ARKIV

Udstillinger artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-13956

JAKOB SKAL SKABE LIV I ROSKILDES HISTORISKE KØBMANDSGÅRD

BEGIVENHED

Jakob skal skabe liv i Roskildes historiske købmandsgård

3.6.2021

Jakob Caspersen er ny museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgård midt i Roskilde. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU

Af Niels Hein

Museumsorganisationen ROMU vil tiltrække flere besøgende til Lützhøfts Købmandsgård og sikre, at den historiske gård fortsat er ét af roskildensernes mest elskede besøgssteder. Det sker med udvidede åbningstider og ansættelsen af en ny museumsinspektør.

Midt i Roskilde ligger den historiske Lützhøfts Købmandsgård, der åbnede i 1892, og som i dag fungerer som et levende købmandsmuseum. Der er salg af bolcher og kandis i håndfoldede kræmmerhuse samt hundredevis af andre traditionelle varer.

”Her kan man opleve et lille stykke af Roskilde, som det tog sig ud for ca. 100 år siden. Det er fortællingen om handel med både lokale varer og eksotiske produkter fra den anden side af kloden. Sammen med vores naboer i Slagtermuseet og på Håndværksmuseet er det også historien om de mange små virksomheder, der fik hjulene til at dreje rundt og om livet i købmandsgården. Om hårdt slid og søde minder fra bolchekrukken,” siger Jakob Caspersen, som netop er ansat som museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgård, en del af ROMU.

Historikeren var ansat på ét af ROMU’s andre besøgssteder, RAGNAROCK, men da han så muligheden for at blive museumsinspektør på en historisk perle, sprang han til:

 “Det er helt unikke ved købmandsgården er, at den er så velbevaret. Ikke alene er bygningerne stort set uforandrede, det meste af inventaret er også stadig det originale. Det er lidt ligesom at gå ind i en museumsmontre hver dag, når man går på arbejde. Det bliver man aldrig træt af.” siger Jakob Caspersen.

Købmandsgården lukkede i 1979, hvorefter den blev indrettet som levende museum, og forretningen blev ført tilbage, som den kunne have set ud i 1920’erne.

Det er museumsinspektør Jakob Caspersen selv der kommer til at betjene kunderne i butikken. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU

“I 1920’erne var købmandshandlen under forandring. Mærkevarer indpakket i farvestrålende emballage fra fabrik vandt frem på bekostning af de varer, som købmanden selv stod og vejede af på disken. I købmandsgården kan man opleve begge dele,” forklarer Jakob Caspersen. 

I ønsket, om at flere skal opleve den historiske købmandsgård, har besøgsstedet valgt at udvide åbningstiderne. Fra 1. juni er åbningstiderne 12-16 tirsdag – fredag, og 10-14 om lørdagen. 

“På den måde gør vi det nemmere for folk at planlægge deres besøg eller kigge forbi, når de alligevel er ude at handle i Algade,” siger museumsinspektøren, der lige så stille begynder at lægge planer for, hvordan købmandsgårdens historie skal formidles til især de yngre generationer:

”Da Lützhøfts gik fra at være en købmandsforretning til at være et museum i 1982, var 1920’erne stadig i mands minde. Her kunne bedsteforældre vise deres barndom frem til børnebørnene. Knap 40 år senere er der brug for, at vi gentænker dele af formidlingen, så generationer, der kun er vokset op med supermarkeder og onlineshopping, også kan relatere sig til historien.” siger han.

I gården bag købmandsforretningen ligger de gamle korn- og varemagasiner fra 1700- og 1800-tallet, hvor besøgende kan opleve atmosfæren fra en tid, hvor Roskildes byliv stadig var præget af brostensbelagte gader, hestevogne og fritgående høns.

Den stemningsfulde gård bag købmandsforretningen skal snart bebos af fritgående høns. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU

“Besøgsstedet er allerede elsket af mange roskildensere, men vi skal skabe endnu mere liv og fortælle endnu mere historie i Lützhøfts Købmandsgård,” siger museumsinspektøren, som selv kommer til at stå bag disken, når besøgende træder ind i forretningen.

”Med ansættelsen af Jakob Caspersen sikrer vi, at der kommer fuldt fokus på Lützhøfts Købmandsgård som et åbent og inviterende besøgssted midt i den aktive bymidte. Det vil roskildenserne stille og roligt komme til at mærke mere til over de kommende år,” siger formidlingschef Sidsel Risted Staun.

