Direktør: Derfor skal affald også på museum

29.09.2021

“Med denne udstilling ønsker vi at bringe et stykke af kulturhistorien til ny værdighed og fornyede overvejelser. ”Sådan har du aldrig set dit skrald før”, håber vi, at du, at I, at børn og voksne som brugere af udstillingen vil tænke, når vi har taget den i brug om lidt”, lød det fra museumsdirektør i velkomsttale på Roskilde Museum. Foto: Jesper Skaane Bendix/ROMU.

Af: Morten Thomsen Højsgaard  

Potteskår. Mikroplast. Og udtjent it-udstyr fra børneværelser. Affald af alskens typer fra området omkring Roskilde Fjord er kommet på museum med spots og farver. I sin velkomsttale ved åbning af særudstilling fortalte museumsdirektør, hvad meningen med det egentlig er.  

Når man sidder i en lille båd, der gynger. Ude på Roskilde Fjord. Mens sejl blafrer i de omskiftelige vinde. Og man så ser ind mod byen i bunden af fjorden. Så fanger øjnene hurtigt noget ekstraordinært. Som solister foran et symfoniorkester knejser spirene fra Roskilde Domkirke sig stolt, stræbende, spidst opad. På kilometers afstand har tårnene og konturerne af kirken med det majestætiske udtryk i århundreder været et umiskendeligt vartegn for byen.

Kigger man så let til venstre drages øjnene igen mod noget specielt, noget tungere i udtrykket, mørkere i looket, men også højt, dybt højt. Ak, ja, ak, jo, det er Energitårnet fra ARGO. Silhuetten af ”affalds-katedralen” eller ”øjebæen”, som forbrændings- og genbrugsanlægget også er blevet kaldt, er i det 21. århundrede blevet et nyt kendemærke for byen ved fjorden med den så stolte og lange historie.

Og om natten, når lyset er brændt ud så mange andre steder, så skinner et væld af lamper i varierende farver ud af en myriade af huller og forvandler dermed mastodontens mørke til et orgie af lethed og lys. ”Det kan bare noget”, som de unge siger, når de hører et nyt topsejt nummer på Spotify, rører ved et stykke labert tøj på torvet eller ser noget mad med street credit på en café, der kan gå lige ud til vennerne på Instagram.

”Det kan noget”, tror jeg også, en pæn stribe af journalister i Danmark tænkte, da branden fra Solum gik land og rige rundt. Lokalt blev der rynket på næsen af flere grunde, men nationalt var det spektakulært, anderledes, fascinerende igennem flere uger at være vidne til bunker af haveaffald, der bare brændte, brændte og brændte som var det en vulkan med lavastrømme tæt på landets tiende største by. På et tidspunkt måtte det da brænde op, ebbe ud, holde op med at kunne noget.
 

Vi bygger op og river ned

Det hører med til menneskelivet, at vi skaber og smider væk, vi bruger ting, vi efterlader ting, vi bygger op og vi river ned. Men pudsigt nok, er der intet af det, vi kasserer, afsondrer, udskiller, som forsvinder. Nok er affaldet, når posen først er snøret eller renovationsfolkene er kørt, ude af syne, og dermed ude af sind. Men affaldet skifter i virkeligheden bare plads, det forandres eller forvandles til noget andet.

Gamle bygninger bliver måske til vejfyld. Bøger og pap transformeres til nyt papirmateriale. Biologisk affald forvandles til næring for nye planter. Og et brændende bjerg af haveaffald fortættes til slagger, der kan minde om lavasten, og hvoraf nogle særligt heldige eksemplarer nu er kommet på særudstilling på Roskilde Museum.

”Forvandlinger – fortællinger om affald”, hedder det projekt, som vi i dag er samlet om at åbne. Vi bevæger os i et tematisk rum fra oldtidens køkkenmøddinger med østersskaller fundet langs fjorden. Over middelalderens potter, der blev fejlproduceret, smidt ud og dermed bevaret. Til informationsalderens hurtigt udtjente it-udstyr fra midtsjællandske børneværelser. Eller den næsten usynlige, moderne mikroplast, der også flyder rundt mellem bølgerne i fjordens vand.

