oktober, 2021

16okt(okt 16)11:0022(okt 22)15:00EFTERÅRSFERIE ÆBLEFEST I DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD

Mere

Detaljer

Æbler, æbler, æbler!

Efteråret leverer en overflod af den fantastiske frugt. Det fejrer vi på den gamle købmandsgård, hvor tiden er stillet 100 år tilbage. Smag, duft, lyt, og føl dig igennem en perlerække af aktiviteter gennem hele efterårsferien – fra hestevognskørsel til æblepresning.

Vær med til at fejre æblet, når købmandsgården står på den anden ende i hele efterårsferien.

Pres jeres egne æbler hjemme fra haven i æblepresseren. Det er hårdt arbejde, men hver en dråbe af den gyldne saft er det hele værd. Tag en pose æbler eller to med, eller køb en spandfuld hos købmanden. Husk også flasker til den færdige most.

Imens giver lyden af hestesko på toppede brosten genklang i hele gården. Tag med på tur gennem Roskildes gader i den historiske hestevogn, og se byen fra den bedste side, når den erfarne kusk Frede sadler op.

Samtidig breder mystikken sig i gårdens kringlekroge – for Benny Brugsuddeler har stjålet Kim Købmands gyldne æbler. Hjælp ham med at få dem igen, og bliv rigt belønnet. Gå på skattejagt i de gamle bygninger.

De gamle slagtere disker op med lækre håndværkspølser, og gode historier om slagterfaget. Gå på opdagelse i Slagtermuseet, og se hvordan en slagterbutik så ud for 100 år siden.

Til den søde tand byder vi på friskbagte, gammeldags æbleskiver med æblestykker i. Smag også vores hjemmelavede æbletoddy, med eller uden alkohol. Kaffen serverer vi også i to varianter – med eller uden kaffeerstatning fra Richs’.

I den lune stue kan du lave æblestoftryk. Tryk dit helt eget forklæde eller lav et viskestykke til bedstemor med finurlige æbleformer.

På Håndværksmuseet kan du få hjælp af håndværkerne til at lave dit helt eget fuglehus. Du kan samle det på de gamle høvlebænke i Håndværksmuseet.

Og så er du selvfølgelig også velkommen både foran og bag disken i den gamle købmandsbutik. Her kan du få fyldt thedåsen og bolchekrukken med rare sager fra dengang.


TID, PRIS OG STED:

Hvor:

Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde

Hvornår:

Købmandsbutikken er åben 16-23 oktober, 10-16. Søndage lukket.

Skattejagt, fuglehuse, æblepresning og æbleskiver: lørdag d. 16 – lørdag d. 23, kl. 11-15. Søndag lukket.

Stoftryk og pølser sker fra mandag d. 18 – fredag d. 22 oktober, kl. 11-15.

Hestevognskørsel mandag d. 18 – torsdag d. 21 oktober, kl. 11-15

Priser:

Der kan købes billetter til hestevognskørsel enten ved påstigning, eller på forhånd i butikken fra d. 1/10.
Børn: 30 kr., voksne, 40 kr. Begrænset antal pladser.

Til nogle aktiviteter betales en materialepris på 20-60 kr. Mad og drikke fra 20 kr.

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet, såfremt der genindføres Covid-19 restriktioner.

Tidspunkt

16 (Lørdag) 11:00 - 22 (Fredag) 15:00

Adresse

Lützhøfts Købmandsgård

Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde

Indsend Kommentar

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.