ARKIV

Egedal artikler

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

læs mere
50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

læs mere
SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne

læs mere
Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-17338

Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal

BEGIVENHED

Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal

Af: Lene Steinbeck

02.12.2022

Arkæolog Lea Mohr Hansen afrenser dyreknogler fundet sammen med menneskeskellettet. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.

Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden. Og det er faktisk ikke så usædvanligt netop her. En række fund peger nemlig på, at moseområdet i oldtiden var et populært sted at ofre både genstande, dyr og mennesker.

Som regel er det keramikstykker, redskaber, affaldsdepoter og lignende spor efter mennesker, der dukker op, når arkæologerne leder efter fortiden. Derfor gav det et gib i Christian Dedenroth-Schou, der er arkæolog ved ROMU, da han tidligere på efteråret gravede nord for Egedal Rådhus. Op af jorden dukkede nemlig en lårbensknogle.

”Min kollega gravede videre ned, og da han stødte på kæben, var vi ikke i tvivl om, at det var et skelet af et menneske, vi havde fundet,” fortæller Christian Dedenroth-Schou.

Da de havde blotlagt alt, hvad de kunne finde, stod arkæologerne med de fleste knogler fra begge ben, et bækken og en kæbe. Resterne af et menneske, der sandsynligvis er endt i mosen som en del af en ceremoniel handling.

”Vi tør godt gætte på, at det er et offer, fordi vi har fundet andre ting i området. Cirka en meter derfra fandt vi en flintøkse fra stenalderen, og 10-15 meter derfra fandt vi en koncentration af dyreknogler og keramik. Sammenlagt tegner der sig et billede af, at der nok er foregået noget, der i mangel af et bedre ord kan kaldes et ritual,” siger Christian Dedenroth-Schou.

Arkæolog Emil Winther Struve undersøger knoglerne, der under udgravningen dukker op i tørvelagene. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.

Et godt sted at ofre

Emil Winther Struve er også arkæolog hos ROMU og derudover ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Han var med på udgravningen og havde på forhånd et godt øje til Værebro Ådal – især området omkring Stenløse Å.

”Da vi nåede derned, sagde vi for sjov: Nu skal vi ned og finde et moselig. Der gik ikke ret lang tid… så fandt vi et. Det var selvfølgelig sagt i spøg, for det er jo lidt sjældent, man finder det. Men det var et godt bud på, hvor det ville være sandsynligt at finde et moselig,” siger Emil Winther Struve.

I 1947 fandt man under tørvegravning i mosen et barnekranium, og derfor havde arkæologerne en ide om, at man endnu engang kunne finde spor efter fortidens mennesker. Stenløse Å var i oldtiden en hovedfærdselsåre gennem Værebro Ådal. Et livligt sted, som både bestod af et bakket område på tørt land og moseområder.

”Området har været en god transportkorridor, og langs den har der været områder, som har været gode at bosætte sig på. Tidligere har vi også fundet bopladser fra oldtiden, så vi ved, at her har boet mennesker. Og en vigtig del af deres liv har været at foretage ofringer. Det har man gjort gennem hele oldtiden, og det her er overvejende sandsynligt en del af sådan et ritual,” siger Emil Winther Struve med henvisning til det nye fund.

Da resterne af en kæbe kom til syne, var arkæologerne ikke i tvivl om, at det var resterne af et menneske, der havde fundet. Sandsynligvis et, der blev ofret i mosen som en form for ritual i oldtiden. Foto: Lea Mohr Hansen, ROMU.

Hvem var det mon?

Resterne af skelettet er nu ved at blive renset og gjort klar til undersøgelse. Øverst på ønskelisten står en datering, så man kan få klarhed over, hvornår personen har levet. Men også køn og alder vil kunne bringe arkæologerne en smule tættere på, hvem de har fundet. Uanset hvem det er, rumsterer spørgsmålene allerede i hovedet på Christian Dedenroth-Schou.

”Man tænker over, om det menneske mon ville være glad for at blive fundet, eller om det hellere ville have hvilet i fred. Vi kender jo ikke meget til deres religion. Måske forstyrrer vi en forestilling om efterlivet. Men samtidig ligger der jo for os en vigtig opgave i at sikre, at resterne efter et menneske ikke bare bliver gravet op med en gravemaskine og ender i en stor bunke jord.”

Området, der blev udgravet nord for Egedal Rådhus, skal med tiden blive til en bæredygtig bydel. De første boliger forventes at stå klar i 2025.

