Her indledtes modstandskampen

Af Dorthe Godsk Larsen

”Oberst Helge Bennike / chef for 4. regiment Roskilde Kaserne/ indledte her den danske modstandskamp / mod Hitlers Tyskland / den 9. april 1940”, står der på mindepladen på Roskilde Kaserne. Foto: ROMU

Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.

Da Danmark blev besat, fik Oberst Helge Bennike ligesom landets andre militære chefer ordre til at overgive sig. Men Bennike anså et forsvar af territoriet som en ubetinget forudsætning for nationens eksistens og ære. Derfor valgte han at se bort fra ordren. I stedet beordrede han soldaterne til at stige om bord på de lastbiler, der i stort tal var blevet rekvireret fra de lokale vognmænd, og sætte kursen mod Helsingør. Her marcherede soldaterne uden videre om bord på Helsingborgfærgen, og Helge Bennike gik op på broen og beordrede kaptajnen til at sætte kursen mod den skånske kyst.

Udflugten til Sverige
Obersten havde taget det usædvanlige skridt i overbevisning om, at Sverige var blevet angrebet ligesom Danmark og Norge. Han ville gå i kamp for Danmarks befrielse ved at stille sine styrker til rådighed for svenskerne. I stedet stod han pludselig med en uniformeret og bevæbnet styrke i et neutralt land. Derfor blev danskerne interneret i Ljungbyhed-lejren.

Det tyske angreb udeblev, og et par måneder efter vendte danskerne hjem, hvor Helge Bennike og de øvrige officerer genindtrådte i deres tjeneste i en hær, der var sat på vågeblus styret af samarbejdsregeringen. Helge Bennike er et eksempel på, at mange officerer ikke opfattede regeringens samarbejdspolitik som legitim. For ham gjaldt den fane-ed, han havde aflagt ved sin udnævnelse til løjtnant, mere end loyaliteten over for den til enhver tid siddende regering.

Oberst Helge Bennike. Kilde: Nationalmuseet

’Udflugten’ til Sverige var nærmest ukendt i samtiden, idet aviserne af censuren fik forbud mod overhovedet at omtale det, der reelt var et mytteri. I sine erindringer fortæller Helge Bennike, at han traf sin beslutning om at overføre styrken til Sverige kl. 7 om morgenen den 9. april. Det er næppe rigtigt; oplysninger fra hans søn og officerer, der stod ham nær, tyder på, at han havde planlagt manøvren måneder før, fordi han havde forudset besættelsen.

Hemmelige depoter

Roskilde-obersten genindtrådte som regimentschef, men gik samtidig i gang med forberedelserne af modstandskampen ved at stikke våben til side til hemmelige depoter. Det var ikke en uvæsentlig del af regimentets våbenbeholdning, der forsvandt, og obersten måtte igennem en række nervepirrende oplevelser, når udsendige fra myndighederne kom for at inspicere regimentets udrustning.

Tyske Soldater den 9. april på Stændertorvet. Kilde: Roskildehistorie.dk

Under en inspektion af et våbendepot på Ryegaard havde Bennike pålagt den vagthavende kun at lukke en af de tre døre op, så depotet ville henlægge i halvmørke. Det var nok ganske fornuftigt; der manglede 300.000 patroner og samtlige håndbomber. Obersten fortæller om inspektionen:

”Det lykkes mig ikke at afholde officererne fra at gå ind i de to andre rum, der lå i halvmørke, og hvor man formodede, at håndbomberne lå i afmærkede kasser. Da man i det mangelfulde lys ikke kunne læse, hvad der stod på kasserne, bad en af officererne den tilstedeværende vagtmand om at hente en lygte, og han gik efter den. Det lykkedes mig nu at klare sagen ved at bemærke, at der var temmelig langt over til slottet, hvor han skulle hente lygten, og at vore øjne snart ville vænne sig tilstrækkeligt til mørket. Man frafaldt så kravet om en lygte, og jeg kaldte vagtmanden tilbage. […] Derved fik jeg kommissionen væk fra spøjtehuset og over til slottet, hvor der intet var at risikere.”

Mindepladen på kasernen

Der er adskillige bud på, hvor og hvordan frihedskampen begyndte, men begivenhederne i Roskilde er usædvanlige. Obersten betalte en høj personlig pris for sin kompromisløse indstilling. Hans ældste søn, Erik, der var kaptajn, var involveret i illegal våbenproduktion og blev kort før befrielsen dræbt af et medlem af Birkedal-gruppen, der var den berygtede underafdeling af Gestapo i Danmark. Bennikes hustru, Gerda Bennike, døde i 1947 som følge af en nervesvækkelse, der var fremkaldt af krigstidens påvirkninger. Hun havde selv deltaget i modstandskampen ved at lægge hus til produktion af våben i parrets villa i Gentofte. Mindepladen på den gamle kasernebygning blev i 1993 indviet af Benedicte Bennike, der var enke efter Erik Bennike og dermed svigerdatter til oberst Bennike.

Litteratur:

Niels Birger Danielsen (nielsbirgerdanielsen.dk) (2015-2019): Modstand 1-3, Politikens Forlag

Henning Bjørns Larsen (1990) Modstanden i Roskilde Amt under besættelsen 1940-45, s. 5-115

Helge Bennike (1949): Soldaterære: Erindringer fra Krigsårene og Tiden der fulgte, Gyldendal

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsen frem mod Befrielsen, som vi markerer d. 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med jer med sang både vil mindes og fejrer friheden.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.