Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Af: Lene Steinbeck

19.12.2022

Vicky Holst Rasmussen synes, at det er en styrke for kommunen, at den består af 17 små bysamfund med hver deres identitet. Hvis man favner forskellighederne, gør de også noget godt for sammenholdet i kommunen, mener borgmesteren.

Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Faktisk er det en gave, at kommunen er stærk helt ud i krogene og kan mønstre et godt skud lokal patriotisme. Selv er hun borgmester for hele kommunen – men i hjertet er hun en pige af Stenløse. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.

I Egedal Kommune har borgmester Vicky Holst Rasmussen (S) netop fået udsmykket kontoret med et nyt, stort vægmaleri. Den lokale kunstner Sandra Marquardt har portrætteret en række af Egedals kulturelle fyrtårne, som Ganløse Mølle, Panoptikon og Ledøje Kirke. Maleriet med titlen ’Forenede små historier’ rammer ifølge borgmesteren hovedet på sømmet, når det kommer til kulturarven i Egedal Kommune.

”Kulturarv er det, jeg bruger til at forklare, hvem vi er, og det rammer maleriet meget godt: En kommune med mange forskellige identiteter, men også et stort sammenhold,” fortæller hun.

Hun er den fjerde borgmester i Egedal Kommune, der ved kommunalreformen i 2007 blev dannet af de tidligere kommuner Stenløse, Ledøje-Smørum og Ølstykke. Siden sammenlægningen har der været et stort fokus på at prøve at skabe en Egedal-identitet, der kunne vokse op over de gamle kommunegrænser. Måske for stort fokus, hvis man spørger Vicky Holst Rasmussen:

”I min optik er der nok spildt lidt for mange kræfter på, at vi alle skulle ligne hinanden. At vi skulle være ét Egedal og have én fortælling om, hvad Egedal er. Men jeg synes, det er så smukt, at vi har 17 små bysamfund. Jeg tror, vi finder hinanden bedst ved at acceptere, respektere og anerkende, at vi er forskellige.”

Kulturarven i en nøddeskal

Fra Nybølle i syd til Slagslunde mod nord, og fra Tangbjerg i vest til Knardrup i det østlige Egedal oplever hun en enorm vilje til det nære, og det er ifølge borgmesteren kulturarven i en nøddeskal. Borgerne påtager sig nemlig et vigtigt ansvar for de små samfund.

”De sørger hele tiden for, at byen er i live og er optaget af at sikre, at de generationer, der kommer efter, også har et liv derude. De mødes i de smukke forsamlingshuse for at diskutere alt fra, hvordan de byder tilflyttere velkommen og laver spisearrangementer for alle naboerne til input til kommunens planstrategi. Jeg bliver næsten helt rørt over, at de på den måde samles og byder ind sammen, så man kan høre byens stemme.”

Selvom hun ikke underkender betydningen af en købmand og en skole i de små byer, bemærker hun, at det også i høj grad er kulturen, der er fanebærer i de små samfund. Og derfor er det vigtigt, at man er bevidst om det sted, man kommer fra.

”Jeg er borgmester for hele Egedal – men jeg er i den grad også en pige af Stenløse, hvor jeg er født og opvokset, og jeg holder med Stenløse Boldklub. Jeg synes, det er så smukt og unikt med de forskelle. Og når man ikke modarbejder det, kan man bruge det meget konstruktivt.”

Hviler på samme fundament

Og så er vi tilbage ved den fælles Egedal-identitet, som man i nogle år efter borgmesterens mening har halset for lidt for ensporet efter. Vicky Holst Rasmussen underkender ikke betydningen af et fællesskab på tværs af kommunen – tværtimod er det vigtigt for sammenholdet i kommunen. Men det skal bygge på, at man forstår, kender og anerkender hinanden for det, man er. Og her ligger et stort potentiale, mener hun. For godt nok er Egedals borgere forskellige, men de hviler i høj grad på meget af det samme.

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi var lidt mere eksplosive i vores historiefortælling om stedet. Det ville være dejligt med et fokus, for det ville nok binde os bedre sammen, hvis vi lærte hinanden at kende og finde ud af, hvilke historier og særpræg, vi har tilfælles. Vi får jo mange nye tilflyttere, og jeg tror, der er rigtig meget historie, vi ikke får givet videre.”

Borgmesteren peger blandt andet på Veksøhjelmene, der er fundet i Brøns Mose, og Ledøje Kirke, der er den eneste kirke i Danmark, der er i to plan. Selv om man er født og opvokset i Stenløse, kan man nemlig godt stadig have historier til gode.

