Fra alle medarbejdere på ROMU til alle samarbejdspartnere, brugere, frivillige og andre kontakter skal der lyde en stor tak for året, som gik, med et varmt ønske om en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår, skriver museumsdirektør i julehilsen! Juledesign af Amalie Wulff.

I mange år har det store spørgsmål op til jul lydt som i Anne Linnets julesang: Mon det bliver en hvid jul i år? Men i år er julesne knap nok et emne, der tænkes på.

For andre og større spørgsmål presser sig på nu: Kan vi overhovedet holde jul? Vil det i det hele taget være muligt eller forsvarligt at mødes med dem, vi holder af? Og hvad er der tilbage, når så mange af de vante traditioner fra julemarkeder over julekoncerter til julefrokoster og juleafslutninger er aflyst i meget stort omfang?

Julen i år 2020 vil skrive sig ind i historien, ikke bare i Danmark, men i hele verden, som anderledes og uvant. På mange måder vil julen efter det mærkeligste år med COVID-19 og bunkevis af forandringer i måden, vi omgås på, komme til at sammenfatte alt, hvad året har budt på af negative såvel som positive følelser.

Grænser for forsamlinger. Lukkede institutioner, museer og butikker. Frygt for sygdom. Usikkerhed om økonomien. Stop for unødige udlandsrejser. Afstand mellem mennesker. Slut for kram og kys i det offentlige rum. Blå advarselsskilte, håndsprit og mundbind her og der og allevegne. Og så en hel bunke af nye opfindelser eller erstatninger for det tabte fra digital fællessang over hjemmeundervisning til drive-in-jule-gudstjenester. 
   

At mindes det, der skiller sig ud

”Der er ting i livet, man husker til man dør”, sang Shu-Bi-Dua i sin tid og henviste blandt andet til månelandingen og den første forelskelse. Julen 2020 kan meget vel blive et tilsvarende markant minde for mange både konkret og som et symbol på et år, der stak af, satte spor, gjorde ondt og egentlig allerhelst bare burde glemmes.

I museumsverdenen arbejder vi lige præcis med at forstå, at fortolke og formidle den type stof, som den anderledes jul, ja, hele corona-året 2020 er gjort af: Det handler om de store historiske vendepunkter. Det handler om, hvordan menneskers levevilkår forandres. Det handler om udviklingen i det samfund, vi er en del af.

Derfor har vi på ROMU i 2020 også gennemført en omfattende indsamling af materiale fra vores dækningsområde, som knytter sig til konsekvenserne af COVID-19: Materiale fra sundhedsvæsenet, hvor Roskilde jo blev kendt som hjemsted for patient nul allerede i februar. Skolernes liv med nye undervisningsformer og gennemgribende digitalisering.

Også de religiøse institutioners ganske forandrede måder at fungere på, har vi rettet blikket mod. Det er på mange måder grundlæggende ændringer, vi har dokumenteret hos protestantiske og katolske menigheder og i muslimske miljøer, og disse forandringer kan komme til at sætte sig varige spor i det danske samfund.  

Selvom mange mennesker i disse dage ønsker hurtigst muligt at glemme år 2020, så vil det for eftertiden være væsentligt at at huske, at bevare, at indsamle genstande, der kan fortælle historien og lukke op for forståelsen af, hvad nedlukningerne betød i større skala.

Vi troede, da året gik i gang, at 2020 skulle blive historisk som minde om 100-året for genforeningen, 80-året for besættelsen og 75-året for befrielsen. Disse runde tal kom vi også til at markere, bl.a. med særudstillingen “Grethe – en våbenmodtagelse” på Roskilde Museum.  Men året endte med at blive historisk på sin helt egen rundtossede måde.

Ligesom genforeningen,  besættelsen og befrielsen, ungdomsoprøret, Murens fald og 11. september, vil også år 2020 være at finde i fremtidens historiebøger som et vendepunkt, en reference, et prisme, som gør, at vi ser anderledes på, hvad der kom før – og hvad der vil følge efter.  

Museer med mere mening

Museerne er samfundets kollektive hukommelse. Museerne indsamler og bevarer kulturarven for senere at kunne udfolde historien om menneskers liv, hverdag og omverden. Og det har 2020 for så vidt kun sat en tyk streg under vigtigheden af og meningen med.

Går vi tilbage i historien, kan vi se, at mennesker også i egnen omkring Roskilde Fjord blev ramt af sygdomme og epidemier, pest, den spanske syge, Roskilde Syge sågar. Men hver gang lykkedes det at overvinde kriserne, at komme videre, at finde nye måder at leve på. Det vil også ske med den krise, som julen uden alle de vante fællesskaber i 2020 så påtrængende sætter på spidsen netop nu.

