6-årige Merle viser familiens fund til arkæologen under arrangementet ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening. Foto: Niels Hein
Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.
Museernes efterårsaktiviteter lokkede hundredvis af familier til at gå på opdagelse i historien. Én af aktiviteterne var ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening.
“Vi fandt arrangementet på Facebook og blev straks nysgerrige,” fortæller Katrine Folkjær Leed, som sammen med sine tre børn drog ud på en mark nær Lejre, og fik stukket et metaldetektor i hånden.
Efter en grundig indføring i detektorens funktioner, blev de sluppet løs på marken, og inden længe fandt de en lille genstand, som fik arkæologerne til at spærre øjnene op. Det var et lille, fugleformet spænde, som muligvis stammer fra vikingetiden.
“Jeg troede måske, at det var noget fra en bil,” griner moderen. Nu tager ROMU’s fagfolk et nærmere kig på familiens detektorfund og vurderer, hvorvidt det bør sendes ind til Nationalmuseet som danefæ.
Familien Folkjær Leed fandt arrangementet på Facebook, og har ikke fortrudt at de valgte at bruge deres feriedag på en fugtig mark ved Lejre. Foto: Niels Hein
I efterårsferien afholdt Lejre Museum også ‘Flinthug, fund og fagsnak’ og ‘Mørkeomvisninger’ samt flere aktiviteter på Tadre Mølle, i samarbejde med Tadre Mølles Venner og Nationalpark Skjoldungernes Land
Mordmysterie fik familier rundt i krogene af museet
“Tror du skolelærerinden løj for os?”, kunne man høre til ‘Mord på Museet’ på Roskilde Museum. Her var familierne rejst tilbage til 1909 for at arbejde som detektiver og løse mysteriet om et mord begået på museet.
Efter at familierne havde læst politirapporten, blev de sendt rundt i alle kroge af museet for at finde spor og udspørge vidner og mistænkte – som fx skolelærerinden og bondekonen.
“Vi kan mærke at folk bruger museet på en anden måde. De diskuterer ikke bare de spor vi har lagt frem, men også museets genstande og billeder,” siger Julia Standly Hopf, som har været med til at planlægge aktiviteten, og som har taget rollen som bondekonen fra 1909.
Foruden ‘Mord på Museet’, var der også adgang til den nye udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Her kan man følge den svenske kunstner Anna Kristensen, dykke ned i sin danske fars historie som modstandsmand syd for Roskilde.
Detektivfamilierne kunne fx udspørge lærerinden (Mia Portocarrera) i skolestuen, for at opklare mysteriet om den myrdede museumsdirektør. Foto: Niels Hein
Ude i byen var der også mange der deltog i ‘Æbleuge’ i Lützhøfts Købmandsgård hvor familierne fik fyldt op i slikskålen og thedåsen med et udvalg af købmandsgårdens smagfulde og nostalgiske æblevarer.
På RAGNAROCK kunne komme med på en helt særlig Gasolin’-omvisning i børnehøjde, lave sit eget Gasolin’ merchandise i værkstedet.
På Færgegården fik man fiskeskæl på hænderne
“Hvad er det der skinner?,” spurgte William sin mormor til arrangementet ‘Mød dyrene i fjorden’ i Færgegårdens have i Frederikssund. Bedstemor og barnebarn havde fået udleveret en sild og havde hurtigt fået sildeskæl på hænderne.
Mens silden blev fileteret og bagt over bål, kunne de høre historien om sildefiskeriet og fiskere ved Frederikssund.
Man kunne også møde levende fisk og andre dyr fra fjorden. Hver morgen i efterårsferien havde museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen nemlig trukket sine waders på og bevægede sig ud i fjorden, for at fange dyr som museets gæster kunne møde. Og der kom både krabber, nålefisk og snegle i nettet.
Man kunne også lære det gamle håndværk at bøde fiskegarn, så man selv kunne blive en vaskeægte fjordfisker.
Inde på museet kunne gæsterne gå på opdagelse i mere lokal historie, i den spritnye udstilling: ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”, hvor lokale borgere har bidraget med egne billeder af fortidsminder.
Over 3500 kiggede forbi besøgsstederne i museumsorganisationen i ROMU i efterårsferien, enten for at opleve en udstilling, være med i en aktivitet, eller bare for at kigge forbi. Aktiviteterne blev arrangeret af besøgsstederne i samarbejde med foreninger og frivillige fra Lejre, Frederikssund og Roskilde kommune.
Man fik masser af sildeskæl på hænderne i ‘Mød dyrene i fjorden’. Foto: Niels Hein
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober
2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.
Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”
Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche.
Hiv familien med på museum i påsken
Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.
ROMU søger servicepersonale til events, foredrag og koncerter
Spændende mulighed for studie- eller bijob på dynamisk museum med primær arbejdsplads på Rabalderstræde i Roskilde.
Glosuppe og købmandssnak: Lützhøfts Købmandsgaard deltager igen på Historiske Dage
Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse, og man kan smage på en glemt klassiker: Glosuppen.
Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane
Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.
Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum
Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.
Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke
Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.
Nye navne til “Historien bag musikken” på rockmuseet RAGNAROCK: Søs Fenger, Michael Falch og Hanne Boel
De tre kunstnere føjer sig til rækken af store danske musiknavne, som fortæller om ”historien bag musikken – og musikken bag historien” til tv-vært Clement Behrendt Kjersgaard på hele Danmarks rockmuseum.