Billede 1 er et overbliksbillede over udgravningen ved Jelling-monumenterne. Billede 2 viser en digital rekonstruktion. Her kan man se det omkransende palisadehegn og trelleborghusene som de nok har set ud på Harald Blåtands tid. Foto: Peter Jensen / Jellingprojektet.

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel fortæller museumsinspektør og arkæolog Mads Dengsø Jessen om Jelling, der på ganske kort tid satte markante aftryk i Danmarkshistorien.

De fleste danskere er klar over, at Jelling står for et vigtigt kapitel i Danmarkshistorien. Her finder vi blandt andet den Jellingsten, vi populært kalder Danmarks dåbsattest, og Jelling-kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand var med til at grundlægge den kirke- og kongemagt, vi kender i dag.

Det, som måske lidt færre ved, er hvor kort tid, familien fra Jelling skulle bruge til at markere sig så eftertrykkeligt. I løbet af en periode på omkring 30 år skød store gravhøje og de to Jellingsten op af næsten ingenting. Kort efter blev der også etableret en kirke og en kirkegård. Det udgør tilsammen det, vi i dag kalder Jelling-monumenterne.

”Det specielle ved monumenterne er, at det var etshort sharp chok’. Monumenterne blev etableret hurtigt, levede stort og endte brat,” fortæller museumsinspektør ved Nationalmuseet Mads Dengsø Jessen.

Han er arkæolog, ph.d. i forhistorisk arkæologi og projektforsker på Jellingprojektet, der blandt andet har til formål at skaffe ny viden om Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Jelling-monumenterne.

Kampen om kongemagten

I første halvdel af 900-tallet er magten i Danmark centreret omkring Tissø og Lejre, hvor kongemagten begynder at spire. Begge steder har i løbet af nogle århundreder markeret sig med stærke slægter, store gårde og et aristokrati, der vokser. Med monumentale bygningsanlæg og overlegne begravelsesritualer spiller begge områder med musklerne og kæmper om magten.

Det er svært at sige, om de sjællandske magtcentre har haft indflydelse i det vestlige Danmark. Men de fysiske magtdemonstrationer i landskabet – som de store skibssætningerne og de rige begravelsesmonumenter – ser man på det tidspunkt ikke i det jyske.

Ikke før en slægt i Jelling gerne vil blande sig i kampen om tronen. De tidligste spor efter familien er Gorm den Gamles runesten, der bliver sat omkring år 950 som et gravmæle for hans kone, Thyra. På stenen bliver navnet Danmark første gang nævnt inden for landets grænser. I årene efter begynder store gravhøje, palisader, monumentale haller og en kirke at skyde op af nærmest ingenting.

Da Gorm den Gamle dør, overtager sønnen Harald Blåtand rollen som familiens overhoved. Han fremstår som en yderst begavet strateg, der fortsætter sin fars march mod magten.

Nyere udgravninger viser, at byggerierne er foregået kontinuerligt i perioden ca. 950-980 og fylder seks gange så meget som Amalienborg slotsplads. Det er altså en meget koncentreret indsats og et solidt magtfremstød.

”Der har ligget en nødvendighed for familien i at markere sig meget hurtigt og meget kraftigt. Det har man slet ikke set i den skala tidligere. Det er tydeligt, at Jelling-dynastiet er en klar opposition til de andre i kampen om kongemagten,” fortæller Mads Dengsø Jessen.

Jellingdynastiet sejrer

Generelt er Blåtand meget dygtig til sin kampagne. Han efterligner de symboler, man kender fra magtcentrene i Lejre og Tissø: Store høje, rige begravelser, runesten og store skibssætninger, som man bruger ved begravelser. Derudover fremstår hans byggerier meget stringente.

”Man får det indtryk, at intet er overladt til tilfældighederne,” fortæller Mads Dengsø Jessen.

”Husene har samme længde, de har samme afstand til palisaderne, som igen har samme længde. Den teknologiske kunnen er temmelig overlegen. Det ser meget, meget ordnet ud i forhold til fx Hedeby og Ribe, der til sammenligning er kaotiske bymiljøer.”

At skabe et så ordnet anlæg har krævet et stort matematisk apparat, og sandsynligvis har det netop været hensigten for Blåtand at demonstrere sit format, også på dette område.

Mens Jelling vokser, sker det modsatte i Lejre og Tissø. De store, indflydelsesrige slægter går i sig selv, mens Harald Blåtand trækker sig sejrrigt ud ad kampen. Det lykkes ham som den første at samle kongemagten i Danmark, og han vinder udlandets accept som danskernes konge.

Jelling Kirke, som den ser ud i dag – placeret mellem Nordhøjen og Sydhøjen. Nordhøjen, der ses længst til højre på billedet, er den eneste af de to, der rummer en grav. Den er en af Danmarks største gravhøje og er med sin placering centrum i det store anlæg, som Harald Blåtand byggede. Foto: Anne Pedersen / Nationalmuseet

Et blomstrende CV og et hårdt fald

Det er ikke kun kongemagten, Harald Blåtand har på samvittigheden. Ligesom magten, der har haft mindre, regionale udbrud, samler han Danmark om kristendommen og om en spirende møntøkonomi, og han sørger for at markere geografiske afgrænsninger af det danske rige.

