Glemte Kristus-figurer undgik farer i århundreder
Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde
Det ældste af korbuekrucifikserne fra Lyndby kirke fra slutningen af 1200-tallet hænger i dag på Roskilde Museum. Krucifikset er en blanding af den ældre romanske og 1200-tallets nye gotiske stil. Krucifikset blev gemt væk på kirkeloftet måske allerede i senmiddelalderen, hvor kirken fik et nyt krucifiks. I 1945 blev det gamle krucifiks fundet frem igen og indleveret til Roskilde Museum. Foto Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
Når alle landets kirker i den kommende påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.
I Roskilde Museums udstilling om middelalderen hænger på væggen to store Kristusfigurer af træ. Den ene uden kors og den anden med. Begge har i middelalderen siddet som såkaldte korbuekrucifikser i Lyndby kirke ca. 10 km vest for Roskilde – det ene fra slutningen af 1200-tallet og det andet fra den sene del af middelalderen omkring år 1500.
Begge er de gemt væk på kirkeloftet, det ældste måske allerede i middelalderen, det andet formentlig i 1700-tallet. Her lå de så og samlede støv til de blev fundet frem igen i 1945 og indleveret til Roskilde Museum.
Ødelagte krucifikser og en skjult skat
At de to krucifikser på denne måde blev bevaret er heldigt, da mange af middelalderens krucifikser rundt om i landets kirker i tiden efter middelalderen og helt frem til 1800-tallet er blevet ødelagt. Et grelt eksempel kendes fra Roskilde Domkirke, hvor en kæmpe krucifiksgruppe fra 1200-tallet i 1806 blev solgt på auktion og hugget op som brænde. I dag ville det være en kriminel handling, men den gang var synet på fortidsminders værdi et andet.
Ved kløvningen af Kristusfigurens hoved faldt et smukt byzantisk relikviekors fra 1100-tallet af guld og emalje ud, som havde været gemt i hovedet. Heldigvis kunne finderen se, at dette var noget særligt, og det blev indleveret til Nationalmuseet, hvor Kristusfigurens kløvede hoved og det berømte kors – i dag kendt som ”Roskildekorset” – kan ses i udstillingerne.
Bevarede krucifikser i danske kirker
Selvom meget er ødelagt, findes der dog stadig en stor mængde bevarede middelalderlige korbuekrucifikser i danske kirker. Oprindeligt havde krucifikserne en meget fremtrædende placering, ophængt i åbningen mellem kirkens skib og kor, kaldet korbuen, så de var synlige for alle i kirken. Kristusfigurerne var udskåret af træ, bemalet og i mange tilfælde i noget nær naturlig størrelse.
Man kan forestille sig, at de ligesom kirkernes kalkmalerier må have gjort stort indtryk i en tid med få billedlige fremstillinger. I dag er de fleste af de bevarede krucifikser flyttet til andre mindre fremtrædende placeringer i kirkerne, oftest på en af kirkeskibets vægge. I alt er der bevaret godt 800 middelalderlige krucifikser i danske kirker.
Af disse er langt de fleste fra senmiddelalderen, mens kun ca. 100 kan dateres til 1200-tallet og de ældste otte til 1100-tallet.
Det ældste krucifiks fra Lyndby og den lidende Kristus
Af de to krucifikser fra Lyndby er det ældste derfor det mest sjældne og interessante. Krucifikset er et eksempel på en blanding af gotikkens fremstilling af Kristus som lidende på korset, der blev udbredt i Danmark i 1200-tallet, og den ældre romanske stil hvor Kristus blev fremstillet som en triumferende, stærk og levende konge, som vi f.eks. kender det fra Jellingstenen og Åbykrucifikset.
Her vises Kristus i opretstående figur med løftet hoved, kongekrone, åbne øjne, og fødderne samlet ved siden af hinanden.
I modsætning hertil fik Kristusfiguren i gotikken tornekrone, hængende hoved og krop, lukkede øjne og fødderne placeret over hinanden, så man fik en meget mere realistisk fremstilling af korsfæstelsen og den lidende og døende Kristus. Det er et skifte, der formentlig afspejler forandringer i tidens teologi fra vægt på det guddommelige i den opstandne Jesus til en større vægt på Jesus som menneske, der blev pint og dræbt på korset.
Lyndbyfiguren har mærker efter en kongekrone, øjnene er åbne og kroppen i næsten lodret stilling. Kun det lidt hængende hoved, lændeklædets udformning og føddernes position over hinanden viser gotiske træk.
Det udtryksfulde ansigt er skåret i træ og har været bemalet med åbne øjne og skæg. Der er spor efter, at figuren oprindeligt har haft en kongekrone, som på de ældre romanske krucifikser. Senere har figuren fået skiftet kongekronen ud med en tornekrone, som det ses på gotikkens krucifikser. Figuren er formentlig fremstillet i et træskærerværksted i Roskilde i slutningen af 1200-tallet. Foto: ROMU
Franske forbindelser og værksteder i Roskilde
Gotikkens forandringer af kirkekunst og arkitektur havde sit udspring i Nordfrankrig i sidste halvdel af 1100-tallet, og i Roskilde kendes der flere eksempler på tætte forbindelser til Frankrig i denne periode. F.eks. i domkirkens ældste dele fra slutningen af 1100-tallet, der regnes for det tidligste danske eksempel på gotisk arkitektur med inspiration fra franske katedraler.
Også den tidligere nævnte krucifiksgruppe fra domkirken må regnes for fransk gotik af høj klasse – enten som import eller udført af franske kunsthåndværkere i værksteder i det tidlige 1200-tals Roskilde.
Da Lyndbykrucifikset med al sandsynlighed er fremstillet i Roskilde, peger det på, at værkstederne fra et fransk påvirket højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet, mod århundredets slutning faldt tilbage mod gamle ”romanske” vaner. Måske er det ”umoderne” krucifiks derfor pakket væk på kirkeloftet allerede i senmiddelalderen og afløst af det nyere, som nu hænger ved siden af på Roskilde Museum.
Selvom krucifikserne må mangle beskuere i den kommende påske, skal de nok klare det – de har prøvet det før – men for vores egen skyld kan vi glæde os til, at det igen bliver muligt at gå i kirke og på museum og betragte denne vigtige del af vores kulturarv.
