Glemte Kristus-figurer undgik farer i århundreder

Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde

Det ældste af korbuekrucifikserne fra Lyndby kirke fra slutningen af 1200-tallet hænger i dag på Roskilde Museum. Krucifikset er en blanding af den ældre romanske og 1200-tallets nye gotiske stil. Krucifikset blev gemt væk på kirkeloftet måske allerede i senmiddelalderen, hvor kirken fik et nyt krucifiks. I 1945 blev det gamle krucifiks fundet frem igen og indleveret til Roskilde Museum. Foto Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Når alle landets kirker i den kommende påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.

I Roskilde Museums udstilling om middelalderen hænger på væggen to store Kristusfigurer af træ. Den ene uden kors og den anden med. Begge har i middelalderen siddet som såkaldte korbuekrucifikser i Lyndby kirke ca. 10 km vest for Roskilde – det ene fra slutningen af 1200-tallet og det andet fra den sene del af middelalderen omkring år 1500.

Begge er de gemt væk på kirkeloftet, det ældste måske allerede i middelalderen, det andet formentlig i 1700-tallet. Her lå de så og samlede støv til de blev fundet frem igen i 1945 og indleveret til Roskilde Museum.

Ødelagte krucifikser og en skjult skat

At de to krucifikser på denne måde blev bevaret er heldigt, da mange af middelalderens krucifikser rundt om i landets kirker i tiden efter middelalderen og helt frem til 1800-tallet er blevet ødelagt. Et grelt eksempel kendes fra Roskilde Domkirke, hvor en kæmpe krucifiksgruppe fra 1200-tallet i 1806 blev solgt på auktion og hugget op som brænde. I dag ville det være en kriminel handling, men den gang var synet på fortidsminders værdi et andet.

Ved kløvningen af Kristusfigurens hoved faldt et smukt byzantisk relikviekors fra 1100-tallet af guld og emalje ud, som havde været gemt i hovedet. Heldigvis kunne finderen se, at dette var noget særligt, og det blev indleveret til Nationalmuseet, hvor Kristusfigurens kløvede hoved og det berømte kors – i dag kendt som ”Roskildekorset” – kan ses i udstillingerne.

Bevarede krucifikser i danske kirker

Selvom meget er ødelagt, findes der dog stadig en stor mængde bevarede middelalderlige korbuekrucifikser i danske kirker. Oprindeligt havde krucifikserne en meget fremtrædende placering, ophængt i åbningen mellem kirkens skib og kor, kaldet korbuen, så de var synlige for alle i kirken. Kristusfigurerne var udskåret af træ, bemalet og i mange tilfælde i noget nær naturlig størrelse.

Man kan forestille sig, at de ligesom kirkernes kalkmalerier må have gjort stort indtryk i en tid med få billedlige fremstillinger. I dag er de fleste af de bevarede krucifikser flyttet til andre mindre fremtrædende placeringer i kirkerne, oftest på en af kirkeskibets vægge. I alt er der bevaret godt 800 middelalderlige krucifikser i danske kirker.

Af disse er langt de fleste fra senmiddelalderen, mens kun ca. 100 kan dateres til 1200-tallet og de ældste otte til 1100-tallet.

Det ældste krucifiks fra Lyndby og den lidende Kristus

Af de to krucifikser fra Lyndby er det ældste derfor det mest sjældne og interessante. Krucifikset er et eksempel på en blanding af gotikkens fremstilling af Kristus som lidende på korset, der blev udbredt i Danmark i 1200-tallet, og den ældre romanske stil hvor Kristus blev fremstillet som en triumferende, stærk og levende konge, som vi f.eks. kender det fra Jellingstenen og Åbykrucifikset.

Her vises Kristus i opretstående figur med løftet hoved, kongekrone, åbne øjne, og fødderne samlet ved siden af hinanden.

I modsætning hertil fik Kristusfiguren i gotikken tornekrone, hængende hoved og krop, lukkede øjne og fødderne placeret over hinanden, så man fik en meget mere realistisk fremstilling af korsfæstelsen og den lidende og døende Kristus. Det er et skifte, der formentlig afspejler forandringer i tidens teologi fra vægt på det guddommelige i den opstandne Jesus til en større vægt på Jesus som menneske, der blev pint og dræbt på korset.

Lyndbyfiguren har mærker efter en kongekrone, øjnene er åbne og kroppen i næsten lodret stilling. Kun det lidt hængende hoved, lændeklædets udformning og føddernes position over hinanden viser gotiske træk.

Det udtryksfulde ansigt er skåret i træ og har været bemalet med åbne øjne og skæg. Der er spor efter, at figuren oprindeligt har haft en kongekrone, som på de ældre romanske krucifikser. Senere har figuren fået skiftet kongekronen ud med en tornekrone, som det ses på gotikkens krucifikser. Figuren er formentlig fremstillet i et træskærerværksted i Roskilde i slutningen af 1200-tallet. Foto: ROMU

Franske forbindelser og værksteder i Roskilde

Gotikkens forandringer af kirkekunst og arkitektur havde sit udspring i Nordfrankrig i sidste halvdel af 1100-tallet, og i Roskilde kendes der flere eksempler på tætte forbindelser til Frankrig i denne periode. F.eks. i domkirkens ældste dele fra slutningen af 1100-tallet, der regnes for det tidligste danske eksempel på gotisk arkitektur med inspiration fra franske katedraler.

Også den tidligere nævnte krucifiksgruppe fra domkirken må regnes for fransk gotik af høj klasse – enten som import eller udført af franske kunsthåndværkere i værksteder i det tidlige 1200-tals Roskilde.

Da Lyndbykrucifikset med al sandsynlighed er fremstillet i Roskilde, peger det på, at værkstederne fra et fransk påvirket højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet, mod århundredets slutning faldt tilbage mod gamle ”romanske” vaner. Måske er det ”umoderne” krucifiks derfor pakket væk på kirkeloftet allerede i senmiddelalderen og afløst af det nyere, som nu hænger ved siden af på Roskilde Museum.

Selvom krucifikserne må mangle beskuere i den kommende påske, skal de nok klare det – de har prøvet det før – men for vores egen skyld kan vi glæde os til, at det igen bliver muligt at gå i kirke og på museum og betragte denne vigtige del af vores kulturarv.

Læs flere artikler her.

Eller læs mere om Roskilde Museum her

Til top
X
post-5978

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

BEGIVENHED

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

25.11.2022
Tæppe workshop

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

 

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

    Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
    Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
    Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

    Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

    Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

    Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

    læs mere
    Hugin og Munin indtager Lejre Museum

    Hugin og Munin indtager Lejre Museum

    I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

    læs mere
    Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

    Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

    Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

    læs mere


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.