ARKIV

martinep artikler

DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA

DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA

Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde.

læs mere
ROSKILDE MUSEUM ÅBNER FOREDRAGSSAL PÅ ‘SUKKERLOFTET’

ROSKILDE MUSEUM ÅBNER FOREDRAGSSAL PÅ ‘SUKKERLOFTET’

Med en helt nyindrettet og moderne foredragssal på toppen af byen vil Roskilde Museum gerne være et kulturhus i centrum. Et sted, hvor meninger mødes, mennesker bliver klogere og sammen stiller sig på skuldrene af fortiden for at forbedre fremtiden. Samtidig vil museet tilbyde Roskildes borgere at holde arrangementer i et selskabslokale med byens bedste udsigt

læs mere
KOM TÆT PÅ MARGRETE: EN GRAVRØVET DRONNING OG HENDES STJÅLNE KJOLE

KOM TÆT PÅ MARGRETE: EN GRAVRØVET DRONNING OG HENDES STJÅLNE KJOLE

I Roskilde kan du nemt komme tæt ind på livet af Margrete 1, som for tiden skuer ned til os fra filmplakater her og der og alle vegne i Trine Dyrholms skikkelse. Med ROMUs miniserie ”Kom tæt på Margrete 1” bliver du godt klædt på til din tur i biffen, og til at følge sporene efter den virkelige Margrete. Vi begynder, hvor det hele sluttede – i Roskilde Domkirke – med en prægtig sarkofag og en kjole, som blev stjålet

læs mere
ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum

læs mere
Til top
X
post-5978

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

BEGIVENHED

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

25.11.2022
Tæppe workshop

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

 

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

    Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
    Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
    Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

    Vær med I Stafet For Livet

    Vær med I Stafet For Livet

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere
    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere

    post-16455

    MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

    BEGIVENHED

    Møller Eriksens bukser kan altid godt lappes lidt mere

    Møllerens bukser har været gennem gentagne reparationer, og i årtier holdt møller Eriksen varm gennem kolde vintre. I dag ligger de i en kommodeskuffe i huset, hvor Eriksen og hans familie boede, og som i dag er en del af museet Skenkelsø Mølle. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    Af: Lene Steinbeck

    Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

    I en kommode på Skenkelsø mølle ligger et par slidte uldne bukser. De kunne nok være sendt på pension mange gange, men reparationer vidner om, at de igen og igen har fået deres anden luft og sandsynligvis i årevis – måske årtier – har holdt møller Eriksens underkrop varm. 

    ”Han har nok brugt dem det meste af den tid, han var på møllen,” fortæller Lena Sørensen, der er arkivassistent på Skenkelsø Mølle. Hun har fundet bukserne frem til en snak om stedets sidste møller, Karl Johan Eriksen. Og hans bukser, der vinter efter vinter gjorde det udholdeligt at arbejde i den uopvarmede mølle. 

    ”De har virkelig været brugt er blevet repareret mange gange. De er lappet med forskellige syteknikker, så man kan forestille sig, at der er flere, der gennem tiden har været med til at reparere. Måske hans kone Anna og døtrene Bitten og Alice,” fortæller Lena Sørensen. 

    Møller Karl Johan Eriksen overtog Skenkelsø Mølle under krigen i 1942. Han var oprindeligt sømand, men gik i land og havde arbejde på forskellige møller, inden han som 32-årig rykkede sin lille familie til Skenkelsø og overtog møllen.

    Et udateret fotografi af møller Eriksen (tv) i sit hvide arbejdstøj. Han står på møllens galleri, som den ydre gangbro rundt om mølle. Herfra drejes mølles vinger, alt efter vindens retning. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    Sparetider og ferieopsparing

    At det var krigstid, satte selvfølgelig sit præg på økonomien. Bedre bliver det ikke af, at møllen allerede ved sin opførsel i 1891 var noget umoderne for sin tid. Byggestilen og teknikken var typisk i brug i midten af 1800-tallet, altså næste hundrede år inden Karl Johan Eriksen kom til. Allerede omkring år 1900 var møllererhvervet på retur, fordi konkurrencen fra industrimøller, der blev drevet af dampmaskiner, vandt frem.

    Men møller Eriksen holdt ud helt til 1972. I arkiverne kan man se, at han gennem årene har haft en indtjening ved at frasælge den jord, der hørte til møllen. Og bukserne – ja, de kunne altid klare et par reparationer mere.