Jakob Caspersen:

  • Født og opvokset i Sønderjylland.
  • Student fra Tønder Gymnasium i 2006.
  • Uddannet historiker fra Københavns Universitet i 2014.
  • Har tidligere arbejdet som museumsinspektør på bl.a på Sønderborg Slot, Københavns Museum, Danmarks Tekniske Museum og Ragnarock.

Lützhøfts Købmandsgård:

  • Lützhøfts Købmandsgård er et levende museum i Ringstedgade 6-8 i Roskilde
  • Den oprindelige købmandsgård blev grundlagt i 1892 og fungerede som købmandsbutik indtil 1979.
  • Siden 1982 har Roskilde Museum, senere ROMU, stået for den daglige drift og ført den tilbage til sit udseende, som den så ud omkring 1920.
  • Foruden salg af købmandsvarer er gården hvert år omdrejningspunkt for en lang række formidlingsaktiviteter og undervisning.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-13589

FRISK LUFT OG FORTIDSMINDER

BEGIVENHED

Frisk luft og fortidsminder

23.04.2021

Ledreborg Allé. Dette snorlige prestigeprojekt er et godt udgangspunkt for en gå-, køre- eller cykletur. Foto: Cille Krause.

Få overblikket over naturens skjulte historier om fortiden i dette uddrag af ROMU Årbog 2020 “Kulturen på spil” 

Af Cille Krause, arkæolog ved ROMU

Covid-19 har, blandt mange andre ting, også givet os nogle nye rammer for at komme ud og opleve verden omkring os. Vi skal holde afstand, overholde retningslinjer, og man kan ikke bare rejse afsted efter nye oplevelser. Men det giver os også en anledning til at tage vores hverdag og vores lokale område i nærmere øjesyn. For der er mange skjulte oplevelser og ukendte ting i vores hverdag og det område, vi lever i. Men de kan ofte virke helt skjult, fordi vi har vænnet os til at suse forbi dem i hverdagens jag. Hvem tænker over, at vi måske passerer en 1700-tals milesten, når vi har været i Hyrdehøjcenteret for at handle, eller at gravhøjen Maglehøj, i et parcelhuskvarter i Frederikssund, indeholdt begravelsen af en heks fra bronzealderen?
Formålet med denne artikel er at give nogle bud på de skjulte fortidige fikspunkter, der er i vores nærmiljø, som man kan besøge, undre sig over og dykke ned i – i god afstand, hvor alle retningslinjer overholdes, mens eventuelle nys forvises til eget ærme. Samtidig er artiklen en anledning til at gøre opmærksom på, at fredede fortidsminder dækker over virkelig mange ting: De dækker over de klassiske dysser og jættestuer fra yngre stenalder, bronzealderens imponerende gravhøje, middelalderens borge og voldsteder samt de nyere stenbroer og milesten fra 1700-tallet. 

Nogle af de yngste fredede fortidsminder er krigergravene fra 1864 og de knap 600 genforeningssten, som blev rejst i hele Danmark til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Både i forhold til datering, funktion og udformning er her således tale om en pose blandede bolcher. Men fælles for dem er, at de hver især rummer vigtige historier om vores fælles fortid. 

Der er ikke offentlig adgang til fredede fortidsminder, ”bare” fordi de er fredede. En stor del af dem ligger på privat grund, og man skal derfor have tilladelse af lodsejer, inden man besigtiger fortidsmindet. De fortidsminder, der indgår i denne artikel, er udvalgt således, at her udelukkende er tale om steder med offentlig adgang. I det følgende præsenteres en håndfuld forslag til fortidige udflugtsmål. Vi begynder med de ældste og arbejder os frem til nyere tid. 

