Da folket blev herre i eget hus

Af museumsinspektør Mette Høj og Dorthe Godsk Larsen

Roskilde Stænderforsamling 1835-1836. Blandt tilhørerne sad flere af datidens kendte skikkelser, blandt andet grev Adam Wilhelm Moltke (1785-1864), der blev Danmarks første statsminister efter indførelsen af Grundloven i 1849. Illustration: Vilhelm Pacht. Fra Hans Jensen: De danske stænderforsamlingers historie 1830-1848 (1931), s. 368

I Roskilde Palæ på første sal i Museet for Samtidskunsts udstillingssal finder vi det politiske demokratis arnested. I årene frem mod Grundlovens indførelse blev der fra 1835 holdt møder og landspolitiske forhandlinger her. Det førte frem til folkestyrets indførelse i 1849, hvor ”folket i sine udvalgte blev herre i eget hus”, hvilket vi stadig markerer og fejrer Grundlovsdag.

Det fik stor betydning, at folkevalgte forsamlinger – stænderforsamlinger – begyndte at mødes for at drøfte forskellige politiske forhold. Udover at danne ramme om meningsudvekslinger i stændersalene banede de samtidig vejen for, at den politiske debat bl.a. i aviserne blev en synlig del af samfundslivet, der gav danskerne mulighed for at debattere og engagere sig i politiske emner. Det skabte en politisk bevidsthed i store dele af befolkningen, som pegede i en mere demokratisk retning.

Folkevalgte indtager kongens gemakker 

Kongen havde givet tilladelse til, at stænderforsamlingen afholdt sine møder i Det kongelige Palæ, som kongehuset havde ladet opføre 100 år tidligere. I hovedbygningens østende blev dronningens gemakker omdannet til stændersal, mens kongens gemakker i den vestlige del (i dag bl.a. landemodesal) indrettedes til kontorer for sekretærer og formand. I stueetagen indrettedes bolig til den kongelige kommissarius, kongens repræsentant ved forhandlingerne. Udvalgsværelser blev henlagt til Palæets østlige sidefløj, der i dag er bispebolig. 

I alt 70 medlemmer havde sæde i stænderforsamlingen i Roskilde, heraf var 60 folkevalgte og 10 udpeget af kongen. Man skulle eje jord for at kunne vælge og blive valgt. Det var der stor utilfredshed med særligt i de liberale kredse, da mange professorer og embedsmænd, der boede til leje, således stod udenfor. Blandt Roskildes ca. 2800 indbyggere kunne kun 120 personer deltage i afstemningen, mens kun 78 var valgbare. Valgretsalderen var 25 år (30 år for valgbarhed), man skulle være kristen og ustraffet – og hvad man betragtede som så naturligt, at det slet ikke nævnes – kun mænd havde valgret.

Roskilde på den politiske scene

Der var fire forsamlinger i kongeriget – en for Øerne og en for Jylland, mens de to øvrige dækkede hvert af hertugdømmerne, Slesvig og Holsten. De var placeret i Roskilde, Viborg, Slesvig by og Itzehoe – alle små fredelige provinsbyer i tilpas afstand fra potentielle urocentre i København og Kiel. Forsamlingerne, hvoraf den i Roskilde var den første og vigtigste, skulle drøfte regeringens lovforslag, men det blev med tiden mere og mere almindeligt, at forsamlingerne selv fremkom med forslag. De satte tidens store politiske spørgsmål om trykkefrihed og social ulighed på dagsordenen, og med stigende skarphed rejste de krav om en fri forfatning.

En af de toneangivende medlemmer var nationaløkonomien C. N. David, der – på trods af en skepsis overfor at flytte alt for meget magt fra kongen til den almindelige befolkning – allerede fra 1830’erne blev en fremtrædende person i kampen for trykkefrihed. Med sit blad ”Fædrelandet” var han med til at sætte dagordenen i den offentlige debat og påpege folkets betydning i det politiske demokrati. 

Skulle derfor begivenhedernes medfør nogensinde give vore stænder en forhøjet betydning og udvidet virksomhed, da vil hin ret, som folket alt have fået kær, hin frihed, hvorpå det alt vil have vundet hævd (…) gå over i den ret og den frihed, der først vil gøre, at folket i (kraft af, red.) sine udvalgte bliver herre i eget hus (Fra den ledende artikel i C.N. Davids blad Fædrelandet, Nr. 7, 1834)

Så selvom stænderforsamlingerne kun var rådgivende, og kongen ikke nødvendigvis skulle rette sig efter de resultater, de kom frem til, blev den enevældige konge i stigende grad nødt til at lytte til dem, og stænderforsamlingerne må betragtes som det første beskedne skridt bort fra enevælden og frem mod mere demokratiske tilstande.

Grundlovsfest

Stænderforsamlingerne mødtes for sidste gang i 1848 og ophørte officielt med at fungere efter vedtagelsen af junigrundloven af 1849, som betød enevældens ophør. Roskilde Palæ står her stadig og kan minde os om det spæde danske folkestyre, når vi igen d. 5. juni fejrer demokratiets dag. En grundlovsfestdag, som i år i Roskilde markeres med fællessang hver for sig, hvor vi sammen kan huske på, at demokrati ikke er en gratis foræring, men noget der skal værnes om og udvikles gennem en daglig indsats, således at Grundloven ikke kun kendes på navn, men også på sin gavn.

Tag med til virtuel Grundlovsfest d. 5. juni kl. 15-16. Læs mere her: https://www.facebook.com/events/584290228875260/

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.