”Det er gået mere og mere op for mig med alderen: Vi har helt utrolig meget kulturarv i Egedal. Senest har fundet af et moselig nærmest lige ved siden af rådhuset understreget, at vi ligger i et gammelt kulturområde – uanset, om vi kalder det Stenløse, Ølstykke eller Egedal” siger Vicky Holst Rasmussen.

Du kan læse mere om mosefundet her

ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.

Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal

Af: Lene Steinbeck

02.12.2022

Arkæolog Lea Mohr Hansen afrenser dyreknogler fundet sammen med menneskeskellettet. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.

Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden. Og det er faktisk ikke så usædvanligt netop her. En række fund peger nemlig på, at moseområdet i oldtiden var et populært sted at ofre både genstande, dyr og mennesker.

Som regel er det keramikstykker, redskaber, affaldsdepoter og lignende spor efter mennesker, der dukker op, når arkæologerne leder efter fortiden. Derfor gav det et gib i Christian Dedenroth-Schou, der er arkæolog ved ROMU, da han tidligere på efteråret gravede nord for Egedal Rådhus. Op af jorden dukkede nemlig en lårbensknogle.

”Min kollega gravede videre ned, og da han stødte på kæben, var vi ikke i tvivl om, at det var et skelet af et menneske, vi havde fundet,” fortæller Christian Dedenroth-Schou.

Da de havde blotlagt alt, hvad de kunne finde, stod arkæologerne med de fleste knogler fra begge ben, et bækken og en kæbe. Resterne af et menneske, der sandsynligvis er endt i mosen som en del af en ceremoniel handling.

”Vi tør godt gætte på, at det er et offer, fordi vi har fundet andre ting i området. Cirka en meter derfra fandt vi en flintøkse fra stenalderen, og 10-15 meter derfra fandt vi en koncentration af dyreknogler og keramik. Sammenlagt tegner der sig et billede af, at der nok er foregået noget, der i mangel af et bedre ord kan kaldes et ritual,” siger Christian Dedenroth-Schou.

Arkæolog Emil Winther Struve undersøger knoglerne, der under udgravningen dukker op i tørvelagene. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.

Et godt sted at ofre

Emil Winther Struve er også arkæolog hos ROMU og derudover ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Han var med på udgravningen og havde på forhånd et godt øje til Værebro Ådal – især området omkring Stenløse Å.

”Da vi nåede derned, sagde vi for sjov: Nu skal vi ned og finde et moselig. Der gik ikke ret lang tid… så fandt vi et. Det var selvfølgelig sagt i spøg, for det er jo lidt sjældent, man finder det. Men det var et godt bud på, hvor det ville være sandsynligt at finde et moselig,” siger Emil Winther Struve.

I 1947 fandt man under tørvegravning i mosen et barnekranium, og derfor havde arkæologerne en ide om, at man endnu engang kunne finde spor efter fortidens mennesker. Stenløse Å var i oldtiden en hovedfærdselsåre gennem Værebro Ådal. Et livligt sted, som både bestod af et bakket område på tørt land og moseområder.

”Området har været en god transportkorridor, og langs den har der været områder, som har været gode at bosætte sig på. Tidligere har vi også fundet bopladser fra oldtiden, så vi ved, at her har boet mennesker. Og en vigtig del af deres liv har været at foretage ofringer. Det har man gjort gennem hele oldtiden, og det her er overvejende sandsynligt en del af sådan et ritual,” siger Emil Winther Struve med henvisning til det nye fund.

Da resterne af en kæbe kom til syne, var arkæologerne ikke i tvivl om, at det var resterne af et menneske, der havde fundet. Sandsynligvis et, der blev ofret i mosen som en form for ritual i oldtiden. Foto: Lea Mohr Hansen, ROMU.

Hvem var det mon?

Resterne af skelettet er nu ved at blive renset og gjort klar til undersøgelse. Øverst på ønskelisten står en datering, så man kan få klarhed over, hvornår personen har levet. Men også køn og alder vil kunne bringe arkæologerne en smule tættere på, hvem de har fundet. Uanset hvem det er, rumsterer spørgsmålene allerede i hovedet på Christian Dedenroth-Schou.

”Man tænker over, om det menneske mon ville være glad for at blive fundet, eller om det hellere ville have hvilet i fred. Vi kender jo ikke meget til deres religion. Måske forstyrrer vi en forestilling om efterlivet. Men samtidig ligger der jo for os en vigtig opgave i at sikre, at resterne efter et menneske ikke bare bliver gravet op med en gravemaskine og ender i en stor bunke jord.”