Harald Hildetands Høj 

Gl. Lejre er rigt på fortidsminder, og der findes nok ikke den arkæolog eller historiker i Danmark, der ikke kender til stedet. Her har både været stormandshaller, skibssætninger og gravhøje fra jernalder og vikingetid, og en del af dette ses stadig tydeligt i landskabet. Men området indeholder også fortidsminder, der er langt ældre end de sagnkonger, vi formoder holdt til her. Et af disse fortidsminder, der har været tilskuer til begivenhederne, da stedet var centrum for magthaverne, er langhøjen Harald Hildetands Høj. Den er fra yngre stenalder og ca. 5.500 år gammel eller fra omkring 3.500 f.Kr.
Når denne langhøj får opmærksomhed, er det primært på grund af dens navn, som den har fået meget senere end stenalderen. Første gang, vi ser dette navn, er på Ole Worms træsnit med prospekt over Lejreområdet fra 1643. At højen har fået dette navn, skyldes, at sagnkongen Harald Hildetand ifølge Saxo lå begravet i området, og det har Worm haft i baghovedet, da han lavede prospektet. Det ændrer dog ikke ved, at der er tale om en såkaldt langhøj fra yngre stenalder. Selve højen er, som navnet antyder, aflang, og cirka i midten lå gravkammeret, der var bygget af store sten. Omkring højen var ligeledes sat sten. Tiden har ikke været mild ved højen, og mennesker har også fjernet sten fra anlægget til brug i vejbyggeri. Derfor har der været behov for restaurering, der bl.a. har tilføjet højen nye sten. Det er usikkert, om den har set helt sådan ud, da den blev bygget i stenalderen. Yngre stenalder var en tid, hvor man, på sin vis, kæmpede mod naturen og landbruget var i sin spæde start. Man indførte landbrug med slid og møje og underlagde sig jord, så man kunne dyrke den og holde husdyr. Det kunne give anledning til strid med konkurrerende ”naboer”, og der var et stort behov for at kunne legitimere sin ret til jorden. Dette system kan yngre stenalders gravhøje være en del af. Ved at bygge denne type langtidsholdbare monumenter kunne man lave et fast holdepunkt for slægten, der kunne være med til at retfærdiggøre kravet på jorden. Og man må sige, at højen har været langtidsholdbar – hvis den kunne tale, ville den kunne fortælle historier om begivenheder fra tusindvis af år.

 

Harald Hildetands Høj har været vidne til mange af eftertidens begivenheder i Gl. Lejre. Foto: Cille Krause.

Børnehøjen – som at løfte taget af en LEGO-bygning 

Børnehøjen ligger på det store grønne areal ud til vejen Børnehøjen i Himmelev, nordøst for Roskilde. Her kan du opleve en dobbelt jættestue fra den del af bondestenalderen, vi kalder mellemneolitisk tid – det vil sige 3.200 2.400 f.Kr. Jættestuer er gravkamre, hvortil en snæver gang fører ind. De er bygget af store sten, og de har plads til, at flere kunne begraves derinde. Man kan kalde dem en slags “genbrugsgravplads”. Det er dog specielt, at der i Børnehøjen blev etableret to gravkamre – som regel ligger jættestuerne enkeltvis i hver deres høj. På samme måde som med Harald Hildetands Høj kan også denne høj ses som en del af et system, hvor man, via langtidsholdbare og forfædre-forbundne monumenter, forsøgte at styrke sit krav til et givent stykke jord. Oprindeligt har der ligget flere store “dæksten” som loft over gravkamrene i Børnehøjen, men de er blevet fjernet på et ukendt tidspunkt. Store kampesten var i høj kurs på den tid, hvor man anlagde veje, broer og jernbaner. Hvis man havde en dysse eller en jættestue liggende på sin jord, kunne man, i gamle dage, tjene penge på at sælge stenene til anlægsarbejdet. At dækstenene mangler på den dobbelte jættestue, giver os mulighed for at se, hvordan man har konstrueret anlægget – lidt ligesom når man løfter taget af en LEGO-bygning. Netop derfor er Børnehøjen en god høj at besøge, hvis man gerne vil ind i et af forhistoriens store stenbyggede gravkamre men ikke har fysik eller lyst til at kravle ind gennem snævre og mørke gange for at nå frem. 

En bronzealderheks og hendes gravhøj?

På hjørnet af Maglehøjvej og Ådalsvej i Frederikssund ligger der en anden type gravhøj på et grønt område med offentlig adgang. Den hedder Maglehøj. Det betyder ”meget stor høj”. I dag er den omgivet af parcelhuse og hverdagsliv. Denne høj gemmer på en af forhistoriens mest gådefulde og mystiske kvindeskæbner – en begravelse, der skiller sig markant ud fra de andre grave, vi kender fra bronzealderen (1.700-500 f.Kr.).
Da gravhøjen blev udgravet i 1888, fandt man en mindre stenkiste på blot 39 x 63 cm, bygget af flade sten. Da låget blev løftet af, må det have været som at gå ind i et egyptisk gravkammer – uforstyrret og som et øjebliksbillede fra ca. 3.200 år siden. I lidt mindre skala, bevares, men alligevel! I bunden af stenkisten lå brændte menneskeknogler, og oven på disse var gravgaverne blevet lagt – de havde heldigvis ikke været med på ligbålet. Blandt gaverne var en kniv, en bøjlenål (et dragtspænde), en dobbeltknap (til at holde dragten eller kappen lukket med) og en bæltedåse – en slags ”dekorativ bæltetaske”, som kvinder kunne gå med i bronzealderen, hvis de var rige nok. Dét der adskiller kvindens gravgaver fra datidens andre kendte gravgaver, er sagerne, hun gemte i sin ”bæltetaske”, de gør nemlig hendes grav helt unik …