Museumsorganisationen ROMU har det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

post-17224

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

BEGIVENHED

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Af: Lene Steinbeck

21.11.2022

Det er nogle år siden, der sidst har været julemarked på Skenkelsø Mølle. Men nu er det tilbage, og her kan man komme og lave årets juledekorationer. Foto: Preben Christensen

Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark.

Endelig skal julepynten støves af på Skenkelsø Mølle Museum. Den 3. december afholder Ølstykke Historiske Forening og Egedal Arkiver og Museum traditionen tro julemarked. Her kan børn og voksne komme og lave julepynt, male mel til julekagerne og få et ordentligt skud julestemning.

Julen synges ind af Slangerup Kirkes børnekor, og der vil blive serveret æbleskiver til alle, gløgg til de voksne og kakao til børnene. På forskellige værkstedsstationer rundt omkring på møllen kan man lave sin egen garnnisse, male en trænisse, lave juledekorationer og havregrynskugler. Alt sammen juleklip og knas, som det blev lavet, da mormor var barn.

”Vi kan godt lide at bevare traditionerne, så vi viser og laver de ting, man også lavede i gamle dage. Det synes vi er vigtigt at give videre til unge mennesker og til børnene,” forklarer Hanne Mogensen, der er frivillig på møllen og en af arrangørerne bag julemarkedet.

Forventer højt besøgstal

De seneste to år har corona spændt ben for det årlige julemarked på den gamle, hollandske mølle – men nu er det tilbage for fuld skrue. Og møllens frivillige er forberedt på, at der godt kan blive spist mange æbleskiver.

”De sidste gange, vi har afholdt aktivitetsdage, har vi haft et par hundrede mennesker, der lagde vejen forbi. Så vi regner med at få gode besøgstal. Vi får meget ros for vores arrangementer. Og så er de jo ikke så bekostelige i denne tid, hvor pengene godt kan være små,” siger Hanne Mogensen med hentydning til inflationen.

Det er nemlig ganske gratis at dukke op til julemarkedet på Skenkelsø. Dog skal man betale et lille beløb for den julepynt, man laver, og som man efterfølgende må tage med hjem.

Ukrainernes danske jul

Der er dog én særlig gruppe, der får en lille tidlig julegave til Skenkelsø Mølles julemarked: Kommunens 250 ukrainske flygtninge skal ikke have penge op af lommen til markedets værksteder. De kan kvit og frit prøve kræfter med nogle af de danske traditioner, der præger den danske jul, som de fleste af flygtningene nok møder for første gang.

”I julen skal man være mere givende, og det forsøger vi så med et beskedent bidrag. Det er vigtigt, at de føler sig godt taget imod, når de er kommet til et nyt sted. De ukrainske flygtninge kommer faktisk ofte til vores arrangementer, så det er jo rigtig dejligt, at de engagerer sig. Det vil vi gerne vise, at vi sætter pris på med denne lille erkendtlighed”, siger Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, som sammen med Ølstykke Historiske Forening står for arrangementet.

 

Tid, pris og sted

Skenkelsø Mølle slår dørene op kl. 11 og har aktiviteter til kl. 15.

Tid: Lørdag den 3. december kl. 11-15
Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke

Pris: Gratis entré. Enkelte aktiviteter koster 10 kroner.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

post-16764

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

BEGIVENHED

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Af: Lene Steinbeck

D. 17.09.2022

Når der skal en udgravning til, trækker Emil Struve Winther i det praktiske arbejdstøj og skifter kontorpladsen ud med muld og frisk luft. Foto: ROMU

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Det har været en lidt stille start, siden museumskoncernen ROMU overtog det arkæologiske tilsyn med Egedal kommune. Men nu begynder sagerne at tikke ind på Emil Winther Struves skrivebord. Han er arkæolog ved ROMU og ansvarlig for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune, og når kommunen for eksempel planlægger store udstykninger, nye motorveje, ledningsarbejde eller spildevandsudgravninger, skal de forbi ham. Det lyder måske ikke umiddelbart som arbejde, der vedrører en arkæolog. Men fælles for opgaverne er, at de indebærer gravearbejde. Og inden gravemaskinerne planter de store grabber i jorden, skal Emil Struve Winther tages med på råd.

”Jeg skal vurdere, om arbejdet risikerer at kompromittere væsentlige fortidsminder. Hvis det er tilfældet, laver vi en forundersøgelse – og det gør vi ofte, for det er store områder, hvor man sjældent på forhånd kan udelukke, at jorden gemmer på noget. Derefter kan vi enten sige, at byggeriet kan gå i gang, eller at der skal sættes gang i en arkæologisk udgravning.”

