ARKIV

Grethe artikler

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.

læs mere
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.

læs mere
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED

KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED

Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.

læs mere
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.

læs mere
HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.

læs mere
Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-10730

KOM TIL DIGITAL UDSTILLINGSÅBNING PÅ ‘GRETHE – EN VÅBENMODTAGELSE’

BEGIVENHED

Den svenske kunstner Anna Kristensen i sporet på sin danske far, der deltog i våbenmodtagelsen under kodeordet ‘Grethe’ ved Gyldenløveshøj. Foto: Ove Hoeg Guldberg, Bangsbo Museum

Roskilde Museum inviterer alle til en digital åbning af ‘Grethe – en våbenmodtagelse’ den 31. august kl. 16, hvor du kan få et smugkig i særudstillingen før alle andre. I udstillingen fortæller den svenske billedkunstner Anna Kristensen om sin danske far, der var leder af en modstandsgruppe på Roskilde-egnen.

Roskilde Museum markerer 75-året for Danmarks Befrielse med en lokal modstandsfortælling og inviterer alle nysgerrige til et digitalt smugkig i udstillingen mandag den 31. august.

Vi har valgt at livestreame åbningen af vores nye særudstilling, så alle kan være med, og så vi ikke behøver at blive begrænset af coronavirus, fortæller Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør på Roskilde Museum.

Udstillingsåbningen bliver livestreamet med taler og et smugkig i udstillingen, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen går i sporet på sin danske far. Erik Kristensen var nemlig leder af modstandsgruppen Ostedgruppen, der deltog i våbenmodtagelsen under kodeordet ‘Grethe’ ved Gyldenløveshøj.

I udstillingen indgår et omfattende dokumentarisk materiale med en film, kort, gamle og nye fotos, steder, personer og genstande, avisudklip, breve og håndskrevne notater, interviews og en række malerier.

– I vores livestream kan man komme med bag om udstillingsarbejdet og høre, hvordan Anna fik indsamlet fotos, beretninger og kort, og om hendes møde med den sidste overlevende fra Ostedgruppen, fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen.

Anna Kristensens personlige og kunstneriske fortælling er suppleret med genstande fra museets samling og fortællinger om de lokale våbennedkastninger omkring Roskilde.

– Vi udstiller for eksempel en stor våbencontainer, som blev kastet ned over området, og tøj syet af materiale fra de allieredes faldskærme, fortæller Dorthe Godsk Larsen.
Udstillingen, der skulle have været åbnet i foråret, er en del af museets markering af 75-året for Danmarks Befrielse i 1945. I løbet af efteråret arrangeres familieaktiviteter, byvandringer og foredrag om tiden under og efter besættelsen.

Livestream af udstillingsåbningen:

31. august kl. 16.

Læs mere her: romu.dk/grethe

Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard byder velkommen, den svenske billedkunster Anna Kristensen fortæller om udstillingen, og Claus Larsen, formand for Kultur og Idrætsudvalget i Roskilde Kommune, åbner udstillingen.

Adgang til udstillingen:

01. sep. – 23. dec. i museets åbningstid

Åbningstider og entrépris kan ses på Roskilde Museum.

Billetter købes i Roskilde Museums butik.

Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-9801

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

BEGIVENHED

Frihedens sol over Roskilde     

Af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen

Stillbillede fra filmen Frihedens sol over Roskilde optaget i perioden 1. maj-27. maj 1945, som kan ses på udstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, der åbner senere på året på Roskilde Museum.
Fotografi: Knud Henker og Carl Larsen
Produktion: Foto-Experten Roskilde

De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.

Selv om historiske optagelser fremstår som autentiske, er autenticitet på film problematisk, da film altid er valg af synsvinkel – og som alle film et resultat af instruktørens valg og fravalg. Også besættelsesfilmene indeholder ofte iscenesatte sekvenser, hvilket ses i Frihedens sol over Roskilde, der afsluttes symbolsk med, at en ikke helt ung frihedskæmper kommer hjem, hvor han hænger sin riffel på knagen i entreen og lægger frihedskæmperarmbind, pistol og hjelm fra sig. 

