre Ådal blev der fundet spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Det skete i forbindelse med HOFORS nedgravning af vandledninger i ådalen.

”Det er et vigtigt fund, som vakte en del opmærksomhed lokalt, og det kaster samtidig nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark”, fortæller Nadja Mortensen.

”Et andet sted i Lejre fandt dygtige detektorførere fire meget sjældne patricier. Det er forme der blev brugt til at udbanke mønstre i sølv- og guldsmykker i vikingetiden. Fundet understreger Lejres vigtige rolle som hjemsted for tidligere tiders kongemagt i Danmark, så dem kan man naturligvis også læse om i årsskriftet,” fortæller hun.

Der var gensynsglæde, da bandet TV-2 og deres tidligere producer Greg Walsh i efteråret 2022 igen kunne sætte sig foran pulten fra deres gamle studie “Have a cigar” – denne gang placeret ikke i Steffen Brandt baghus, men i udstillingen på RAGNAROCK, hvor lydstudiet nu kan opleves. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

TV-2 og jagten på den fede lyd i Roskilde
Nadja Mortensen fremhæver, at der også er artikler om nyere kulturarv. For eksempel kan man læse, hvordan ”Have a Cigar”-studiet, der var lydstudie for bandet TV-2 i 90’erne, blev en del af RAGNAROCKs permanente udstilling under overskriften ”Jagten på den fede lyd”.

”Det var en gave for RAGNAROCK at få lov at udstille TV-2’s gamle pladestudie. Studiet, der oprindeligt blev indrettet i Steffen Brandts baghus midt i Aarhus, blev op gennem 1990’erne fast base for bandet. På RAGNAROCK er selvsamme studie genopført, og i årsskriftet får du fortællingen om, hvilken vigtig rolle netop dét studie har haft for nogle af TV-2s største hits,” siger Nadja Mortensen.

Der er ikke mange, der ved, at klinkbyggede skibe, hvor hver planke overlapper hinanden, er udråbt som UNESCO verdensarv. Det årlige træf træbåde, som i år fandt sted fra Østby Havn i Frederikssund Kommune, er afsæt for fortællingen om den sejlende kulturarv i årsskriftet. Foto: Lars Kjølhede Christensen/ROMU

Verdenskulturarv på Roskilde Fjord
Men arbejdet med kulturarv finder ikke kun sted på land. Fra Østby Havn i Frederikssund Kommune fortæller årsskriftet historien om fejringen af en sejlende verdenskulturarv:

”Det er ikke mange, der ved, at der hver dag sejler verdenskulturarv rundt på Roskilde Fjord. Klinkbyggede træbåde, hvor hver planke fra oven overlapper den næste i rækken, er udnævnt til verdenskulturarv af UNESCO. De både, der i dag sejler rundt i Roskilde Fjord, bygger på en mere end 2000-årig nordisk bådebyggertradition. I årsskriftet fortæller vi historien om denne verdenskulturarv på vand med afsæt i det årlige træf for Roskilde Fjords træbåde, der i 2022 blev afholdt i Østby Havn. 500 besøgende kunne se 32 både og deres besætninger,” siger hun.

I 2022 var det 80 år siden, at de berømte Viksø-hjelme blev fundet i det, der i dag er Egedal kommune. Og de kaster stadig ny viden af sig. Foto: Lennart Larsen/Nationalmuseet

80 års jubilæum for fund af imponerende oldtidshjelme i Egedal
Artiklen i årsskriftet, der rækker længst tilbage i historien, er fortællingen om fundet af to bronzehjelme fra Veksø fra yngre bronzealder ca. 900 f.Kr. I 2022 var det 80 år siden, at hjelmene blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Ifølge Nadja Mortensen er historien om Viksø-hjelme, som de kaldes, vigtig, da det er et markant fund, som stadig er genstand for jagten på ny viden.

”Hjelmene i sig selv – med deres snoede horn, der skulle give deres bærere en tyre­lignende fremtoning – er fascinerende. Og derudover er det spændende, at hjelmene stadig i dag kan give os nye svar. For nylig blev forskere i stand til at opnå en mere præcis datering af hjelmene gennem analyse af bevaret organisk materiale fra den ene hjelm.”

Der er i dag flere forskningsprojekter, der skal gøre forskerne klogere på blandt andet metalsammensætningen af hjelmenes bronze og på de håndværksmæssige teknikker, som blev anvendt til at udforme hjelmene.

”Så det er et godt eksempel på, hvordan vi som forskere hele tiden er på jagt efter ny viden, også når det gælder fund, som vi længe har kendt” siger hun.

Fra hele området omkring Roskilde fjord
Alt i alt spænder ”Jagten” fra yngre bronzealder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.

Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:

• Forord, ROMU: ”Når jagten er sat ind”
  / Morten Thomsen Højsgaard
• ”Ely-håndskriftet”
  / Jesper Langkilde
• Forvandlinger – fortællinger om affald – aktivisme og etisk ansvarlighed
  / Dorthe Godsk og Julia Standly Hopf
• Tour de France / Cykeludstilling
  / Jakob Caspersen
• Verdenskultur på vandet
  / Lars Kjølhede Christensen
• Lune Mølle i Lejre Ådal
  / Ole Thirup Kastholm
• Vigtige værkstedsfund fra Vikingetiden – om fire detektorfundne patricier fra Lillebro ved Lejre
  / Julie Nielsen og Lars Grundvad
• Musicons vilde sjæl – historien om Hal 12
  /Cille Krause og Maria Panum Baastrup
• Egedals mest ikoniske oldtidsfund fylder rundt – et gensyn med Viksø-hjelmene i anledning af 80-året for fundet
  / Emil Winther Struve
• Mig og min by – det er for børn
  / Louise Dahl Christensen
• Jagten på den fede lyd – Minitema
  / Rasmus Rosenørn og Tine Moberg
• Arkæologisk overblik – hvor gravede arkæologerne i 2022
  / Emil Winther Struve, Jesper Langkilde, Nadja M. K. Mortensen, Ole Thirup Kastholm & Palle Østergård Sørensen

Redaktion: Nadja M. K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Grafisk layout/tilrettelæggelse: Trine Sejthen.

”Jagten – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2022” kan købes fra 28. april i ROMUs museumsbutikker og webshop.

Yderligere information

Stine Blegvad
Redaktør, Formidling og Kommunikation
stinebleg@romu.dk
+45 24 26 61 72 | +45 46 31 65 00

Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde

Af Lene Steinbeck

D. 30.03.2023

Det Kongelige Palæ midt i Roskilde skal sammen med domkirken udgøre det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det forventes at åbne i 2027 og skal især kredse om Roskilde Domkirkes unikke arkitektur, den kongelige danmarkshistorie og de ritualer, der knytter sig til  begravelserne i den kongelige gravkirke. Foto: Sara Peuron-Berg

En netop indgået samarbejdsaftale sikrer, at Kongernes Samling skal være med i udviklingen af det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Bestyrelsesformand for fonden bag centret, Morten Langager, betragter partnerskabet som en blåstempling af visionerne og ser store muligheder for at skabe en helt unik besøgsoplevelse.

Et nyt drømmesamarbejde baner vejen for formidling i topklasse, når Roskilde Domkirke Verdensarvscenter efter planen slår dørene op i 2027. Fonden bag centret og Kongernes Samling, som er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus, har indledt et parløb om sammen at udvikle udstillinger til den kommende attraktion.

Kongernes Samling rummer både genstande og historier, som er yderst interessante for det nye Verdensarvscenter, og bestyrelsesformand i Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, Morten Langager, kan ikke få armene ned.

”Det er en rigtig, rigtig god nyhed, for det er med til at cementere, at det er et fantastisk, seriøst og ambitiøst projekt, vi er i gang med. I og med, at Kongernes Samling er tilknyttet Kongehuset, får vi adgang til en mængde fascinerende viden og en række helt unikke genstande. Kongernes Samling er en enestående samarbejdspartner, og vi er meget glade”, siger Morten Langager.

Læs også: Nyt hold i bestyrelsen skal styrke kulturarv ved kongelig gravkirke

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle det historiske monument, som i 1995 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Med domkirkens status som kongelig gravkirke bliver netop det danske monarki et særdeles centralt tema i udstillingerne. Derfor ser museumsdirektør for Kongernes Samling, Thomas C. Thulstrup, meget frem til samarbejdet.

”Det her partnerskab er en enestående mulighed, som taler direkte ind i en meget vigtig opgave for Kongernes Samling; nemlig at fortælle om kongernes og dronningernes fulde liv fra vugge til grav. Vi kan bidrage med genstande, som kan sættes i spil på nye måder og kontekster, der er meget relevante for Roskilde Domkirke. Derfor glæder vi os virkelig til, at vi sammen skal udvikle et koncept for udstillingerne.”

Unikke formidlingsmuligheder

Kongernes Samling driver i dag museerne på Koldinghus, Amalienborg og Rosenborg. Med det nye samarbejde får organisationen altså også en tilknytning til Roskilde Domkirke, hvor 38 danske konger og dronninger fra de sidste op mod 1000 år er begravet.

”Projektet giver os en helt spændende mulighed for at anvende nogle af de genstande, som knytter sig til den sidste del af kongernes og dronningernes liv og gøre dem relevante i en udstilling. Vi ligger inde med genstande, som aldrig har været udstillet før, men er oplagte at vise i den her kontekst. Samarbejdet om at udvikle Roskilde Domkirke Verdensarvscenter giver os en helt enestående mulighed for at brede fortællingen om monarkiets historie endnu mere ud, end vi har mulighed for nu,” siger Thomas C. Thulstrup.

