Grundlovens konge var kendt for at drikke og hore – og samle runesten

Af arkæolog og museumsinspektør Cille Krause

Med Jægerspris Slot i baggrunden ses de tre runesten opstillet i slotsparken (foto: Cille Krause).

Frederik VII underskrev grundloven. Men han var også interesseret i fortidsminder – det kan man se ved selvsyn i Jægerspris Slotspark, hvor en lille eksklusiv samling runesten er opstillet. Fælles for både runesten og konge er, at deres liv var præget af turbulens.

Et af de vigtigste årstal fra fortiden i Danmark er 1849, da grundloven blev vedtaget. Grundloven blev underskrevet af Frederik VII, der på det tidspunkt blot havde været konge i et år. Ved denne handling skrev han sig ind i danmarkshistorien.

Men også blandt arkæologer er han en betydelig person. Det skyldes de utallige udgravninger af fortidsminder, som Frederik enten deltog i eller lod udføre, allerede fra han var en ung mand. Hans interesse for arkæologien holdt ved til han var oppe i årene. Nogle håndgribelige eksempler på hans interesse for oldtiden ses ved Jægerpris Slot. I slotsparken står der tre runesten, som han skaffede sig på Fyn – de er en del af fortællingen om Frederik VII’s turbulente liv og hans opslugthed af fortiden.

Runestenene er en lille eksklusiv samling af fortidsminder, som man sjældent finder opstillet i det fri. De har turbulente liv bag sig – fra de blev skabt i vikingetiden og til de blev placeret langt fra Fyn i en arkæologi-glad konges varetægt.

Kongen søgte måske efter forgængeres rigdomme

Et af de mest kendte steder, Frederik VII gravede, var Jelling, hvor der ligger to enorme gravhøje.

De kendte runesten fra samme sted, vidner om, at vikingekongen Gorm og hans dronning Thyra burde ligge begravet her. Det har måske været årsagen til, at Frederiks udvalgte sig netop dette sted til en af sine udgravninger – måske i håb om at finde forgængernes kongelige grave med dertilhørende gravgods, der måtte være pragtfuldt og en kongelig familie værdig.

Teksten på den lille af runestenene fra Jelling (940-955 e.Kr.) beretter om Gorm og Thyra, og her finder vi i øvrigt også den ældste gengivelse af Danmarks navn. Her står nemlig: Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod.”

Den store runesten (965-970 e.Kr.), er måske den mest kendte. Og det er da også den, vi finder gengivet i de danske pas. Den kan nærmest beskrives som en reklamesøjle, hvorpå der står ” Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.”

Frederik VII sætter punktum for enevælden

Runestenene fortæller os således om nogle af de tidligste konger i Danmark i vikingetiden. Den titel og funktion, som kongerne havde på den tid, adskilte sig meget fra Frederik VII’s. Fra vikingetidens Danmark kender vi ingen nedskrevne love, så mange aspekter vedrørende ”kongetitlen” står hen i det uvisse.

Den ældste nedskrevne lov i Danmark er landskabslovene fra omkring år 1200. Store ændringer kom med reformationen (1536) og senere enevælden (1660), hvor Kongeloven blev vedtaget. Kongen kunne nu regere uden indflydelse fra kirken og adel. I 1849 afløste Grundloven Kongeloven, og vejen mod et demokratisk samfund var skabt – det blev en realitet pga. Frederik VII, da han underskrev Grundloven 5. juni 1849 – en dag vi fejrer hvert år på grundlovsdag, hvor nogle har en hel eller en halv fridag, og hvor skoler og daginstitutioner er lukkede.

Et turbulent kongeliv

Frederik er kendt for at være en farverig person med hang til fest, hor og druk, samt et par skilsmisser i sit kølvand – der ikke var velanset i det kongelige miljø på det tidspunkt.