Som en af de første film om befrielsen er Frihedens sol over Roskilde nøgternt registrerende og viser blandt andet arresterede landsforrædere i nærbilleder. I filmen ses afhentningen af den tidligere leder af Frikorps Danmark og Schalburgkorpset, K. B. Martinsen. Han blev arresteret 5. maj 1945 i sit hjem på Frederiksborgvej 51B, blev dømt til døden og 25. juni 1949 henrettet ved skydning.

Andre samtidige film fravalgte at vise nærbilleder. Instruktørerne indså nemlig, at ansigtsnærbilleder af skræmte og intimiderede arrestanter som f.eks. K. B. Martinsen stik imod intentionen kunne vække publikums medfølelse. Man bliver ganske enkelt ilde til mode af at se skræmte fanger blive ført bort. Ønsket var at give et mere sort/hvidt billede af besættelsen, hvorfor de valgte en mere sort/hvid-fortælleform, hvor “de gode mod de onde” anvendes gennem filmene, og på denne måde giver filmene et unuanceret billede af besættelsen.

Ligtog i Roskilde

Det er bemærkelsesværdigt, at et af befrielsesdagenes mest frastødende scenerier – nemlig klippeaktioner, hvor afklædte tyskerpiger fik håret klippet af foran hujende og spottende opløb – ikke er at finde i det materiale, der er bevaret. Der eksisterer filmoptagelser af klippeaktioner, men ikke blandt optagelserne fra de største filmproduktioner. En anden af selvjustitsens mørke sider, stikkerlikvideringerne, findes der heller ikke optagelser af.

Selv om de scener heller ikke optræder i Frihedens sol over Roskilde, fremstår den i modsætning til andre af besættelsestidens film som Danmark i Lænker (1945) og Det gælder din Frihed (1946) som en mere nøgtern registrering af det kaos, der udspillede sig i dagene omkring befrielsen.

Eksempelvis vises ligtoget med transporten af fire kister på lastvogne, der d. 6. maj passerer Stændertorvet på vej mod Algade. De fire modstandsmænd var blevet ofre for en tragisk fejltagelse, da de blev beskudt af deres egne, der troede, de var HIPO- eller Schalburgfolk forklædt som modstandsfolk. Gennem alle årene har sagen været debatteret, da enkelte mente, at det var et planlagt baghold, fordi de tre fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe. Politiet foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien på en dag, der var en glædens dag de fleste andre steder i landet.

Tilvalg og fravalg

Enhver historiefortæller former sin udlægning af historien med sit fokus, sine fra- og tilvalg og med sine ord og billedvalg. Det gør sig gældende for den, der skriver disse linjer, og for Knud Henker, der i disse dage for 75 år siden gik rundt med sit kamera i Roskilde og gav eftertiden billeder til erindringen af de historiske dage i Danmark.

Befrielsen var en lykkelig tid – men også en kaotisk periode i danmarkshistorien, som stadig rummer gemte fortællinger, der skal fortælles, så vi fortsat bliver udfordret på det vi ved om og udvider vores forståelse af perioden. Det gør museer landet over med udstillinger, der indtil videre er bag lukkede døre. Også på Roskilde Museum, der senere på året åbner særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, hvori også filmen Frihedens sol over Roskilde kan ses.

Vil du vide mere

Frank Bøgh (2015), K.B. Martinsen – dansk officer og landsforræder

Det Danske Filminstitut, Besættelsesbilleder til den kollektive erindring (http://kortlink.dk/25vtt)

DR, Gå på museum hjemmefra. Her er museernes bedste fortællinger fra 2. verdenskrig

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

post-9760

TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

BEGIVENHED

Tid til at mindes og hylde friheden

Af museumsinspektør Louise Dahl Christensen og Dorthe Godsk Larsen
04.05.2020

Frihed er alt, selve livet
Med brændpunkt i tryghed og fred
Og husk: Tag den aldrig for givet!
Det er som med stor kærlighed!
Sæt bloklys i vinduets karme
Et minde får liv gennem dig, et minde om tidsånd og varme og frihedens lysdøgn i maj

5. vers af sangen Frihedens lysdøgn, som Alsang i Roskilde Livestream slutter af med i aften med tekst af Anne Vad og musik af Julie Maria og Nikolaj Busk. Foto: Lys i vinduerne 4. maj 1945. Kilde: Nationalmuseet

Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.

