Magisk vinterferie på Lejre Museum

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

19.01.2023

Rekordmange børn og unge besøgte ROMUs besøgssteder sidste år. Her er det børn fra Børnehuset Spirebakken, der åbner udstillingen MIG & MIN BY på Roskilde Museum i oktober 2022. Foto: Kristian Grøndahl

På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.

Efter to år, hvor corona har spændt ben for snart sagt alt sjovt, er kulturlivet nu for alvor på vej tilbage. Det gælder også for museumsorganisationen ROMU, som efter rekordmange besøgende i 2019 måtte se den flotte udvikling gå i stå, da pandemien ramte. Men nu får besøgstallene atter mundvigene til at pege opad.

ROMUs ti besøgssteder, der blandt andet tæller Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården og RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, havde sidste år besøg af 167.077 gæster. Det gør 2022 til det tredjebedste år, siden museumsaktiviteterne udsprang fra Roskilde Museumsforening i 1929.

”Det er selvfølgelig tal, jeg er rigtig glad for, og som er en stor opmuntring at se. Borgerne har efter et par drøje år vist stor interesse i at vende tilbage, og vi har kunnet gennemføre adskillige initiativer med at åbne og udfolde vigtig kulturarv,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU.

Ansvar for rekordmange gæster

Siden 2021 har ROMU ikke blot haft fagligt ansvar for Domkirkemuseet, men også for ledelse af den formidlingsfond, der driver turist- og kulturarvsarbejdet ved Roskilde Domkirke som besøgssted. Med Domkirkens 148.687 gæster i 2022 har besøgssteder, som ROMU står i spidsen for, for første gang svimlende 315.000 besøgende.

”Vi har aldrig haft ansvar for så mange gæster før, og vi er selvfølgelig enormt beærede over og taknemlige for, at så mange mennesker igen bruger besøgsstederne i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommune”, siger Morten Thomsen Højsgaard og tilføjer:

”Det er meget karakteristisk for besøgsstederne, ROMU driver, at de er autentiske. Købmandsgård, vandmølle, færgegård, sukkerhus, domkirke. Her fandt historierne faktisk sted. Det gør oplevelsen endnu større for gæsterne, som også bruger museerne til at spejle sig i den fælles fortid”, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Han ser flere mulige årsager til de flotte tal.

Blandt andet har en god medieeksponering, både lokalt og nationalt, vakt en nysgerrighed efter at opleve udstillinger og arrangementer i ROMU-regi. Derudover har flere royale besøg i Roskilde plus en sommer med flere danske og udenlandske turister og tour-eksponering sat solide aftryk på tallene. Og så har besøgsstederne hver især gjort en stor indsats for at tiltrække gæster. Blandt andet Roskilde Museum, som i anledningen af Roskildes 1000-års jubilæum som bispesæde udstillede det unikke Ely-dokument. På RAGNAROCK blev det markeret med fest og musik, at bandet TV-2s legendariske lydstudie flyttede ind som en del af den permanente udstilling.

Smilene var store, da RAGNAROCK i september 2022 kunne præsentere bandet TV-2s legendariske lydstudie som en del af museets permanente udstilling. Fra venstre ses bestyrelsesformand i ROMU og borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam, næstformand i bestyrelsen og borgmester i Frederikssund Kommune, Tina Tving Stauning, TV-2-forsanger Steffen Brandt, næstformand i bestyrelsen og borgmester i Lejre Kommune Tina Mandrup og længst til højre direktør for ROMU Morten Thomsen Højsgaard. Foto: Claus Bech /Ritzau Scanpix

Børn og unge var flittige gæster

Tallene gemmer på flere gode historier. Blandet andet sætter Lejre Museum med Gl. Kongsgaard alle tiders besøgsrekord, mens Frederikssund Museum Færgegården har vendt en nedadgående kurve og opnår for tredje år i træk fremgang i besøgstallet.

Også de 0-17-årige har været flittige gæster. Hele 26.497 børn og unge lagde sidste år vejen forbi et eller flere af ROMU’s besøgssteder, og det er det højeste antal registreret indtil nu. Det er især skolerne, som efter corona nu igen bruger museerne til undervisning og oplevelser uden for skolen, fortæller Anette Gade Kristensen, der er kommerciel chef i ROMU.

