Billeder fra 1981, da de to skeletter blev udgravet i Gerdrup nord for Roskilde. Det ses tydeligt, hvordan manden (til venstre) har nakken og benene i en unaturlig stilling. Til højre hans mor, der bliver holdt på plads af store sten.

En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.

I næsten 40 år har forskere kløet sig i nakken over to skeletter fra vikingetiden. De blev fundet side om side i en grav ved Gerdrup nord for Roskilde i 1981. Skeletterne er gravlagt samtidig, men under hvilke omstændigheder, og hvad deres relation var, har været omgærdet af mystik.

Nu har moderne teknologi givet svar på ét af de mange spørgsmål. I forbindelse med et stort dna-studie, der skulle kortlæge vikingernes genetiske baggrund, har man undersøgt de to fund fra Gerdrup-graven. Og på Roskilde Museum kan man nu gå i gang med at rette skiltene ved de mere end 1000 år gamle skeletter, så publikum kan læse, at de er i familie. De er nemlig mor og søn.

”Det var en stor overraskelse, og det er ikke en tanke, vi tidligere har kredset om,” fortæller Ole Kastholm, der er arkæolog og overinspektør på museet, om de nyopdagede familiebånd.

”Det har fra begyndelsen været en mærkelig grav, men uanset hvad vi ellers har diskuteret, så var det ikke det her, vi regnede med.”

Herskerinde og træl?

Graven har længe voldt forskerne hovedbrud.

Kvinden, der er omkring 60 år på dødstidspunktet, er nedslidt, og hendes krop er tynget ned at store sten. Mest usædvanligt er det, at hun er begravet med en lansespids. Da man i 1981 lod dagslyset trænge ned til hendes knogler, var det første gang, man med sikkerhed havde fundet en kvinde fra vikingetiden, der er begravet med et våben.

Manden er død midt i 30’erne. Umiddelbart der det ud som om, han har haft fødderne snøret sammen, og vinklen på nakkens knogler indikerer, at den er brækket ved en hængning.

Teorierne har i høj grad kredset om, at kvinden måske var troldkvinde – eller at hun i hvert fald havde en særlig form for status og derfor blev gravlagt med en træl som offergave. Men den sidste del afvises altså af de nye opdagelser.

Sagen fortsat uopklaret

Selvom parrets genetiske relation nu er afklaret, trænger mindst lige så mange nye spørgsmål sig på. Hvorfor er de begravet sammen? Og hvad er der sket med sønnen?

”Det her åbner for nye perspektiver, hvor vi skal forsøge at afklare, hvad det er for et par, der ligger her. Vi må også se så kritisk som muligt på vores opfattelse af, at manden er blevet slået ihjel. Der er indicier, som peger på det. Men vi ved det jo ikke med sikkerhed,” fortæller Ole Kastholm.

Han erkender, at en fuldstændig opklaring af sagen nok har lange udsigter. For når ét spørgsmål besvaret, står mange nye og banker på.

”Selv hvis vi skulle nå frem til den tolkning, at han er nået frem til en naturlig død, så er det stadig en gåde. De er begravet samtidig, det kan man meget tydeligt se på jordlagene over de afdøde. Men hvorfor?”

De to skeletter ligger fortsat tæt på hinanden på Roskilde Museum, hvor de i mange år har været en stor publikumsmagnet i udstillingen. Det skal de fortsat være – men historien om dem skal skrives om, så de nære familiebånd er en del af fortællingen.

Teknologien kan være en nøgle

Ifølge Ole Kastholm er de nye opdagelser ikke kun vigtige for den konkrete historie om skeletterne. Det er også et godt eksempel på, at museet aldrig kan anse en genstands eller et funds historie for endeligt fortalt.

For arkæologernes tidligere tolkninger af fund har nok været temmelig præget af den tid, de levede i. Derudover rykker teknologien hurtigt, og det vi ikke ved nu, kan naturvidenskaben måske i fremtiden hjælpe os til at forstå.

”Der er sket kvantespring inden for dna siden 1981, hvor vi fandt skeletterne. Dengang ville man slet ikke kunne forestille sig, at man kunne få adgang til den slags viden. Så når vi nogle gange bliver bedt om at spare nogle penge og smide det gamle ragelse ud, så er det her en vigtig pointe i forhold til at passe godt på vores genstande og beholde vores fund.”, fortæller Ole Kastholm.

De nære familiebånd blev opdaget i forbindelse med en stor dna-analyse fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. 15 skeletter fra området omkring Roskilde indgik i studiet, der blandt andet peger på, at vikingerne ikke har været udpræget skandinaviske i deres udseende, men i høj grad præget af gener fra det sydlige Europa.

TV2 Lorry-indslag:

1000 år gammelt vikingemysterium løst.

Se, hvad andre fortæller om opdagelsen:

tv2.lorry.dk: Mysterium om 1000 år gamle skeletter i berømt vikingegrav løst. Læs mere her.

Roskilde Avis: Stort fund på Roskilde Museum: Jernalderkvinde har fået en søn. Klik her.

Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.

Oplev mor og søn i udstillingen på Roskilde Museum.

Se åbningstider og entre-priser her.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.