    Selvom møller Eriksen måske har måttet arbejde hårdt for at få det til at løbe rundt, har han og familien klaret sig fint. Selv en lille ferieopsparing blev det til. Måske i en lidt utraditionel sparegris, som Lena Sørensen åbner ved at lirke en sten fra møllens ene væg fri. Et lille hulrum åbenbares. 

    ”Herinde gemte han penge. Hans døtre har fortalt, at de kunne huske de krøllede sedler, som deres far altid fandt frem, når de skulle på ferie. De undrede sig over, hvorfor de var så krøllede, men det er først som voksne, de har fundet ud af, at det var fordi han hev dem frem herindefra,” fortæller Lena Sørensen. 

    Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført i 1891. Den var i drift helt til 1972, hvor den blev solgt til Ølstykke Kommune. Møllen er fuldt funktionsdygtig og drives i dag som museum. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    Hele verden kom til Skenkelsø

    Døtrene har for et par år siden besøgt det gamle barndomshjem på møllen og fortalt om deres far, som de husker som varm og kærlig. På trods af sin noget utilregnelige overordnede – vinden, der fik møllens vinger til at dreje og uden varsel kunne sende Eriksen på arbejde juleaften – var der også masser af tid til leg. Lena Sørensen åbner en låge ned til slisken, som sendte de fyldte melsække direkte fra møllen og ned på en ventende hestevogn. 

    ”Her fik børnene lov til at rutsje ned, så der har også været tid til sjov og leg. Vi har haft besøg af lokale, der fortæller, at de som unge også har taget turen på den stejle rutsjebane,” fortæller hun. 

    I det hele taget summede stedet af liv på møller Eriksens tid. Inde i møllen vidner en kegleformet træsøjle fyldt med visitkort om besøg fra blandt andet Paris, Frankfurt og Massachusetts.

    ”Det er fra mølleinteresserede fra hele verden, som er kommet forbi, og så har han sikkert bedt om at få deres visitkort. Jeg tror, han har haft en stor kontaktflade, allerede inden han kom til møllen. Han har jo rejst meget som sømand,” siger Lena Sørensen.

    I 1972 gik Eriksen på pension og solgte møllen til Ølstykke Kommune. Men han var stadig tilknyttet møllen og dens bygninger, som han også var med til at gøre til det museum, som stedet huser i dag. Karl Johan Eriksen døde i 1987. Men på Skenkelsø Mølle lever historierne om ham i bedste velgående.

    Bag en mursten i møllens væg gemte møller Eriksen familiens ferieopsparing. Først som voksne fandt hans døtre ud af, hvorfor de altid havde krøllede pengesedler med, når de skulle holde ferie. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

    Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

    EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

    I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

    Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

    Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

    Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

    Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

    Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

    Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

    En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

    En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

    Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

    Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

    Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

    I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

    ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

    ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

    Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
    Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

    DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

    DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

    I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

    post-16425

    ”FESTIVAL OG FLINTSEGL” ER VITAMINRIG SOMMERLÆSNING FOR DEN NYSGERRIGE

    BEGIVENHED

    ”Festival og Flintsegl” er vitaminrig sommerlæsning for den nysgerrige

    ROMUs årbog er snart på gaden, og den er en saltvandindsprøjtning af forskning og kreativtet. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

    Af: Stine Blegvad

    ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni

    Til sommerens gode stunder i hængekøjen eller til godnatlæsning, når dagenes sidste minutter skal udnyttes – ”Festival og flintsegl” er på én gang et udpluk af ny viden om forfædrenes liv omkring Roskilde fjord og et aktuelt kig ind i museumsorganisationens mange-facetterede arbejde med at vise fortiden, fange nutiden og inspirere til fremtiden.

    Udgravninger gav ny viden om guldskat

    I årsskriftet kan du for eksempel læse om den middelalderskat, som netop nu kan opleves på Roskilde Museum. [Link til PM-artikel] Skatten, der består af over 80 dele af guld, sølv, bronze og ædelstene, blev fundet, hvor storgården Ryegaard engang lå. Mange af skattens mønter og metalstykker var med vilje bøjet eller brækket, og der var rester af den tøjbylt, de har været opbevaret i.

