ARKIV

Frivillig artikler

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum

læs mere
Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-14737

SLÆGTSFORSKERE KAN SNART GÅ PÅ OPDAGELSE I PJÆK OG MARKARBEJDE

BEGIVENHED

Slægtsforskere kan snart gå på opdagelse i pjæk og markarbejde

01.09.2021

Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.

I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken

Af Lene Steinbeck

Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.

På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.

Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.

Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.

”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.

Helt tæt på slægtningenes skolegang

Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.

”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.

Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.

”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.

Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.

Kragetæer og gotisk håndskrift

Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:

”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”

Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.

”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.

Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.

 ”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”

På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

post-14715

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

BEGIVENHED

ROMU samlede og hyldede de frivillige

25.08.2021

Der var hygge og højt humør, da ROMUs mange frivillige samledes på Lejre Museum til den årlige sommerfrokost. Der var både smørrebrød, kaffe og kage. Foto: Maja Kvamm.

De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum

Humøret var højt, da ROMUs mange frivillige samledes til den årlige frivilligsommerfrokost. I år foregik frokosten på Lejre Museum.

Ved ankomsten var der kaffe, og frivilligkoordinator og museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø bød velkommen.

De frivillige nyder i høj grad at dyrke deres passioner ved ROMUs forskellige besøgssteder – om disse så er havearbejdet, sejlads eller madlavning – og de sætter pris på de fællesskaber, som vokser ud af frivilligheden.

For eksempel siger ægteparret Leni og Kurt Kryger om deres engagement i Skibslauget Sommerflid ved Frederikssund:

”Man møder andre ligesindede, der er interesserede i både og arbejdet med dem. Det er en kæmpe verden at få indblik i, og man kommer bagom alt det, folk ikke ser. Vi har selv haft en lille jolle, men i Sommerflid er vi en del af et fællesskab omkring interessen for både”.

Leni og Kurt Kryger har nydt solskinstimerne på Sommerflid, hvilket ses på de brede smil og den solbrændte hud. Foto: Maja Kvamm.

Og netop fællesskaberne, og den menneskelige spejling i hinanden går igen, når man taler med de frivillige om deres motivation.

Anne Marie Dam, som er frivillig ved Skenkelsø Mølle i Egedal, hvor hun formidler om kornprodukter og kværner korn med børn, siger:

”Man får en anden hverdag. Efter et arbejdsliv i mange år med kollegaer får man nye forbindelser og et anderledes indhold i dagen”.

For Leni og Kurt er det Sommerflid, for Anne Marie er det samtalen med børnene – men listen over herlige aktiviteter, man kan kaste sig over som frivillig hos ROMU, er lang:
Der bages æbleskiver i Lützhøfts Købmandsgård, hvor Eva Pedersen er frivillig og er kommet så længe hun kan huske, og ved Gammel Kongsgård i Lejre blomstrer både haven og frivillighedsfællesskabet, som Tove Thorst er en del af:

”Man lærer noget om planterne af hinanden. Det er godt at være sammen om havearbejdet – og så er det sjovt at møde turister i foråret”.

Eva Pedersen til venstre, som er frivillig i Lützhøfts Købmandsgård, hvor hun bl.a. bager æbleskiver og Tove Thorst til højre, som bidrager til at holde haven ved Gammel Kongsgård, havde en hyggelig dag på Lejre Museum. Foto: Maja Kvamm.

De frivillige glædede sig over igen at kunne samles om kulturen og det fysiske møde, og frivilligkoordinator Isabella No’omi Fuglø var også begejstret over at kunne byde dem velkommen tilbage:

”Jeg håber og tror, at vi er ude på den anden side af den værste coronakrise, og jeg bliver glad af at se de frivillige, som stadig melder sig på banen – ikke bare i deres arbejde for ROMUs besøgssteder, men også som ambassadører for museerne og for et rigt kulturliv. Vi håber sådan på et rigtigt kultur-efterår”.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740

post-12593

PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: JEG VAR MED TIL AT UNDFANGE RAGNAROCK

BEGIVENHED

Erling Schliemann er frivillig på RAGNAROCK og har gennem ni år bidraget med sin viden om rockhistorie og sine faglige evner opnået gennem studiet på informationsvidenskab. Foto:

Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.

“Jeg var vanvittig heldig. For museet kunne jo lige så godt have endt med at ligge i Århus,” siger Erling Schliemann. Gennem snart ni år har roskildenseren været frivillig ved RAGNAROCK, som er en del af museumsorganisationen ROMU. 

Erling Schliemann har lyttet til rockmusik næsten hele livet og begyndte som voksen at udvikle en stærk interesse for dansk rockhistorie. 