I denne lå der to hestetænder, flere knogler fra et væseldyr, et kloled fra et kattedyr (formentlig en los), et knoglefragment fra et rådyr eller lam, et stykke af en fugls luftrør, mange hvirvler fra en slange og brændte knogler, der kunne stamme fra et menneske. Derudover indeholdt beholderen en gren fra en røn, et stykke trækul (formentlig af bævreasp), tre småsten, to stykker svovlkis, et stykke af en bronzekniv og et stykke bronzetråd. Indholdet er tolket som værende amuletter – magiske genstande, der måske kunne bringe lykke, værne mod ulykker eller bruges i trolddom? Hvem og hvad var denne kvinde, der blev begravet i en fjern fortid med sine mystiske gravgaver? 

Måske har kvinden i højen været en medicinkvinde, en heks, en klog kone, en troldkvinde eller én, der kunne kontakte de døde? Kært barn har ufatteligt mange navne. Og vi finder aldrig med sikkerhed ud af, hvilken rolle kvinden havde i sin samtid. En ting er dog sikker, hun skilte sig ud!
Ikke nok med, at hun havde et mystisk sæt genstande med sig i graven, hun var også begravet på fornem vis i en gravhøj. Det var bestemt ikke alle forundt på den tid. Måske har hendes efterladte familie eller venner, fra det samfund, hun var en del af, værdsat hende, fordi hun hjalp dem gennem livets faser og kriser? Under alle omstændigheder har hun haft en helt speciel skæbne, og selv om hendes gravhøj ligner alle de andre gravhøje i landskabet, rummer den en helt særlig historie.

Grundlovens konge samlede runesten

En anden speciel men senere skæbne finder vi hos Frederik 7. Han underskrev i 1849 grundloven, og på det tidspunkt havde han blot været konge i et år. Ved denne handling skrev han sig ind i danmarkshistorien. Men også blandt arkæologer er han en betydelig person, fordi han stod bag utallige udgravninger af fortidsminder og var en ivrig oldsagssamler. Nogle håndgribelige eksempler på hans interesse for oldtiden ses ved Jægerspris Slot. I slotsparken står der tre runesten, som han skaffede sig på Fyn. Runestenene er en lille eksklusiv samling af fortidsminder, som man sjældent finder opstillet i det fri. De tre sten blev skabt i vikingetiden og endte langt fra deres udgangspunkt på Vestfyn i en arkæologiglad konges varetægt. Det drejer sig om tre sten, der alle er fra den nuværende Assens Kommune. Den ene sten er Sønderby-stenen (700-1100 e.Kr.), der blev fundet i et gærde i 1809, hvorefter den blev glemt igen. Skriften på stenen er uklar, men den gengiver muligvis et kvindenavn. Efterfølgende genfindes runestenen i 1841. De to andre runesten er fundet ved Flemløse, og de kaldes derfor Flemløse-sten 1 og 2. Flemløse-sten 1 (700 800 e.Kr.) var indmuret i kirkegårdsmuren ved Flemløse Kirke. Vikingetidens tekst på den lyder ”Efter Roulv står denne sten. Han var nuRa-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede.”
Flemløse-sten 2 (700-800 e.Kr.) bærer også indskriften Roulv, og den blev fundet omkring 1840 ved en gård i Voldtofte umiddelbart syd for Flemløse. Alle tre sten fik Frederik 7. bragt til Hagenskov, hvor han som kronprins og guvernør over Fyn boede. Tanken var, at stenene skulle opstilles i slotshaven på Hagenskov, beskyttet for fremtiden og vises frem for interesserede. I dag er stenene opstillet i Jægerspris Slotspark, hvor der er offentlig adgang, så man kan betragte dem på nært hold.
De er placeret nær Grevinde Danners grav. Hun var Frederiks 7.s tredje kone – en borgerlig kvinde, som han giftede sig med til stor opstandelse i sin samtid. Frederik 7. og hans livsførelse synes at have været omgivet af virak og spontanitet. Men han har også haft en stor interesse for fortiden og det faste holdepunkt, den kan være.