Skeen i den anden hånd

Skal der en udgravning til, trækker Emil Struve Winther selv i arbejdstøjet – det, der godt må blive beskidt – og skifter skrivebord, kontorstol og computer ud med frisk luft og graveske. For ham er det rart med varierede arbejdsdage, som dog har samme sigte.

”Enhver arkæolog vil svare, at det mest spændende er at bruge sin faglighed til at spotte arkæologisk materiale, som har potentiale til, at vi lærer noget nyt om forhistorien. Som fagperson vil jeg gerne være med til at opklare spørgsmål, der stadig er ubesvarede. På den måde kan vi både rykke ved vores viden og flytte forståelsen af oldtiden.”

Området omkring Værebro Ådal har gennem tusinder af år været et trafikalt knudepunkt, og tidligere udgravninger har blandt andet blotlagt gravanlæg samt bopladser fra bronze- og jernalderen. Men også længere tilbage i tid har det været et interessant sted.

”Ligesom i bronzealderen har området omkring Værebro Ådal i bondestenalderen været et godt sted at bosætte sig. Det er et sted med stor variation af ressourceudnyttelsen, her har både været landbrug, jagt og fiskeri. Det har været et godt sted at bo til alle tider, også i stenalderen,” fortæller Emil Winther Struve, hvis speciale er bondestenalderen (4000-1700 f.v.t.)

Kulturarven skal i spil

Når arkæologen ikke sidder på kontoret eller har hænderne i mulden, deltager han blandt andet i ROMUs arbejde med at formidle historien og de fund, der gøres i området. Det er nemlig vigtigt, at den nye viden om fortiden ikke strander, før den når ud til borgerne.

”Vi vil jo rigtig gerne bringe områdets kulturarv i spil, så der bliver mulighed for at få en stærkere relation til den. Egedal er en sammensat kommune, så måske kan kulturarven være med til at bidrage til en stærkere følelse af en enhed. Selv om landskabet i den her kommune har skabt nogle tydelige grænser og isolerede øer mellem alle vådområderne, så er borgerne en del af den samme struktur og det liv, der har været omkring Værebro Ådal langt tilbage i tiden. Så vi har mere tilfælles, end det umiddelbart føles.”

Førstkommende foredrag med Emil Winther Struve handler om Knardrup-graven, der her 30 år efter opdagelsen fortsat er omgærdet af mystik. Graven, der er omkring 4.500 år gammel, adskiller sig fra den tids grave. Er der mon tale om tilrejsende, der søgte nye muligheder i området omkring Værebro Ådal og tog deres traditioner med sig? Eller er der tale om lokale firstmovers, der i højere grad end andre var indstillet på at tage nye skikke til sig?

Foredraget finder sted på Veksø Kro den 29. september kl. 19.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

post-16747

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

BEGIVENHED

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Af Lene Steinbeck

D. 15.09.2022

De to hjelme er i dag en del af Nationalmuseets udstilling. Men i Egedal håber man på, at de på et tidspunkt finder hjem igen, så borgerne kan få lov til at se dem på hjemmebane – bare for en kort bemærkning. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

Den 15. september 1942 stødte en arbejdsmand sin tørvespade i Brøns Mose. Der skulle graves brændsel til den kommende vinter. Pludselig mødte spaden uventet modstand, og frem fra mosens mørke dukkede en samling bronzedele. Nationalmuseets fagfolk blev tilkaldt, og da stumperne blev samlet, så man, hvad mosen havde skjult: To næsten identiske hjelme i bronze, fint dekoreret, udstyret med snoede horn og et korsformet beslag hen over issen. I dag er de udstillet på Nationalmuseet i København.

”Veksøhjelmene er et af de mest ikoniske og karakteristiske oldtidsfund i Danmark. De har en størrelse og en form, der imponerer, og en mystisk og tankevækkende detaljerigdom,” fortæller Emil Winther Struve, arkæolog ved ROMU med arkæologisk ansvar for Egedal Kommune.

Et betydningsfuldt offer

Selv om de hornede hjelme måske leder tankerne hen på beskyttelse og slagsmål, er det misvisende at tro, at de har været brugt i kamp, fortæller Emil Winther Struve. Det er nemlig ikke særlig behændigt med horn på hjelmen, hvis man skal slås.

”Hjelmene har udelukkende med en religiøs sfære at gøre. Vi kender dem fra helleristninger, hvor man på illustrationer kan se skikkelser bære økser frem, blæse i lure og bære den slags hjelme. I bronzealderen er de meget gode til at illustrere deres religiøse forestillinger, derfor ved vi en masse om de ceremonier, der knytter sig til bronzealderens religion.”

