Fra das til dagligstue: Små hverdagstableauer viser 1940’ernes barndomshjem

Af: Lene Steinbeck

01/03-2023

Det er den 24. december om aftenen, og maden er klar. Køkkenet er pyntet med gran og nisser, lillemor har en nissehue på, og det må dufte fra det bugnende komfur. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

En donation fra en flittig og kreativ Smørum-borger er med til at give områdets skolebørn et helt særligt indblik i, hvordan livet foregik i midten af 1900-tallet. Seks sirlige og detaljerige dioramaer blev Else Sørensens måde at mindes og genskabe sin barndom i 1940’erne – og de bringer glæde i Ledøje-Smørum Historisk Forening.

I køkkenet er julemaden ved at være klar: Fjerkræ og flæskesteg i ovnen, kartofler, medister og æbleskiver på komfuret. Klokken er lidt over seks, og det er ved at være spisetid den 24. december 1947. I hvert fald i én af de seks små bokse, som for nyligt er indleveret til Ledøje-Smørum Historisk Forening. Det er den nu afdøde Else M. Sørensen, der har lavet dem, og det er hendes familie, der har sørget for, at de nu er i gode hænder hos den historiske forening.

Boksene er små dioramaer, som det hedder – detaljerede miniaturerverdener, som øjnene kan gå på opdagelse i. Til sammen danner de seks små rum, fra das til dagligstue, et hjem anno 1947. På et natbord i soveværelset står et tandkrus med en tandbørste og en tube Colgate-tandpasta. På sofabordet ligger en Familie Journal, og ved gruekedlen står en æske VALO-vaskepulver. Alt sammen så småt, at man kun kan forestille sig arbejdet med at skabe og samle de små rum til et lille hjem. Det er lavet af alt fra FIMO-ler og pap til metal og tekstil. Else M. Sørensen har strikket, syet, samlet og banket det hele sammen i løbet af de sidste 6-7 år, hun levede.

”Det er hendes barndomshjem, som hun husker, at der så ud. Hun lavede et rum ad gangen, og bortset fra ganske få ting, har hun lavet alt fra bunden. Det betød nogle gange, at hun var nødt til at spise tre is for at få ispinde til at lave for eksempel senge af. Men det gik jo nok,” griner hendes søn Claus Friis.

Selv komfuret i det lille køkken har hun selv bukket i stål i sin ældste søns smedeværksted, så det kunne se ud præcis som hun gerne ville have det.

I vaskerummet er både vaskebræt, baljer og den store gruekedel. Vaskepulveret af mærket Valo var populært i Else M. Sørensens barndom, og der står selvfølgelig en æske på gruekedlen. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Børnene går på opdagelse

Da Line Ludvigsen første gang hørte, at der var blevet doneret ”seks dukkehuse” til Ledøje-Smørum Historisk Forening, tænkte hun ikke videre over det. Jo, måske at det var mange at få plads til i foreningens opholdssted på Smørum Gamle Skole, der i forvejen har fyldt hver en krog. Men da hun så de donerede huse, voksede begejstringen. Det var ikke dukkehuse. Det var små øjebliksbilleder.

”Det er virkelig udførligt. Hun må have haft en fest med at lave det, lige som vi har haft det med at gennemgå det hele, lave beskrivelser af alle rummene og opgaver til skoleklasserne, som kommer på besøg,” siger Line Ludvigsen, der er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening.

Opgaverne, som de har lavet til undervisningsforløb, har dog vist sig at være overflødige.

”Det er meget bedre bare at lade børnene gå på opdagelse og snakke med dem om, hvad de ser. For eksempel det lille spejl og sæbeskålen ved køkkenvasken, hvad kan det være til? Jo, det var fordi man gjorde sig i stand her, så det var nok her, at faren stod og barberede sig.”

Smørum Gamle Skole er, udover at huse forskellige lokale foreninger, også indrettet med forskellige udstillinger. Her kan man blandt andet træde ind i en stadsstue fra 1920’erne, et drengeværelse fra 1970’erne og et køkken fra 1920’erne. Og det er en fin forlængelse af det, eleverne ser i de seks dioramaer.

”Børnene snakker måske om, hvordan støbejernskomfuret virker med ringe på komfuret og to låger på siden af ovnen. Så kan vi gå ned i vores udstillede køkken og demonstrere, hvordan man lægger brænde ind i, tog aske ud og lagde ringe på komfuret,” siger Line Ludvigsen

Hun er begejstret over de gode snakke, børnene får, og al den læring der er i de små dioramaer. Også dasset, der måske er noget af det, der adskiller sig mest fra de moderne hjem. Alligevel var der børn, som kendte konceptet fra en spejdertur til Sverige, og på den måde får de draget paralleller til deres egen virkelighed.

Selv et lille das har Else M. Sørensen kreeret. Med papir og tønde – og endda en lille dør bag dasset til at tømme spanden, når det var så vidt. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Udstilling var Elses ønske

Else M. Sørensen var selv meget bekymret for, hvad der ville blive af hendes arbejde med barndomshjemmet, når hun ikke var her mere. Hun kom selv på ideen om, at det kunne udstilles, og inden Else M. Sørensen gik bort i marts sidste år, var de indledende snakke med Ledøje-Smørum Historisk Forening taget for at overlevere dioramaerne.

For nyligt har Claus Friis haft sin far og bror med på Smørum Gamle Skole for at se sin mors arbejde på udstilling, og de var glade for at se, at dioramaerne har fået et nyt og godt formål. Og Claus Friis er overbevist om, at hans mor ville have syntes det samme.

”Det ville hun have været ellevild med. Det er ærgerligt, at hun ikke selv nåede at opleve det, for det ville have været helt oppe på den store klinge,” fortæller han.

Else M. Sørensen gik bort 5. marts 2022, 86 år gammel.