Grusgrav ved Hedehusene gemte på børneskeletter og mysterier

11.10.2021

Af Linda Corfitz Jensen

En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær / ROMU

Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?

Det er faktisk sjældent, at arkæologer har de helt små redskaber fremme. Men for nylig under en udgravning i Nymølle Stenindustriers grusgrav ved Hedehusene måtte arkæolog Katrine Ipsen Kjær og resten af holdet fra ROMU finde børsten, graveskeen og pincetten frem. For arkæologerne havde gjort et meget skrøbeligt fund, og ikke mindst et meget sjældent fund. Fem små børneskeletter fra dansk oldtid blev fjernet med nænsomme hænder, inden de store gravemaskiner kunne få lov at pløje deres grab gennem jorden.

“Vi er vildt begejstrede over fundet,” siger Katrine Ipsen Kjær og forklarer:

“Det er sjældent, at vi har mulighed for at udgrave gravhøje fra den tid. Når vi endelig får muligheden, er det sjældent, at der er bevarede skeletter i dem. Ydermere er det yderst sjældent, at de bevarede skeletter er af børn. Skeletterne er en kilde til kæmpe viden, som vi ikke kan få ud af gravpladsen alene.”

Var gravpladsen kun for børn?

Børneskeletterne lå fordelt i to grave. Den ene var en fællesgrav fra den sene del af bondestenalderen (2400 – 1700 f.Kr.) og den anden en grav med et enkelt individ fra bronzealderen (1700 – 500 f.Kr). I fællesgraven lå fire skeletter hvoraf tre af dem umiddelbart var 3-4 år, mens det sidste barn var lidt ældre. Det ene barn havde fået en flintdolk som gravgave. Arkæologerne estimerer, at de fire børn er blevet begravet omkring år 2000 f.Kr. Barnet fra enkeltgraven var fra bronzealderen, for det blev fundet med en bronzearmring ved hovedet. Det tætteste arkæologerne indtil videre kan komme en datering er 1700-1000 f.Kr.

“Lige nu virker det, som om det er en gravplads tilegnet børn. Det er interessant i sig selv med en gravplads med så langt et tidsspænd mellem de enkelte grave. Det virker, som om man har vidst, at det var en børnegravplads. Det er et mysterie, hvorfor kun børn er begravet her. Vi kan dog ikke afvise, at også voksne har ligget her. Vi har eksempelvis fundet en bronzeklinge i toppen af gravhøjen, og det er ikke en typisk gravgave til børn.”

Katrine Ipsen Kjær forklarer, at det er et kendt fænomen, at man i stenalderen og bronzealderen genbrugte gravhøje. Når man påny havde en afdød, åbnede man ind til gravhøjen, skubbede de gamle knogler til side og lagde liget ind til de andre afdøde.

Manglende børnegrave fra oldtiden er et mysterie

Hvorfor er det overhovedet interessant, at der er fundet børneskeletter?

Fordi det er uhyre sjældent at finde børn i gravhøje. Det er faktisk først i grave fra senmiddelalderen (1300-1400 e.Kr.), at det bliver mere normalt at finde børnegrave. Hvor er alle de ældre børnegrave blevet af? Det faktisk et stort mysterie. Vi ved, at børnedødeligheden var høj, så der burde være mange børnegrave. Som i dette tilfælde finder vi arkæologer ind imellem børnegrave, men vi finder ikke så mange, som der burde være. Blev børn kun sjældent begravet? Havde de andre gravritualer for børn? Er de små knogler blot forsvundet med tiden?”

Det er sjældent at finde børn i gravhøje. Her er fire børn blevet gravlagt for ca. 4000 år siden. De tre af børnene var i 3-4 års alderen, det fjerde barn var lidt ældre. Foto: Katrine Ipsen Kjær / ROMU

Naturvidenskabelige metoder skal scanne skeletterne for ny viden

Resterne af de sjældne børneskeletter er nu sikret af arkæologerne. Ved at udgrave og dokumentere gravene, ved at registrere og at tage billeder har arkæologerne allerede sikret sig en del viden. Men en spændende fase venter, hvor naturvidenskabelige metoder vil afsløre endnu mere specifik viden om de meget gamle danske børneskeletter.

Hvilke svar håber I, at knoglerne vil give jer?

“For det første skal vi 14C-datere skeletterne, så vi nærmere kan bestemme, hvornår børnene levede. Nogle gange kan vi fastsætte levetiden med kun 20-30 års usikkerhed, andre gange er usikkerheden 100-200 år. Under alle omstændigheder kommer vi tættere på end den nuværende datering,” siger Katrine Ipsen Kjær og fortsætter:

“For det andet håber vi, at der er rester af DNA i knoglerne. Særligt med henblik på at undersøge familierelationer. Var de måske søskende?”

Arkæologen håber også, at undersøgelserne kan give et praj om, hvorfor børnene døde.
“Begravede man de fire børn fra fællesgraven inden for en kort periode eller over lang tid? En meget kort periode kunne tyde på en smitsom sygdom,” siger Katrine Ipsen Kjær og slutter:

“Det er sjældent, at så gamle knogler indeholder DNA. Men vi håber meget, at de gamle knogler kan give os nogle svar, for vi er dødnysgerrige.”

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMU SØGER KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

ROMU SØGER KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

Er du dybt interesseret i historie og kulturarv? Og har du lyst til at være del af det team som sikrer, at ROMU når ud til en stadig større brugergruppe. Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til vores praktikplads indenfor kommunikation og presse.

ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE

ARKÆOLOGER SKAL LEDE EFTER BRIKKER TIL PUSLESPIL OM STENALDERENS GRAVSKIKKE

ROMUs arkæologer er klar til at hakke spaden i jorden på en mark mellem Kildedal station og Knardrup. De håber at finde spor efter gravskikke fra stenalderen – en tid med store forandringer. Et sjældent fund på en nabomark giver grund til at håbe på flere brikker i puslespillet om, hvornår nye gravskikke kom til lokalområdet

EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE

EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN I LEJRE

Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien

FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?

FOREDRAG: TYDER FUND PÅ ET STÆRKT, RIGT NORDSJÆLLAND I JERNALDEREN?

Kom til foredrag 14. oktober med ROMUs arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, der sammenfatter en række fund fra jernalderen i Egedal og Frederikssund kommuner. Tilsammen peger de på, at området muligvis for 2.000 år siden har været et center for rigdom

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.