”Corona-krisen har vist os, at religion også er dufte, stearinlys, bygninger og fællesskab”

Af: Camilla Wass

17.09.2021

Religion er også oplevelsen af kirkerummet. Det blev tydeligt for museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze i arbejdet med forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’. Foto: Stine Blegvad/ROMU.

Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror? Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…

I disse dage er det halvandet år siden, at landets kirker og moskeer – ligesom resten af Danmark – første gang måtte lukke ned på grund af corona. Siden da har rigtig mange danskere oplevet, at pandemien har grebet ind i både højtider og store mærkedage: Konfirmationer er blevet udsat, begravelser har kun kunnet afholdes med de allernærmeste, brudepar har været nødt til at tage den røde pen frem og stryge folk fra gæstelisten til brylluppet, så forsamlingsforbuddet kunne overholdes. Ja, og i lange perioder måtte vi heller ikke synge med på salmerne i kirken!

Religion i bevægelse   

Men hvad kan vi lære om religion ved at kigge på corona-krisen? Det satte Laura Maria Schütze sig for at undersøge. Hun er ph.d. i religionssociolog og museumsinspektør på ROMU, hvor hun blandt andet er en del af det store forskningsprojekt: ’Religion og levende kulturarv’.

”Som museum er vi sat i verden for at bevare vores kulturarv, men vi skal også have blik for den kulturarv, der skabes lige nu. Jeg er optaget af hverdagsreligiøsitet og dykker i min forskning ned i den måde, folk lever med religion på i dag. Måske er du medlem af Folkekirken og har en buddhastatue stående derhjemme – eller er muslim og går rundt med en krystal i lommen. Eller dater efter stjernetegn. Religion i dag er ofte et miks af mange forskellige retninger – og religion er i bevægelse, lige som resten af samfundet,” forklarer Laura.

Kreativt blik på religiøse ritualer

Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun kigget nærmere på tre lokale religiøse institutioners håndtering af coronakrisen. Det drejer sig om Roskilde Domkirke, moskeen Ayasofya og den katolske Skt. Laurentii kirke.

Hvorfor er det interessant at kigge på religion under corona?

”Fordi det har været en ekstrem situation – og ofte er det i ekstreme situationer, at generelle tendenser i samfundet bliver sat på spidsen. Vi har en tendens til at tænke, at religion er noget statisk, der ikke forandrer sig. Men det, der sprang os i øjnene var, hvor kreative de religiøse institutioner var i forhold til at tilpasse deres ritualer til den aktuelle situation.”

Kristi blod udgik af nadveren

Coronakrisen gjorde det sværere at gennemføre religiøse ritualer, som vi kender dem. Det blev især tydeligt i den katolske kirke, hvor det er en central del af nadveren, at menigheden drikker af den samme kalk – altså det samme bæger – med den vin, der skal symbolisere Jesu Kristi blod.

”Ritualet blev ændret, så den katolske præst i stedet drak vin på vegne af hele menigheden. Normalt går præsten rundt og lægger en oblat ind i munden på hver enkelt deltager i nadveren, men det blev også droppet. Det var en meget markant forandring af et rodfæstet ritual, ” forklarer Laura. Og tilføjer: 

”Der var en stor vilje til at gennemføre nadveren trods forhindringer. Det så vi også i Folkekirken, hvor man flere steder fik sin egen goodiebag med oblat og vin, som man så kunne tage med ned på kirkebænken. Det er meget anderledes end at gå op til alteret og modtage nadveren.”

Også i moskeen blev hellige ritualer ændret.

”Den religiøse renselse, som man foretager, inden man går ind i moskeen, kunne ikke gennemføres af sundhedsmæssige årsager –og sådan var det også i den katolske kirke, hvor man normalt dypper hænderne i vievand, når man kommer ind i kirken. Så i alle tre religiøse institutioner har vi set eksempler på, at man har ændret vigtige ritualer. På den måde har coronakrisen tydeligt vist, at hvis traditioner ikke formår at forandre sig bare en lille smule, så overlever de ikke.”

Sociale dimensioner af religion

Ud over at puste til kreativiteten, har coronakrisen også givet et andet blik på, hvad religion egentlig ER, fortsætter Laura.

”Coronakrisen har vist os, at religion ikke kun er noget, der foregår i hovedet. Typisk bruger folk ordet ’tro’, når man taler om religion – og især i den protestantiske kirke bliver tro set som noget privat. Men under corona-krisen er de sociale dimensioner af det at dyrke sin religion trådt klarere frem. ”

I starten af corona-pandemien skulle kirkerne lukke alle aktiviteter helt ned – med undtagelse af begravelser. Folk fik at vide: ’Så må du praktisere din religion derhjemme.’ Men så skete der noget interessant, fortæller Laura.    

”Som en del af undersøgelsen har vi talt med flere lokale præster, der gik i gang med at afholde gudstjenester online, og det påfaldende var, at det var vigtigt for præsterne at skabe en fornemmelse af kirkens rum, når gudstjenesten blev streamet. Det var ikke nok, at menigheden kunne se præstens ansigt på skærmen – for religion er også dufte, stearinlys, bygninger og fællesskab.   

Tror du vi havde glemt det?

-Ja, især i den protestantiske kirke. Men da døren til kirken lukkede i, blev det tydeligt, at der er nogle andre ting på spil, i forhold til det at udøve sin religion. Så det bliver interessant at følge med i, hvad coronakrisen kommer til at betyde på den lange bane – især for Folkekirken. Kommer vi til at bruge kirken mindre nu, hvor vi har undværet kirkens rum, eller kommer folk til at strømme til julegudstjenester i år? Det bliver spændende at følge med i – hvis vi altså får lov at komme til julegudstjeneste her i 2021,” lyder det fra Laura Maria Schütze. 

I podcast-miniserien ’Hvad har coronakrisen lært os om religion’ kan du høre endnu mere om tro, religion og om den undersøgelse, som Thea Kaspersen og Laura Maria Schütze har lavet.

Lyt til podcasten herunder eller find den her.

Laura Maria Schütze er museumsinspektør på ROMU, ph.d. i religionssociolog og er en del af forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’, som er finansieret af Velux-fonden.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMU SØGER KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

ROMU SØGER KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

Er du dybt interesseret i historie og kulturarv? Og har du lyst til at være del af det team som sikrer, at ROMU når ud til en stadig større brugergruppe. Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til vores praktikplads indenfor kommunikation og presse.

ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE

ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE

ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet

GRUSGRAV VED HEDEHUSENE GEMTE PÅ BØRNESKELETTER OG MYSTERIER

GRUSGRAV VED HEDEHUSENE GEMTE PÅ BØRNESKELETTER OG MYSTERIER

Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?

EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE

EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE

Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien

FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?

FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?

Kom til foredrag 14. oktober med ROMUs arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, der sammenfatter en række fund fra jernalderen i Egedal og Frederikssund kommuner. Tilsammen peger de på, at området muligvis for 2.000 år siden har været et center for rigdom

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.