Vi kan mindes på mange måder. Med mindedage og mindearrangementer holder vi mindet levende i fællesskabet. Med monumenter og mindesten får mindet en fysisk form. Uanset hvordan vi mindes, handler dét at mindes om at skabe fælles erindringer om det, der betyder noget for os, for på den måde at fastholde og udvikle fælleskabet og de værdier, det bygger på.

Fysiske minder rejst med sved på panden

Besættelsestiden er – sammen med Genforeningen 1920 – den begivenhed i danmarkshistorien, som har givet anledning til flest monumenter mindesten og mindehøjtideligheder.

Størstedelen af besættelses-mindestenene er rejst på lokalt initiativ med det formål at fastholde en aktuel begivenhed i erindringen, og langt de fleste er rejst i perioden fra 1945-55. Den omfattende mindesmærkerejsning fokuserer stærkt på modstandskampen. Næsten alle danske modstandsfolk, der faldt i kamp eller omkom i fangelejr har fået et mindesmærke.

Flertallet af de mindesten, der blev opført i 10 året efter Besættelsen er store marksten, som landsbyens beboere fysisk selv har flyttet og placeret på et centralt sted ved kirken, forsamlingshuset eller i et vejkryds. Dermed bliver denne fysiske kraftanstrengelse en del af erindringen. Næsten alle mindesten er rejst på højkant, fordi en oprejst, fast forankret sten udtrykker noget fast og viljestærkt, og mange af dem er stadig samlingssted for mindehøjtideligheder, hvor fællessang tages i brug for at hylde og mindes.

Stemmer skaber levende minder

Mindehøjtideligheden i aften henviser under navnet Alsang, til den fællessang, der foregik under besættelsen, hvor befolkningen på tværs af samfundslag og interesser samledes til sangaftner.

Sangaftnerne var præget både af højtidelig alvor og mere underholdende indslag – f.eks. blev Mester Jacob sunget i kanon som et spontant indslag til det første arrangement i 1940. Men samtidig opfattede de hundredtusindvis af almindelige danskere, der deltog i alsangsarrangementer under besættelsen, også sangaftnerne som en hyldest til frihed. For i bund og grund håbede både befolkning, politikere og modstandsbevægelse under besættelsen, at tyskerne tabte, at de allierede vandt, og at Danmark atter blev frit og demokratisk.

Når sangen Man binder os på mund og hånd fra 1940 synges i dag, opleves den af de fleste som en sang med et budskab om frihed eller en sang om kampen mod undertrykkelse. Hvilket især kommer til udtryk i de sidste linjer af Poul Henningens tekst:

Når bare vi kæmper for det, vi ka’ li’
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel’
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli’r aldrig forbi

Men sangen minder os samtidig om besættelsestiden, da den lige fra første færd fik en enestående historisk betydning som et nationalt samlingssymbol i besættelsestiden, idet den præsenterer sig som en sang til den frie kærlighed –  men indeholder en hyldest til frihed og modstand mod den tyske besættelsesmagt.

Sådan kan du selv mindes

Det er i dag en historisk dag med 75-året for Danmarks Befrielse, hvor det er tid til at mindes og hylde friheden, hvilket vi både kan gøre ved at opsøge mindestenene i byens rum og sammen synge såvel gamle som nye sange om frihed.

Tag på mindetur i Roskilde, skriv din egen sang om frihed og syng med i aften kl. 19 – 20 her: https://www.facebook.com/alsang4000/live/

Skriv din egen sang om frihed

Hvad er frihed for dig? Hvad er frihed for andre? Og hvordan skriver man en god sangtekst, som egner sig til fællessang? Og hvordan får man sit budskab formidlet? Dyk ned i en række små videoer om frihed og sangskrivning her: alsang.dk/undervisning/

Materialet er udviklet til brug i undervisningen i grundskolen – men kan anvendes af alle, der er nysgerrige på sange om frihed. Materialet er en del af projektet Alsang 2020 (alsang.dk), der har støttet Alsang i Roskilde Livestream.

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.

