Bro-fund ved Roskilde Fjord omskriver ikke Danmarkshistorien

Af Katrine Ipsen Kjær

En voksen mand havde fået et får eller en ged med som gravgave. Dyret lå på fødderne af afdøde.  Foto: ROMU

Det er ofte de unikke og spektakulære fund, der løber med opmærksomheden, når det handler om arkæologi. Men faktisk er de mere almindelige arkæologiske udgravninger, uden særlig rigdom eller pragt, en uundværlig kilde til viden om fortiden. Arkæolog Katrine Ipsen Kjær har lirket store mængder ny viden ud af tre undseelige gravpladser ved Roskilde fjord.

Arkæologiske udgravninger med helt almindelige fund udgør størstedelen af arkæologers arbejde. De ændrer ikke danmarkshistorien med drastisk chokeffekt, men med en vedvarende tilstrømning af nye små brikker, der flettes ind i det ukomplette puslespil, der lige netop i dag udgør vores forståelse af fortiden.

Et eksempel er tre gravpladser, der blev fundet ved de arkæologiske undersøgelser, som blev foretaget på begge sider af Roskilde Fjord forud for anlæggelsen af Kronprinsesse Marys Bro.

Gravpladserne blev brugt i Romersk Jernalder (1-400 e.Kr.), og da bevaringsforholdene i gravene var relativt gode, var der bevaret skeletter. Nogle af de døde havde fået et lerkar i gravgave. Stumper af enkelte spinkle bronzenåle, der med stor sandsynlighed er blevet brugt til at samle det ligklæde, den døde blev svøbt i, blev fundet i enkelte grave. Foruden fem glasperler, en jernkniv og en hvæssesten i én enkelt grav og et lille bronzearmbånd i en anden, indeholdt gravene ingen gravgaver. Ingen flotte importerede glasbægre fra det romerske rige og ingen vanskeligt udførte sølvdragtnåle eller guldringe var der i gravene.

Helt tæt på mennesket

Ikke desto mindre kommer man ikke tættere på ældre tider, end når man står ansigt til ansigt med skelettet af den person, der rent faktisk levede dengang. Selv i undseelige grave som disse gemmer sig enorme mængder viden om det liv, som blev levet for adskillige århundreder siden.

Som arkæologer kan vi for eksempel se på, måden hvorpå den døde blev gravlagt, på gravtypen og på hvordan den døde lå i graven. Vi kan undersøge, hvilken køns- og aldersfordeling der er på gravpladsen, samt hvilke gravgaver den døde havde fået, og det er alt sammen med til at klarlægge de ritualer, der er knyttet til gravpladserne. Lighederne og forskellene i ritualerne på den enkelte plads – og mellem gravpladser fra samme periode – fortæller om, hvilken form for samfund de døde var en del af, da de levede.

Forskelle på tværs af fjorden

På gravpladserne ved Frederikssund kunne vi se ud fra retningen af gravene, og måden man havde lagt de døde i graven på, at skik og brug varierede mellem pladserne. På gravpladsen Sanddal, der lå på østsiden af fjorden ved Marbækvej, var stort set alle grave nedgravet i en nord-sydlig retning. Vest for fjorden, på gravpladsen Mærkebækgård syd, benyttede man sig både af nord-syd- og af øst-vestlige nedgravninger. På gravpladsen Ølkoneholm, der lå lige under Fjordlandsvejs forløb ved Lyngerup, var forskellige variationer af den nord-sydvendte grav brugt.

På gravpladserne Sanddal og Ølkoneholm var de døde blevet lagt på siden i gravene i såkaldt sovestilling. På Sanddal foretrak man, at benene var let bøjede, men på Ølkoneholm var benene trukket helt op til underkroppen.

På Sanddal kunne det se ud som at kvinderne var blevet lagt på venstre side, mens mændene lå på højre. På Mærkebækgård Syd var både mænd og kvinder gravlagt på ryggen.

Nøjagtigt hvilke betydninger disse variationer har haft er i dag uklare, men det er tydeligt, at der har været faste procedurer og at de var forskellige, alt efter om man blev begravet på østsiden eller vestsiden af Roskilde Fjord, og om man blev begravet på den ene eller anden gravplads.

