Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

21.12.2023

Af: Lene Steinbeck

I kirkeudstillingen kan man høre historien bag Ledøjes usædvanlige kirke i to etager. Man kan også møde Niels Gottschalk Hansen, som var sognepræst i Ledøje-Smørum 1938-59, og så kan man høre om dele af kirkens interiør samt klenodier, som kan ses i udstillingen i Den Gamle Skole. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger. 

Det er som at rejse tilbage i tiden, når man træder ind i Smørum Gamle Skole. Her kan man besøge en stadsstue fra 1920’erne med bornholmerur, kakkelovn og pibebræt, eller man kan prøve livet som skoleelev i 1950’ernes Smørum. Men helt stille står tiden ikke. Museets frivillige har nemlig brugt et moderne greb, så gæsterne ved hjælp af deres telefoner kan få historier fra fortiden direkte ind i ørerne.

”I skolestuen kan man for eksempel høre om skolens historie og om, hvor inventaret kommer fra. Der er blandt andet pulte, som tidligere har været udstillet på Smørum Friskole og et kateder fra Grønland. I Kirkerummet kan man høre om Ledøje Kirke, som er i to etager og den eneste af sin slags i Danmark,” fortæller Line Ludvigsen.

Hun er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening, og hun står sammen med foreningens webmaster Georg Strong bag tiltaget.

En hjælp i travle perioder

For halvandet år siden blev alle udstillingerne udstyret med QR-koder. Ved at skanne koderne med en telefon bliver gæsterne ledt ind på foreningens hjemmeside, og her kan de læse om både skolens faste oplevelser og særudstillinger.

”Når jeg viser rundt, så snakker jeg jo fanden et øre af. Men når det vælter ind med mennesker, så er det rart at kunne sige, at de enten kan vente til den næste rundvisning eller vælge selv at gå rundt og høre historierne,” fortæller Line Ludvigsen, som har skrevet de fleste tekster. Georg Strong har stået for den tekniske del samt indlæst historierne.

I skolestuen kan man prøve at gå i skole, som det foregik i 1950’erne. Her sidder eleverne ved skolepulte og skriver med blæk. Læreren bruger kugleramme og plancher i de forskellige fag – når han altså har været gennem navneopråb og fraværsnotering i protokollen. Også her i skolestuen kan man få historierne læst op. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening

En stor donation af kakler

QR-koderne med lyd er ikke de eneste tiltag, der er blevet gjort i løbet af 2023. Foreningens frivillige har i løbet af året indarbejdet dele af en stor donation i et par af skolens rum. En af museets velgørere, Grethe Bielefeldt, efterlod foreningen en stor mængde frisiske kakler.

”De var sat op i hele hendes store villa i Måløv, så vi sendte et par friske fyre ud for at få dem taget ned. Der er nok omkring 500, så det var et større arbejde. Vi kan ikke udstille dem alle, men vi har sat nogle op, dels over støbejernskomfuret og over vasken i køkkenet, og dels bag kakkelovnen i stadsstuen. Det er jo ikke noget, man ser så meget i moderne hjem, så der er lidt til de historisk interesserede,” fortæller Line Ludvigsen.

Førstkommende mulighed for at lægge ører til det nye tiltag er søndag den 7. januar, hvor skolen er åben for besøgende fra kl. 13-16. Her kan børn og barnlige sjæle lege i et børneværelse fra 1970’erne, og nostalgikerne kan se mindre udstillinger med Irma-dåser og Carmen Curlers.

Har man en telefon med kamera, kan man skanne QR-koderne og få en lang række historier læst op. De ligger desuden alle på foreningens hjemmeside www.lshist.dk, så man kan også høre dem i ro og mag hjemmefra, mens man ser billeder fra udstillingen.

Smørum Gamle Skole holder åbent for besøgende den første søndag i hver måned kl. 13-16 – dog ikke i juli måned og på helligdage. Adressen er Smørum Bygade 35, 2765 Smørum. Historierne fra udstillingen kan ses på hjemmesiden www.lshist.dk, hvor man også kan se nyheder fra foreningen.