Området, der blev udgravet nord for Egedal Rådhus, skal med tiden blive til en bæredygtig bydel. De første boliger forventes at stå klar i 2025.

Museumsorganisationen ROMU har det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Af: Lene Steinbeck

21.11.2022

Det er nogle år siden, der sidst har været julemarked på Skenkelsø Mølle. Men nu er det tilbage, og her kan man komme og lave årets juledekorationer. Foto: Preben Christensen

Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark.

Endelig skal julepynten støves af på Skenkelsø Mølle Museum. Den 3. december afholder Ølstykke Historiske Forening og Egedal Arkiver og Museum traditionen tro julemarked. Her kan børn og voksne komme og lave julepynt, male mel til julekagerne og få et ordentligt skud julestemning.

Julen synges ind af Slangerup Kirkes børnekor, og der vil blive serveret æbleskiver til alle, gløgg til de voksne og kakao til børnene. På forskellige værkstedsstationer rundt omkring på møllen kan man lave sin egen garnnisse, male en trænisse, lave juledekorationer og havregrynskugler. Alt sammen juleklip og knas, som det blev lavet, da mormor var barn.

”Vi kan godt lide at bevare traditionerne, så vi viser og laver de ting, man også lavede i gamle dage. Det synes vi er vigtigt at give videre til unge mennesker og til børnene,” forklarer Hanne Mogensen, der er frivillig på møllen og en af arrangørerne bag julemarkedet.

Forventer højt besøgstal

De seneste to år har corona spændt ben for det årlige julemarked på den gamle, hollandske mølle – men nu er det tilbage for fuld skrue. Og møllens frivillige er forberedt på, at der godt kan blive spist mange æbleskiver.

”De sidste gange, vi har afholdt aktivitetsdage, har vi haft et par hundrede mennesker, der lagde vejen forbi. Så vi regner med at få gode besøgstal. Vi får meget ros for vores arrangementer. Og så er de jo ikke så bekostelige i denne tid, hvor pengene godt kan være små,” siger Hanne Mogensen med hentydning til inflationen.

Det er nemlig ganske gratis at dukke op til julemarkedet på Skenkelsø. Dog skal man betale et lille beløb for den julepynt, man laver, og som man efterfølgende må tage med hjem.

Ukrainernes danske jul

Der er dog én særlig gruppe, der får en lille tidlig julegave til Skenkelsø Mølles julemarked: Kommunens 250 ukrainske flygtninge skal ikke have penge op af lommen til markedets værksteder. De kan kvit og frit prøve kræfter med nogle af de danske traditioner, der præger den danske jul, som de fleste af flygtningene nok møder for første gang.

”I julen skal man være mere givende, og det forsøger vi så med et beskedent bidrag. Det er vigtigt, at de føler sig godt taget imod, når de er kommet til et nyt sted. De ukrainske flygtninge kommer faktisk ofte til vores arrangementer, så det er jo rigtig dejligt, at de engagerer sig. Det vil vi gerne vise, at vi sætter pris på med denne lille erkendtlighed”, siger Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, som sammen med Ølstykke Historiske Forening står for arrangementet.

Tid, pris og sted

Skenkelsø Mølle slår dørene op kl. 11 og har aktiviteter til kl. 15.

Tid: Lørdag den 3. december kl. 11-15
Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke

Pris: Gratis entré. Enkelte aktiviteter koster 10 kroner.

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Af: Lene Steinbeck

D. 17.09.2022

Når der skal en udgravning til, trækker Emil Struve Winther i det praktiske arbejdstøj og skifter kontorpladsen ud med muld og frisk luft. Foto: ROMU

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Det har været en lidt stille start, siden museumskoncernen ROMU overtog det arkæologiske tilsyn med Egedal kommune. Men nu begynder sagerne at tikke ind på Emil Winther Struves skrivebord. Han er arkæolog ved ROMU og ansvarlig for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune, og når kommunen for eksempel planlægger store udstykninger, nye motorveje, ledningsarbejde eller spildevandsudgravninger, skal de forbi ham. Det lyder måske ikke umiddelbart som arbejde, der vedrører en arkæolog. Men fælles for opgaverne er, at de indebærer gravearbejde. Og inden gravemaskinerne planter de store grabber i jorden, skal Emil Struve Winther tages med på råd.