    Det spændende fund satte gang i nye udgravninger i området, og her dukkede resterne af et værksted op. Det stod klart for arkæologerne Jesper Langkilde og Amanda Sjöbeck og deres kolleger, at skatten var fundet ved en af værkstedets bygningsstolper. Det bekræftede deres teori om, at skatten har skullet bruges til omsmeltning.

    Når ny viden skal findes i magasinet

    Men ny arkæologisk viden opstår ikke alene ved udgravninger. Af og til kan nye øjne på gamle fund også føre til nye opdagelser og ny viden. Det skete netop med to flintsegle fra bronzealderen, der dukkede op under en oprydning på Frederikssund Museum Færgegårdens magasin.

    I ”Festival og flintsegl” kan du læse om det detektivarbejde, som arkæolog Jens Winther Johannsen satte i gang – og om den viden, som kom ud af det.

    Levende undervisning med festival som prisme

    I den helt anden ende af historiens enorme tidsspand boltrer årsskriftets artikel om Roskilde festival sig. Årsskriftet udkommer få dage, før Roskilde Festival nummer 50 løber af stablen, og i foråret 2021 åbnede RAGNAROCK sin særudstilling om den festival, som mere end nogen anden er skabt af de frivillige og formet af deltagerne.

    Artiklen, der er skrevet af undervisningsansvarlig Louise Dahl Christensen, giver et indblik i, hvordan RAGNAROCK hele tiden gør sig umage med at omsætte sin festivalviden til levende og engagerende undervisning til ungdomsuddannelser og de ældste folkeskoleklasser.

    Her er festivalen et prisme, gennem hvilket eleverne kan blive klogere på ungdomskultur gennem de seneste 50 år – og forhåbentlig opleve, at undervisningen bliver endnu mere vedkommende og relevant end til daglig.

    Fra hele området omkring Roskilde fjord

    Alt i alt spænder ”Festival og flintsegl” fra bondestenalder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.

    Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:

    • Forord, ROMU: ”2021 med kontraster, der stod i kø”
      /museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard
    • Roskilde: ”Evigt anakronistisk, altid moderne – købmandsgård mellem forretning og museum” /museumsinspektør, Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseum Jakob Caspersen
    • Egedal: ”Knardrupgraven – og jagten på bondestenalderens first movers ved Kildedal Nord” /museumsinspektør, arkæologi Emil Winther Struve
    • Egedal: ”Kirsten Hansdatters dagbog – et unikt indblik i en bondepiges liv 1862-63”
      /arkiv – og museumsleder Rolf Kjær-Hansen og fhv. museumsleder Carsten Hess
    • Frederikssund: ”En upåagtet flintskat fra museumsmagasinets gemmer – om et depotfund med to bronzealderflintsegle fra Svineholm ved Skuldelev”
      /museumsinspektør, arkæologi og ph.d.-stipendiat Jens Winther Johannsen
    • Lejre: ”Spøgelsesskibet i Lejre Ådal”
      /museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm
    • Roskilde: ”En stemning af festival – Roskilde Festival 50 år”
      /museumsinspektør, læring og formidling Louise Dahl Christensen
    • Lejre: ”Stormandsgården ved Rye Kirke – nye undersøgelser af Ryegårds middelalderlige forgænger”
      /museumsinspektør, arkæologi Jesper Langkilde og arkæolog Amanda Sjöbeck
    • ROMU: ”Kunsten at samarbejde”
      /museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard
    • ROMU: ”Hvor gravede arkæologerne i 2021”
      /museumsinspektør, arkæologi Ole Thirup Kastholm

    ”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” kan købes fra 15. juni i ROMUs museumsbutikker og webshop her.

    Fakta

    ”Festival og flintsegl – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2021” er udgivet på Museumsforlaget ROMU.

    ISBN 978-87-88563-85-6

    Redaktion: Ole Thirup Kastholm og Nadja Malika Kring Mortensen

    Omslag og grafisk layout/ tilrettelæggelse: Trine Sejthen

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

    Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

    EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

    I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

    Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

    Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

    Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

    Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

    Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

    Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

    En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

    En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

    Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

    Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

    Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

    I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

    ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

    ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

    Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
    Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

    DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

    DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

    I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

    post-16375

    50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

    BEGIVENHED

    50 år med lokalhistorien brusende i årene

    I 1980’erne rykkede Ledøje-Smørum Historisk Forening ind i Smørum Gamle Skole, som i dag fungerer både som samlingssted og udstillingsrum for områdets historie. Foto: ROMU.