Kunstmaleren Ane Marie fra Egedal blev glemt – men vækkes nu til live i tegneserie

01.12.2023

Af Søren Møgelvang

Illustratoren Christine Reinwald arbejder på en grafisk fortælling om kunstneren Ane Marie Hansen. Et besøg på Egedal Arkiver bragte illustratoren tættere på sin hovedperson. Foto: Søren Møgelvang

Kunstmaleren Ane Marie Hansen, der kom fra Egedal og døde i 1941, var en af sin tids mest talentfulde malere. I dag er hun næsten glemt. Tegneserieforfatter Christine Reinwald arbejder på en tegneserie om Ane Marie Hansen, der fortæller hendes historie.

”Ane Marie Hansen var en sindssygt dygtig teknisk maler, der havde en fremragende forståelse for lys og farver,” fortæller illustrator og forfatter Christine Reinwald i et passioneret toneleje ved stuebordet i sin lejlighed.

Christine Reinwald er halvvejs i arbejdet med en tegneserie, der omhandler Ane Marie Hansen (1852-1941), der kom fra Egedal og blev en af sin tids dygtigste malere i Danmark. Det er der desværre ikke ret mange, der ved, og det er, ifølge Christine Reinwald, en af pointerne med at lave tegneserien.

”Jeg havde på et tidspunkt en drøftelse med min far om, hvorfor der er så få kvinder med, når der udarbejdes lister over de mest betydende danske kunstnere gennem historien. Han mente, at der måske bare ikke var så mange dengang. Det mente jeg ikke kunne passe. Jeg tror på, at der altid har været kvindelige kunstnere, men at de har haft svært ved at blive set, hørt og taget alvorligt,” siger hun og fortsætter:

”Derfor gik jeg i gang med at researche på kvindelige kunstnere fra slutningen af 1800-tallet og starten 1900-tallet. Og når man graver dybt nok, pibler der et væld af dygtige, kvindelige kunstnere frem, som kæmpede for at slå igennem dengang, og som i dag er næsten glemt. En af dem er Ane Marie Hansen,” siger hun.

Til minde om glemte kunstnere

Christine Reinwald arbejder på en serie af tegneserier om glemte kvindelige billedkunstnere, og Ane Marie Hansen er hovedperson i den første bog, der udkommer. Og det er ikke helt tilfældigt.

”I min research fandt jeg frem til, at der på Egedal Arkiver hænger et portrætbillede af Ane Marie Hansen. Det er et smukt, gammelt maleri, der er malet af hende selv. Hun har forklaret, at maleriet skulle være til minde om de kvindelige kunstnere, der blev glemt. Og det bekræftede mig netop i, at kvindelige kunstnere, herunder Ane Marie Hansen, kæmpede for at blive set og hørt,” siger hun

Havde sin egen stil

Ane Marie Hansen gik på den anerkendte Wilhelm Kyhn tegneskole i København, hvor hun også blev undervist af blandt andet P. S. Krøyer. Hun malede gennem hele sit liv og udstillede mere end 30 gange på Kunsthal Charlottenborg i København. Hun var især optaget af det nære og malede mange bondestuemiljøer med kommode, bænk, vindue, mv. Hun havde, ifølge Christine Reinwald, en helt særlig stil.

”På Ane Marie Hansens tid var kutymen ofte, at maleriet skulle gengive det perfekte, idylliske og romantiske. Denne tradition går Ane Marie imod og skildrer også den uperfekte hverdag. Det er ikke den perfekte kommode i hjørnet. Hvis lågen eller skuffen er i stykker, så er det det, der bliver malet. Og netop det er unikt og dejligt befriende. Det giver et helt særligt liv til billederne,” siger hun.

Kunstneren Ane Marie Hansen er hovedperson i den første af flere grafiske fortællinger om kvindelige, danske kunstnere, som illustrator Christine Reinwald arbejder på. Foto: Søren Møgelvang

Tegneserien om Ane Marie Hansen

Christine Reinwalds kommende tegneserie skildrer Ane Marie Hansens liv, men er også en fortælling om Christine Reinwalds egen research og fordybelse i den kvindelige kunsthistorie.

”Der findes meget få beskrivelser af Ane Marie Hansen, og en af grundene til det er, at kvinders kunst dengang ikke blev taget alvorligt. Som kvindelig kunstner kan jeg godt spejle mig selv i den problemstilling. I bogen om Ane Marie Hansen skildrer jeg derfor det, jeg ved om hendes liv, samtidig med, at jeg også lægger mine egne fortolkninger ned over hendes følelser, tanker, osv. Jeg er nysgerrig på, hvorfor hun laver de billeder, hun gør. Hvad hun brænder for. Og hvordan det var for hende at være kunstner dengang,” siger Christine Reinwald.

