Billeder fra 1981, da de to skeletter blev udgravet i Gerdrup nord for Roskilde. Det ses tydeligt, hvordan manden (til venstre) har nakken og benene i en unaturlig stilling. Til højre hans mor, der bliver holdt på plads af store sten.

En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.

I næsten 40 år har forskere kløet sig i nakken over to skeletter fra vikingetiden. De blev fundet side om side i en grav ved Gerdrup nord for Roskilde i 1981. Skeletterne er gravlagt samtidig, men under hvilke omstændigheder, og hvad deres relation var, har været omgærdet af mystik.

Nu har moderne teknologi givet svar på ét af de mange spørgsmål. I forbindelse med et stort dna-studie, der skulle kortlæge vikingernes genetiske baggrund, har man undersøgt de to fund fra Gerdrup-graven. Og på Roskilde Museum kan man nu gå i gang med at rette skiltene ved de mere end 1000 år gamle skeletter, så publikum kan læse, at de er i familie. De er nemlig mor og søn.

”Det var en stor overraskelse, og det er ikke en tanke, vi tidligere har kredset om,” fortæller Ole Kastholm, der er arkæolog og overinspektør på museet, om de nyopdagede familiebånd.

”Det har fra begyndelsen været en mærkelig grav, men uanset hvad vi ellers har diskuteret, så var det ikke det her, vi regnede med.”

Herskerinde og træl?

Graven har længe voldt forskerne hovedbrud.

Kvinden, der er omkring 60 år på dødstidspunktet, er nedslidt, og hendes krop er tynget ned at store sten. Mest usædvanligt er det, at hun er begravet med en lansespids. Da man i 1981 lod dagslyset trænge ned til hendes knogler, var det første gang, man med sikkerhed havde fundet en kvinde fra vikingetiden, der er begravet med et våben.

Manden er død midt i 30’erne. Umiddelbart der det ud som om, han har haft fødderne snøret sammen, og vinklen på nakkens knogler indikerer, at den er brækket ved en hængning.

Teorierne har i høj grad kredset om, at kvinden måske var troldkvinde – eller at hun i hvert fald havde en særlig form for status og derfor blev gravlagt med en træl som offergave. Men den sidste del afvises altså af de nye opdagelser.

Sagen fortsat uopklaret

Selvom parrets genetiske relation nu er afklaret, trænger mindst lige så mange nye spørgsmål sig på. Hvorfor er de begravet sammen? Og hvad er der sket med sønnen?

”Det her åbner for nye perspektiver, hvor vi skal forsøge at afklare, hvad det er for et par, der ligger her. Vi må også se så kritisk som muligt på vores opfattelse af, at manden er blevet slået ihjel. Der er indicier, som peger på det. Men vi ved det jo ikke med sikkerhed,” fortæller Ole Kastholm.

Han erkender, at en fuldstændig opklaring af sagen nok har lange udsigter. For når ét spørgsmål besvaret, står mange nye og banker på.

”Selv hvis vi skulle nå frem til den tolkning, at han er nået frem til en naturlig død, så er det stadig en gåde. De er begravet samtidig, det kan man meget tydeligt se på jordlagene over de afdøde. Men hvorfor?”

De to skeletter ligger fortsat tæt på hinanden på Roskilde Museum, hvor de i mange år har været en stor publikumsmagnet i udstillingen. Det skal de fortsat være – men historien om dem skal skrives om, så de nære familiebånd er en del af fortællingen.

Teknologien kan være en nøgle

Ifølge Ole Kastholm er de nye opdagelser ikke kun vigtige for den konkrete historie om skeletterne. Det er også et godt eksempel på, at museet aldrig kan anse en genstands eller et funds historie for endeligt fortalt.

For arkæologernes tidligere tolkninger af fund har nok været temmelig præget af den tid, de levede i. Derudover rykker teknologien hurtigt, og det vi ikke ved nu, kan naturvidenskaben måske i fremtiden hjælpe os til at forstå.

”Der er sket kvantespring inden for dna siden 1981, hvor vi fandt skeletterne. Dengang ville man slet ikke kunne forestille sig, at man kunne få adgang til den slags viden. Så når vi nogle gange bliver bedt om at spare nogle penge og smide det gamle ragelse ud, så er det her en vigtig pointe i forhold til at passe godt på vores genstande og beholde vores fund.”, fortæller Ole Kastholm.

De nære familiebånd blev opdaget i forbindelse med en stor dna-analyse fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. 15 skeletter fra området omkring Roskilde indgik i studiet, der blandt andet peger på, at vikingerne ikke har været udpræget skandinaviske i deres udseende, men i høj grad præget af gener fra det sydlige Europa.

TV2 Lorry-indslag:

1000 år gammelt vikingemysterium løst.

Se, hvad andre fortæller om opdagelsen:

tv2.lorry.dk: Mysterium om 1000 år gamle skeletter i berømt vikingegrav løst. Læs mere her.

Roskilde Avis: Stort fund på Roskilde Museum: Jernalderkvinde har fået en søn. Klik her.

Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.

Oplev mor og søn i udstillingen på Roskilde Museum.

Se åbningstider og entre-priser her.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.