De bedste billeder i fotokonkurrence er fundet

Et af de indsendte billeder til Fotokonkurrencen – her ses Mølledys i Jægerspris Skydeterræn. Fotokredit: Jens H. Petersen

De 25 bedste billeder er nu blevet udvalgt i Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforenings fælles fotokonkurrence ‘På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde’, som har været åben for deltagelse henover sommeren.

Et dommerpanel bestående af medarbejdere fra Frederikssund Museum, Færgegården, Danmarks Naturfredningsforening, Visit Fjordlandet og Lokalavisen Frederikssund har kigget alle indsendte billeder igennem og udvalgt de bedste til udstillingen, der åbner på Færgegården den 24. september. 

Ved åbningen vil det blive afsløret, hvilke otte af de 25 udstillede billeder, der løber med konkurrencens hovedpræmier, som blandt andet tæller lækkert fotoudstyr.

“Der har været mange gode billeder iblandt,” siger Henrik Gregersen, lokalredaktør på Lokalavisen Frederikssund og medlem af dommerpanelet.

“Dér, hvor vinderbillederne skiller sig ud, er der, hvor man fornemmer, at fotograferne virkelig har været på opdagelse, og at fortiden ikke behøver være så fjern, som man forestiller sig.”

“Det behøver heller ikke være minder, nogen har ønsket at sætte sig, men bare tidens tand, der har gjort, det, der engang var en del af hverdagen, til fortid.”

Afsted på eventyr

Line Jandoria Jørgensen, der er museumsinspektør på Færgegården, siger, at det netop var i håbet om, at folk tog på opdagelse, at man i første omgang udskrev konkurrencen.

“Vi vil gerne sætte fokus på fortidsminderne, fordi de er derude, men det er sådan noget, man sjældent lægger mærke til eller reflekterer over. Så vi håbede, at vi med konkurrencen kunne inspirere til at få folk ud på eventyr,” siger hun.

Og det er lykkedes. Ligesom dommerpanelet er Line Jandoria Jørgensen meget begejstret for de mange billeder, der er blevet sendt ind.

“Det ser ud til, at folk virkelig har været på eventyr. Folk har været på tur med picnickurv, kravlet ind i jættestuer eller endda været afsted om natten. Nogle har planlagt det nøje, andre har opdaget det på deres vej. Der er også en rigtig god variation i billeder fra minder, der går tilbage til oldtiden, og op til minder, der er tætte på nutiden.”

Borgernes udstilling

For Line Jandoria Jørgensen er konkurrencen også med til at skabe et bånd mellem borgerne og museet. Det er dét, deltagerne har sat fokus på, der kommer til at definere udstillingen.

“Vi vil rigtig gerne lave noget på museet, som ikke kun er dikteret af os, men også noget vores brugere har været med til at skabe og som de synes, er interessant. På den måde bliver udstillingen til gennem en dialog mellem brugerne og os”, fortæller hun.

Udstillingen ‘På sporet af foriden – Vis os dit fortidsminde’ er åben fra 24. september

Åbningstider

Frederikssund Museum, Færgegården har åbent tirsdag-Søndag: 11:00-15:00.

Entré

Voksne: 50 kr
Børn og unge under 18 år: Gratis
Grupper (min. 15 pers.): 40 kr. pr. pers.

Læs mere om udstillingen

FLERE NYHEDER FRA FREDERIKSSUND

BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.

Er du interesseret i nyheder fra Frederikssund Museum, Færgegården? 
Så tillmeld dig nyhedsbrevet her.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.