”Derudover har udstillingen MIG & MIN BY på Roskilde Museum haft rigtig godt fat i børnefamilierne, og så havde vi et spændende samarbejde med Spejdernes Lejr om alt fra middelalderhistorie til rap-workshop på RAGNAROCK.”

Men også initiativer, der går på tværs i ROMU, har båret frugt. Der har været leveret flere timer fra frivillige i 2022 end tidligere. Museets forskere har udgivet flere fagfællebedømte artikler i 2022 end tidligere. Og antallet af besøgende på websites tilknyttet ROMU er mere end fordoblet til nu 353.619 på et år.

Også de såkaldte samskabte arrangementer, hvor ROMU i eksterne samarbejder laver events, foredrag og formidling uden for besøgsstedernes adresser, har vundet frem. Her har mere end 6.000 mennesker, som ellers ikke indgår i besøgstallet, i årets løb lagt vejen forbi.

”Det kan for eksempel være, når vi laver arrangementer sammen med organisationer som for eksempel lokale historiske foreninger, og typisk går det rigtig godt, når vi formidler historie i naturen eller byrummene. Det glæder vi os selvfølgelig over, for det er et meget vigtigt møde med vores gæster, og vi vurderer også, at vi på den måde kommer i kontakt med nogle nye grupper af borgere med historien,” siger Anette Gade Kristensen.

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

20.12.2022

Mens det sjældne, historiske håndskrift Liber Elienses kunne ses på Roskilde Museum, aflagde Hendes Majestæt Dronningen museet et mindeværdigt og opmuntrende besøg. Foto: Kristian Grøndahl.

2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere

Af Morten Thomsen Højsgaard

En storsmilende majestæt besøgte i efteråret Roskilde Museum. Anledningen var også speciel. Efter lange og meget besværlige forhandlinger var det lykkedes for museet at få mulighed for at udstille det særdeles sjældne engelske håndskrift fra den tidlige middelalder, Liber Eliensis, også kaldet Ely-håndskriftet.

Håndskriftet sætter navn på den første kendte biskop i Roskilde, Gerbrand. Det nævner også byens navn, Roscylde, for første gang. Og så knytter håndskriftet byen og bispen sammen med danernes folk og datidens kongemagt, for det var selveste Knud den Store, der skrev under på den aftale fra 1022, der lå til grund for det hele.

Et scoop var det at få det håndskrift til byen netop i år 2022, hvor Roskilde Stift havde læst skriften på pergamentet og planlagt en storstilet fejring af 1000 års dansk bispehistorie med Roskilde som begyndelsespunkt.

At vores meget historisk interesserede og kyndige Dronning samtidig valgte at lægge vejen forbi både domkirke og museum i anledning af jubilæet, gjorde kun vingesuset større. I udstillingen om Roskildes middelalder på Sankt Ols Stræde kunne majestæten også se andre genstande – fra Grønland, Norge og Tyskland – som vidner om de vidtstrakte forbindelser, Roskilde havde i den tidlige middelalder, hvor grundstenene til den pompøse domkirke også blev lagt.

Mange besøg efter covid-19

Andre gæster fra nær og fjern har i år fulgt i Dronningens spor og besøgt Roskilde Museum, hvor der trods energikrise og nervøsitet over inflation har været solid fremgang at spore. Interessen har været stor også for andre udstillinger, blandt andet om det at bo i en by og om jagten på spor efter neandertalere.

Efter to år, der har været stærkt præget af restriktioner og frygt for covid-19, har det været en kæmpe glæde endelig i det meste af 2022 at kunne gennemføre planlagte aktiviteter og udstillinger ikke alene på Roskilde Museum, men på alle de ti besøgssteder, som museumsorganisationen ROMU driver.

Helt eventyrligt har det været at deltage i og opleve de traditionsrige julemarkeder, som i år i den grad har fået luft under vingerne.

