UNDSELIG GRAVHØJ GEMMER GÅDE OM KVINDESKÆBNE 

En gravhøj i Frederikssund gemmer på en af forhistoriens mest gådefulde og mystiske kvindeskæbner – en begravelse, der skiller sig markant ud fra de andre grave, vi kender fra bronzealderen. Her er historien bag. 

Den 26. april 2020 skulle, efter planen, have været national fortidsmindedag. Dagen skulle have været fejret landet over med fest og formidling af vores fælles kulturarv.

Det fik Covid-19 sat en stopper for. Men det betyder ikke, at man ikke må tage en udflugt på egen hånd (og i behørig afstand fra andre) til nogle af vores fantastiske fortidsminder.

Et godt bud på en udflugt kan være en tur til en gravhøj fra bronzealderen (1700-500 f. Kr.). På hjørnet af Maglehøjvej og Ådalsvej i Frederikssund ligger der en gravhøj på et grønt område med offentlig adgang. Den hedder Maglehøj, der betyder ”meget stor høj”. Højen indeholdt fund, der kan tolkes som en syret og mystisk troldkvinde fra forhistorien.

I dag er den omgivet af parcelhuse og hverdagsliv, men i 1888 var den omgivet af marker og den havde en flot udsigt over Roskilde Fjord.

Med fredningsloven i 1937 blev Maglehøj vurderet uegnet til fredning på grund af de skader, den tidligere havde fået – der var fjernet jord og sten fra højen og den var således ikke ”perfekt”.

I stedet fik arkæologen Vilhelm Boye fra ”Museet for de nordiske Oldsager” (i dag Nationalmuseet), med ejers accept, lov til at udgrave en større del af højen. Gravhøjen er i dag fredet. Og det kan måske undre, for den er jo allerede udgravet? Men, dengang Boye gravede i højen, udgravede han ikke den hele. Han gravede faktisk kun i midten og i et større ”lagkagestykke” af højen.

Hvad stenkisten gemte 

I højens midte fandt man en mindre stenkiste. Kisten målte bare 39 x 63 cm, og den bestod af opretstående flade sten, der dannede en rektangulær form. En stor sten var lagt over som låg. Stenkisten var forseglet med både sand og grus, en stor mængde bændeltang fra fjorden, og en dynge store sten, ”(…) hvoraf de største til Nød kunde bæres af en Mand.”

Den omhyggelige opbygning af kisten havde medført, at ingen løs jord var kommet derned. At løfte låget bort må have været som at gå ind i et egyptisk gravkammer – uforstyrret og som et øjebliksbillede fra ca. 3200 år siden. Okay måske i mindre skala, men alligevel…!

I bunden af stenkisten lå brændte menneskeknogler. Oven på knoglerne var gravgaverne blevet lagt. De havde heldigvis ikke været med på ligbålet. Dét, den døde havde fået med sig, var en kniv, en bøjlenål (et dragtspænde), en dobbeltknap (til at holde dragten eller kappen lukket med) og en bæltedåse. Sidstnævnte er en slags ”dekorativ bæltetaske”, som kvinder kunne gå med i bronzealderen – hvis de var rige nok.

Alle genstandene var af bronze, og de var populære gravgaver til en fornem kvinde på den tid i den ældre bronzealder. Dét, der adskiller kvindens gravgaver fra datidens andre kendte gravgaver, er dét, hun gemte i sin ”bæltetaske” – de gør hendes grav helt unik …

Vilhelm Boye beskriver, hvordan låget var irret fast til den øvrige del, og at det krævede stor forsigtighed og meget tid, at få det af. I beholderen lå to hestetænder, flere knogler fra et væseldyr, et kloled fra et kattedyr (formentlig en los), et knoglefragment fra et rådyr eller lam, et stykke af en fugls luftrør, mange hvirvler fra en slange og brændte knogler, der kunne stamme fra et menneske?

Derudover indeholdt beholderen en gren fra en røn, et stykke trækul (formentlig af bævreasp), tre småsten, to stykker svovlkis, et stykke af en bronzekniv og et stykke bronzetråd. Boye beskriver, at hestetanden og kloleddet var glattet af gnid. Det vil sige, at nogen, gentagende gange, har gnubbet på stykkerne – måske ved en magisk handling eller seance?

Indholdet er tolket som værende amuletter – magiske genstande der måske kunne bringe lykke, værne mod ulykker eller bruges i trolddom?

Kvindeskæbne rejser flere spørgsmål

Tilbage står vi med spørgsmålet: Hvem og hvad var denne kvinde, der blev begravet i en fjern fortid med sine mystiske gravgaver?

Måske har kvinden i højen været en medicinkvinde, en heks, en klog kone, en troldkvinde eller én, der kunne kontakte de døde? – kært barn har ufatteligt mange navne. Og vi finder aldrig med sikkerhed ud af, hvilken rolle, kvinden havde i sin samtid.

En ting er dog sikkert – hun skilte sig ud!

Ikke nok med, at hun havde et mystisk sæt genstande med sig i graven, hun var også begravet på fornem vis i en gravhøj. Det var bestemt ikke alle forundt på den tid. Måske har hendes efterladte familie eller venner, fra det samfund hun var en del af, værdsat hende, fordi hun hjalp dem gennem livets faser og kriser?

Under alle omstændigheder er hun et helt unikt fund, der stammer fra vores fantastiske kulturarv, der er repræsenteret i vores fortidsminder.

God fortidsmindedag – nyd dagen, besøg fortidens minder og hold afstand.

Flere kilder til historien

Få mere at vide om Maglehøj og den kulturarv, gravhøjen repræsenterer, her:

Boye, Vilhelm. 1889. Maglehøi-fundet. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1889 s. 317-340.

Sørensen, Søren A. 1990. Oldtidsfund fra Færgegaardens arbejdsmark. Museet Færgegaarden. Slagslunde.

Beskrivelsen af lokaliteten “Maglehøj” på hjemmesiden “Fund og fortidsmunder ” under Slots- og Kulturstyrelsen. Kan findes via dette link:  http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/93705/ 

Bronzealderudstillingen på Moesgård Museum hvor fundet er udstillet.

Kulturarven rekonstrueret

Herunder ses et bud, på hvordan den begravede kvinde fra Maglehøj i Frederikssund kan have set ud i levende live. Visualiseringen finder man i Moesgaards udstilling, hvor de arkæologiske fund er udstillet. Kvinden i graven har skilt sig ud. Hun var omgivet med mystiske gravgaver og måske var hun en troldkvinde, en medicinkvinde eller en kvinde, der kunne kontakte de døde? Foto: Cille Krause. 

.

Skrevet af: 

Cille Krause

Arkæolog og museumsinspektør, ROMU 

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.