Glemte Kristus-figurer undgik farer i århundreder

Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde

Det ældste af korbuekrucifikserne fra Lyndby kirke fra slutningen af 1200-tallet hænger i dag på Roskilde Museum. Krucifikset er en blanding af den ældre romanske og 1200-tallets nye gotiske stil. Krucifikset blev gemt væk på kirkeloftet måske allerede i senmiddelalderen, hvor kirken fik et nyt krucifiks. I 1945 blev det gamle krucifiks fundet frem igen og indleveret til Roskilde Museum. Foto Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Når alle landets kirker i den kommende påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.

I Roskilde Museums udstilling om middelalderen hænger på væggen to store Kristusfigurer af træ. Den ene uden kors og den anden med. Begge har i middelalderen siddet som såkaldte korbuekrucifikser i Lyndby kirke ca. 10 km vest for Roskilde – det ene fra slutningen af 1200-tallet og det andet fra den sene del af middelalderen omkring år 1500.

Begge er de gemt væk på kirkeloftet, det ældste måske allerede i middelalderen, det andet formentlig i 1700-tallet. Her lå de så og samlede støv til de blev fundet frem igen i 1945 og indleveret til Roskilde Museum.

Ødelagte krucifikser og en skjult skat

At de to krucifikser på denne måde blev bevaret er heldigt, da mange af middelalderens krucifikser rundt om i landets kirker i tiden efter middelalderen og helt frem til 1800-tallet er blevet ødelagt. Et grelt eksempel kendes fra Roskilde Domkirke, hvor en kæmpe krucifiksgruppe fra 1200-tallet i 1806 blev solgt på auktion og hugget op som brænde. I dag ville det være en kriminel handling, men den gang var synet på fortidsminders værdi et andet.

Ved kløvningen af Kristusfigurens hoved faldt et smukt byzantisk relikviekors fra 1100-tallet af guld og emalje ud, som havde været gemt i hovedet. Heldigvis kunne finderen se, at dette var noget særligt, og det blev indleveret til Nationalmuseet, hvor Kristusfigurens kløvede hoved og det berømte kors – i dag kendt som ”Roskildekorset” – kan ses i udstillingerne.

Bevarede krucifikser i danske kirker

Selvom meget er ødelagt, findes der dog stadig en stor mængde bevarede middelalderlige korbuekrucifikser i danske kirker. Oprindeligt havde krucifikserne en meget fremtrædende placering, ophængt i åbningen mellem kirkens skib og kor, kaldet korbuen, så de var synlige for alle i kirken. Kristusfigurerne var udskåret af træ, bemalet og i mange tilfælde i noget nær naturlig størrelse.

Man kan forestille sig, at de ligesom kirkernes kalkmalerier må have gjort stort indtryk i en tid med få billedlige fremstillinger. I dag er de fleste af de bevarede krucifikser flyttet til andre mindre fremtrædende placeringer i kirkerne, oftest på en af kirkeskibets vægge. I alt er der bevaret godt 800 middelalderlige krucifikser i danske kirker.

Af disse er langt de fleste fra senmiddelalderen, mens kun ca. 100 kan dateres til 1200-tallet og de ældste otte til 1100-tallet.

Det ældste krucifiks fra Lyndby og den lidende Kristus

Af de to krucifikser fra Lyndby er det ældste derfor det mest sjældne og interessante. Krucifikset er et eksempel på en blanding af gotikkens fremstilling af Kristus som lidende på korset, der blev udbredt i Danmark i 1200-tallet, og den ældre romanske stil hvor Kristus blev fremstillet som en triumferende, stærk og levende konge, som vi f.eks. kender det fra Jellingstenen og Åbykrucifikset.

Her vises Kristus i opretstående figur med løftet hoved, kongekrone, åbne øjne, og fødderne samlet ved siden af hinanden.

I modsætning hertil fik Kristusfiguren i gotikken tornekrone, hængende hoved og krop, lukkede øjne og fødderne placeret over hinanden, så man fik en meget mere realistisk fremstilling af korsfæstelsen og den lidende og døende Kristus. Det er et skifte, der formentlig afspejler forandringer i tidens teologi fra vægt på det guddommelige i den opstandne Jesus til en større vægt på Jesus som menneske, der blev pint og dræbt på korset.

Lyndbyfiguren har mærker efter en kongekrone, øjnene er åbne og kroppen i næsten lodret stilling. Kun det lidt hængende hoved, lændeklædets udformning og føddernes position over hinanden viser gotiske træk.

Det udtryksfulde ansigt er skåret i træ og har været bemalet med åbne øjne og skæg. Der er spor efter, at figuren oprindeligt har haft en kongekrone, som på de ældre romanske krucifikser. Senere har figuren fået skiftet kongekronen ud med en tornekrone, som det ses på gotikkens krucifikser. Figuren er formentlig fremstillet i et træskærerværksted i Roskilde i slutningen af 1200-tallet. Foto: ROMU

Franske forbindelser og værksteder i Roskilde

Gotikkens forandringer af kirkekunst og arkitektur havde sit udspring i Nordfrankrig i sidste halvdel af 1100-tallet, og i Roskilde kendes der flere eksempler på tætte forbindelser til Frankrig i denne periode. F.eks. i domkirkens ældste dele fra slutningen af 1100-tallet, der regnes for det tidligste danske eksempel på gotisk arkitektur med inspiration fra franske katedraler.

Også den tidligere nævnte krucifiksgruppe fra domkirken må regnes for fransk gotik af høj klasse – enten som import eller udført af franske kunsthåndværkere i værksteder i det tidlige 1200-tals Roskilde.

Da Lyndbykrucifikset med al sandsynlighed er fremstillet i Roskilde, peger det på, at værkstederne fra et fransk påvirket højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet, mod århundredets slutning faldt tilbage mod gamle ”romanske” vaner. Måske er det ”umoderne” krucifiks derfor pakket væk på kirkeloftet allerede i senmiddelalderen og afløst af det nyere, som nu hænger ved siden af på Roskilde Museum.

Selvom krucifikserne må mangle beskuere i den kommende påske, skal de nok klare det – de har prøvet det før – men for vores egen skyld kan vi glæde os til, at det igen bliver muligt at gå i kirke og på museum og betragte denne vigtige del af vores kulturarv.

Læs flere artikler her.

Eller læs mere om Roskilde Museum her

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.