februar, 2022

17feb17:0020:00F*YOGA PÅ FÆRGEGÅRDENGiv dig selv et åndehul fra hverdagen

Mere

Detaljer

17. februar kl. 17.00-18.00 eller 19.00-20.00

Giv dig selv et åndehul fra hverdagen

Den 17. februar kan du tage med på en meditativ rejse under fjordens overflade.
F*YOGA er en sammentrækning af ”fjord” og ”yoga”, og er en blanding af meditation, yoga og levende historiefortælling om fjordens dyr og deres fascinerende liv og kulturhistorie.

Ved hjælp af afstressende yogastillinger og meditativ historiefortælling tager yogainstruktør og historiefortæller Anna Bove os med på en afspændende og eventyrlig rejse i fjorden. Sammen dykker vi ned under overflade og udforsker fjordens forunderlige verden helt tæt på. Mød bl.a. den mystiske og sagnomspundne ål, som har givet liv til mange myter og spændende folketro gennem tiderne.

Bliv strukket ud, stresset af og få et sanseligt indblik i dyrenes liv og deres historie.

Rejsen er for alle, som har mod på et afspændende fjordeventyr. Det kræver ingen erfaring med hverken yoga eller meditation at deltage. Kom i blødt varmt tøj med bevægelsesfrihed. Tag din egen yogamåtte og tæppe med eller lån af museet.

KØB BILLETTER


TID, PRIS OG STED

17. februar kl. 17.00-18.00 eller 19.00-20.00

Pris: 60 kr. Billetter købes på Billetto.dk
(anbefalet alder: fra 15 år).

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Tidspunkt

(Torsdag) 17:00 - 20:00

Adresse

Frederikssund Museum, Færgegården

Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Indsend Kommentar

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.