 

Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

post-9733

KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID

BEGIVENHED

Kommentar: Kulturarv genopfinder sig selv på 4. maj i en krisetid

Der bliver ikke afholdt fællessang på Stændertorvet i Roskilde som ellers planlagt i år, men i stedet kan borgerne mødes digitalt til virtuel alsang. Det vidner om en lyslevende kulturarv, som sundhedskrisen har skærpet vores forståelse for værdien af, vurderer museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar.

Da Dronningen ved indgangen til året i sin nytårstale gjorde danskerne opmærksomme på, at 2020 ville blive et år med anledning til at mindes flere store begivenheder i landets historie, var der næppe ret mange blandt de millioner af seere som anede, at året i sig selv ville blive en milepæl for Danmark, ja, for verden.

Men sådan blev det. COVID-19 er blevet en sygdom og et udtryk, som stort set alle nu kender og må forholde sig til. Og alt, hvad Dronningen forberedte borgerne på med markeringer af besættelsen, befrielsen og genforeningen, har måttet enten aflyses, udskydes eller gentænkes.

For som følge af sundhedskrisen kan vi umiddelbart ikke foretage os det, vi plejer at gøre for at markere noget, der har stor betydning, nemlig at mødes, at samles, at holde fest, at gennemføre arrangementer på særlige steder. Dermed er sundhedskrisen også en kulturkrise. Eller kunne være blevet det.

Alt det, der giver livet værdi

For sundhedskrisen har så afgjort ikke kun sat kulturen på pause. Den har i høj grad også fremkaldt nye måder at udfolde kultur på. Og savnet af alt det, vi nu ikke kan, har derudover fået rigtig mange til at mærke, hvad der har givet livet værdi. Også ting eller tiltag, vi måske har taget for givet.

  1. maj er et godt eksempel. Der var i anledning af 75-året for befrielsen planlagt arrangementer med alsang i alle dele af landet, fra Aalborg over Roskilde til København. Stort skulle det være, og drømmen var nok igen at kunne samle over 700.000 mennesker på tværs af landet som i storhedstiden under besættelsens første år, hvor det at synge sammen om fædrelandet og den danske natur blev en fredelig måde at byde tysken trods på.

Det hele kunne såmænd godt være blevet aflyst i år med henvisning til COVID-19, men sådan gik det ikke. For 4. maj er og bliver en lyslevende del af kulturarven, som danskerne ønsker at holde i hævd. Og måske i særlig grad nu, under en krise. Så nu bliver de fælles traditioner bare genopfundet i digitale udgaver og hjemme i stuerne.

I Roskilde mødes vi ikke som planlagt på det historiske Stændertorv til alsang, men vi skriver ny historie sammen ved at mødes virtuelt og synge samtidig, de samme sange med hver vores stemme. I adskillige andre byer og på andre institutioner sker noget lignende. Også de store tv-stationer formidler den fælles oplevelse af, at vi trods krisen alligevel har noget væsentligt at værne om og føre videre. Det er hjemmet, det er sproget, det er naturen, det er historien, det er roden, “hvorfra min verden går”, som H.C. Andersen har beskrevet det.

Længslen efter at vende tilbage

I 1945 kom meddelelsen om aftenen den 4. maj via radio om, at “Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig” vitterlig som en sand befrielse. Folk strømmede ud i gaderne. Mørklægningsgardiner blev revet ned. Lys blev symbolsk tændt i stedet i vinduerne. Længslen efter det vante og normale liv fra før krigen kunne begynde at indfries, “så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit”, som Mads Nielsen beskrev det til lejligheden i sin berømte sang.

Den verdensomspændende krise med COVID-19 er af mange blevet sammenlignet med 2. verdenskrig. Fordi den forandrer så meget. Fordi den lukker samfund ned. Fordi den også dræber mange uskyldige, om end på en helt anden måde end i krigens dage.

Længslen efter, at krisen og kampen mod den synlige eller usynlige fjende skal være overstået, kan også sammenlignes. Og derfor er der også god timing i, at de næste skridt i planerne om gradvis genåbning af Danmark kommer til at udfolde sig sideløbende med fejringen af befrielsen og 4. maj.

“Man binder os på mund og hånd”, lød det Poul Henningsens slående revyvise fra besættelsesåret 1940. Men visen pegede også frem mod befrielsen, for “ingen er fangne, når tanken er fri”, og når vi blot kæmper “for det vi kan li'”.

Når vi synger sammen

Tyskernes mødeforbud slukkede alsangen i 1943 – og den blev først vakt til live ved befrielsen. COVID-19 har medført forbud mod at mødes, men takket være ny teknologi skal der ikke gå flere år, før vi alligevel kan finde sammen om traditionerne.

Når borgerne tænder lys og sætter dem i vinduerne og bryder ud i virtuel alsang mandag aften den 4. maj 2020, så vil det ikke bare være til minde om befrielsen fra den synlige fjende dengang. Det vil også være et signal om, at kulturen og håbet og sammenholdet er lyslevende den dag i dag. Stillet over for en ny usynlig fjende bliver det så tydeligt, hvad det er, vi holder af og så gerne vil holde fast i og sættes fri til.

“Når vi synger sammen – hører vi sammen”, som det lyder i mottoet for sangkraftcenteret Roskilde Synger, som er initiativtager til arrangementet. På lokalt plan er det et eksempel på, hvad DR og Philip Faber er lykkedes med i national skala, nemlig at gribe fat i sangtraditionen og forny den, så den stadig kan udtrykke sammenholdet.

På den 4. maj ser vi således ikke kun tilbage, vi ser også frem, og vi ser os selv som en del af en større historie her og nu. Og mon ikke, at der i virkeligheden vil være langt, langt flere end 700.000, som tager del netop i år i alle de nye typer af fællessang – hver for sig.

Og skulle det ske, så har historien endnu engang vist, at kriser kan gøre os stærkere, når bare vi har noget, vi kan li’ at holde sammen om.

Roskilde synger sammen – hver for sig

Mandag aften den 4. maj 2020 synger Roskilde sammen hver for sig og tænder lys i vinduerne for at fejre 75-året for Danmarks befrielse på en ny måde.

Det er adskillige af byens institutioner og borgere, som er gået sammen for at mindes og at se frem.

KorKors Martin Gerup og Camilla Tiedt Frith spiller og synger for sammen med Roskilde Syngers Jacob Heide i de smukke orange rammer på Roskilde Festival Højskole.

Aftenen byder otte nye og gamle sange samt indslag fra Roskilde Museum og præsentationer fra både lokale og kendte ansigter.

Find den virtuelle alsang i og fra Roskilde her.

https://www.facebook.com/events/1563428837144870/

Og læs mere om institutionerne og ideerne bag her.

https://romu.dk/blog/roskilde-hylder-demokrati-og-samfundssind-med-sang/

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.

 

Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér

post-9720

KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED

BEGIVENHED

Kriser kalder på samfundssind og opfindsomhed

Af museumsinspektør Louise Dahl Christensen 
30.04.2020

Materialer fik nyt liv. Et par forede underbukser kunne blive til dukketøj. Læg mærke til de nationale rød-hvide farver. Foto: ROMU

Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.

Da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts 2020 lukkede dele af Danmark ned, opfordrede hun til samfundssind, og til at vi passer på hinanden. Hun trak på en sprogbrug, som også er blevet anvendt af en anden socialdemokratisk statsminister. Det var nemlig statsminister Thorvald Stauning, der opfordrede til borgersind og samfundsfølelse i en radiotale ved udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939.

Umiddelbart efter krigsudbruddet havde man oplevet hamstringsbølger, hvor hele familier hamstede konserves, sukker, kaffe og sæbe. På trods af opfordringen om at vise samfundsfølelse var der både dengang og nu ”hamstere” på spil i landets butikker. De, der ikke viste samfundsfølelse blev udskammet og med valg af ordet ”hamstere” også set ned på. Hamstringsbølgen aftog efter nogle dage. Men der måtte tænkes nyt, og hverdagen blev ikke helt den samme. Importerede varer som kaffe, kakao og the forsvandt fra hylderne, og rationering på benzin betød, at privatbilisme næsten forsvandt.

Vi gør, som vi gjorde sidst!