Morten Langager understreger, at projektet stadig mangler at få den endelige finansiering på plads, så centret kan realiseres. Men Roskilde Kommune har allerede givet 25 millioner, og fonden er i god dialog med en række fonde og flere samarbejdspartnere om yderligere kapital, støtte og samspil.

”Der er lang vej igen, adskillige institutioner og mennesker skal mødes om den fælles vision, men denne samarbejdsaftale er et rigtig stort skridt på vejen. Nu kan vi gå i gang med at udvikle de elementer, der skal indgå i udstillingerne. Vi skal udtænke de fortællemæssige greb og finde de genstande, der på bedste vis formidler de spor, vi spænder over, nemlig domkirkens unikke arkitektur, den kongelige danmarkshistorie og de kongelige begravelsesritualer. Det bliver Kongernes Samling nu en uundværlig del af, og derfor er det virkelig godt, at de er med i projektet allerede på det her tidlige tidspunkt,” siger Morten Langager.

Læs også: Fondene bag besøgscenter ved Roskilde Domkirke øger samarbejdet med ROMU

Fra æblerov til rovmord: Foredrag afdækker Venslevrøvernes vilde historie

Af: Lene Steinbeck

17/03-2023

Søren Møgelvang Nielsen er forfatter til bogen ’Venslevrøverne’. Til et foredrag på Egedal Rådhus fortæller han den vilde historie om, hvordan en tredjedel af indbyggerne i den lille by Venslev endte bag lås og slå efter at have røvet og plyndret gennem tre årtier. Pressefoto

I 30 år fik en hel landsby lov til at gå under radaren, mens de snød, stjal og til sidst endte med at dræbe en familie. Mordet fik Venslevs forbrydersyndikat til at kollapse, og i alt 43 mennesker fra den lille by blev dømt for alt fra tyveri til mord. Journalist og forfatter Søren Møgelvang Nielsen opruller historien om Venslevrøverne til et foredrag på Egedal Rådhus.

Hvad får en hel by til at slå ind på en kriminel løbebane? Og hvorfor er det først efter 30 år, et tredobbelt rovmord og to dødsdomme, at der bliver sat en stopper for ulovlighederne?

Det er spørgsmål, der de seneste 15 år har fyldt meget hos Søren Møgelvang Nielsen, journalist og forfatter til bogen ”Venslevrøverne”. Ham kan man møde til et spændende foredrag på Egedal Rådhus den torsdag d. 23. marts. Her fortæller Søren Møgelvang Nielsen den utrolige historie om en hel by, der kollektivt tog et skarpt sving og forlod dydens smalle sti.

Historien om Venslevrøverne begynder og ender med et tredobbelt rovmord en januarnat i 1842. To mænd bliver anholdt og dømt til døden for forbrydelsen. Men sagen er langt fra slut. Efterforskningen resulterer i skeletter, der vælter ud af skabene i stort set hvert et hjem i den lille by. Det, der er begyndt som uskyldige små-rapserier, er i løbet af 30 år eskaleret til overfald, mordforsøg og i sidste ende drabet på en mand, hans hustru og deres søn. En tredjedel af byens beboere ender bag tremmer, og morderne dømmes til døden.

Dynamikken under lup

Søren Møgelvang Nielsen er selv opvokset i Venslev, hvor byens kriminelle fortid har været samtaleemne gennem mange generationer. Den har ligget som et tabu over byen, men har samtidig været en evig kilde til nysgerrighed.

”En af mine drivkræfter har været at finde ud af, om jeg selv var i familie med nogle af dem, og at prøve at forstå, hvordan det kunne gå så galt. Jeg ville gerne finde ud af, hvilken dynamik der var mellem de her mennesker. Det er jo en historie om helt vildt dårligt selskab, hvor nogle svinger taktstokken og definerer, hvad der giver status i den her lille by,” siger Søren Møgelvang Nielsen.

Om forfatteren selv har forbrydernes blod i årene, kan man høre til foredraget. Har man læst hans bog, ”Venslevrøverne”, vil der være nye oplysninger at hente, for forfatteren har ikke sluppet historien. Foredraget er arrangeret af de tre historiske foreninger i Ledøje-Smørum, Ølstykke og Stenløse i samarbejde med Egedal Arkiver og Museum. I pausen vil der være mulighed for at høre om foreningernes arbejde.

Tid: Torsdag den 23. marts kl. 19

Pris: Billetter koster 25 kroner og kan købes på place2book

Sted: Byrådssalen, Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke