Udgravningssituation i de mere end to meter tykke kulturlag. Her leder man efter Ribes fortid som den første by i Skandinavien.

I artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel giver museumsinspektør og arkæolog Claus Feveile nogle pointer fra sit foredrag om Ribe, der som Skandinaviens første by var en spydspids i udviklingen af Danmarks handelsliv.

Det er ikke med sin størrelse, at Ribe skal imponere. I hvert fald ikke med nutidens målestok. Med godt 8.300 ripensere inden for bygrænsen ligger den sydvestjyske by temmelig langt nede på listen over Danmarks største byer.

Men sådan har det ikke altid været. Hvis man befinder sig midt i Ribe og spoler tiden 1300 år tilbage, vil man pludselig stå på første parket til en historisk vigtig begivenhed: Fødslen af Danmarks – og Skandinaviens – første by. Her grundlægges Danmarks handelsliv.

Wodan/monster-mønten, Ribes egen mønt. Den er af sølv og fundet ved udgravning på handelspladsen. På den ene side er mønten præget med et ansigt af Wodan (Odin) og på den anden side et monster. Derfor kaldes denne type mønter for “Wodan/Monster”.

Det er lige omkring år 700, at en handelsplads ikke langt fra den danske vestkyst virkelig begynder at blomstre. På pladsen er et virvar af liv fra glasperlemagere, kamsælgere og skomagere, som byder deres varer til for de handlende fra nær og fjern. I små fletværkshuse rundt på pladsen bliver der hamret og banket, for det er ikke blot en markedsplads med et rigt handelsliv. Det er også et produktionscentrum, hvor alt fra smede til glasmagere og træarbejdere producerer de varer, som sælges på pladsen.

– Der foregår nogle meget innovative produktioner her, som man ikke har set før, fortæller Claus Feveile.

Han er arkæolog og museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer og har stået bag en række af de mest opsigtsvækkende udgravninger i Ribe og omegn.

– Fundmængden er enorm, og vi ser ikke noget lignende andre steder. Det er især produktionsrester, så vi kan se håndværkernes arbejde og følge den proces, der ligger bag de ting, de har lavet.

Internationalt udsyn

Ribe er ikke det eneste sted, man handler i Danmark omkring år 700. Rundt omkring i landet ligger flere lignende steder, hvor varer skifter hænder. Men på flere punkter skiller Ribe sig alligevel ud.

Handelspladsen har et usædvanligt udadvendt blik og lokker et stort antal udenlandske handlende til. Med sin strategiske placering tæt på den danske vestkyst bliver Ribe en del af et større nordvesteuropæisk handelsnetværk, og især fra Rhinområdet og den frisiske kyst slår rejsende forbi for at gøre en god handel og afsætte deres egne varer, som f.eks. vin, kværnstene af basalt og flotte drikkeglas.

Derudover er der noget, der tyder på, at handelspladsen summer af liv i længere perioder end andre steder. Tidligere troede man, at stedet her – som det var typisk for lignende pladser andre steder i Danmark – var en sæsonarbejdsplads med flytbare telte og skærme. Men nyere forskning peger på faste konstruktioner og fletværkshuse, som har stået året rundt. Om folk faktisk har boet der hele året, ved man ikke endnu.

– Men det tyder på en meget større aktivitetsperiode end blot et par uger om sommeren. Alene mængden af varer, du kan producere, hvis det er hele året, er meget større. Og folks bevidsthed om stedet vil være anderledes, hvis der er helårs-aktivitet, fortæller Claus Feveile.

Perler af glas, ravklumper og skår fra drikkeglas. Et lille udpluk af de mange fund, der er gjort ved udgravningerne i Ribe. 

Danmarks første møntøkonomi

På endnu et punkt er Ribe først med det sidste, for de mange udenlandske rejsende tager en kultur med sig, som slår rod i Ribe som det første sted i Danmark. De har mønter med.

– Når du skal betale for varer, tager du tre mønter op, lægger dem på disken, og så har du betalt. Det er endnu ukendt i Danmark på det her tidspunkt, hvor man bruger tuskhandel. Altså, det at bytte sig til det, man mangler. Det går mønterne ind i første omgang og supplerer, og senere erstatter, fortæller Claus Feveile.

Importeret vinkande, der i 700-årene blev anvendt som urne til de kremerede rester af et lille barn. Ud over knoglerester var der også et par røde glasperler i urnen. Måske var det resterne af en lille pige?

Han har deltaget i flere udgravninger i byen og har sammen med sine kollegaer kortlagt, at der har været livligt på handelspladsen til omkring år 900. Så sker der noget med aktivitetsniveauet.

– Ribe mister en del af sin betydning i 8-900-tallet til fordel for Hedeby, som tager over som central handelsby, siger Claus Feveile.

Hvad der sker, er stadig ikke kortlagt. Men et faktum er det, at Ribe, som på papiret kan virke undseelig, har haft en afgørende betydning i dannelsen af det Danmark, vi kender i dag.

Artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer fra Claus Feveiles foredrag om den tidlige handelsby Ribe. Foredraget tager udgangspunkt i en forskningsudgravning fra 2017-18, der blev gennemført i samarbejde med UrbNet, Aarhus Universitet under ledelse af prof. Søren Sindbæk. Udgravningen var finansieret af Carlsberg Fondet.

Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.