At hjelmene er endt i mosen, må være sket i forbindelse med en ofring, siger arkæologen. Det er nemlig praksis, at ofring foregår i moser – og hjelmene har været et betydeligt offer.

Den daværende borgmester i Stenløse, Lone Lunding, beundrer de to hjelme sammen med Alfred Thomsen, der var med til at grave hjelmene op den 15. september 1942. Hjelmene blev i anledningen af 50-året for fundet i september 1992 udlånt fra Nationalmuseet til en udstilling på Veksø Skole. Foto: Finn Lustrup

Solens rejse gennem nat og dag

I bronzealderen (1700-500 f.v.t) var religionen i høj grad en dyrkelse af den livgivende sol, og illustrationer i form af blandt andet helleristninger viser, hvordan man formodede, at solen foretog sin rejse. Om dagen blev den trukket hen over himlen af heste, og om natten blev den med skib fragtet tilbage til udgangspunktet. Natterejsen foregik underjordisk, og måske derfor har moserne været et godt sted af ofre, siger Emil Winther Struve:

”Man har helt sikkert set moserne som et sted med en særlig forbindelse. Måske er det de her overgange mellem elementerne, der bliver tydelig her. Her kan man komme under vandet og under jorden, og solen skulle jo ned i underverdenen for at være klar til næste dag. Så måske har det haft noget med det at gøre,” fortæller Emil Winther Struve.

Netop denne forestilling om overgangen mellem verdener og elementer kan måske også spores i hjelmenes formgivning og ornamentik. De er nemlig prydet med øjne og krogede næb, og man mener, at hjelmene på kammen over issen og for enden af hornene har været prydet med fjer.

”Det taler for, at de, der har båret hjelmene, har påtaget sig en rolle som noget fuglerelateret. Det er især svømmefugle, som går igen i bronzealderens billedverden. De kan bevæge sig i luften, på jorden og i vandet, altså i de forskellige elementer og mellem verdener. Det har man gerne villet for at kunne komme i kontakt med guderne eller ånderne.”

Ved 50-års dagen for fundet genopførte en lokal teatertrup fundet af hjelmene i Brøns Mose. Til venstre ses Finn Lustrup, der gerne så, at hjelmene endnu engang kom på besøg i kommunen.  Foto: Finn Lustrup

Hjelmene på udstilling?

Selvom hjelmene nu er en del af den permanente udstilling på Nationalmuseet, er de bestemt ikke glemt i Veksø, fortæller frivillig på Stenløse lokalarkiv, Finn Lustrup, der selv bor i Veksø:

”Hjelmene sætter jo Veksø på landkortet. Og vi bruger dem i logoer for en del foreninger og på Veksø Skole. De hjelme hører ligesom til os. Når vi laver byvandringer, går vi også forbi Brøns Mose. Det er en vigtig del af vores historie, at hjelmene er fundet her.”

Og i Egedal Kommune håber man på et tidspunkt, at Nationalmuseet vil udlåne hjelmene.

”Det ville være en stor drøm at få lov til at udstille dem på deres hjemmebane, så borgerne i Egedal kunne få mulighed for at se dem. Så vil de måske i højere grad blive opmærksom på, at hjelmene faktisk stammer herfra – og at det i den grad er noget at være stolt af,” fortæller Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Egedal Arkiv og Museer.

Faktisk var hjelmene for 30 år siden på visit i Veksø. De blev nemlig på 50-årsdagen for fundet – den 15. september 1992 – udstillet på Veksø Skole. I den forbindelse var Finn Lustrup en del af en teatertrup, der lavede en happening, hvor de genopførte fundet. Han ser lige som Rolf Kjær-Hansen meget gerne, at Egedal får mulighed for at udstille dem igen.

”Sidst de var her, nåede jeg dårligt at se dem, så det ville betyde meget for mig at se dem her, hvor de hører til. Og jeg tror, det ville glæde mange andre borgere også,” siger Finn Lustrup.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

post-16647

De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

BEGIVENHED

De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

Af: Lene Steinbeck

D. 07.09.2022

Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt. Foto: Lene Steinbeck

Der er brug for flere og gerne yngre kræfter, hvis Egedals driftige frivilligkorps skal fremtidssikres. Derfor håber kommunen, at flere vil vie pensionisttilværelsen til frivillighed. Det er nemlig ikke kun spændende at lære om lokalområdets historie – der er også en social gevinst at hente.