Christine Reinwald er uddannet fra tegneserieuddannelsen Serieskolan i Malmø, og ifølge hende kan tegneserier noget helt særligt, når der skal fortælles historier.

”Gennem grafisk historiefortælling kan jeg, så at sige, lege med virkeligheden. Jeg optræder for eksempel selv som karakter i novellen om Ane Marie Hansen, når jeg laver fortolkninger på hende liv. Samtidig kan jeg, gennem de tegninger jeg skaber, fortælle historier som supplerer og giver liv til teksterne,” siger hun.

Berømt søster

Det er ikke kun Ane Marie Hansen, der har sat kulturhistoriske aftryk i Egedal. Også hendes søster har haft stor betydning for nutidens forståelse af datidens Egedal. Ane Maries søster, Kirsten Hansdatter, skrev i året 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte i familiens hjem i Knardrup.

Dagbogen er helt unik, og den giver et indblik i landsbylivet, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Og den er især unik, fordi det er en kvinde, der har gengivet sine tanker og følelser i en dagbog – det findes der meget få vidnesbyrd om fra den tid. Dagbogen har derfor også været genstand for både forskning og historiske arrangementer i Egedal, hvor der blandt andet er blevet læst op fra dagbogen.

Begge søstrene spiller således, på hver deres måde, en vigtig rolle i Egedals historie og har haft stor betydning for områdets kulturarv.

Udgivelse
Og med Christine Reinwalds tegneserie er det kulturarven omkring Ane Marie Hansens virke, der kommer i fokus. Hun smiler, da hun bliver spurgt, hvornår tegneserien er klar.

”Kreative processer har lidt deres eget liv – det samme gælder arbejdet med denne tegneserie” siger Christine Reinwald.

Når bogen er klar, vil den kunne købes på Christine Reinwalds egen webshop på https://christinereinwald.dk/.

Den vil også blive sat til salg hos Egedal Arkiver, ligesom Christine Reinwald vil have den med på diverse kulturmarkeder.

Udstilling i Stenløse fortæller om lokale jøders flugt fra nazisterne for 80 år siden

12.10.2023

Udstillingen blev åbnet i Stenløse Kulturhus d. 4. oktober med skål og taler. Frem til 30. november kan man dykke ned i nogle af de lokale skæbner, der blev en del af den legendariske redningsaktion af de danske jøder. Foto: Egedal Arkiv og Museum

Historien kender de fleste: Nazisternes jagt på jøder førte i oktober 1943 til en masseflugt fra Danmark mod Sverige. En ny udstilling i Stenløse Kulturhus sætter ansigt og historie på nogle af de lokale jøder, der måtte flygte for livet. For også i Egedal måtte de forfulgte skjule sig og forlade sig på naboernes diskretion og hjælp, før de kunne flygte i sikkerhed.

I år er det 80 år siden, at den tyske besættelsesmagt sendte tusindvis af jøder på flugt fra det besatte Danmark. De fleste kender historien i overordnede træk – de små både, der i ly af natten bragte jøder i sikkerhed fra de nordsjællandske kyster til det neutrale Sverige. Men bag hvert menneskes flugt gemmer sig en skæbne. Nogle af dem bliver udfoldet i en ny udstilling, som frem til 30. november kan opleves i Stenløse Kulturhus. Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Frederikssunds Lokalhistoriske Arkiver og Egedal Arkiver og Museum, og en af de frivillige, der har brugt tid i arkiverne for at grave de gode historier frem, er Lars Becker-Larsen:

”Vi ville gerne give vores bidrag til 80-året for oktober 1943. Jeg synes, det er vigtigt at mindes begivenhederne. Det kan godt være, at vi synes, vi har fortalt det før, men der kommer jo hele tiden en ny generation, og hvis vi ikke bliver ved med at fortælle, ved de jo ikke, hvad der skete. De kender ikke historien godt nok til at vide, hvor alvorligt, det var. Men det var virkelig alvor!”