Jelling og den magtfulde slægt har altså sat sit tydelige præg på det Danmark, vi kender.

Men for at vende tilbage til Mads Dengsø Jessens udtryk ’short sharp chok’, så er der højt at falde fra magtens tinder. Allerede omkring år 1000 – omkring 50 år efter de tidligste byggerier – bliver der bygget oven på palisaderne.

”Monumenterne har kun én brugsperiode. Der er ingen reparationer, og den går hurtigt ud af funktion. Vi kan se, at dele af den er blevet brændt ned. Måske fordi den bliver angrebet,” fortæller Mads Dengsø Jessen.

Hvem der i så fald har angrebet, ved man heller ikke. Men det kunne være i forbindelse med en konflikt, som Harald Blåtand ligger i med Kejser Otto den 2. i 970’erne. Eller et lille årti senere, hvor hans egen søn, Svend Tveskæg, bekriger ham.

Det er uklart, hvad krigene har haft af betydning for Harald Blåtands regeringsperiode. Men i midten af 980’erne dør Harald Blåtand, og Svend Tveskæg overtager magten.

”Jelling-monumentet skrumper og bliver fuldstændigt glemt i senmiddelalderen. Kirken blev ikke set som noget særligt, og runestenene stod i forfald. Man kunne nok ikke læse runer og vidste derfor ikke, hvad der stod på stenene,” fortæller Mads Dengsø Jessen.

Selv om de fysiske spor efter Jellingdynastiet træder ud af rampelyset i en periode, gælder det ikke de indgribende forandringer i samfundet. Og både Jelling-monumenterne og kongerne har da også fået oprejsning.

”En stor del af vores nationalidentitet er bundet op på Harald Blåtand og runestenene. Han har jo lagt kimen til nogle basale statsapparater, som vi kan genkende op gennem middelalderen og helt frem til i dag,” lyder det fra Mads Dengsø Jessen.

 Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer fra Mads Dengsø Jessens foredrag om Jellingmonumenterne. Foredraget tager udgangspunkt i ny viden under Jellingprojektet, det forskningsprojekt under Nationalmuseet, der er pågået siden 2008 for at kaste mere lys på Jelling og monumenterne efter Harald Blåtand og Gorm den Gamle.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

Under den gamle præstegård i Jørlunde ved Slangerup fandt ROMU’s arkæologer spor efter uafbrudt bebyggelse i op mod 1000 år. Så velbevarede, at de kan være med til at tegne et billede af Jørlunde gennem en lang, sammenhængende periode.

JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020

JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020

2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.

DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE

DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE

DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.

LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID

LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID

Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?

BRO-FUND VED ROSKILDE FJORD OMSKRIVER IKKE DANMARKSHISTORIEN

BRO-FUND VED ROSKILDE FJORD OMSKRIVER IKKE DANMARKSHISTORIEN

Det er ofte de unikke og spektakulære fund, der løber med opmærksomheden, når det handler om arkæologi. Men faktisk er de mere almindelige arkæologiske udgravninger, uden særlig rigdom eller pragt, en uundværlig kilde til viden om fortiden. Arkæolog Katrine Ipsen Kjær har lirket store mængder ny viden ud af tre undseelige gravpladser ved Roskilde fjord.

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM SMÅFISKENE

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM SMÅFISKENE

Spåfisken, gråmanden og ålekællingen. Det lyder som noget fra et sælsomt eventyr, men det er det ikke. Det er nogle af de småfisk og den fiskeyngel, man kan møde på det lave vand i fjorden, og som fortidens fiskerbønder gav øgenavne alt efter deres brug og forhold til dem. I dag kender vi dem som tangnålen, sandkutlingen og ålekvabben.

ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET

ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET

I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM MUSLINGERNE

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM MUSLINGERNE

De har lagt navn til et populært porcelæn. De kan efter sigende forudsige storm og endda helbrede pest. Og så blev de solgt som gødning i 1800-tallet og brugt som tilskudsfoder til æglæggende høns i 1900-tallet. Fjordens muslinger er alsidige, mystiske og mere spændende, end man lige skulle tro.

SAMMEN HVER FOR SIG MED FÆRGEGÅRDEN I JULEMÅNEDEN

SAMMEN HVER FOR SIG MED FÆRGEGÅRDEN I JULEMÅNEDEN

Julen 2020 på Frederikssund Museum, Færgegården bliver mere digital end tidligere år. Men coronakrisen skal naturligvis ikke forhindre julehyggen, så museet inviterer til både juleforedrag, digital julekalender og julequiz. Og til spejdernes salg af juletræer, der heldigvis er lige så fysiske, som det plejer at være.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.