Danmark spillede en central rolle, da Fordismen kom til Europa

Af: Lars K. Christensen, chef for forskning og kulturarv i ROMU

22.09.2021

Navnet Ford lyste i neon over Roskilde i de tidlige 1960’ere. Her kan man ane, hvordan de 6 meter høje og tonstunge bogstaver sad fast på siden af byens nye vandtårn. Ukendt fotograf, Ford Nyt nr. 1, 1961.

Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde

”FORD” stod der med kæmpestore, lysende bogstaver i luften over Roskilde. Det var om natten i de tidlige 1960’ere, og synet kunne ses på lang afstand. Om dagen blev det afsløret, at de 6 meter høje neon-bogstaver ikke svævede af sig selv, men sad solidt fast på det nye vandtårn, opført på Bymarken. Det var naturligvis bilmærket Ford, som stod bag lysreklamen, på det tidspunkt en af Europas største. Og stedet var velvalgt. Bilsalget boomede i Danmark i de tidlige tressere, og flere og flere bilister kørte ad omfartsvejen, som snart skulle blive motorvej, syd om Roskilde.

Men historien om Ford i Danmark begyndte langt tidligere. Allerede i 1919 besluttede verdens dengang største bilfabrik nemlig at placere en samlefabrik i Danmark. Det var Fords kun anden fabrik i Europa, og den første på fastlandet. Ford havde allerede i nogle år haft stor succes med deres Ford T, bilen som kunne udkonkurrere de fleste andre på pris.

Nordens Detroit

Starten foregik i beskedne rammer. Men i 1924 opførte man en helt ny, topmoderne fabrik i Københavns Sydhavn. Ford T solgte nemlig rigtig godt, ikke bare i Danmark, men også på eksportmarkederne i det øvrige norden, Baltikum og Polen. Også til Tyskland blev der solgt biler fra Danmark. Fords succes i Danmark lokkede andre bilproducenter til, og i løbet af 1920’erne åbnede General Motors, Citroën og andre også bilsamlefabrikker i København. Danmark var blevet nordens Detroit.

Fra samlebåndet på Fords fabrik i Københavns Sydhavn, ca. 1939. Ukendt fotograf, Ford Motor Company A/S gennem 25 Aar, 1944.

Fords succes skyldtes en ny måde at producere og samle biler på. I stedet for at bygge den enkelte bil op fra grunden, blev bilerne fremstillet i store serier på samlebånd. Derfor kunne Ford sælge sin model T langt billigere end konkurrenterne kunne sælge deres biler. Det blev begyndelsen til en forvandling af bilen fra et legetøj for velhavere, til et forbrugsgode for den brede middelklasse. For snart lurede konkurrenterne Ford kunsten af, og sendte deres egne seriefremstillede biler på markedet.

Danmark blev brohovedet for Fords ekspansion i Europa. Ford i Sverige startede som et dansk datterselskab, og det var direktøren for Ford i København, som blev sendt til Tyskland for at etablere en produktion der. Men undervejs var Danmark og danskerne også med til at ændre det, som vi i eftertiden er kommet til at forstå som Fordismen.

Ford møder fagforenings-Danmark

Henry Fords tekniske principper for, hvordan man rationelt producerer billige biler kunne overføres næsten uændret til Danmark. Knap så let gik det for andre af hans ideer. Ford havde meget bestemte holdninger til forholdet mellem arbejdere og ledelse. Han var kendt for at betale en høj løn. Til gengæld erklærede han ligeud, at arbejderne ved samlebåndet ikke skulle besvære sig med at tænke selv. Og hvis der var noget, de absolut ikke skulle tænke på, så var det fagforeninger.

Da Ford kom til Danmark, havde vi imidlertid allerede et arbejdsmarked, baseret på stærke organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiverside, som fastlagde løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomst. Det system endte Ford med at måtte tilpasse sig – selv om det ikke skete uden sværdslag. Ford oplevede også den tort at blive trukket i Arbejdsretten og lide nederlag, da man per dekret forbød de danske arbejdere at drikke øl til deres madpakke. For den slags var forhandlingsstof i Danmark.

Fordismen i ny form

Henry Ford havde en vision om, at hvis bare man overlod samfundsudviklingen til industriens ledere, så ville det automatisk skabe en udvikling, hvor stadig stigende produktivitet ville føre til stadig lavere priser. På den måde ville alle få råd til at købe hvad de havde behov for, og sociale konflikter ville forsvinde helt af sig selv. Den tanke slog af mange grunde ikke igennem i Europa – og såmænd helle ikke i USA. Men i efterkrigstiden indgik den i forandret form i opbygningen af den moderne velfærdsstat. Nu blot med ikke kun industriledere, men også staten og fagbevægelsen i centrale roller. Det vi i dag refererer til som Fordisme er derfor ikke så meget det som foregik i Detroit i 1920’erne. Det er derimod den tid i 1950’erne og 1960’erne, hvor den økonomiske vækst buldrede derudaf – baseret på, at industriens arbejdere accepterede stadig højere krav til arbejdsindsats og produktivitet, til gengæld for fast arbejde og stigende lønninger.

De vidtløftige, lysende bogstaver i nattemørket ved Roskildes omfartsvej i 60’erne kan derfor ses som symbol på ikke blot et konkret bilmærke, der kom inden for stadig flere roskildenseres økonomiske rækkevidde, men på omfattende forandringer i samfundets inderste mekanismer.

 

Inden Lars K. Christensen fra begyndelsen af 2021 overtog jobbet som chef for forskning og kulturarv hos ROMU, har han som historiker gennem flere år beskæftiget sig med Ford og Fordismen i Danmark. Med basis i originale kilder fra bl.a. virksomhedens arkiv har han ikke bare gravet den glemte historie om en stor, dansk bilindustri frem i lyset. Han har også gennem sin forskning vist, hvordan Danmark spillede en central rolle i Fordismens overførsel til Europa, og den måde hvorpå den blev forandret undervejs.

Resultatet er samlet i bogen ”Between Denmark and Detroit: Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966”, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag d. 23. september.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.