Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle

Af: Lene Steinbeck

D. 29.08.2022

Preben Christensen er frivillig på Skenkelsø Mølle og fotograferer jævnligt arrangementer og hverdagen på møllen. Nu har han også lavet en udstilling om kameraets historie, som han selv giver guidede rundvisninger i. Foto: Lene Steinbeck.

På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.

For de fleste er det bare et greb i lommen, når konfirmanden eller den nye hundehvalp skal foreviges. Vores telefoner er efterhånden udstyret med så gode kameraer, at nuværende og kommende generationer hverken kender til at skifte en filmrulle eller til ventetiden efter at en film bliver afleveret hos fotohandleren til man endelig kan se de billeder, man har taget.

Men for at nå hertil har kameraet, som så mange andre opfindelser, gennemgået et væld af stadier. Dem kan man lige nu opleve på udstillingen ”Kameraets evolution” på Skenkelsø Mølle Museum.

Det er en af møllens faste frivillige, Preben Christensen, der sammen med sin søn Rasmus Mogensen har fået udstillingen i stand. Museet havde brug for noget, der måske især kunne interessere det mandlige publikum.

”Det er primært kvindelige indslag, vi har her. Vi udstiller kniplinger, fine duge og andre former for håndarbejde, som de lavede på gårdene i gamle dage. Så opstod ideen om, at kameraer fra gamle dage måtte kunne tiltrække nogle mænd,” fortæller Preben Christensen.

En række gamle bælg-kameraer fra 1915-1949. Dem vil nogle måske genkende fra gamle film. Foto: Lene Steinbeck.

Ølstykke set gennem en kameralinse

Han begyndte at lede i arkiver og gemmer efter alt, hvad der havde med kameraer at gøre: Fotoapparater fra forskellige perioder, filmkassetter, lysmålere, blitz og selvfølgelig både film og billeder. Det blev hurtigt til en del, og selv om næsten alle fotoapparaterne er blevet indleveret fra det gamle Ølstykke kommune, er det endt med at blive en omfangsrig samling fra de første papkameraer over bælgkameraerne og til de nyere spejlreflekskameraer.

Det gav Preben Christensen masser af muligheder – men også nogle dilemmaer.

”Jeg havde en ide om, at jeg ville fortælle historien om kameraet. Og hvor starter den? Det måtte jeg undersøge. Når man begynder på der, så får man hele tiden nye ideer, og nye verdner åbner sig. Det skete så mange gange, at jeg var nødt til at sætte grænser. Der er jo også en begrænsning i pladsen her på museet.”

Hans rundvisning i udstillingen begynder med Camera Obscura, et optisk apparat, der kan projicere et billede op på en skærm. Det er forløberen for det moderne kamera, der modsat Camera Obscura’et har den store fordel, at det kan fastholde motivet. Og motivet er selvfølgelig en lige så stor del af fortællingen om kameraet, som selve teknologien er det. De fortæller nemlig både historier fra gamle dage om, hvordan mennesker, mode, gader og stræder så ud, men også om, hvem der havde råd til at tage billeder.

På en væg i udstillingen har Preben Christensen illustreret netop det. Her hænger skolefotos fra begyndelsen af 1900-tallet, billeder fra en lokal – og, må man antage, velstående – families strøgtur til en større by, fra arbejderklassens hverdag med tørvegravning til en formuende families to-måneders rejse til de norske fjelde.

Næsten alle kameraerne og billederne er gennem tiden indleveret fra det, der før kommunesammenlægningen, hed Ølstykke kommune. Foto: Lene Steinbeck.

God hjælp til udstillingen

Materialet var omfattende, så Preben Christensen fik både hjælp af sin søn og fra en del af de andre frivillige. Der var billeder, der skulle printes, lærreder skulle sys, og så skulle der indrettes et lille mørkekammer, så man kan få en fornemmelse af, hvordan man fremkalder film. Det har været en lang proces, der begyndte allerede inden corona. Men nu er udstillingen godt i gang, og Preben Christensen giver gerne guidede ture til interesserede besøgende.

Hans egen historie med fotografering begyndte sidste i 1960’erne, da en bekendt skulle af med sit gamle spejlreflekskamera. Det købte Preben Christensen.

”Så fandt jeg ud af, at det der med at tage billeder, det var jeg faktisk god til. Derfra blev interessen bare større og større. Jeg prøvede mig frem med kameraerne og legede i mørkekammeret. Det var super spændende, synes jeg.”

De mange år bag kameraet har givet ham en rolle som den, der fotografisk dokumenterer mølledage, høstmarkeder og andre arrangementer. Men også små film om Skenkelsø Mølle er på hans opgaveliste. For efterhånden er der kun få tilbage, der kender møllens funktioner helt til bunds. Og det er jo det, kameraet kan: Det indkapsler og gemmer til evigheden.

Udstillingen ”Kameraets evolution” kan ses på Skenkelsø Mølle Museum sidste gang til 1. oktober. Museets åbningstider er tirsdage kl. 9-12 og torsdage 9-14. Derudover den første lørdag i måneden kl. 10-14

Det ældste kamera i udstillingen er produceret i Tyskland i 1919 og var simpelt, billigt og dermed til at få fingrene i for også almindelige familier. Foto: Lene Steinbeck.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.