Flugten på cykel

Sammen med andre frivillige har Lars Becker-Larsen været med til at finde informationer og billeder til seks plancher, der udfolder historierne om nogle af de jøder, der holdt til i området, og som måtte finde en måde at undgå nazisternes klapjagt. Lars Becker-Larsen er vokset op i Ølstykke og kan derfor genkende flere af de gårde og familier, der spiller en rolle i den dramatiske historie.

”Vi synes vist alle, at det var overraskende, at der var en del jødiske flygtninge her i området. Det var blandt andet landvæsen-elever, som var blevet sendt herop for at blive uddannet til landbruget. Målet var jo at emigrere til Palæstina og bruge uddannelsen der. Men det udviklede sig i slutningen af 1930’erne i stedet til en flugt fra nazisternes forfølgelse, og så måtte de gemme sig herude på landet,” fortæller Lars Becker-Larsen.

Men i oktober 1943 var der altså heller ikke længere sikkert i Danmark, og mange tog flugten. Blandt andet ægteparret Yael og Werner Braun, der arbejdede på en gård i Svestrup ved Ølstykke. Da han fik kendskab til nazisternes planer om at deportere alle jøder, flygtede han med sin familie på cykel til Frederikssund. Derfra gik turen til Jægerspris, hvor ægteparret efterlod deres lille datter på en spædbørnshjem. Det lykkedes dog at få datteren med til København, hvorfra turen gik til Sverige.

Den jødiske klaverlærerinde

Omkring 500 danske jøder nåede ikke at flygte og blev pågrebet af nazisterne og sendt i koncentrationslejr. Men for omkring 7000 andre lykkedes planerne om at nå Sverige. Blandt andet familien Braun, som man kan læse om i udstillingen. Her kan man også møde en kvinde, der valgte en anden strategi for at overleve nazisternes rædsler. Margot Francken var klaverlærerinde i Ølstykke, og Lars Becker Larsen husker at have mødt hende i gadebilledet som barn.

”Pludselig gik det op for mig, at det var en familie her i Ølstykke, der havde været med til at beskytte hende. Hun var jødisk flygtning og kom hertil i 1938 – to måneder før krystalnatten. Det er jo en fantastisk historie om et menneske, jeg har mødt, men ikke kendt. Men det kommer man jo næsten til, når man læser alle de her historier. Og hendes historie er jo både fantastisk og usædvanlig, for hun flygter jo ikke som alle andre, men bliver her i Danmark.”

Margot Francken blev nemlig den 4. oktober 1943 – få døgn efter at nazisternes jødeaktion blev iværksat – gift proforma med en svensk bogbinder og opgav på vielsesattesten, at eventuelle børn skulle opdrages i den kristne tro. Da hun samtidig kort forinden havde fået svensk statsborgerskab, undgik hun deportation og kunne blive i Danmark.

En stolthed over aktionen

Opgaven med at lede i gamle avisartikler og optegnelser i jagten på jødernes ufortalte skæbner har for Lars Becker-Larsen været en særdeles spændende opgave. Han har arbejdet tæt sammen med blandt andet arkivleder Anne-Marie Jørgensen fra Frederikssunds Arkiv og Erhard Filtenborg, hvis familie hjalp den jødiske flygtning Margot Francken.

Og netop den store involvering i aktionen gør, at Lars Becker-Larsen synes, at historien fortjener at blive fortalt igen og igen.

”Jeg tror, der var en stolthed i Danmark over, at man hjalp, og at det lykkedes så godt.”

Faktisk har flugt har også været en del af Lars Becker-Larsens egen historie. Ikke på egen krop. Men hans far tog til Sverige blot to måneder efter, at de danske jøder var rejst samme vej.

”Han var 16 år gammel og en del af den københavnske modstandsgruppe BOPA. Men gruppen blev optrevlet, og lederen blev gennembanket, og så var det jo farligt at være modstandsmand. Det var virkelig alvor, så han flygtede til Sverige to måneder efter jøderne. Han kom hjem igen som en del af den danske brigade i 1945,” slutter Lars Becker-Larsen.

Udstillingen kan opleves i Stenløse Kulturhus til 30. november. Den kan også ses på Frederikssunds Arkiv og Jægerspris Arkiv. Tirsdag d. 24. oktober kan man høre foredraget ’Oktober 1943 – De danske jøders flugt og fangenskab’ med journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard. Det er i Stenløse Kulturhus kl. 19-21. Billetter koster 25 kroner + gebyr.