Kaffen ryger fra de hvide porcelænskopper hele vejen rundt om det gamle bord i stuen på Skenkelsø Mølle Museum. Det er en tirsdag formiddag i august, og et uformelt møde går stille og roligt i gang. Der er ingen dagsorden og ingen talerække.


”Vi vender bare hele verdenssituationen. Og så griner vi en del,” lyder forklaringen på, hvad de snakker om.


Hver tirsdag mødes de frivillige for at vende de reparationsopgaver, der melder sig på en gammel vindmølle fra 1891, og de arrangementer, der udgør en stor del af formidlingen af møllen. Lige om hjørnet venter det årlige høstmarked. Der bliver diskuteret, om møllen skal investere i en saftpresser, som kan presse de besøgendes medbragte æbler til juice. Og har nogen mon en ide til at få fingrene i en container, som kommunen ikke kan hjælpe med at skaffe?


Der er nok at se til for de frivillige i Egedal Kommune. Udover på Skenkelsø Mølle er der også brug for hænder på lokalarkiverne i Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum, ligesom de tre tidligere kommuners historiske foreninger er storforbrugere af frivillige. Alle tre steder oplever de, at aldersgennemsnittet i korpset af frivillige efterhånden er højt.


”Vi har heldigvis rigtig mange frivillige, og dem er vi meget glade for. Men vi vil da gerne have flere. Det handler blandt andet om at få nogle nye kræfter ind, så vi kan få overleveret viden – for eksempel om, hvordan mølledriften på Skenkelsø Mølle foregår. Man kan se på det som en form for mesterlære, hvor der helst skal være nogen at give stafetten videre til,” siger Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Arkiv og Museer i Egedal Kommune.

Gert Christensen er relativt ny som frivillig på Skenkelsø Mølle. Han har set for mange gå ned med flaget, når arbejdslivet går på hæld. Derfor søgte han fællesskabet som frivillig. Foto: Lene Steinbeck


Det sociale er en vigtig faktor

På sigtekornet er især folk på vej ud af arbejdsmarkedet. En tjans som frivillig kan nemlig være meningsfyldt indhold til en nyerhvervet tilværelse som pensionist. Det er det i hvert fald for Gert Christensen. Han sidder for bordenden i stuen på Skenkelsø Mølle Museum, hvor han er med som frivillig for fjerde eller femte gang, regner han sig frem til.

”Min primære årsag til at være frivillig er det sociale. Jeg har set mange gå helt i hundene, når de går på pension. Der sker ikke en skid. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne derhjemme, så bliver det lynhurtigt kedeligt. Der skal ske et eller andet,” fortæller Gert Christensen.

Før han blev pensioneret, havde han en hverdag som taxavognmand, hvor han i 26 år mødte nye mennesker hver dag. Da arbejdslivet sluttede, hjalp han i nogle år sin søn i den lokale Rema 1000. Men derefter skulle Gert finde på noget andet at bruge tiden på.

At det lige blev på Skenkelsø, at han slår sine pensionistfolder, skyldes til dels, at hans kone allerede var frivillig på møllen. Men den gamle mølle gør også opmærksom på sig selv.   

”Når jeg er gået forbi og har kigget mod møllen, så har jeg da været fascineret af det gamle maskineri. Tænk på det store arbejde, der blev lagt i den for mange år siden – og den virker stadig. Så møllen trak da også i mig,” lyder det fra Gert Christensen.

 

Frivillighed er for alle

Det er et kæmpe plus for kommunen, at folk som Gert Christensen søger et nyt fællesskab, når kollegaer ikke længere er en del af hverdagen.

”Frivillighed er vigtigt for lokalsamfundet såvel som for den enkelte. Jeg plejer at kalde det “limen”, det der binder os sammen. De frivillige er hele grunden til, at vi så aktivt kan formidle Egedals kulturhistorie. De støtter de få ansatte, vi har, og de løfter en kæmpe opgave,” siger Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup (C), der dog også håber, at de endnu yngre vil være frivillige på kulturområdet.

”Sportsverdenen er jo rigtig god til at tiltrække børnefamilier, hvor forældrene er frivillige som trænere, til kampe og så videre. Men der er jo ikke nødvendigvis kamp hver lørdag. Vi skal på kulturområdet også bruge frivillige, og her tænker jeg, at jo tidligere, vi får vakt interesse for området, jo flere i alle alderslag vil vi kunne tiltrække.”

Er man interesseret i at blive frivillig, kan man kontakte Rolf Kjær-Hansen, leder af Arkiv og Museum i Egedal Kommune, på mobilnummer 2271 4777 eller e-mail Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dk

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.