Direktør: Derfor skal affald også på museum

29.09.2021

“Med denne udstilling ønsker vi at bringe et stykke af kulturhistorien til ny værdighed og fornyede overvejelser. ”Sådan har du aldrig set dit skrald før”, håber vi, at du, at I, at børn og voksne som brugere af udstillingen vil tænke, når vi har taget den i brug om lidt”, lød det fra museumsdirektør i velkomsttale på Roskilde Museum. Foto: Jesper Skaane Bendix/ROMU.

Af: Morten Thomsen Højsgaard  

Potteskår. Mikroplast. Og udtjent it-udstyr fra børneværelser. Affald af alskens typer fra området omkring Roskilde Fjord er kommet på museum med spots og farver. I sin velkomsttale ved åbning af særudstilling fortalte museumsdirektør, hvad meningen med det egentlig er.  

Når man sidder i en lille båd, der gynger. Ude på Roskilde Fjord. Mens sejl blafrer i de omskiftelige vinde. Og man så ser ind mod byen i bunden af fjorden. Så fanger øjnene hurtigt noget ekstraordinært. Som solister foran et symfoniorkester knejser spirene fra Roskilde Domkirke sig stolt, stræbende, spidst opad. På kilometers afstand har tårnene og konturerne af kirken med det majestætiske udtryk i århundreder været et umiskendeligt vartegn for byen.

Kigger man så let til venstre drages øjnene igen mod noget specielt, noget tungere i udtrykket, mørkere i looket, men også højt, dybt højt. Ak, ja, ak, jo, det er Energitårnet fra ARGO. Silhuetten af ”affalds-katedralen” eller ”øjebæen”, som forbrændings- og genbrugsanlægget også er blevet kaldt, er i det 21. århundrede blevet et nyt kendemærke for byen ved fjorden med den så stolte og lange historie.

Og om natten, når lyset er brændt ud så mange andre steder, så skinner et væld af lamper i varierende farver ud af en myriade af huller og forvandler dermed mastodontens mørke til et orgie af lethed og lys. ”Det kan bare noget”, som de unge siger, når de hører et nyt topsejt nummer på Spotify, rører ved et stykke labert tøj på torvet eller ser noget mad med street credit på en café, der kan gå lige ud til vennerne på Instagram.

”Det kan noget”, tror jeg også, en pæn stribe af journalister i Danmark tænkte, da branden fra Solum gik land og rige rundt. Lokalt blev der rynket på næsen af flere grunde, men nationalt var det spektakulært, anderledes, fascinerende igennem flere uger at være vidne til bunker af haveaffald, der bare brændte, brændte og brændte som var det en vulkan med lavastrømme tæt på landets tiende største by. På et tidspunkt måtte det da brænde op, ebbe ud, holde op med at kunne noget.
 

Vi bygger op og river ned

Det hører med til menneskelivet, at vi skaber og smider væk, vi bruger ting, vi efterlader ting, vi bygger op og vi river ned. Men pudsigt nok, er der intet af det, vi kasserer, afsondrer, udskiller, som forsvinder. Nok er affaldet, når posen først er snøret eller renovationsfolkene er kørt, ude af syne, og dermed ude af sind. Men affaldet skifter i virkeligheden bare plads, det forandres eller forvandles til noget andet.

Gamle bygninger bliver måske til vejfyld. Bøger og pap transformeres til nyt papirmateriale. Biologisk affald forvandles til næring for nye planter. Og et brændende bjerg af haveaffald fortættes til slagger, der kan minde om lavasten, og hvoraf nogle særligt heldige eksemplarer nu er kommet på særudstilling på Roskilde Museum.

”Forvandlinger – fortællinger om affald”, hedder det projekt, som vi i dag er samlet om at åbne. Vi bevæger os i et tematisk rum fra oldtidens køkkenmøddinger med østersskaller fundet langs fjorden. Over middelalderens potter, der blev fejlproduceret, smidt ud og dermed bevaret. Til informationsalderens hurtigt udtjente it-udstyr fra midtsjællandske børneværelser. Eller den næsten usynlige, moderne mikroplast, der også flyder rundt mellem bølgerne i fjordens vand.