Vi ønsker med projektet at bringe et stykke af kulturhistorien til ny værdighed og fornyede overvejelser. ”Sådan har du aldrig set dit skrald før”, håber vi, at du, at I, at børn og voksne som brugere af udstillingen vil tænke, når vi har taget den i brug om lidt.
   

Tidsånden skriger på bæredygtighed

Bæredygtighed er et af de helt store temaer i tiden, i samfundet, i folks bevidsthed. Så selvom vi måske gerne vil tro, at vi er unikke og originale, så er udstillingens tema om affald, brug og genanvendelse et klassisk eksempel på, hvordan museer arbejder: Med nutidens øjne stiller vi relevante spørgsmål til historien, finder svar i magasinerne og via autentiske genstande, præsenterer det for borgerne på en måde, hvor oplysning og oplevelse går hånd i hånd. Og vi har en fast formodning om, at vi ved hjælp af indsigter fra historien kan forme en bedre fremtid, end hvis vi skulle navigere uden de pejlemærker, som fortiden har sat op for os.

Når det er sagt, så byder særudstillingen, vi åbner i dag, på forvandlinger og forandringer i så mange lag og i en sådan skala, at vi faktisk føler, at det er noget ret specielt, som vi – som jeg – som kollegerne – byder velkommen til i dag.

Vi har på Roskilde Museum gjort op med tanken om den permanente og statiske udstilling. Og i stedet indleder vi med projektet i dag en rejse ind i et dynamisk udstillingsbegreb, hvor dele af udstillingen konstant kan udsættes for forandringer, forvandlinger, forbedringer, der kalder på fornyet interesse.

Varesortimentet i butikken i stueetagen er forvandlet, så det matcher temaet om genbrug før og nu. Med forandret lys- og farvesætning stiller vi nye spørgsmål til, hvad det egentlig er, man ser som gæst. Med nye måder at skilte på forandrer vi diskret den måde, gæsterne bevæger sig rundt i udstillingsarealerne på. Samarbejde med café, med foreninger med andre dele af bylivet genoptager og udvikler vi.
 

Gode rammer om flere forvandlinger 

På toppen af Sukkerhuset, der oprindelig i 1700-tallet blev bygget til at håndtere sukkerrør fra dansk-vestindien, har vi indrettet en stor, smuk sal med højt til loftet, udsigt til domkirken og plads til events med op til 150 deltagere. Vi tror, museet midt i byen, kan bevæge sig fra et sted, hvor man går hen, til et kulturhus, man opholder sig i, mødes om, vender tilbage til igen og igen for at knytte bånd og deltage i alskens typer af arrangementer i tidens ånd.

Det hjælper os, at Roskilde Kommune holder de historiske bygninger ved lige og senest er gået i gang med at reparerer taget på en længe i bygningen ved siden af. Det medvirker til at sikre, at fremtidens udstillinger i domkirkebyen også dermed kan udfolde sig i trygge, gode og behagelige rammer.

At være på et museum under en verdensomspændende pandemi med nedlukninger, restriktioner og usikkerheder som dem, vi har været vidne til siden begyndelsen af 2020, kan godt føles noget ubehageligt. Som at sidde i en meget lille båd, der gynger, mens bølgerne skvulper og vinden konstant skifter retning.

Nu har stormen lagt sig. Og vi kan synge videre, som vi er sat i verden for, om de ting, der har givet og giver livet værdi. Det er det indlysende, som enhver kan se med verdensarven i domkirken. Og så er det alt det oversete, de andre pejlemærker fra den mangfoldige historie, der fortjener at komme frem i lyset, så enhver også kan se dem og få en forvandlet forståelse af sig selv, af livet, af byen, af egnen, af kulturen. Før og Nu. Og i dagene, som kommer.

Er affaldet ude af syne, så få det gerne ind i sindet igen. Så kan vi tage skraldet sammen – og se historien i et nyt lys.

Det kan altså bare noget.

Hjerteligt velkommen!

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser

ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser

Vinterferien står for døren, og nu er tiden der endelig til at være sammen med familie og venner. ROMUs publikumschef Isabella No’omi Fuglø opfordrer til, at man bruger pausen fra hverdagen til at hente energi i tankevækkende og vedkommende kulturoplevelser på et af Roskildes museer.

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.

ROMU søger universitetspraktikanter

ROMU søger universitetspraktikanter

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemestret 2023

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.