november, 2020

21nov14:0016:00Hvordan er det at bo i en domkirkeby?Invitation til kaffe, kage og snak på Roskilde Museum lørdag d. 21. nov. kl. 14-16.

Mere

Detaljer

OBS Kun få pladser tilbage!

 

Kom til workshop med tilhørende kaffe og kage på Roskilde Museum. Vi bliver en lille gruppe, der taler sammen om domkirkens betydning for folk i Roskilde. Du behøver ikke være religiøs eller troende for at deltage.

Først skal vi se en lille udstilling med ting, der fortæller historier om domkirken – det er ting, som normalt ikke er udstillet. Derefter vil vi gerne tale med jer om, hvordan det er at bo i domkirkebyen: Lægger du fx mærke til domkirken, når du færdes i byen? Viser du den frem til gæster? Har du nogensinde købt en souvenir eller et postkort med domkirken på? Eller gemmer du på en helt anden historie, som du vil dele med os?

Det kommer til at foregå lørdag d. 21. november klokken 14.00-16.00 på Roskilde Museum. Vi bliver max 10 personer, og overholder naturligvis Covid-19-retningslinjerne. Vi sørger for afstand – og vi udleverer også håndsprit, handsker, mundbind mv. Du vil få fribilletter til museet som tak for din medvirken.

Dette lille arrangement er et skridt på vejen i arbejdet med at udvikle en ny metode for indsamling af lokale oplevelser til projektet ’Byen som religiøst hverdagsrum’. I løbet af arrangementet vil vi også tale om, hvordan Roskilde Museum i fremtiden vil kunne fortælle om domkirkebyen.

Da arrangementet er led i et forskningsprojekt vil vi gerne optage snakken og fotografere undervejs. Vi vil opbevare dette materiale sikkert. Hvis museet ønsker, at materialet skal indgå i samlingen eller i fremtidige udstillinger, så vil det kun ske med dit udtrykkelige samtykke.

TID, PRIS OG STED:

21. november, kl. 14.00-16.00
Roskilde Museum
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

Regler for deltagelse: Du skal være over 30 år, må ikke arbejde i Roskildes kulturbranche eller i domkirken – og så må du rigtig gerne være mand.

Tilmelding og evt. spørgsmål sker til Laura Maria Schütze på mobiltelefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

Tidspunkt

(Lørdag) 14:00 - 16:00

Adresse

Roskilde Museum

Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Indsend Kommentar

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.