Læs mere om arrangementet og køb billetter på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ouathj7gp4

Historiske informationstavler fortæller spændende historier fra Egedals fortid

22.09.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

 Foto: Rolf Kjær Hansen

Spredt i landskabet på udvalgte steder i Egedal kan du møde informationstavler, der fortæller en flig af Egedals historie. Inga Nielsen og Rolf Kjær-Hansen er nogle af kræfterne bag skiltene, og de vil gerne give dig en ekstra lille oplevelse med på vejen, når du går eller cykler i Egedals landskaber.

25 tavler fordelt ud over Egedal formidler områdets spændende historie, netop hvor den udspillede sig.

Det er Egedals tre historiske foreninger – Ledøje-Smørum Historiske Forening, Stenløse Historiske Forening og Ølstykke Historiske Forening – samt Egedal Arkiver og Museum, som sammen med kommunen har opstillet de historiske informationstavler.

Inga Nielsen fra Ledøje-Smørum historiske forening har været en del af arbejdsgruppen, der har udviklet de historiske tavler.

”Vi har haft et rigtigt godt samarbejde omkring at udvælge steder og lave historiske beskrivelser til tavlerne, som fortæller baggrunden for de steder de er sat op,” siger Inga Nielsen og fortsætter:

”Et godt eksempel er den historiske tavle vi har opsat ved Svenskestenen i Smørum. Mange kender godt til stenens eksistens, men kender ikke nødvendigvis den bagvedliggende historie om, hvordan lokale bønder i afmagt slog 10 svenske soldater ihjel i 1600-tallet. Tavlerne giver historisk indsigt på steder, hvor det ikke altid er nemt at se den historiske betydning med det blotte øje,” siger hun.

Historisk viden er drivkraft

Og netop den historiske indsigt er noget af det, der har været en stor drivkraft i arbejdet hos Inga Nielsen.

”Vi skal lære af historien, og jeg synes det er vigtigt, at mennesker har et nuanceret billede af, hvordan folk har levet i gamle dage, og hvad der skulle til for at overleve. Historisk indsigt er i min optik med til at sikre, at der træffes bedre beslutninger i nutiden. Vi skal vide, hvad vi er rundet af,” siger hun med begejstring i stemmen.

Der er i alt opsat 25 tavler på tværs af Egedal Kommune. De fortæller om oldtidsstier, jættestuer, bautasten, gravhøje og meget mere.

Fortæller om runestenens forgænger

Ved Dyvelåsen med udsigt ud over Værebro Ådal er der ligeledes opsat en tavle ved siden af fire markante bautasten, fortæller Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Egedal Arkiver og Museum samt projektleder på arbejdet med de historiske tavler. Bautastenene blev fundet under udgravningen af det, der skulle vise sig at være Sjællands største gravplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid (550 – 1.050. e.Kr.).

”I dag ligger Råbroparken og Søagerbakken på gravpladsen, som bestod af i alt 125 grave. Bautastenene er bevarede, og de har fungeret som gravmarkering og mindesten og er dermed en slags forløber for runesten, men uden indskrift. De bevarede bautasten står på deres oprindelige plads, og på den historiske tavle fortæller vi både om bautastenene og de spændende fund, der er gjort ved udgravninger,” siger han og fortsætter:

”Vores håb med de historiske informationstavler er at gøre for eksempel gåturen endnu mere interessant og give borgere og besøgende i Egedal et dybere indblik i de spændende historier, som Egedal rummer. Det skaber viden og interesse for vores fælles historie,” siger han.

Flere tavler på vej

Ifølge Rolf Kjær-Hansen og Inga Nielsen er det planen, at der skal opsættes endnu flere historiske informationstavler i Egedal. Det er noget, der løbende bliver arbejdet på. Og hvis tavlerne giver blod på tanden i forhold til få endnu mere historisk viden, er der, ifølge Inga Nielsen, råd for det.

”Egedal Leksikon, som ligger på Egedal Kommunes hjemmeside, er et rigtig godt opslagsværk til at give indblik i Egedals historie og finde supplerende info til det, der står på tavlerne. Derudover er man altid velkommen til at kontakte sin lokale historiske forening og høre om mulighed for at få arrangeret en historisk vandring,” siger hun.

Find en oversigt over de historiske informationstavler i Egedal her: historiske-tavler.pdf (egedalkommune.dk)