Med stigende smittetal kan det se sort ud, men der er faktisk lys forude. Også på mange andre fronter end de helt naturlige, som følger af, at dagene efter vintersolhverv uvægerligt bliver længere, og at solen uundgåeligt vil vende mere og mere tilbage med varme og lys og energi. 

“Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang”, skrev B.S. Ingemann tilbage i 1850. Det var lige efter, Danmark havde fået sin første demokratiske grundlov og været igennem tre års krig. Efter hårdt slid kunne Ingemann så smukt beskrive, at dejlig er jorden. Og mon ikke, at lignende tanker igen vil ramme os, efterhånden som tiden henruller og læger sårene også fra pandemiens mærkværdige år 2020.     

Genåbning venter forude

I det nye år kommer museer, kulturinstitutioner og andre fælles arenaer til at åbne igen, ikke fra den allerførste dag, men det kommer. Længslen efter at være mere sammen vil igen kunne blive indfriet. Vacciner er på vej.

ROMU forbereder flere nye udstillinger til det nye år og vil blandt andet genåbne den uhyre spændende Sankt Laurentius Kirkeruin samt revitalisere flere besøgssteder. Samtidig er vi mange, der vil have lært meget af krisen og være bedre rustet til nye udfordringer.

Nok har året budt på alverdens udfordringer for ROMU og næsten fire måneder sammenlagt for de ti besøgssteder med en nedlukning, som vi meget gerne ville have været foruden. Men vi står nu også med en ny og skøn web-butik, med flere velfungerende digitale nyhedsbreve, med udstyr og kompetence til at livestreame foredrag til hele landet, med gode erfaringer fra virtuel alsang i samarbejde med andre kulturinstitutioner.

ROMU har i 2020 også gennem lovende samarbejder udvidet med digitalt læringsmateriale og podcasts samt med en stigende mængde af kulturhistoriske artikler og videoer, der formidles til stadig flere mennesker.

Sammen har medarbejderne også håndteret de svære økonomiske udfordringer så ansvarligt, at vi efter omstændighederne kommer fornuftigt og trygt ud af året.

Alle disse nyskabelser og læringer fra corona-året vil gøre det lettere, hurtigere og enklere for os, når vi i det nye år med lokal forankring i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner og nationalt udblik fortsat vil kæmpe for at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.      

Stor tak for samarbejde og støtte

En solid opmuntring i det svære år, vi snart lægger bag os, har det været at opleve det tætte samarbejde med borgerne og brugerne, med de mange frivillige, med foreningerne, med forvaltningerne, med andre kulturinstitutioner og uddannelsesmiljøer, med politikere, med fonde og bevillingsgivere. Også blandt mediepartnere og hos erhvervsliv har der været gode relationer til ROMU.  

Alt dette og meget mere til ønsker vi fra ROMU at sige varmt tak for her ved årets afslutning. Der er ingen grund til at gøre 2020 til et glansbillede. For eftertiden kan vi kun lære af det, der skete, ved at se realiteterne i øjnene. Det har været hårdt. Der var dalende besøgstal. Vi blev pressede undervejs. Selv den nye teknik fik nogle udfald undervejs. 

Men vi oplevede, da det så sort ud, og udfordringerne kom, at vi havde venner, støtter og tætte relationer, som vi kunne komme gennem krisen med i mental samklang trods fysisk afstand.

Så hjertelig tak for alt godt samarbejde og fornem støtte i året, som gik, og rigtig glædelig jul!

Højtiden bliver næppe hvid i år, men vi er forvissede om trods alt, at der venter mere lys og bedre tider forude.

På hjerteligt gensyn i 2021 på museerne!

TRE TIPS TIL JULEN FRA ROMU

Direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard ønsker, på vegne af hele organisationen, glædelig jul og godt nytår til alle vores brugere.

 

En særlig tak 

ROMU har i 2020 trods restriktioner med COVID-19 kunnet gennemføre en række projekter og særlige tiltag med at bevare, åbne og udbrede kulturarv som følge af donationer og bevillinger fra følgende fonde og organisationer:

 

Alle Tiders Musikby Roskilde

Augustinus Fonden

Brdr. Hartmanns Fond

CP Kelco medarbejdere

Dr. Margrethe II’s Arkæologiske Fond

Elisabeth Munksgaards Fond

Farumgaard-fonden

Frederikssund Kommune

Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat

Innovationsstyrelsen

Kulturministeriets Forskningspulje

Lejre Kommune

Louis Hansen Fond

Møller-Clausen Fonden 

Nationalpark Skjoldungernes Land

Roskilde Festival Fonden

Roskilde Kommune

Slots- og Kulturstyrelsen

Spar Nord Fonden

Statens hjælpepakker  

Velux Fonden

Aarhus Universitet

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.