Ny podcast:

Først nu begynder kongerækken

Fra venstre mod højre ses her de fem, som står bag den nye podcast-serie i ”Kongerækken” om de tidlige sagnkonger fra Lejre, som kom før Gorm den Gamle. Det er Isabella Fuglø, Tom Christensen, Julie Nielsen, Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Foto: Karina Bude /ROMU

Kong Skjold. Rolf Krake. Og mægtige Harald Hildetand. Sagnkongerne fra Lejre blev engang skrevet helt ud af danmarkshistorien. Men nu skriver ’Kongerækken’ og Lejre Museum fra museumsorganisationen ROMU dem ind igen. Ny podcastserie i fem afsnit om magtens centrum før Gorm den Gamle udkommer på torsdag den 14. maj.

Måske skal det bare være sådan, at den egentlige begyndelse i store fortællinger først tilføjes senere …

Med videnskab og nye metoder kommer vi hele tiden længere tilbage og dybere ind i forståelsen af den verden, vi lever i. Og nu forlænger historikerne bag podcasten ”Kongerækken” fra Politiken Historie så også rækken af regenter bagud i tid i det område, vi i dag kender som Danmark, og sætter fokus på de konger, som kom før Gorm den Gamle: Sagnkongerne fra Lejre.

Dermed tilføjer ”Kongerækken” et ekstra, fascinerende og dramatisk kapitel i den store, fælles danmarkshistorie. Det sker i samarbejde med arkæologer og museumsinspektører fra museumsorganisationen ROMU, der driver Lejre Museum som et af ti besøgssteder på Sjælland.

”Vi er henrykte over, at Politiken Historie med Kongerækken vil være med til at tage dette skridt, så vi sammen kan få Lejre-kongerne ’sat ind i rækken’, hvor de hører til i danmarkshistorien”, fortæller museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø og uddyber:

”Lejre-kongerne har haft enormt stor betydning, men i vores fælles historie er de nærmest oversete. Den gængse opfattelse af Danmarks historie er forældet og tager slet ikke højde for de seneste 30 års arkæologiske forskning i Gl. Lejre. Det håber jeg, at vi sammen med Kongerækken nu kan få rettet op på”.

En af forklaringerne på, hvorfor sagnkongerne fylder så lidt i den fælles bevidsthed, skal søges i historiefagets spæde start som moderne videnskab fra slutningen af 1800-tallet. Da datidens historikere indførte kildekritik blev de fantasifulde sagn om skikkelser som Kong Skjold og Rolf Krake nemlig helt afskrevet som fri fantasi. Ud af historiebøgerne røg sagnkongerne fra Lejre, sammen med alle de magiske hændelser, som sagnene også beskrev.

Fund beviser Gl. Lejres høje status

Men museets arkæologer med Tom Christensen som drivkraft har de seneste fire årtier gang på gang fundet tegn på, at der nu alligevel er noget om sagnenes fortællinger om mægtige konger på denne egn. Senest i 2019 afslørede nye udgravninger med arkæolog Julie Nielsen en mægtig indgangsportal på intet mindre end seks meters bredde til det gamle kongesæde.

Udgravning efter udgravning har møjsommeligt lagt nye brikker til et samlet billede, der særdeles klart viser, at Lejre var magtcentrum og kongesæde, ikke bare for en enkelt konge eller i en kort periode, men gennem flere hundrede år i den sidste del af jernalderen og begyndelsen af vikingetiden.

Netop dét har fascineret makkerparret Anders Olling og Hans Erik Havsteen, som sammen står bag ”Kongerækken” hos Politiken Historie:

”Det er vildt spændende, hvordan Lejre har bevæget sig ind og ud af historien. Først var det arnestedet for Danmarks kongemagt, siden blev sagnene og deres relation til Lejre dømt ude af faghistorikerne, men nu har arkæologernes fund bragt stedet tilbage på banen. Det er en spændende dynamik, vi finder mellem de vilde sagnfortællinger og de videnskabelige facts, og den har det været vildt interessant at kaste sig over”, siger ansvarshavende chefredaktør Anders Olling.

Interessen for de mange fund fra Gl. Lejre er stigende. Det videnspædagogiske aktivitetscenter Sagnlandet Lejre markerer således også i år deres fascination af Lejres pragtfortælling. På baggrund af Lejre Museums arkæologiske undersøgelser har sagnlandet opført deres bud på en genskabelse af det største bygningsværk fra datidens Danmark, en kongehal fra vikingetiden, hvis oprindelige og faktiske udgave stod i Gl. Lejre.

Kongerækkens nye formidlingsprojekt med serien om Sagnkongerne fra Lejre udgives i fem afsnit fra torsdag den 14. maj og de følgende fire torsdage:

14. maj 2020: Kong Skjold drev i land og frelste danern

21. maj 2020: Helge og Roar dræbte tyrannen og delte magten i kongeriget

28. maj 2020: Rolf Krake var den ideelle konge, men skæbnen indhentede ham til sidst

4. juni 2020: Mægtige Harald Hildetand blev svigtet og faldt på Bråvallasletten

11. juni 2020: Frode Fredegod væltede sig i guld, men blev det også hans skæbne?

Podcasten kan høres fra lejremuseum.dk/kongerigets-vugge/ og fra politiken.dk/podcast/kongeraekken/.

Serien produceres i samarbejde mellem Politiken Historie, museumsorganisationen ROMU og Nationalparken Skjoldungernes Land. Podcastserien er en del af en samlet indsats mellem flere kulturinstitutioner, der skal øge kendskabet til kulturarven i Gl. Lejre gennem udstilling, videomateriale, skiltning og turguides i det fredede område.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.