oktober, 2020

11okt14:0015:00Historien til debat: Historiefortællingen om LejreSæromvisning Lejre Museum

Mere

Detaljer

Lejre er forbundet med blodige og elementært spændende fortællinger om skjoldungekongerne –fra kong Skjold til Harald Hildetand. De er blevet fortalt i diverse middelalderlige manuskripter, og op gennem historien har fortællingernes troværdighed svinget frem og tilbage – indtil de blev kasseret, da historiefaget blev en videnskab i slutningen af 1800-tallet. Først med de arkæologiske fund af kongehallerne i midten af 1980’erne blev Lejres centrale betydning i vikingetiden dokumenteret.

I denne omvisning har vi fokus på Lejres historiefortælling og dets rolle i vikingehistorien – både som man har opfattet det gennem tiderne og som man ser det i dag.

Om særomvisningsrækken “Historien til debat”
Særomvisningen er en del af omvisningsrækken ‘Historien til debat’. Rækken udfordrer gennem personlige overvejelser og dialog de mange tolkningsspørgsmål, historiebrug og rationaler, der kendetegner vores billede af Lejres historie i dag. Omvisningen vil bære præg af omviser Hans Jørgen Lych Larsens, lokalhistoriker og formand for Lejre Historiske Forening, egne refleksioner og tolkninger. Ved udvalgte omvisninger vil en gæst inviteres med for at sætte emnefeltet i perspektiv – dette værende fx en politiker, en fagperson eller en entusiast.

Tid, pris og sted
11. oktober, kl.14.00-15.00

Rundvisningen er gratis, når entréen er betalt.
Entré 60 kr.
Gratis for KLUB ROMU-medlemmer
(gælder kun ved fremvisning af KLUB-kort i indgangen)- gratis billet skal stadig reserveres på billetto.dk

Billetter købes/reserveres på billetto.dk

Lejre Museum, Orehøjvej 4, 4320 Lejre

Tidspunkt

(Søndag) 14:00 - 15:00

Adresse

Lejre Museum

Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Indsend Kommentar

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.