Fra bispens travle minisamfund til et stille sind med ro

Et område, der har undergået stor udvikling, er Sankt Hans i den vestlige del af Roskilde. Stedet er især kendt for den store rolle i forhold til psykiatrien. Fra begyndelsen af 1800-tallet byggede Københavns Kommune sit store psykiatriske hospital her ved Bistrup, et område, som København havde fået af Frederik 3. som tak for byens vellykkede forsvar mod svenskerne ved stormen på København i 1659. Området bliver flittigt benyttet af løbere og gående, der nyder de smukke omgivelser og den ro, der er her. Og noget af det, som de besøgende kan se på deres tur, er de meget tydelige rester af den middelalderlige borg, der lå her, længe før det psykiatriske hospital rykkede ind.
Hvis man følger Bistrup Allé gennem Sankt Hans, i retningen væk fra Roskilde, kommer man på et tidspunkt til en lille å, der løber ud i Roskilde Fjord. Lige efter man har krydset denne, kan man, på venstre hånd, se en meget markant bakke. På denne bakke står nogle gule bygninger med rødt tegltag. Men i middelalderen lå der en borg, ejet af Roskildebispen. Voldgravene fra borgen ses stadig tydeligt i landskabet mod nord og vest. Denne borg indeholdt et helt lille samfund. I Bistrup lå også bispens teglværk, der producerede glaserede gulvfliser til mange sjællandske kirker.
Ligesom her også engang lå en lille sognekirke, der var et yndet mål for valfart i 1400-tallet. At folk tog hertil langvejsfra, skyldes historien om, at der i 1404 skulle være flydt blod fra et kors i kirken. Der må have været et leben! Kirken blev revet ned i 1500-tallet, og borgen blev brændt ned i 1534 i forbindelse med Grevens Fejde. Ved reformationen overgik området til kongen, der byggede et jagtslot på stedet, hvoraf intet nu er tilbage.
Som nævnt skænkede Frederik 3. området til København, og de smukke omgivelser kommer både patienter og besøgende til gode.

Et snorlige prestigeprojekt – Ledreborg Allé 

Et fortidsminde, der breder sig over et overordentligt stort areal, er den imponerende Ledreborg Allé anlagt i midten af 1700-tallet. Det var arkitekten Lauritz de Thurah, der også stod for en del byggeri på Ledreborg Slot, der planlagde den. Måske var det planen, at den skulle have strakt sig hele vejen fra Ledreborg i sydvest til Roskilde i nordøst? Så vidt nåede den dog aldrig – nu løber den fra Lindenborgvej i nordøst til godsets gravsted sydvest for Ledreborg. Man begyndte at beplante alléen i 1747. Træerne i alléen er i dag fredet og bliver supperet med nye træer, når de gamle fældes. Alléen er Danmarks længste allé – og oprindeligt var den også Nordeuropas længste. I det vejanlæg, som alléen udgør, indgår Maglebro, der går over Kornerup Å. Broen er opført i 1755 af granitkvadre med tøndehvælvede gennemløb, og den er i dag klassificeret som et fredet fortidsminde. Hvis man vil betragte broen fra et godt udsigtspunkt, gøres det bedst fra cykelstien, der løber på en træbro umiddelbart nord for broen. At gå, køre eller cykle en tur på alléen, og passere den fine bro er den ultimative måde at opleve det imponerende vejanlæg på. For det er næsten kun ved at opleve det ”live”, at storheden kommer til sin ret. Og derfor er det et oplagt mål for en ”coronaudflugt”.

Den fredede Maglebro fra 1755 som man ser den fra den parallelle træbro. Foto: Cille Krause.