”Jeg skal vurdere, om arbejdet risikerer at kompromittere væsentlige fortidsminder. Hvis det er tilfældet, laver vi en forundersøgelse – og det gør vi ofte, for det er store områder, hvor man sjældent på forhånd kan udelukke, at jorden gemmer på noget. Derefter kan vi enten sige, at byggeriet kan gå i gang, eller at der skal sættes gang i en arkæologisk udgravning.”

Skeen i den anden hånd

Skal der en udgravning til, trækker Emil Struve Winther selv i arbejdstøjet – det, der godt må blive beskidt – og skifter skrivebord, kontorstol og computer ud med frisk luft og graveske. For ham er det rart med varierede arbejdsdage, som dog har samme sigte.

”Enhver arkæolog vil svare, at det mest spændende er at bruge sin faglighed til at spotte arkæologisk materiale, som har potentiale til, at vi lærer noget nyt om forhistorien. Som fagperson vil jeg gerne være med til at opklare spørgsmål, der stadig er ubesvarede. På den måde kan vi både rykke ved vores viden og flytte forståelsen af oldtiden.”

Området omkring Værebro Ådal har gennem tusinder af år været et trafikalt knudepunkt, og tidligere udgravninger har blandt andet blotlagt gravanlæg samt bopladser fra bronze- og jernalderen. Men også længere tilbage i tid har det været et interessant sted.

”Ligesom i bronzealderen har området omkring Værebro Ådal i bondestenalderen været et godt sted at bosætte sig. Det er et sted med stor variation af ressourceudnyttelsen, her har både været landbrug, jagt og fiskeri. Det har været et godt sted at bo til alle tider, også i stenalderen,” fortæller Emil Winther Struve, hvis speciale er bondestenalderen (4000-1700 f.v.t.)

Kulturarven skal i spil

Når arkæologen ikke sidder på kontoret eller har hænderne i mulden, deltager han blandt andet i ROMUs arbejde med at formidle historien og de fund, der gøres i området. Det er nemlig vigtigt, at den nye viden om fortiden ikke strander, før den når ud til borgerne.

”Vi vil jo rigtig gerne bringe områdets kulturarv i spil, så der bliver mulighed for at få en stærkere relation til den. Egedal er en sammensat kommune, så måske kan kulturarven være med til at bidrage til en stærkere følelse af en enhed. Selv om landskabet i den her kommune har skabt nogle tydelige grænser og isolerede øer mellem alle vådområderne, så er borgerne en del af den samme struktur og det liv, der har været omkring Værebro Ådal langt tilbage i tiden. Så vi har mere tilfælles, end det umiddelbart føles.”

Førstkommende foredrag med Emil Winther Struve handler om Knardrup-graven, der her 30 år efter opdagelsen fortsat er omgærdet af mystik. Graven, der er omkring 4.500 år gammel, adskiller sig fra den tids grave. Er der mon tale om tilrejsende, der søgte nye muligheder i området omkring Værebro Ådal og tog deres traditioner med sig? Eller er der tale om lokale firstmovers, der i højere grad end andre var indstillet på at tage nye skikke til sig?

Foredraget finder sted på Veksø Kro den 29. september kl. 19.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Af Lene Steinbeck

D. 15.09.2022

De to hjelme er i dag en del af Nationalmuseets udstilling. Men i Egedal håber man på, at de på et tidspunkt finder hjem igen, så borgerne kan få lov til at se dem på hjemmebane – bare for en kort bemærkning. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

Den 15. september 1942 stødte en arbejdsmand sin tørvespade i Brøns Mose. Der skulle graves brændsel til den kommende vinter. Pludselig mødte spaden uventet modstand, og frem fra mosens mørke dukkede en samling bronzedele. Nationalmuseets fagfolk blev tilkaldt, og da stumperne blev samlet, så man, hvad mosen havde skjult: To næsten identiske hjelme i bronze, fint dekoreret, udstyret med snoede horn og et korsformet beslag hen over issen. I dag er de udstillet på Nationalmuseet i København.

”Veksøhjelmene er et af de mest ikoniske og karakteristiske oldtidsfund i Danmark. De har en størrelse og en form, der imponerer, og en mystisk og tankevækkende detaljerigdom,” fortæller Emil Winther Struve, arkæolog ved ROMU med arkæologisk ansvar for Egedal Kommune.

