Masken fra Gudme er fundet i hullet efter en af stolperne til en kultbygning. Ved en af de andre stolper blev der fundet en lille guldskat. Foto: ROMU

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.

I 1833 går en fæstebonde og pløjer en mark, som tilhører herregården Broholm. Da ploven vender jorden, åbenbares en guldskat, der ikke siden er blevet overgået i omfang: Guldsmykker, våben og romerske mønter – over 70 genstande, der tilsammen vejer mere end fire kilo, vælter frem.

På herregården er stedets arving, herremandens søn, med til at udgrave den omfangsrige skat, som vi nu kender som Broholmskatten. Han bliver bidt af arkæologien, og over tid skriver han bøger med detaljerede kort over de guldfund, der gøres i området.

Bøgerne og kortene ligger i en lang periode ubemærket hen, men i 1980’erne bliver de fundet af nogle historieinteresserede metaldetektorførere, som straks giver sig til at gennemsøge området. Det bipper livligt: Endnu engang åbner jorden sig, og det vælter frem med fund. Arkæologerne bliver tilkaldt, og en hidtil glemt del af Gudmes historie begynder for alvor at udfolde sig.

Et tidligt og rigt magtcenter

Det kræver mere end et trænet øje at se, at Gudme for omkring 1800 år siden var et af de tidligste og absolut rigeste bebyggelser i Danmark. Sådan et trænet øje har museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

”Gudme starter omkring år 200 efter Kristi fødsel. Det tidligste, vi er stødt på, er to haller, som udgør et kultsted eller et tempel. I løbet af de næste 50 år skyder gårde op rundt omkring kultstedet,” fortæller Palle Østergaard Sørensen, der som arkæolog har deltaget i undersøgelser af Gudmes tidlige historie.

Særligt for stedet er den lange tidsperiode, bygningerne står samme sted. Typisk vil bønder flytte fra deres gårde, når jorden er udpint, og slå sig ned et nyt sted, hvor jorden er mere frodig.

”Men her er der er tale om meget langvarige bebyggelser, som bliver fornyet igen og igen. Nogle af de gårde, vi har undersøgt, har ligget 6-700 år på samme sted,” siger Palle Østergaard Sørensen.

Også kultstedet må formodes at have en meget lang levetid. Ved en udgravning finder man ornamenteret keramik, guld og andre genstande, der måske er blevet efterladt i templet som en ofring til guderne. De er lagt ud samtidig, men stammer fra forskellige tidsperioder.

”Jeg tolker, at man på et tidspunkt rydder det her rum i templet, og så ryger de ud. Tidsmæssig har de så lang en periode, at de kun kan ryge i samme hul, hvis de har stået i et tempel i 100 år,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Guld fra det romerske rige

Bebyggelsen med kultstedet i centrum og den tilhørende ladeplads Lundeborg små fem kilometervæk har sandsynligvis været en slags handelscentrum, hvor europæiske handlende er kommet sejlende til ladepladsen Lundeborg godt fem kilometer væk. I stedet for landbrug har gårdene sandsynligvis huset værksteder som smedjer, hvor ædelt metal er blevet bearbejdet og smeltet. Materialer, vi ikke har i Danmark.

”Vi har fundet masser af romerske genstande, som mønter, fade og endda statuer i bronze, der er klippet op i flere hundrede mindre dele.”

Ifølge Palle Østergaard Sørensen er det sandsynligvis rester fra Romerriget, der falder omkring år 400.

”Da det falder, tager germanerne på røvertogter ind i det halvt opløste romerske rige, hvor man stjæler alt, man kan få fat på. Meget af det sølv og guld, vi har fundet her, er nok blevet røvet af germanerne ved Rhinen og taget med herop.”

