Frihedens sol over Roskilde     

Af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen

Stillbillede fra filmen Frihedens sol over Roskilde optaget i perioden 1. maj-27. maj 1945, som kan ses på udstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, der åbner senere på året på Roskilde Museum.
Fotografi: Knud Henker og Carl Larsen
Produktion: Foto-Experten Roskilde

De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.

Selv om historiske optagelser fremstår som autentiske, er autenticitet på film problematisk, da film altid er valg af synsvinkel – og som alle film et resultat af instruktørens valg og fravalg. Også besættelsesfilmene indeholder ofte iscenesatte sekvenser, hvilket ses i Frihedens sol over Roskilde, der afsluttes symbolsk med, at en ikke helt ung frihedskæmper kommer hjem, hvor han hænger sin riffel på knagen i entreen og lægger frihedskæmperarmbind, pistol og hjelm fra sig. 

Som en af de første film om befrielsen er Frihedens sol over Roskilde nøgternt registrerende og viser blandt andet arresterede landsforrædere i nærbilleder. I filmen ses afhentningen af den tidligere leder af Frikorps Danmark og Schalburgkorpset, K. B. Martinsen. Han blev arresteret 5. maj 1945 i sit hjem på Frederiksborgvej 51B, blev dømt til døden og 25. juni 1949 henrettet ved skydning.

Andre samtidige film fravalgte at vise nærbilleder. Instruktørerne indså nemlig, at ansigtsnærbilleder af skræmte og intimiderede arrestanter som f.eks. K. B. Martinsen stik imod intentionen kunne vække publikums medfølelse. Man bliver ganske enkelt ilde til mode af at se skræmte fanger blive ført bort. Ønsket var at give et mere sort/hvidt billede af besættelsen, hvorfor de valgte en mere sort/hvid-fortælleform, hvor “de gode mod de onde” anvendes gennem filmene, og på denne måde giver filmene et unuanceret billede af besættelsen.

Ligtog i Roskilde

Det er bemærkelsesværdigt, at et af befrielsesdagenes mest frastødende scenerier – nemlig klippeaktioner, hvor afklædte tyskerpiger fik håret klippet af foran hujende og spottende opløb – ikke er at finde i det materiale, der er bevaret. Der eksisterer filmoptagelser af klippeaktioner, men ikke blandt optagelserne fra de største filmproduktioner. En anden af selvjustitsens mørke sider, stikkerlikvideringerne, findes der heller ikke optagelser af.

Selv om de scener heller ikke optræder i Frihedens sol over Roskilde, fremstår den i modsætning til andre af besættelsestidens film som Danmark i Lænker (1945) og Det gælder din Frihed (1946) som en mere nøgtern registrering af det kaos, der udspillede sig i dagene omkring befrielsen.

Eksempelvis vises ligtoget med transporten af fire kister på lastvogne, der d. 6. maj passerer Stændertorvet på vej mod Algade. De fire modstandsmænd var blevet ofre for en tragisk fejltagelse, da de blev beskudt af deres egne, der troede, de var HIPO- eller Schalburgfolk forklædt som modstandsfolk. Gennem alle årene har sagen været debatteret, da enkelte mente, at det var et planlagt baghold, fordi de tre fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe. Politiet foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien på en dag, der var en glædens dag de fleste andre steder i landet.

Tilvalg og fravalg

Enhver historiefortæller former sin udlægning af historien med sit fokus, sine fra- og tilvalg og med sine ord og billedvalg. Det gør sig gældende for den, der skriver disse linjer, og for Knud Henker, der i disse dage for 75 år siden gik rundt med sit kamera i Roskilde og gav eftertiden billeder til erindringen af de historiske dage i Danmark.

Befrielsen var en lykkelig tid – men også en kaotisk periode i danmarkshistorien, som stadig rummer gemte fortællinger, der skal fortælles, så vi fortsat bliver udfordret på det vi ved om og udvider vores forståelse af perioden. Det gør museer landet over med udstillinger, der indtil videre er bag lukkede døre. Også på Roskilde Museum, der senere på året åbner særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, hvori også filmen Frihedens sol over Roskilde kan ses.

Vil du vide mere

Frank Bøgh (2015), K.B. Martinsen – dansk officer og landsforræder

Det Danske Filminstitut, Besættelsesbilleder til den kollektive erindring (http://kortlink.dk/25vtt)

DR, Gå på museum hjemmefra. Her er museernes bedste fortællinger fra 2. verdenskrig

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden.

TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.

KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID

KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID

Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar

KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED

KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED

Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.

VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.

ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG

ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG

Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.