Gravene fortæller om det almindelige liv

Der var få gravgaver på alle tre pladser, især sammenlignet med de samtidige knap 100 grave, der blev fundet i Vindinge sydøst for Roskilde i 2018. Man kunne derfor nemt komme til at tolke, at de gravlagte ved Frederikssund var fattige og udgjorde de nederste dele i et hierarkisk opbygget samfund.

Men det er nok mere korrekt at opfatte folkene fra området syd for Frederikssund som ”almindelige mennesker” – dem der var flest af i romersk jernalder. De havde ikke ressourcer og adgang til værdifulde metaller eller genstande fra fremmede lande. Men netop derfor er de et vigtigt modbillede til de mere spektakulære fund og har stor betydning for vores samlede opfattelse af perioden.

Et helt dyr og en armring om et barnehåndled

Der er dog ingen tvivl om, at også inden for den enkelte gravplads var der forskel på, hvad de døde har fået med sig i graven – også mellem almindelige mennesker ser der ud til at have været forskel på folk. På Sanddal havde en mand, der var død som 35-40-årig, fået et helt dyr som gravgave. Dyret var et mindre får eller en lille ged og lå på den afdødes fødder. Vi ved fra undersøgelser af gravpladser fra samme periode i Høje Tåstrup-området, at det var noget særligt at få et dyreoffer med som gravgave, og særligt hvis der var tale om et helt dyr.

I en anden grav på Sanddal var en bronzearmring, der havde ligget om håndleddet på et 4-5 årigt barn. – I forhold til de andre gravgaver en dyrebar gave. Bronzearmringen fortæller, at ud over at der var forskel på den økonomiske formåen i de socialt almindelige lag i samfundet, så var det ikke bare voksne, men også børn, der kunne få værdifulde genstande med i graven.

Gravpladserne ved Frederikssund omskriver ikke Danmarks historie, men de bringer os helt tæt på mennesker, der levede i Romersk Jernalder, og er med til at give et endnu mere præcist og nuanceret billede af fortiden. De er en lille, men vigtig brik i det store puslespillet om fortiden. 

Læs mere:

Kastholm, O. T., Mortensen, N.M.K., Kjær, K.I. og Sørensen, P.Ø. 2018: Døden fra Vindinge. I: ROMU 2018.

TILMELD DIG FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDENS NYHEDSBREV
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

I mere end to år har ROMU’s arkæologer og konservator arbejdet med fundene fra den sensationelle udgravning i Vindinge, der skabte overskrifter i 2018. Særligt én genstand har overrasket fagfolkene – en såkaldt rosetfibel (et dragtspænde), der blev fundet i en rig kvindegrav.

PÅ GODT GENSYN: SÅDAN HÅNDTERER ROMU FORLÆNGET ANDEN BØLGE

PÅ GODT GENSYN: SÅDAN HÅNDTERER ROMU FORLÆNGET ANDEN BØLGE

Museumsorganisation med ti lukkede besøgssteder holder vejret, ændrer arbejdsformer og udskyder åbninger og arrangementer frem til påske. Men krisen har også fremkaldt taknemlighed over det, som var – og forventning om alt det, der vender tilbage, skriver museumsdirektør

LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND

LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND

Til Lysfest 2021 bliver luften over Roskilde fyldt med lys. Kunstnerne bag den store lysinstallation over Stændertorvet har en ambition om at samle byen på afstand og at sende kulturens pulsslag gennem den nedlukkede by.

DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

I disse dage begynder dagene at blive længere, og solen vender mere og mere tilbage. Også for muserne er der lys forude, skriver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard i julehilsen

LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

I Karen Brahes Bibliotek, som ejes af Roskilde Kloster og ligger under Roskilde Bibliotek, findes originaludgaven af Tycho Brahes bog ”De nova stella” fra 1573. Den er udgangspunktet for lysinstallationen LYSEKKO, som kunstnergruppen Tokyo Blue skaber i Bibliotekshaven til Lysfest 2021.

GULDET I GUDMES GEMMER

GULDET I GUDMES GEMMER

I artikelserien “Her blev Danmark født” går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.

MONUMENTALE BYGGERIER OG 500 ÅRS MAGT VED TISSØ

MONUMENTALE BYGGERIER OG 500 ÅRS MAGT VED TISSØ

I artikelserien “Her blev Danmark født” går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel kan du læse om Tissø, der gennem flere hundrede år var en central plads for magten i Danmark.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.