Milesten – fikspunkter i et ambitiøst vejnet

Mens Ledreborg Allé gør opmærksom på sig selv fra lang afstand, er der andre fortidsminder, der er langt mindre, og som man hurtigt kan overse, hvis man har for meget fart på. Et sådant står langs den trafikerede Holbækvej, på strækningen mellem krydset Låddenhøj og rundkørslen ud mod Svogerslev. Det drejer sig om en høj milesten udhugget af norsk marmor. Med sine over tre meter, og i sin nyrestaurerede form, ser den både smuk og imponerende ud. Men hvad er en milesten egentlig, og hvilken historie er den med til at fortælle?
I 1761 havde man besluttet, at der skulle anlægges helt nye hovedlandeveje i landet. Det skyldes, at de eksisterende var dårligt vedligeholdt, de snoede og bugtede sig, og de var svært fremkommelige. Et moderniseret vejnet ville være nyttigt, når varer skulle transporteres, rejsende skulle frem mere komfortabelt, og når militæret skulle rykke ud. Alt i alt var der mange fordele ved et moderniseret vejsystem. En konsekvens af projektet var, at flere af de gamle, lidt primitive milesten blev udskiftet. Milestenenes formål var at markere afstande i vejnettet, i dette tilfælde distancen fra Københavns vestlige byport.

Det var Frederik 5., der påbegyndte arbejdet med vejnettet, og ved hans død, tog sønnen, Christian 7., over. Christian 7. lod en del af milestenene bære faderens monogram, mens andre bar hans eget – fx stenen på Holbækvej. Yderligere ser man på denne sten et posthorn. Det er ikke tilfældigt. Da prisen for postforsendelser på dette tidspunkt afhang af afstand, var postvæsnet meget interesseret i de nye angivelser af vejmål og opsætningen af milesten.

Milesten kendes i forskellige former. De er opsat og udskiftet under forskellige konger, men ikke alle bærer monogram. En lidt mere simpel milesten står langs Svogerslev Hovedgade ved Svogerslev Kro. Den er af granit og blot en meter høj, og den angiver, at der er 43/4 mil til København. En tredje type milesten finder man 1/4 mil længere vest på. Her står en stor granit-keglestub, hvor Kornerup Landevej krydser Kornerup Å, og den gør opmærksom på, at vi befinder os fem mil fra København. Denne type milesten blev afløseren for de slanke obelisker af norsk marmor, som ikke kunne tåle det danske vejr. Det er ligeledes Christian 7.s monogram, der er på de to milesten i Svogerslev og Kornerup. Fælles for stenene er, at de vidner om et kompliceret og ambitiøst moderniseringsarbejde i Danmark, der lagde grunden til den moderne infrastruktur.

Her slutter forslagene til ture for denne gang. Der er ingen tvivl om, at vores nærområde er en næsten uudtømmelig kilde til gode kulturhistoriske oplevelser og historier. Vi skal bare standse op indimellem og iagttage. Eller gå målrettet efter nogle nedslagspunkter – derfor denne håndfuld forslag. De viser bredden i fortidsminderne – både i funktion og i forhold til deres alder. Fælles for dem er, at de er vidner fra fortiden, som vi kan lære meget af.

God tur i landskabet!

 

Har du fået lyst til at læse mere i ROMU Årbog 2020, “Kulturen på spil”? Så kan den købes i webshoppen eller i museumsbutikkerne

Sådan åbner besøgsstederne under ROMU

Den 21. april åbner RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde, Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Færgegården, Lejre Museum og Domkirkemuseet i Roskilde Domkirke.

Den 22. april åbner Lützhøfts Købmandsgård og Håndværksmuseet i Roskilde.

Den 1. maj er der sæsonstart på Tadre Mølle ved Hvalsø.

Den 21. maj åbner Sankt Laurentius på Stændertorvet i Roskilde efter 2½ års nedlukning.

Den 3. juni er der sæsonåbning på Gl. Kongsgård i Gl. Lejre.

Alle stederne følger myndighedernes corona-anbefalinger. Find mere information om åbningstider, udstillinger, omvisninger mv. her

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-13556

VELKOMMEN! LYSET ER SAT TIL NYE STORE OPLEVELSER

BEGIVENHED

Velkommen! Lyset er sat til nye store oplevelser

21.04.2021

ROMU-direktør og ph.d. Morten Thomsen Højsgaard og alle andre i ROMU-organisationen glæder sig til at byde brugerne “velkommen tilbage!”

Af Morten Thomsen Højsgaard

ROMU slår fra onsdag den 21. april dørene op til et væld af spændende muligheder for at opleve og opdage kulturarv. Fra nutidens magiske festivalkultur til oldtidens mytologi og magt. Få overblikket her

Så er det nu!

