Gennem 7.500 år på 200 sider – og fem minutters køretur

01.03.2022

Den nyopførte Kronprinsesse Marys Bro ved solopgang, set fra Marbæk ved Frederikssund. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét

Arkæologer får en helt særlig chance, når store anlægsprojekter som broer, letbaner, metrolinjer og motorveje bliver sat i gang. Hver gang opstår en unik mulighed for at blive klogere på vores fælles fortid. Så før borebisser eller kranførere rykker ind, stiller arkæologerne op med deres udstyr for at nå at lirke mest mulig viden ud af de jordmasser, som for evigt vil være væk, når byggeriet engang står færdigt.

Det skete også forud for byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro, som siden 2019 har forbundet Hornsherred og Nordsjælland og aflastet den gamle Kronprins Frederiks bro ved Frederikssund.

Fra 2014 til 2017 udgravede arkæologer fra ROMU og Vikingeskibsmuseet intet mindre end 350.000 kvadratmeter fordelt på begge sider af Roskilde Fjord og på fjordbunden. Det svarer til et areal på omkring 50 fodboldbaner.

Et snit gennem landskabet

Og landskabet viste sig at være usædvanligt rigt på fortidsminder fra de seneste 7.500 år, fortæller arkæolog Ole Thirup Kastholm, der har redigeret den nye bog:

”Det store vej- og broanlæg gav os et sjældent snit gennem landskabet. Et snit, hvor vi kom uden for de almindelige bebyggelsesområder, hvor de fleste udgravninger ellers foregår. Her gjorde vi ikke alene fund, der i sig selv er helt enestående og spændende, vi sikrede – på grund af projektets store volumen – også store mængder arkæologisk data om fx oldtidens begravelser og boliger, som i fremtiden kan bruges i udforskningen af oldtiden omkring fjorden og på Sjælland.”

I bogen kan man blandt meget andet læse…

  • At jernnagler og værktøj afslører, at der i vikingetiden lå en form for værft ved Tørslev Hage. Formentlig har man her arbejdet med skibe, der skulle sænkes i fjorden som spærring og regulering af trafikken, ligesom de berømte Skuldelevskibe, blot tidligere.
  • At bondestenalderens samfund på begge sider af Roskilde Fjord har haft et verdensbillede, hvor det var afgørende at markere og afgrænse særlige pladser i landskabet med store palisader og grøftesystemer.
  • At der på de ti kilometers vejstrækning var hele fire gravpladser med i alt 97 begravelser. De fleste var fra romersk jernalder, men der var også grave fra ældre germansk jernalder og vikingetid. Det var jordfæstegrave med gravgaver som lerkar, perler og dragtnåle.

At der blev udgravet huse fra bondestenalder, bronzealder og jernalder, en 5000-årig periode. 268 i alt. Langt de fleste var langhuse fra romersk jernalder, hvor der må have været tæt bebygget i landskabet, der nu gennemskæres af den nye vej.

Ganske tæt på mennesket

Men det er ikke kun de store linjer, der trækkes op i bogens 15 artikler. I glimt tager arkæologerne deres læser med helt tæt på nogle af de mennesker, der har levet langs fjorden før os:

I en brønd udgravet nord for Onsved stod resterne af en træstige, ganske som man havde efterladt den for knap 1.400 år siden, da man skulle ned for at rense og reparere brønden.

Ved en smedje på Tørslev Hage lå stadig de små flager af jern, som sprøjtede til alle sider en dag for længe siden, da en højspecialiseret håndværker svang hammeren over det glødende jern. Og øst for Lyngerup i en nedgravet værksstedhytte – et grubehus – lå en torshammer af jern, en amulet, som nogen engang har tabt.

Alle sporene er væk nu. De har måttet vige pladsen for bropiller og asfalt. Men udvalgte af dem er blevet til genstande i ROMUs samling og vil blive bevaret for eftertiden. Og en del af den viden, som arkæologerne hidtil har kunnet lirke ud af dem, kan alle nu dykke ned i og suge til sig i ”Kronprinsses Mary Bro og arkæologien”.

Bogen henvender sig til enhver interesseret læser, men er forsynet med noter og litteraturlister, så også den mere videnskabeligt interesserede er godt hjulpet. Bogen er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger. Den er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.

Udgivelsen af bogen vil blive markeret med en reception, hvor pressen er velkommen onsdag den 2. marts kl. 14 på Frederikssund Museum, Færgegården.

Bogen kan ligeledes købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med onsdag 2. marts.

Foredrag på Færgegården

I forbindelse med bogudgivelsen inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til foredrag med arkæolog Palle Østergaard Sørensen. Her vil han folde de arkæologiske udgravninger ud og tage publikum med ind i overvejelser og oplevelser fra felten.

Tid, pris og sted

16. marts, kl. 19.00-21.00

75 kr. + billetgebyr. (billetter købes via billetto)

Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Fakta om broen

  • Indviet 28. september 2019.
  • Navngivet efter Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
  • Anlægget består af den 1,4 km lange bro og de 10 km tilhørende veje

 Fakta om udgravningerne

  • Udgravningerne stod på i perioden fra 2014 til 2017
  • De dækkede i alt et areal på 350.000 kvadratmeter, svarende til 50 fodboldbaner
  • Fundene spænder over en periode på 7.500 år.
  • Blandt andet blev fundet 97 grave og 268 huse, fra forskellige tider, primært fra romersk jernalder. Dertil kommer perler, værktøj, lerkar, dragtnåle, stolpehuller, spor i jordlagene og mange andre fund, som kan gøre forskerne klogere på fortiden.

Fakta om bogen

  • Ole Thirup Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien
  • Museumsforlaget ROMU. Roskilde 2022. Hardback. 207 sider, 139 farveillustrationer.
  • ISBN: 978-87-88563-84-9.
  • Vejl. pris: 249 DKK.
  • Udgivelsen er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.
  • Bogen kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med 2. marts 2022.

Du kan købe bogen her.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Hiv familien med på museum i påsken

Hiv familien med på museum i påsken

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.