På naturskønne Tadre Mølle strømmede folk til for at se nissen vågne og gøre en god handel. I den charmerende Lützhøfts Købmandsgaard har julemåneden budt på årets travleste dag med hestevogn og juleknas som i gamle markedsdage. I Frederikssund fungerer kombinationen af juletræssalg og museumsformidling på Færgegården, der ligger så smukt ved fjorden og Kronprins Frederiks Bro.

I den kreative bydel, Musicon, hvor Danmarks pop- og rockmuseum, RAGNAROCK, har til huse, er julemarkedet nu så stort, at det er ved at vokse ud af de eksisterende rammer. Det bidrager til tiltrækningskraften, at RAGNAROCK i år fik en stærk fornyelse i den permanente udstilling med lydstudiet ”Have a Cigar”, som et af Danmarks væsentligste popbands, TV-2, har indspillet flere af deres største hits på.

Museumsorganisation med mange opgaver

ROMU har ledelsesansvaret for arbejdet med verdensarv og turisme ved Roskilde Domkirke. Vi dyrker også pop, rock og ungdomskultur med et nationalt sigte. Vi har det kulturhistoriske ansvar i fire kommuner, Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal. Vi fører tilsyn med fredede fortidsminder i det midt- og vestsjællandske område.

Vi indsamler genstande – fra et spektakulært moselig fundet nær Egedal Rådhus til gule plakater, der vidner om den sommerdag, da verdens største cykelløb kørte igennem vores ansvarsområde i overværelse af mere end 200.000 mennesker. Vi registrerer, vi bevarer, vi forvalter, vi formidler, vi forsker, vi kommunikerer både i autentiske fysiske rum og digitalt på hjemmesider, via sociale medier og i pressen.

At være museum i dag med så mange opgaver kræver adskillige, højt specialiserede medarbejdere med stærke kompetencer samt dygtige og dedikerede frivillige. Det har vi! At være museum i dag med meget omskiftelige vilkår forudsætter også mange og stærke samarbejder med kommuner, myndigheder, turismeorganisationer, andre uddannelses- og vidensinstitutioner, lokale foreninger samt flere forskellige fonde. Det er vi så heldige også at have.

Historie for borgernes skyld

Som noget ganske enestående er det i år lykkedes ROMU via disse samarbejder at medvirke til at rejse tilsagn om midler til nye kulturhistoriske projekter på samlet over 30 millioner kroner. Det er vi på en gang meget stolte af og dybt taknemlige over.

Først og sidst er vi som museumsorganisation til for borgernes skyld. Vi passer på den fælles kulturarv, der knytter os alle sammen i et historisk fællesskab, og vi elsker at dele oplevelser med og indsigter i kulturhistorien for store og små, majestæt og menigmand, turister og lokale borgere, til højtider som julen og på alle andre tidspunkter af året i så mange sammenhænge, vi overhovedet kan komme afsted med.

2022 blev et historisk og løfterigt år for ROMU med en 1000-års-begivenhed og med rigtig mange gæster, nye initiativer og gode tilsagn, der peger frem mod endnu bedre tider.

Mens højtiden stunder til, skal der på denne baggrund lyde et stort og hjerteligt TAK til alle, der har været i forbindelse med ROMU og bidraget til at udbrede kendskabet til historie og kulturarv også i 2022. Vi glæder os meget til mange gensyn!

RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Af: Lene Steinbeck

19.12.2022

Vicky Holst Rasmussen synes, at det er en styrke for kommunen, at den består af 17 små bysamfund med hver deres identitet. Hvis man favner forskellighederne, gør de også noget godt for sammenholdet i kommunen, mener borgmesteren.

Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Faktisk er det en gave, at kommunen er stærk helt ud i krogene og kan mønstre et godt skud lokal patriotisme. Selv er hun borgmester for hele kommunen – men i hjertet er hun en pige af Stenløse. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.

I Egedal Kommune har borgmester Vicky Holst Rasmussen (S) netop fået udsmykket kontoret med et nyt, stort vægmaleri. Den lokale kunstner Sandra Marquardt har portrætteret en række af Egedals kulturelle fyrtårne, som Ganløse Mølle, Panoptikon og Ledøje Kirke. Maleriet med titlen ’Forenede små historier’ rammer ifølge borgmesteren hovedet på sømmet, når det kommer til kulturarven i Egedal Kommune.