Gudme går i sig selv
I perioden omkring år 700 sker der en opblomstring af lokaliteter rundt om i landet, og de første byer begynder at blive etableret. Men i Gudme går det modsat. Bebyggelserne er langsomt forsvundet, det lille samfund går i sig selv. Det er svært at sige hvorfor. Men ifølge Palle Østergaard Sørensen kan det have noget at gøre med, at kristendommen begynder at slå rod i Danmark.

”Der er en tendens til, at hvis der har været et oldtidskultsted, som ikke har været kristent, gør man hvad man kan for at udradere stedet. Der har sikkert stadig været en folketro i området, og selv om man siger, at ’nu er vi kristne’, så tror folk stadig på nisser og lokale ånder. Det vil folkekirken jo gerne af med.”

Først i middelalderen dukker byen, der er forløber for nutidens Gudme, op med en landsbykirke og gårde som vi kender dem. På en undergrund, der gemmer på en vigtig del af Danmarks historie.

Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer foredraget om Tissø. Foredragsholder er Josefine Franck Bican, cand.mag. i forhistorisk arkæologi, som har arbejdet med Tissø i perioden 2000-2019 med udgravning, publicering, digitalisering, registrering og som redaktør på Tissøpublikationen. Bican har udgivet flere artikler om Bulbrogårdresidensen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

I mere end to år har ROMU’s arkæologer og konservator arbejdet med fundene fra den sensationelle udgravning i Vindinge, der skabte overskrifter i 2018. Særligt én genstand har overrasket fagfolkene – en såkaldt rosetfibel (et dragtspænde), der blev fundet i en rig kvindegrav.

PÅ GODT GENSYN: SÅDAN HÅNDTERER ROMU FORLÆNGET ANDEN BØLGE

PÅ GODT GENSYN: SÅDAN HÅNDTERER ROMU FORLÆNGET ANDEN BØLGE

Museumsorganisation med ti lukkede besøgssteder holder vejret, ændrer arbejdsformer og udskyder åbninger og arrangementer frem til påske. Men krisen har også fremkaldt taknemlighed over det, som var – og forventning om alt det, der vender tilbage, skriver museumsdirektør

LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND

LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND

Til Lysfest 2021 bliver luften over Roskilde fyldt med lys. Kunstnerne bag den store lysinstallation over Stændertorvet har en ambition om at samle byen på afstand og at sende kulturens pulsslag gennem den nedlukkede by.

DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

I disse dage begynder dagene at blive længere, og solen vender mere og mere tilbage. Også for muserne er der lys forude, skriver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard i julehilsen

LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

I Karen Brahes Bibliotek, som ejes af Roskilde Kloster og ligger under Roskilde Bibliotek, findes originaludgaven af Tycho Brahes bog ”De nova stella” fra 1573. Den er udgangspunktet for lysinstallationen LYSEKKO, som kunstnergruppen Tokyo Blue skaber i Bibliotekshaven til Lysfest 2021.

MONUMENTALE BYGGERIER OG 500 ÅRS MAGT VED TISSØ

MONUMENTALE BYGGERIER OG 500 ÅRS MAGT VED TISSØ

I artikelserien “Her blev Danmark født” går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel kan du læse om Tissø, der gennem flere hundrede år var en central plads for magten i Danmark.

16 ÅR SOM FRIVILLIG: C.C. KOM RÆSENDE IND I MUSEMSVERDENEN

16 ÅR SOM FRIVILLIG: C.C. KOM RÆSENDE IND I MUSEMSVERDENEN

Carl Christian Hansen har levet et tempofyldt liv som topadvokat med praksis i København og han har rejst kloden rundt for at promovere og støtte dansk motorsport. Men roskildenseren har altid haft fødderne solidt plantet i sin fødeby. Gennem de sidste 16 år har han viet sin fritid til Roskilde Museumsforening.

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

Under den gamle præstegård i Jørlunde ved Slangerup fandt ROMU’s arkæologer spor efter uafbrudt bebyggelse i op mod 1000 år. Så velbevarede, at de kan være med til at tegne et billede af Jørlunde gennem en lang, sammenhængende periode.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.