Den socialdemokratiske og radikale regering med Thorvald Stauning og P. Munch i spidsen havde erfaring med økonomisk krisestyring, da det blot var 21 år siden, at den sidste verdenskrig sluttede. ”At gøre som vi gjorde sidst” betød dels at fastholde landets neutralitet, dels at sikre en retfærdig fordeling af nødvendige dagligvarer. Man ønskede, at alle havde adgang til basale varer, og med et rationeringssystem sikrede man at alle havde nogenlunde lige meget og kunne dermed forhindre store prisstigninger, sult og social uro. At vise samfundsfølelse betød dengang som i dag, at alle ofrede sig og led en form for afsavn for fællesskabets ve og vel.

Rationering og kvalitetsforringelser

I efteråret 1939 indførtes rationering på sukker, benzin og kaffe, og i løbet af 1940 fulgte bl.a. smør, brød, gryn, the, kakao og brændsel. Befolkningen fik udleveret rationeringsmærker, og de økonomisk dårligt stillede fik udleveret rabatkuponer til kød. Hverdagslivet var igennem besættelsen og i årene efter præget af rationering og kvalitetsforringelser. Rationering på kaffe og sukker blev først ophævet i 1952. Kød blev aldrig rationeret, men i stedet blev der indført købekort til kød.

Sparsommelighed og nye veje

Af nød eller opfindsomhed blev erstatningsvarer populære. Et af de bedst kendte erstatningsvarer er kaffeerstatningsmærket Rich’s fremstillet på cikorierødder. Det blev også populært at tørre æbler, brændenælder og kamille til the. Mangel på varer øgede opfindsomheden, og man fandt på nye veje at gå.

 

Husmoderforeningerne opfordrede til kødløse dage med opskrifter på kartoffelfrikadeller eller selleribøffer. Man fandt ud af at lave ”marcipan” af kartofler, flormelis og mandelessens. Med rationering på brændsel og gas måtte husmoderen tænke kreativt og servere retter, som kunne tilberedes på et enkelt blus. For at spare på gassen kunne aftensmaden sættes over og varmes op, hvorefter den kunne simre færdigt og holdes varm i høkassen. Alle kneb blev taget i brug for at få resurserne til at strække så langt som muligt.

Kaffeerstatningsmærket Rich’s blev fremstillet på cikorierødder. Foto: ROMU

En dukke af lodne underbukser

Vintrene var lange og kolde i 1940’erne og rationering på brændsel og gas gjorde ikke sagen bedre. Der blev indført retningslinjer, der betød at temperaturen i boligen højst måtte være 18 grader (det blev fra januar 1945) sænket til 16 grader. En varmedunk kunne holde en lidt varm – eller et par forede underbukser. Og når underbukserne var udtjente, kunne de bruges til fx dukketøj som på billedet. Dukken er fremstillet af halm, og kjolen er syet af et par forede underbukser. Læg mærke til de nationale rød-hvide farver.

Kriser og opfindsomhed

Coronakrisen viser nogle af de træk, vi kender fra andre kriser som den tyske besættelse. Midt i bekymringerne og udfordringerne ser vi, at der vokser en stor opfindsomhed frem, hvor vi prøver at finde løsninger til den nye situation.

Nogle virksomheder har hurtigt fået omstillet den normale produktion til at lave værnemidler eller håndsprit og opfindsomme borgere i hele landet kommer op med nye løsninger til, hvordan vi kan indrette os under de nuværende foranstaltninger. Med retningslinjer og påbud om at mødes mindre og holde afstand til hinanden betyder coronakrisen en række sociale afsavn.

Hvor opfindsomheden under besættelsestiden primært var rettet mod udviklingen af erstatningsprodukter til brug i perioden, er den aktuelle opfindsomhed for at håndtere den nuværende sundhedskrise især møntet på at fastholde fællesskabet på andre måder. Vi samles om fællessang hver for sig, vi spiser middag med vennerne via skype, foretager indkøb for hinanden og holder afstand. Vi ofrer måden at være sammen på for at sikre vores medborgeres ve og vel.  En måde at vise samfundsfølelse på, der i høj grad kan sætte sine spor langt ind i fremtiden.

Reference

  • Claus Bundgaard Christensen m.fl.: Alt Besat – krig og hverdag 1940-45.

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.