”Kulturarv er det, jeg bruger til at forklare, hvem vi er, og det rammer maleriet meget godt: En kommune med mange forskellige identiteter, men også et stort sammenhold,” fortæller hun.

Hun er den fjerde borgmester i Egedal Kommune, der ved kommunalreformen i 2007 blev dannet af de tidligere kommuner Stenløse, Ledøje-Smørum og Ølstykke. Siden sammenlægningen har der været et stort fokus på at prøve at skabe en Egedal-identitet, der kunne vokse op over de gamle kommunegrænser. Måske for stort fokus, hvis man spørger Vicky Holst Rasmussen:

”I min optik er der nok spildt lidt for mange kræfter på, at vi alle skulle ligne hinanden. At vi skulle være ét Egedal og have én fortælling om, hvad Egedal er. Men jeg synes, det er så smukt, at vi har 17 små bysamfund. Jeg tror, vi finder hinanden bedst ved at acceptere, respektere og anerkende, at vi er forskellige.”

Kulturarven i en nøddeskal

Fra Nybølle i syd til Slagslunde mod nord, og fra Tangbjerg i vest til Knardrup i det østlige Egedal oplever hun en enorm vilje til det nære, og det er ifølge borgmesteren kulturarven i en nøddeskal. Borgerne påtager sig nemlig et vigtigt ansvar for de små samfund.

”De sørger hele tiden for, at byen er i live og er optaget af at sikre, at de generationer, der kommer efter, også har et liv derude. De mødes i de smukke forsamlingshuse for at diskutere alt fra, hvordan de byder tilflyttere velkommen og laver spisearrangementer for alle naboerne til input til kommunens planstrategi. Jeg bliver næsten helt rørt over, at de på den måde samles og byder ind sammen, så man kan høre byens stemme.”

Selvom hun ikke underkender betydningen af en købmand og en skole i de små byer, bemærker hun, at det også i høj grad er kulturen, der er fanebærer i de små samfund. Og derfor er det vigtigt, at man er bevidst om det sted, man kommer fra.

”Jeg er borgmester for hele Egedal – men jeg er i den grad også en pige af Stenløse, hvor jeg er født og opvokset, og jeg holder med Stenløse Boldklub. Jeg synes, det er så smukt og unikt med de forskelle. Og når man ikke modarbejder det, kan man bruge det meget konstruktivt.”

Hviler på samme fundament

Og så er vi tilbage ved den fælles Egedal-identitet, som man i nogle år efter borgmesterens mening har halset for lidt for ensporet efter. Vicky Holst Rasmussen underkender ikke betydningen af et fællesskab på tværs af kommunen – tværtimod er det vigtigt for sammenholdet i kommunen. Men det skal bygge på, at man forstår, kender og anerkender hinanden for det, man er. Og her ligger et stort potentiale, mener hun. For godt nok er Egedals borgere forskellige, men de hviler i høj grad på meget af det samme.

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi var lidt mere eksplosive i vores historiefortælling om stedet. Det ville være dejligt med et fokus, for det ville nok binde os bedre sammen, hvis vi lærte hinanden at kende og finde ud af, hvilke historier og særpræg, vi har tilfælles. Vi får jo mange nye tilflyttere, og jeg tror, der er rigtig meget historie, vi ikke får givet videre.”

Borgmesteren peger blandt andet på Veksøhjelmene, der er fundet i Brøns Mose, og Ledøje Kirke, der er den eneste kirke i Danmark, der er i to plan. Selv om man er født og opvokset i Stenløse, kan man nemlig godt stadig have historier til gode.

”Det er gået mere og mere op for mig med alderen: Vi har helt utrolig meget kulturarv i Egedal. Senest har fundet af et moselig nærmest lige ved siden af rådhuset understreget, at vi ligger i et gammelt kulturområde – uanset, om vi kalder det Stenløse, Ølstykke eller Egedal” siger Vicky Holst Rasmussen.

Du kan læse mere om mosefundet her

ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.

Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal

Af: Lene Steinbeck

02.12.2022

Arkæolog Lea Mohr Hansen afrenser dyreknogler fundet sammen med menneskeskellettet. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.

Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden. Og det er faktisk ikke så usædvanligt netop her. En række fund peger nemlig på, at moseområdet i oldtiden var et populært sted at ofre både genstande, dyr og mennesker.

Som regel er det keramikstykker, redskaber, affaldsdepoter og lignende spor efter mennesker, der dukker op, når arkæologerne leder efter fortiden. Derfor gav det et gib i Christian Dedenroth-Schou, der er arkæolog ved ROMU, da han tidligere på efteråret gravede nord for Egedal Rådhus. Op af jorden dukkede nemlig en lårbensknogle.

”Min kollega gravede videre ned, og da han stødte på kæben, var vi ikke i tvivl om, at det var et skelet af et menneske, vi havde fundet,” fortæller Christian Dedenroth-Schou.

Da de havde blotlagt alt, hvad de kunne finde, stod arkæologerne med de fleste knogler fra begge ben, et bækken og en kæbe. Resterne af et menneske, der sandsynligvis er endt i mosen som en del af en ceremoniel handling.

”Vi tør godt gætte på, at det er et offer, fordi vi har fundet andre ting i området. Cirka en meter derfra fandt vi en flintøkse fra stenalderen, og 10-15 meter derfra fandt vi en koncentration af dyreknogler og keramik. Sammenlagt tegner der sig et billede af, at der nok er foregået noget, der i mangel af et bedre ord kan kaldes et ritual,” siger Christian Dedenroth-Schou.

Arkæolog Emil Winther Struve undersøger knoglerne, der under udgravningen dukker op i tørvelagene. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.

Et godt sted at ofre

Emil Winther Struve er også arkæolog hos ROMU og derudover ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Han var med på udgravningen og havde på forhånd et godt øje til Værebro Ådal – især området omkring Stenløse Å.

”Da vi nåede derned, sagde vi for sjov: Nu skal vi ned og finde et moselig. Der gik ikke ret lang tid… så fandt vi et. Det var selvfølgelig sagt i spøg, for det er jo lidt sjældent, man finder det. Men det var et godt bud på, hvor det ville være sandsynligt at finde et moselig,” siger Emil Winther Struve.

I 1947 fandt man under tørvegravning i mosen et barnekranium, og derfor havde arkæologerne en ide om, at man endnu engang kunne finde spor efter fortidens mennesker. Stenløse Å var i oldtiden en hovedfærdselsåre gennem Værebro Ådal. Et livligt sted, som både bestod af et bakket område på tørt land og moseområder.

”Området har været en god transportkorridor, og langs den har der været områder, som har været gode at bosætte sig på. Tidligere har vi også fundet bopladser fra oldtiden, så vi ved, at her har boet mennesker. Og en vigtig del af deres liv har været at foretage ofringer. Det har man gjort gennem hele oldtiden, og det her er overvejende sandsynligt en del af sådan et ritual,” siger Emil Winther Struve med henvisning til det nye fund.

Da resterne af en kæbe kom til syne, var arkæologerne ikke i tvivl om, at det var resterne af et menneske, der havde fundet. Sandsynligvis et, der blev ofret i mosen som en form for ritual i oldtiden. Foto: Lea Mohr Hansen, ROMU.

Hvem var det mon?

Resterne af skelettet er nu ved at blive renset og gjort klar til undersøgelse. Øverst på ønskelisten står en datering, så man kan få klarhed over, hvornår personen har levet. Men også køn og alder vil kunne bringe arkæologerne en smule tættere på, hvem de har fundet. Uanset hvem det er, rumsterer spørgsmålene allerede i hovedet på Christian Dedenroth-Schou.

”Man tænker over, om det menneske mon ville være glad for at blive fundet, eller om det hellere ville have hvilet i fred. Vi kender jo ikke meget til deres religion. Måske forstyrrer vi en forestilling om efterlivet. Men samtidig ligger der jo for os en vigtig opgave i at sikre, at resterne efter et menneske ikke bare bliver gravet op med en gravemaskine og ender i en stor bunke jord.”

Området, der blev udgravet nord for Egedal Rådhus, skal med tiden blive til en bæredygtig bydel. De første boliger forventes at stå klar i 2025.

Museumsorganisationen ROMU har det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.