Hospitaler i middelalderens Roskilde

Af Jesper Langkilde

Vi har ingen billeder af hvordan hospitalerne i Roskilde så ud i middelalderen, og ingen af hospitalsbygningerne er desværre bevaret til i dag. Men de kan meget vel have set ud som Helligåndshuset i København, hvis indre ses på billedet her. Typisk bestod en hospitalsbygning af en stor højloftet sal, hvor senge kunne stilles langs væggene. Mellem vinduerne ses små nicher, som kunne bruges til patienternes ejendele. Foto: Wikimedia Commons.

I disse dage er der meget fokus på hospitalernes kapacitet. Den er heldigvis meget bedre i dag end den var i middelalderen! Når det er sagt, så var Roskilde den by, der havde de fleste og første hospitaler i middelalderens Danmark.

Hospitalerne i middelalderens Danmark var noget ganske andet end i dag. De var meget mindre og havde kun plads til få personer. De fungerede hertil mere som en slags herberger og plejehjem end som egentlige sygehuse, hvor man behandles af læger, som vi kender det i dag. Tanken om hospitaler kom med kristendommen, hvor det blev set som en from og god gerning at tage sig af syge, fattige og svage. Et af de første hospitaler fandtes i Jerusalem, hvor pilgrimme til det Hellige Land kunne få husly, beskyttelse og pleje.

I Roskilde kender vi til tre hospitaler i middelalderen; Helligåndshuset, Duebrødre hospital og Skt. Jørgensgården. Ingen andre byer i middelalderens Danmark havde så mange hospitaler. Roskilde var en landets største byer, og havde vel dermed flere syge og svage end de fleste andre byer, men vigtigere var det nok, at byen rummede landets mest magtfulde og velstående bispesæde, næst efter ærkebispebyen Lund. Oprettelsen af hospitaler har været et udtryk for kirkens barmhjertighed og fromhed, som ville komme alle troendes sjælefrelse til gode, og var måske også forbundet med en vis prestige.

Det var da også Roskildes biskop Jakob Erlandsen – den senere ærkebiskop for hele Norden – der i 1253 stiftede Danmarks ældste kendte hospital – Helligåndshuset i Roskilde. Huset blev placeret centralt i byen, lige vest for Skt. Laurentii kirke. Der må dog have været et endnu ældre hospital i Roskilde. I 1253 kaldes huset nemlig for det ”nye hospital”. Men det skal vi vende tilbage til!

”En ting har de dog til fælles: når farlige epidemier skulle bekæmpes var isolation det bedste våben.”

Helligåndshuset

I fundatsen fra 1253 hører vi om Helligåndshusets formål: I det gamle var der kun plads til 12 personer, men i det nye skulle der være plads til flere ”syge og gæster, der er nødlidende”. Hvor mange flere får vi ikke præcist at vide, men vi skal nok ikke forestille os meget mere end en fordobling af kapaciteten. For gæsterne står der, at de skal beværtes med husly for natten og et måltid mad.

Egentlig medicinsk behandling har der nok ikke været så meget af. I de europæiske klostre var der gennem århundreder opdyrket en viden om naturmedicin og lægekunst, men Paven og den katolske kirke, så kritisk på egentlig behandling af sygdomme; man skulle i princippet nøjes med at give patienterne rolige omgivelser og bede for dem hos sygdommens værnehelgen. At udøve f.eks. kirurgi var forbudt og i 1200-tallet forbød paven klostrene al lægevirksomhed.

I Helligåndshusets fundats nævnes også et andet formål. Huset skulle give kost og logi til 12 ”peblinge”, dvs. elever fra domkirkens latinskole. De 12 elever skulle særligt udvælges og en gang om året underkastes en ”streng prøve”, så de mindst egnede kunne sorteres fra. Eleverne skulle have bolig ”mod nord i huset, helt adskilt og fjernet fra andres larm, for at de kan have ro og fred til deres studeringer og bo i nærheden af Domkirken”. Det nævnes i øvrigt også, at biskoppen havde foræret bøger til elevernes studier, og at bøgerne ikke måtte fjernes fra huset. Så et bibliotek har der også været.

Det gamle hospital

Men nu tilbage til ”det gamle hospital” i Roskilde. Som nævnt kaldtes Helligåndshuset for det ”nye hospital” i 1253, og det har derfor være diskuteret, hvor det gamle hospital lå. Vi ved at Duebrødre hospital lå uden for byporten mod vest og de spedalskes hospital lå på Skt. Jørgensbjerg. Var et af disse det gamle hospital? Et sagn henfører stiftelsen af Duebrødre hospital til Valdemar d. Stores tid i 1100-tallet, men vi har ingen beviser på dette. Foreløbig kan hospitalets eksistens ikke føres længere tilbage end 1300-tallet.

Mere sandsynligt er det, at det ældste hospital lå på Skt. Jørgensbjerg. ”De spedalskes hus” nævnes her første gang i 1263, men formentlig er det ældre. En mølle lige nedenfor Skt. Jørgensbjerg omtales i 1280 som ”det gamle hospitals mølle”, og ifølge en samtidig krønike lod biskop Peder af Roskilde bygninger opføre på Sankt Jørgensbjerg i begyndelsen af 1100-tallet, for at ”der kunne blive et munkekloster dér”. Et kloster hører vi ikke mere til, men det kunne være begyndelsen på det hospital, der senere blev til de spedalskes hus og Skt. Jørgensgården. Spedalskhedshospitalerne lå ofte et stykke uden for byerne for at kunne isolere de syge.

Vi kender ikke størrelsen på hverken Duebrødre eller de spedalskes hospital, men mange flere sengepladser end i Helligåndshuset har der nok ikke været. Så der er langt fra middelalderens hospitaler til vore dages sygehusvæsen. En ting har de dog til fælles; når farlige epidemier skulle bekæmpes var isolation det bedste våben.

Flere kilder til historien

Link til fundatsen for Helligåndshuset af 17. maj 1253 oversat fra latin

http://ddb.byhistorie.dk/medieval/item.aspx?itemid=2909

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.