Lyset er tændt i de rigtige farver. Montrerne er pudset spejlblanke. Kaffen i museumscafeen er sat over. Og særudstillingerne står klar.

Efter mere end fire måneders tvangslukning, er det endelig blevet tid til, at museer og kulturinstitutioner landet over kan slå dørene op igen på vid gab og byde nysgerrige borgere, unge som ældre, varmt velkommen indenfor.

På ROMU har medarbejderne tålmodigt og engageret brugt ventetiden på at forberede en stribe af nyskabelser, der vil møde publikum nu og i den kommende tid på de ti forskellige besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner.

En spritny og ambitiøs særudstilling står for eksempel klar på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. ”Smattens magi: 50 års aftryk af Roskilde Festival” er titlen på satsningen, der i skyggen af al usikkerheden fra pandemien kaster lys over betydningen af et stykke dansk kulturhistorie, forankret i festival, frivillighed, fællesskab, frihed.

Asetro kommer frem i lyset

På Færgegården ved Frederikssund udstilles fra 21. april et enestående detektorfund, som viser den mytologiske kamp mellem Tyr og Fenrisulven fra dengang, asatroen var den fremherskende i sen jernalder og vikingetid.

Lejre Museum kan publikum fordybe sig i gådefulde fund og fascinerende fortællinger, som knytter sig til områdets kongehaller og magtudfoldelse fra før Danmark blev et samlet og kristent rige. Museet har udvidet den gådefulde spotudstilling ”Skelettet i Kongehallen” med flere nye digitale tiltag, og bud på vandreture ad offentlige stier i det historiske landskab.

1000 års historie

I Roskilde Domkirke kan turister og kulturhistoriske gæster igen besøge domkirkemuseet og se de prægtige kongelige gravmonumenter. 5. juni åbner kirkeruinen og bytårnet Sankt Laurentius efter mere end to et halvt års nedlukning. Her kan gæsterne bogstaveligt talt komme i nærkontakt med middelalderen og henved 1000 års historie om og fra Roskilde.

Museets butikker har frem til genåbningen fået opdateret varelageret. Caféerne, som drives af en forpagter, har fået mulighed for at åbne tidligere end planlagt. Og myndighederne har leveret retningslinjer for hele området, som gør det muligt at færdes sikkert i udstillingerne.

Fra bekymring til glæde

Usikkert, bekymrende og ensomt har det ellers været for museets ansatte og frivillige at stå uden publikum i en periode, som ingen kendte længden af. Men nu er ventetiden forbi.

Ensomhed kan afløses af nyt fællesskab. Bekymringer kan erstattes af glæde over igen at kunne dele store museumsoplevelser. Usikkerheden i hele samfundet er godt i gang med at blive forvandlet til mere tryghed, og et gensyn med en stadig mere normal hverdag.

Den, der venter på noget godt, venter aldrig for længe, siges det. Og det, satser vi nu fra ROMU på, bliver tilfældet.

Hvad enten man så foretrækker at blive klogere på oldtidens mytologi og magt, den nyere tids modstandskampe eller magiske festivalkultur – ja, så er det er godt for samfundet at kende, at huske og at dele sin historie. Det er godt at kunne opleve kulturarv som noget, der er ægte, virkeligt, konkret. Det er godt at kunne tage afsted til et besøgssted sammen med andre – for at få noget nyt med saft og kraft i at tale om.

Fra onsdag den 21. april er det ikke bare en drøm, et håb eller en forventning, at kunne få del i alt dette. Det er virkeligheden.

Så benyt chancen og tag på museumsbesøg sammen med en, du holder af.

Vi har glædet os så ufattelig meget til at se jer på museerne.

Sådan åbner besøgssteder under ROMU

Den 21. april åbner RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde, Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Færgegården, Lejre Museum og Domkirkemuseet i Roskilde Domkirke.

Den 22. april åbner Lützhøfts Købmandsgård og Håndværksmuseet i Roskilde.

Den 1. maj er der sæsonstart på Tadre Mølle ved Hvalsø.

Den 5. juni åbner Sankt Laurentius på Stændertorvet i Roskilde efter 2½ års nedlukning.

Den 3. juni er der sæsonåbning på Gl. Kongsgård i Gl. Lejre.

Alle stederne følger myndighedernes corona-anbefalinger. Find mere information om åbningstider, udstillinger, omvisninger mv. her

Derfor er museer en god idé!

Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard har samlet 10 gode grunde til at tage på museum. Se listen her.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.