    I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

    Det bliver på ingen måde forbigået i stilhed, når Ledøje-Smørum Historisk Forening kan fejre et halvt århundrede på bagen. To lurblæsere trutter festlighederne i gang, når foreningen inviterer til reception på selve fødselsdagen, den 9. juni. Receptionen afholdes i Smørum Kulturhus med lurblæsertrut, taler, sange, mad og drikke. Søndag den 12. juni inviterer foreningen alle nysgerrige og historieinteresserede til åbent hus i Smørum Gamle Skole.

    Foreningen opstod i 1972 som en reaktion på, at samfundet begyndte at ændre sig drastisk. Landbrug blev nedlagt, og parcelhusgrunde blev i stor stil udstykket. Der skete en strukturel forskydning, og forandringerne skyllede ind over landet.

    ”Så var der nogle fremsynede mennesker, som sagde: ’Hvis vi skal bevare alle de gamle historier, må vi gøre noget.’ Derfor oprettede de foreningen. Det var udelukkende frivillige, der stod bag, så i de første år holdt de møder rundt omkring, i private hjem og hvor der ellers var plads,” fortæller Line Ludvigsen, næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening. 

    Siden 1980’erne har foreningen dog haft et fast tilholdssted i Smørum Gamle Skole, som er blevet hjemsted for de mange historier og genstande fra området. Det er et livligt hus, der på en gang fungerer som udstillingsrum, mødested og arkiv. De faste udstillinger tæller blandt andet et drengeværelse indrettet som i 70’erne i brune og orange nuancer og med ryatæppe. Også en skolestue med pulte, en stadsstue og et køkken fra 1920’erne er med til at vække historien til live. 

    Et hyggeligt sted at samles

    En stor del af foreningens arbejde – som stadig er 100 % frivilligt – består i at registrere, arkivere og bevare de historier og genstande, der kommer ind fra hele området. Men en anden gren af arbejdet går med at planlægge arrangementer for foreningens op mod 300 medlemmer, der troligt møder op, når der er udflugter eller foredrag. 

    ”De kommer altid en time før arrangementerne starter, fordi det er hyggeligt at mødes og snakke. Og der bliver virkelig snakket. Det er sådan en god måde at ses på, og vi må ofte sætte begrænsninger på vores foredrag, ture og andet, fordi det er så populært,” fortæller Line Ludvigsen. 

    Arrangementerne havde dog anderledes svære kår, da coronaen ramte Danmark. Den ramte nemlig også foreningslivet hårdt, og det naturlige samlingssted med udflugter, møder og gode snakke blev lukket ned for en periode. Til gengæld blev tiden brugt på at gøre klar til genåbning.

    Smørum Gamle Skole fik en ordentlig oprydning, der stadig pågår – for pladsen, hvor foreningen opbevarer og samler flere hundrede års lokalhistorie var begyndt at blive lidt trang. 

    ”Huset er jo ikke større, end det er. Vi har vores faste udstillinger, men vi har ikke mulighed for at udvide. Skulle vi så nedlægge noget af det vi har? Køkkenet? Det kan vi ikke nænne. Drengeværelset fra 70’erne? Nej, det er jo her, folk kommer ind og udbryder: ’Det kan jeg godt huske!’” fortæller Line Ludvigsen.

    Foreningen afholder gerne arrangementer for børn, for det er aldrig for tidligt at blive bidt af lokalhistorien. Billedet er fra sommerferien 2021, hvor foreningen var medarrangør af et arkæologiværksted for børn. Foto: Egedal Arkiver og Museum.

    Brug for friske kræfter

    Men en oprydning har gjort arkiverne mere overskuelige – og faktisk står mere plads ikke øverst på fødselarens ønskeliste. Det gør til gengæld et ordentligt skud friske kræfter. 

    ”Vi har mange medlemmer, men vi bliver jo ældre. Alle, der sidder i bestyrelsen og de frivillige, der hjælper med registrering, arrangementer og rejseplanlægning – ja, vi er ved at være endda meget grå i toppen. Derfor er det vigtigt at få nogle yngre og energiske mennesker ind i foreningen, så vi kan fremtidssikre den,” siger Line Ludvigsen. 