Vi ønsker med projektet at bringe et stykke af kulturhistorien til ny værdighed og fornyede overvejelser. ”Sådan har du aldrig set dit skrald før”, håber vi, at du, at I, at børn og voksne som brugere af udstillingen vil tænke, når vi har taget den i brug om lidt.
   

Tidsånden skriger på bæredygtighed

Bæredygtighed er et af de helt store temaer i tiden, i samfundet, i folks bevidsthed. Så selvom vi måske gerne vil tro, at vi er unikke og originale, så er udstillingens tema om affald, brug og genanvendelse et klassisk eksempel på, hvordan museer arbejder: Med nutidens øjne stiller vi relevante spørgsmål til historien, finder svar i magasinerne og via autentiske genstande, præsenterer det for borgerne på en måde, hvor oplysning og oplevelse går hånd i hånd. Og vi har en fast formodning om, at vi ved hjælp af indsigter fra historien kan forme en bedre fremtid, end hvis vi skulle navigere uden de pejlemærker, som fortiden har sat op for os.

Når det er sagt, så byder særudstillingen, vi åbner i dag, på forvandlinger og forandringer i så mange lag og i en sådan skala, at vi faktisk føler, at det er noget ret specielt, som vi – som jeg – som kollegerne – byder velkommen til i dag.

Vi har på Roskilde Museum gjort op med tanken om den permanente og statiske udstilling. Og i stedet indleder vi med projektet i dag en rejse ind i et dynamisk udstillingsbegreb, hvor dele af udstillingen konstant kan udsættes for forandringer, forvandlinger, forbedringer, der kalder på fornyet interesse.

Varesortimentet i butikken i stueetagen er forvandlet, så det matcher temaet om genbrug før og nu. Med forandret lys- og farvesætning stiller vi nye spørgsmål til, hvad det egentlig er, man ser som gæst. Med nye måder at skilte på forandrer vi diskret den måde, gæsterne bevæger sig rundt i udstillingsarealerne på. Samarbejde med café, med foreninger med andre dele af bylivet genoptager og udvikler vi.
 

Gode rammer om flere forvandlinger 

På toppen af Sukkerhuset, der oprindelig i 1700-tallet blev bygget til at håndtere sukkerrør fra dansk-vestindien, har vi indrettet en stor, smuk sal med højt til loftet, udsigt til domkirken og plads til events med op til 150 deltagere. Vi tror, museet midt i byen, kan bevæge sig fra et sted, hvor man går hen, til et kulturhus, man opholder sig i, mødes om, vender tilbage til igen og igen for at knytte bånd og deltage i alskens typer af arrangementer i tidens ånd.

Det hjælper os, at Roskilde Kommune holder de historiske bygninger ved lige og senest er gået i gang med at reparerer taget på en længe i bygningen ved siden af. Det medvirker til at sikre, at fremtidens udstillinger i domkirkebyen også dermed kan udfolde sig i trygge, gode og behagelige rammer.

At være på et museum under en verdensomspændende pandemi med nedlukninger, restriktioner og usikkerheder som dem, vi har været vidne til siden begyndelsen af 2020, kan godt føles noget ubehageligt. Som at sidde i en meget lille båd, der gynger, mens bølgerne skvulper og vinden konstant skifter retning.

Nu har stormen lagt sig. Og vi kan synge videre, som vi er sat i verden for, om de ting, der har givet og giver livet værdi. Det er det indlysende, som enhver kan se med verdensarven i domkirken. Og så er det alt det oversete, de andre pejlemærker fra den mangfoldige historie, der fortjener at komme frem i lyset, så enhver også kan se dem og få en forvandlet forståelse af sig selv, af livet, af byen, af egnen, af kulturen. Før og Nu. Og i dagene, som kommer.

Er affaldet ude af syne, så få det gerne ind i sindet igen. Så kan vi tage skraldet sammen – og se historien i et nyt lys.

Det kan altså bare noget.

Hjerteligt velkommen!

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Hiv familien med på museum i påsken

Hiv familien med på museum i påsken

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.