Et betydningsfuldt offer

Selv om de hornede hjelme måske leder tankerne hen på beskyttelse og slagsmål, er det misvisende at tro, at de har været brugt i kamp, fortæller Emil Winther Struve. Det er nemlig ikke særlig behændigt med horn på hjelmen, hvis man skal slås.

”Hjelmene har udelukkende med en religiøs sfære at gøre. Vi kender dem fra helleristninger, hvor man på illustrationer kan se skikkelser bære økser frem, blæse i lure og bære den slags hjelme. I bronzealderen er de meget gode til at illustrere deres religiøse forestillinger, derfor ved vi en masse om de ceremonier, der knytter sig til bronzealderens religion.”

At hjelmene er endt i mosen, må være sket i forbindelse med en ofring, siger arkæologen. Det er nemlig praksis, at ofring foregår i moser – og hjelmene har været et betydeligt offer.

Den daværende borgmester i Stenløse, Lone Lunding, beundrer de to hjelme sammen med Alfred Thomsen, der var med til at grave hjelmene op den 15. september 1942. Hjelmene blev i anledningen af 50-året for fundet i september 1992 udlånt fra Nationalmuseet til en udstilling på Veksø Skole. Foto: Finn Lustrup

Solens rejse gennem nat og dag

I bronzealderen (1700-500 f.v.t) var religionen i høj grad en dyrkelse af den livgivende sol, og illustrationer i form af blandt andet helleristninger viser, hvordan man formodede, at solen foretog sin rejse. Om dagen blev den trukket hen over himlen af heste, og om natten blev den med skib fragtet tilbage til udgangspunktet. Natterejsen foregik underjordisk, og måske derfor har moserne været et godt sted af ofre, siger Emil Winther Struve:

”Man har helt sikkert set moserne som et sted med en særlig forbindelse. Måske er det de her overgange mellem elementerne, der bliver tydelig her. Her kan man komme under vandet og under jorden, og solen skulle jo ned i underverdenen for at være klar til næste dag. Så måske har det haft noget med det at gøre,” fortæller Emil Winther Struve.

Netop denne forestilling om overgangen mellem verdener og elementer kan måske også spores i hjelmenes formgivning og ornamentik. De er nemlig prydet med øjne og krogede næb, og man mener, at hjelmene på kammen over issen og for enden af hornene har været prydet med fjer.

”Det taler for, at de, der har båret hjelmene, har påtaget sig en rolle som noget fuglerelateret. Det er især svømmefugle, som går igen i bronzealderens billedverden. De kan bevæge sig i luften, på jorden og i vandet, altså i de forskellige elementer og mellem verdener. Det har man gerne villet for at kunne komme i kontakt med guderne eller ånderne.”

Ved 50-års dagen for fundet genopførte en lokal teatertrup fundet af hjelmene i Brøns Mose. Til venstre ses Finn Lustrup, der gerne så, at hjelmene endnu engang kom på besøg i kommunen.  Foto: Finn Lustrup

Hjelmene på udstilling?

Selvom hjelmene nu er en del af den permanente udstilling på Nationalmuseet, er de bestemt ikke glemt i Veksø, fortæller frivillig på Stenløse lokalarkiv, Finn Lustrup, der selv bor i Veksø:

”Hjelmene sætter jo Veksø på landkortet. Og vi bruger dem i logoer for en del foreninger og på Veksø Skole. De hjelme hører ligesom til os. Når vi laver byvandringer, går vi også forbi Brøns Mose. Det er en vigtig del af vores historie, at hjelmene er fundet her.”

Og i Egedal Kommune håber man på et tidspunkt, at Nationalmuseet vil udlåne hjelmene.

”Det ville være en stor drøm at få lov til at udstille dem på deres hjemmebane, så borgerne i Egedal kunne få mulighed for at se dem. Så vil de måske i højere grad blive opmærksom på, at hjelmene faktisk stammer herfra – og at det i den grad er noget at være stolt af,” fortæller Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Egedal Arkiv og Museer.

Faktisk var hjelmene for 30 år siden på visit i Veksø. De blev nemlig på 50-årsdagen for fundet – den 15. september 1992 – udstillet på Veksø Skole. I den forbindelse var Finn Lustrup en del af en teatertrup, der lavede en happening, hvor de genopførte fundet. Han ser lige som Rolf Kjær-Hansen meget gerne, at Egedal får mulighed for at udstille dem igen.

”Sidst de var her, nåede jeg dårligt at se dem, så det ville betyde meget for mig at se dem her, hvor de hører til. Og jeg tror, det ville glæde mange andre borgere også,” siger Finn Lustrup.