De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe

Af: Lene Steinbeck

D. 07.09.2022

Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt. Foto: Lene Steinbeck

Der er brug for flere og gerne yngre kræfter, hvis Egedals driftige frivilligkorps skal fremtidssikres. Derfor håber kommunen, at flere vil vie pensionisttilværelsen til frivillighed. Det er nemlig ikke kun spændende at lære om lokalområdets historie – der er også en social gevinst at hente.

Kaffen ryger fra de hvide porcelænskopper hele vejen rundt om det gamle bord i stuen på Skenkelsø Mølle Museum. Det er en tirsdag formiddag i august, og et uformelt møde går stille og roligt i gang. Der er ingen dagsorden og ingen talerække.


”Vi vender bare hele verdenssituationen. Og så griner vi en del,” lyder forklaringen på, hvad de snakker om.


Hver tirsdag mødes de frivillige for at vende de reparationsopgaver, der melder sig på en gammel vindmølle fra 1891, og de arrangementer, der udgør en stor del af formidlingen af møllen. Lige om hjørnet venter det årlige høstmarked. Der bliver diskuteret, om møllen skal investere i en saftpresser, som kan presse de besøgendes medbragte æbler til juice. Og har nogen mon en ide til at få fingrene i en container, som kommunen ikke kan hjælpe med at skaffe?


Der er nok at se til for de frivillige i Egedal Kommune. Udover på Skenkelsø Mølle er der også brug for hænder på lokalarkiverne i Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum, ligesom de tre tidligere kommuners historiske foreninger er storforbrugere af frivillige. Alle tre steder oplever de, at aldersgennemsnittet i korpset af frivillige efterhånden er højt.


”Vi har heldigvis rigtig mange frivillige, og dem er vi meget glade for. Men vi vil da gerne have flere. Det handler blandt andet om at få nogle nye kræfter ind, så vi kan få overleveret viden – for eksempel om, hvordan mølledriften på Skenkelsø Mølle foregår. Man kan se på det som en form for mesterlære, hvor der helst skal være nogen at give stafetten videre til,” siger Rolf Kjær-Hansen, der er leder af Arkiv og Museer i Egedal Kommune.

Gert Christensen er relativt ny som frivillig på Skenkelsø Mølle. Han har set for mange gå ned med flaget, når arbejdslivet går på hæld. Derfor søgte han fællesskabet som frivillig. Foto: Lene Steinbeck


Det sociale er en vigtig faktor

På sigtekornet er især folk på vej ud af arbejdsmarkedet. En tjans som frivillig kan nemlig være meningsfyldt indhold til en nyerhvervet tilværelse som pensionist. Det er det i hvert fald for Gert Christensen. Han sidder for bordenden i stuen på Skenkelsø Mølle Museum, hvor han er med som frivillig for fjerde eller femte gang, regner han sig frem til.

”Min primære årsag til at være frivillig er det sociale. Jeg har set mange gå helt i hundene, når de går på pension. Der sker ikke en skid. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne derhjemme, så bliver det lynhurtigt kedeligt. Der skal ske et eller andet,” fortæller Gert Christensen.

Før han blev pensioneret, havde han en hverdag som taxavognmand, hvor han i 26 år mødte nye mennesker hver dag. Da arbejdslivet sluttede, hjalp han i nogle år sin søn i den lokale Rema 1000. Men derefter skulle Gert finde på noget andet at bruge tiden på.

At det lige blev på Skenkelsø, at han slår sine pensionistfolder, skyldes til dels, at hans kone allerede var frivillig på møllen. Men den gamle mølle gør også opmærksom på sig selv.   

”Når jeg er gået forbi og har kigget mod møllen, så har jeg da været fascineret af det gamle maskineri. Tænk på det store arbejde, der blev lagt i den for mange år siden – og den virker stadig. Så møllen trak da også i mig,” lyder det fra Gert Christensen.

 

Frivillighed er for alle

Det er et kæmpe plus for kommunen, at folk som Gert Christensen søger et nyt fællesskab, når kollegaer ikke længere er en del af hverdagen.

”Frivillighed er vigtigt for lokalsamfundet såvel som for den enkelte. Jeg plejer at kalde det “limen”, det der binder os sammen. De frivillige er hele grunden til, at vi så aktivt kan formidle Egedals kulturhistorie. De støtter de få ansatte, vi har, og de løfter en kæmpe opgave,” siger Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup (C), der dog også håber, at de endnu yngre vil være frivillige på kulturområdet.

”Sportsverdenen er jo rigtig god til at tiltrække børnefamilier, hvor forældrene er frivillige som trænere, til kampe og så videre. Men der er jo ikke nødvendigvis kamp hver lørdag. Vi skal på kulturområdet også bruge frivillige, og her tænker jeg, at jo tidligere, vi får vakt interesse for området, jo flere i alle alderslag vil vi kunne tiltrække.”

Er man interesseret i at blive frivillig, kan man kontakte Rolf Kjær-Hansen, leder af Arkiv og Museum i Egedal Kommune, på mobilnummer 2271 4777 eller e-mail Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dk

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.