Billeder fra 1981, da de to skeletter blev udgravet i Gerdrup nord for Roskilde. Det ses tydeligt, hvordan manden (til venstre) har nakken og benene i en unaturlig stilling. Til højre hans mor, der bliver holdt på plads af store sten.
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.
I næsten 40 år har forskere kløet sig i nakken over to skeletter fra vikingetiden. De blev fundet side om side i en grav ved Gerdrup nord for Roskilde i 1981. Skeletterne er gravlagt samtidig, men under hvilke omstændigheder, og hvad deres relation var, har været omgærdet af mystik.
Nu har moderne teknologi givet svar på ét af de mange spørgsmål. I forbindelse med et stort dna-studie, der skulle kortlæge vikingernes genetiske baggrund, har man undersøgt de to fund fra Gerdrup-graven. Og på Roskilde Museum kan man nu gå i gang med at rette skiltene ved de mere end 1000 år gamle skeletter, så publikum kan læse, at de er i familie. De er nemlig mor og søn.
”Det var en stor overraskelse, og det er ikke en tanke, vi tidligere har kredset om,” fortæller Ole Kastholm, der er arkæolog og overinspektør på museet, om de nyopdagede familiebånd.
”Det har fra begyndelsen været en mærkelig grav, men uanset hvad vi ellers har diskuteret, så var det ikke det her, vi regnede med.”
Herskerinde og træl?
Graven har længe voldt forskerne hovedbrud.
Kvinden, der er omkring 60 år på dødstidspunktet, er nedslidt, og hendes krop er tynget ned at store sten. Mest usædvanligt er det, at hun er begravet med en lansespids. Da man i 1981 lod dagslyset trænge ned til hendes knogler, var det første gang, man med sikkerhed havde fundet en kvinde fra vikingetiden, der er begravet med et våben.
Manden er død midt i 30’erne. Umiddelbart der det ud som om, han har haft fødderne snøret sammen, og vinklen på nakkens knogler indikerer, at den er brækket ved en hængning.
Teorierne har i høj grad kredset om, at kvinden måske var troldkvinde – eller at hun i hvert fald havde en særlig form for status og derfor blev gravlagt med en træl som offergave. Men den sidste del afvises altså af de nye opdagelser.
Sagen fortsat uopklaret
Selvom parrets genetiske relation nu er afklaret, trænger mindst lige så mange nye spørgsmål sig på. Hvorfor er de begravet sammen? Og hvad er der sket med sønnen?
”Det her åbner for nye perspektiver, hvor vi skal forsøge at afklare, hvad det er for et par, der ligger her. Vi må også se så kritisk som muligt på vores opfattelse af, at manden er blevet slået ihjel. Der er indicier, som peger på det. Men vi ved det jo ikke med sikkerhed,” fortæller Ole Kastholm.
Han erkender, at en fuldstændig opklaring af sagen nok har lange udsigter. For når ét spørgsmål besvaret, står mange nye og banker på.
”Selv hvis vi skulle nå frem til den tolkning, at han er nået frem til en naturlig død, så er det stadig en gåde. De er begravet samtidig, det kan man meget tydeligt se på jordlagene over de afdøde. Men hvorfor?”
De to skeletter ligger fortsat tæt på hinanden på Roskilde Museum, hvor de i mange år har været en stor publikumsmagnet i udstillingen. Det skal de fortsat være – men historien om dem skal skrives om, så de nære familiebånd er en del af fortællingen.
Teknologien kan være en nøgle
Ifølge Ole Kastholm er de nye opdagelser ikke kun vigtige for den konkrete historie om skeletterne. Det er også et godt eksempel på, at museet aldrig kan anse en genstands eller et funds historie for endeligt fortalt.
For arkæologernes tidligere tolkninger af fund har nok været temmelig præget af den tid, de levede i. Derudover rykker teknologien hurtigt, og det vi ikke ved nu, kan naturvidenskaben måske i fremtiden hjælpe os til at forstå.
”Der er sket kvantespring inden for dna siden 1981, hvor vi fandt skeletterne. Dengang ville man slet ikke kunne forestille sig, at man kunne få adgang til den slags viden. Så når vi nogle gange bliver bedt om at spare nogle penge og smide det gamle ragelse ud, så er det her en vigtig pointe i forhold til at passe godt på vores genstande og beholde vores fund.”, fortæller Ole Kastholm.
De nære familiebånd blev opdaget i forbindelse med en stor dna-analyse fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. 15 skeletter fra området omkring Roskilde indgik i studiet, der blandt andet peger på, at vikingerne ikke har været udpræget skandinaviske i deres udseende, men i høj grad præget af gener fra det sydlige Europa.
TV2 Lorry-indslag:
1000 år gammelt vikingemysterium løst.
Se, hvad andre fortæller om opdagelsen:
tv2.lorry.dk: Mysterium om 1000 år gamle skeletter i berømt vikingegrav løst. Læs mere her.
Roskilde Avis: Stort fund på Roskilde Museum: Jernalderkvinde har fået en søn. Klik her.
Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.
Oplev mor og søn i udstillingen på Roskilde Museum.
Se åbningstider og entre-priser her.