I 1834 blev han skilt fra sin første kone Vilhelmine, der var kong Frederik VI’s datter og hans egen kusine. Mens skilsmissepapirerne blev ordnet, blev Frederik sendt i karantæne på Jægerspris Slot, da hans svigerfar var rasende på ham.

I karantænen var der mange restriktioner for, hvad han måtte og ikke måtte. Han ville dog gerne udgrave fortidsminder, og det fik han lov til, da man anså det for en sund hobby. I sin karantæne-periode på slottet nåede han at undersøge omkring 20 høje.

Flemløse-sten 1 opstillet i slotsparken ved Jægerspris Slot. Vikingetidens tekst på den lyder ”Efter Roulv står denne sten. Han var nuRa-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede” (Imer 2010:153) (foto: Cille Krause).

Frederik samler fynske runesten

Senere hen, i 1839, blev han kronprins, da hans far blev konge (Christian VIII). Samtidig blev Frederik udnævnt til guvernør over Fyn, og han og hans nye kone overtog som sommerbolig Hagenskov Slot (dengang kaldet Frederiksgave), ved Assens.

Fra dette område kom Frederik i besiddelse af tre runesten – de tre sten er alle fra den nuværende Assens kommune. Den ene sten er Sønderby-stenen (700-1100 e.Kr.), der blev fundet i et gærde i 1809, hvorefter den blev glemt igen. Efterfølgende genfindes den i 1841. De to andre runesten er fundet ved Flemløse, og de kaldes derfor Flemløse-sten 1 og 2.

Flemløse-sten 1 (700-800 e.Kr.) var indmuret i kirkegårdsmuren ved Flemløse Kirke. Flemløse-sten 2 (700-800 e.Kr.) blev fundet omkring 1840 ved en gård i Voldtofte umiddelbart syd for Flemløse. Alle tre sten fik Frederik bragt til Hagenskov. Tanken var, at stenene skulle opstilles i slotshaven, beskyttes for fremtiden og vises frem for interesserede.   

Runesten ankommer til Jægerspris Slot

Frederiks andet ægteskab gik heller ikke så godt, og i 1846 var skilsmisse nr. to en realitet. Da Frederik senere blev konge i 1848 – året før han underskrev grundloven – var behovet for en sommerbolig på Fyn ikke så stort. Hagenskov Slot blev solgt og al inventaret herfra flyttet til andre slotte – herunder Jægerspris Slot. Noget af det, der ankom til Jægerspris var de tre runesten.

I dag er stenene opstillet i Jægerspris Slotspark, hvor der er offentlig adgang, så man kan betragte stenene på nært hold. De er placeret nær Grevinde Danners grav. Hun var Frederiks VII’s tredje kone – en borgerlig kvinde, som han giftede sig med til stor opstandelse i sin samtid. Frederik og hans livsførelse synes at have været omgivet af virak og spontanitet. Men han har også haft en stor interesse for fortiden, og med den grundlov han underskrev, skrev han sig selv tydeligt ind i danmarkshistorien.

Mærk historiens vingesus

Runestenene blev opstillet på deres nuværende plads i 1982 og samtidig blev de fredet – på lige fod med andre fortidsminder – såsom gravhøje, jættestuer og voldsteder, som Frederik forlystede sig med at grave i, før fredningsloven blev vedtaget.

Hvis du er en af de heldige, der har en hel eller halv fridag grundlovsdag, kan det anbefales at besøge de tre runesten i Jægerspris og se dem ved selvsyn og mærke historiens vingesus – både fra 1800-tallet og vikingetiden.

Se også:

Imer, L. 2010. Faaborg-stenen og de ældste danske runesten. I: Andersen, M. & Nielsen, P.O. (red.). Danefæ. Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet. Narayana Press. 149-154.

 

Thrane, H. 2014. Kongen Jægermesteren og Livskytten. Frederik den Syvendes arkæologiske mani. Nationalmuseet. Narayana Press.

 

Læs mere om stenene, der findes i databasen ”Danske runeindskrifter”, på:

http://runer.ku.dk/

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.