    Hun håber blandt andet, at foreningens arbejde med områdets skoleklasser kan få børnene til at hive deres forældre med hen i foreningen. Eller måske bedsteforældre. 

    ”En hel masse medlemmer i 30’erne og 40’erne er nok utopisk. Da har man travlt med arbejde og børn og at få det hele til at gå op. Men de friske, energiske lokale i 60’erne, dem vil vi meget have fat i til at føre foreningen videre.” 

    Søndag den 12. juni holder foreningen åbent hus i Smørum Gamle Skole, og her har alle mulighed for at dukke op og være med til at fejre Ledøje-Smørum Historisk Forenings 50-års jubilæum. Man kan læse meget mere om foreningens arbejde – og måske endda melde sig under fanerne –på foreningens hjemmeside.

    Måske kan man være heldig at finde sin oldefar i museets gamle skoleprotokoller. Her kan man fordybe sig i elevernes fremmøde og udeblivelser for 100 år siden.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

    Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard

    EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE

    I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.

    Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

    Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur

    Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse

    Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

    Vilde konger og varm kakao på Lejre Museum

    Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg

    En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

    En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

    Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

    Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

    Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

    I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

    ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

    ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

    Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
    Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

    DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

    DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

    I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

    post-16123

    PRAKTIK PÅ MUSEUM: FORMIDLING, RESEARCH OG KOMMUNIKATION

    BEGIVENHED

    Praktik på museumFormidling, Research og Kommunikation

    Er du dybt interesseret i historie og kulturarv? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2022  

    ROMU driver ti besøgssteder i Roskilde, Frederiksund og Lejre. Hos os forsker vi i og formidler alt lige fra Roskilde Festival til Roskilde Domkirke, fra middelaldermagt til oldtidens gådefulde begravelser.

    Vi søger universitetspraktikanter til at indgå i arbejdet med bevare, åbne og udbrede kulturarven for stadig flere borgere på et af ROMUs besøgssteder.

    Vi har et fast program, som alle praktikanter følger, der sikrer kvalitet og seriøsitet i forløbet. I det kommende semester søger vi særligt praktikanter, der kan have interesse i at arbejde med

    • Arrangementer
    • Udstillinger
    • SoMe
    • Presse og kommunikation
    • Research og dokumentation af kulturarven

    på et af følgende besøgssteder:

    • RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur
    • Roskilde Museum – byhistorie fra middelalderen til idag
    • Roskilde Domkirke – som turistattraktion og besøgssted
    • Frederiksund Museum, Færgegården – livet ved fjorden fra oldtiden til i dag

    Fælles for praktikstillingerne er, at de har et semesters varighed og er på 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2022.

    Hver museumspraktikant får sin egen mentor blandt museets faste medarbejdere med løbende sparring, rådgivning og evaluering, som sikrer progression i forløbet. Praktikanten indgår i holdarbejde og projektforløb, hvor der i høj grad tilegnes viden gennem deltagelse, udvikling og samarbejde.

    Der gives frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at den studerende opnår merit på sit studie. Stillingerne er ulønnede, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.  

    For at kunne komme i betragtning til stillingerne skal du være indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvori der indgår mulighed for praktik. Erfaring fra museumsområdet er ikke en betingelse, men vi forventer en interesse for at gøre viden tilgængelig og nærværende for mange forskellige typer af borgere.

    ROMU tilbyder et attraktivt og vedkommende miljø for at lære og at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Gennem praktikken opnås dokumenterede færdigheder i at omsætte teori til praksis. Desuden opøves evnen til at indgå i professionelle samarbejder om produkter og projekter af høj kvalitet.

    Spørgsmål om stillingen kan rettes til koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, på telefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

    Send din ansøgning vedlagt CV til romu@romu.dk med ordet ”Museumspraktik” i emnefeltet senest mandag d. 9. maj 2022 kl. 12.00, gerne før. Ansøgningerne vurderes løbende.

    ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som beskæftiger knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk på ti forskellige besøgssteder i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. ROMU driver blandt andet Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård, domkirkemuseet, Tadre Mølle samt RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. Læs mere på romu.dk.

    MERE FRA ROMU

    Vær med I Stafet For Livet

    Vær med I Stafet For Livet

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere
    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.