I dag er Erling pensionist, men nåede at have en længere karriere som folkeskolelærer i Roskilde, før han skiftede spor og begyndte at læse informationsvidenskab. Her fik han endelig muligheden for at dyrke sin interesse fagligt, da han skrev bacheloropgave om formidlingen af rockhistorien i Danmark. 

“I arbejdet med min bacheloropgave inddrog jeg planerne om det kommende rockmuseum på grundlag af informationerne fra initiativgruppen, som allerede var på banen ved årtusindskiftet,” siger Erling Schliemann.

Erlings glæde var derfor stor, da det blev endeligt besluttet, at museet – der dengang blev betegnet som et rockmuseum – skulle ligge i hans egen hjemby, Roskilde.

“Så mødtes jeg med direktøren og fremlagde mine interesser og kvalifikationer i forhold til dansk rockhistorie,” siger Erling Schliemann

Erling blev inddraget som frivillig, og det skulle vise sig, at der var god brug for hans indgående kendskab til rockhistorie og hans færdigheder fra informationsvidenskab.

Erling har brugt mange timer på at organisere og indeksere musik- og ungdomsblade fra 1960’erne og frem.

“Jeg kastede mig ind i samlingsarbejdet i samarbejde med nogle af medarbejderne. Vi fik nemlig en masse donationer i form af musik- og ungdomsblade til det kommende museum, som jeg indekserede i vores database,” siger Erling Schliemann, som også har dykket ned i timevis af TV- og radioudsendelser om dansk rockmusik. 

Erling har nydt at få lov til at arbejde professionelt med sin interesse. Men hans indekseringsarbejde har også været uvurderligt for museets medarbejdere i arbejdet med udstillinger og andre formidlingstiltag, senest ved særudstillingen “Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78”.

“Åbningen af selve museet i 2016 var nok det største. Det var fantastisk at mærke den positive modtagelse af noget, man har været med til at undfange, og som man så længe har været en del af,” siger Erling Schliemann,

Efter åbningen af RAGNAROCK skulle Erling finde sig til rette:

“Der gik lidt tid, hvor jeg skulle finde min nye rolle. Museet gik fra projekt til drift, og der skete en stor udskiftning i personalet,” siger Erling Schliemann, som dog snart fik interessante opgaver:

“Jeg fik lov til at prøve kræfter med formidling, med opslag på facebook, og med at skrive tekster til nyhedsbrev og artikler med historiske tilbageblik. Det har været rigtigt sjovt,” siger Erling Schliemann. 

I modsætning til ROMU’s andre besøgssteder er der ikke mange frivillige på RAGNAROCK. Erling er faktisk den eneste for tiden. Men gennem de ni år, Erling har været frivillig, har han haft mange forskellige kollegaer. Både fastansatte kolleger, projektansatte og studerende, som for en tid prøvede kræfter med museumsarbejdet. 

“Jeg er en af dém, der har været tilknyttet længst og fulgt projektet fra starten,” smiler Erling. Og ROMU er taknemmelig for Erlings store indsats som frivillig:

”Erlings arbejde giver os et fantastisk indblik i en stor og vigtig del af museets samling”, fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, og uddyber: 

”Skal man lave research på et emne f.eks. mode eller internatonale musiktendenser, er det oplagt at begynde med Erlings indeksering. Hans viden har også hjulpet os med at finde gode historier til vores kommunikation og formidling. Det er en luksus at have en frivillig kraft som Erling, der med sin dedikation til at gå på opdagelse i denne del af vores samling, giver vores arbejde med at udbrede ny viden om musikkens og ungdomskulturens historie et væsentligt kvalitativt løft.”

 

 

Portræt af en frivillig:

  • Erling Schliemann
  • Bor i Roskilde
  • Født i Hvidovre den 20. februar 1949
  • Uddannet folkeskolelærer
  • Har siden læst informationsvidenskab på universitetet.

    ROMU har halvanden hundrede frivillige, der bidrager ved besøgsstederne i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. De frivillige modtager som tak for indsatsen et medlemsskab af Klub ROMU og får dermed i løbet af året en række tilbud om særarrangementer.

    Derudover afholder ROMU også – når det ikke er en pandemi – sommer- og nytårsfrokoster for de frivillige.

        Vil du også være en del af fællesskabet?

        Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

        TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
        – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

        FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

        Magisk vinterferie på Lejre Museum

        Magisk vinterferie på Lejre Museum

        Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

        Hvem var… runeristerne?

        Hvem var… runeristerne?

        Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
        Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

        Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

        Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

        Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

        Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

        Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

        Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

        Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

        Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

        Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

        Hugin og Munin indtager Lejre Museum

        Hugin og Munin indtager Lejre Museum

        I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

        Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

        Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

        Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

        Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

        Sommeråbent på Gammel Kongsgaard

        200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740


        post-49

        Arkæologi

        ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

        post-49

        Vores viden

        I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.