Jakob skal skabe liv i Roskildes historiske købmandsgård

3.6.2021

Jakob Caspersen er ny museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgård midt i Roskilde. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU

Af Niels Hein

Museumsorganisationen ROMU vil tiltrække flere besøgende til Lützhøfts Købmandsgård og sikre, at den historiske gård fortsat er ét af roskildensernes mest elskede besøgssteder. Det sker med udvidede åbningstider og ansættelsen af en ny museumsinspektør.

Midt i Roskilde ligger den historiske Lützhøfts Købmandsgård, der åbnede i 1892, og som i dag fungerer som et levende købmandsmuseum. Der er salg af bolcher og kandis i håndfoldede kræmmerhuse samt hundredevis af andre traditionelle varer.

”Her kan man opleve et lille stykke af Roskilde, som det tog sig ud for ca. 100 år siden. Det er fortællingen om handel med både lokale varer og eksotiske produkter fra den anden side af kloden. Sammen med vores naboer i Slagtermuseet og på Håndværksmuseet er det også historien om de mange små virksomheder, der fik hjulene til at dreje rundt og om livet i købmandsgården. Om hårdt slid og søde minder fra bolchekrukken,” siger Jakob Caspersen, som netop er ansat som museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgård, en del af ROMU.

Historikeren var ansat på ét af ROMU’s andre besøgssteder, RAGNAROCK, men da han så muligheden for at blive museumsinspektør på en historisk perle, sprang han til:

 “Det er helt unikke ved købmandsgården er, at den er så velbevaret. Ikke alene er bygningerne stort set uforandrede, det meste af inventaret er også stadig det originale. Det er lidt ligesom at gå ind i en museumsmontre hver dag, når man går på arbejde. Det bliver man aldrig træt af.” siger Jakob Caspersen.

Købmandsgården lukkede i 1979, hvorefter den blev indrettet som levende museum, og forretningen blev ført tilbage, som den kunne have set ud i 1920’erne.

Det er museumsinspektør Jakob Caspersen selv der kommer til at betjene kunderne i butikken. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU

“I 1920’erne var købmandshandlen under forandring. Mærkevarer indpakket i farvestrålende emballage fra fabrik vandt frem på bekostning af de varer, som købmanden selv stod og vejede af på disken. I købmandsgården kan man opleve begge dele,” forklarer Jakob Caspersen. 

I ønsket, om at flere skal opleve den historiske købmandsgård, har besøgsstedet valgt at udvide åbningstiderne. Fra 1. juni er åbningstiderne 12-16 tirsdag – fredag, og 10-14 om lørdagen. 

“På den måde gør vi det nemmere for folk at planlægge deres besøg eller kigge forbi, når de alligevel er ude at handle i Algade,” siger museumsinspektøren, der lige så stille begynder at lægge planer for, hvordan købmandsgårdens historie skal formidles til især de yngre generationer:

”Da Lützhøfts gik fra at være en købmandsforretning til at være et museum i 1982, var 1920’erne stadig i mands minde. Her kunne bedsteforældre vise deres barndom frem til børnebørnene. Knap 40 år senere er der brug for, at vi gentænker dele af formidlingen, så generationer, der kun er vokset op med supermarkeder og onlineshopping, også kan relatere sig til historien.” siger han.

I gården bag købmandsforretningen ligger de gamle korn- og varemagasiner fra 1700- og 1800-tallet, hvor besøgende kan opleve atmosfæren fra en tid, hvor Roskildes byliv stadig var præget af brostensbelagte gader, hestevogne og fritgående høns.

Den stemningsfulde gård bag købmandsforretningen skal snart bebos af fritgående høns. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU

“Besøgsstedet er allerede elsket af mange roskildensere, men vi skal skabe endnu mere liv og fortælle endnu mere historie i Lützhøfts Købmandsgård,” siger museumsinspektøren, som selv kommer til at stå bag disken, når besøgende træder ind i forretningen.

”Med ansættelsen af Jakob Caspersen sikrer vi, at der kommer fuldt fokus på Lützhøfts Købmandsgård som et åbent og inviterende besøgssted midt i den aktive bymidte. Det vil roskildenserne stille og roligt komme til at mærke mere til over de kommende år,” siger formidlingschef Sidsel Risted Staun.

Jakob Caspersen:

  • Født og opvokset i Sønderjylland.
  • Student fra Tønder Gymnasium i 2006.
  • Uddannet historiker fra Københavns Universitet i 2014.
  • Har tidligere arbejdet som museumsinspektør på bl.a på Sønderborg Slot, Københavns Museum, Danmarks Tekniske Museum og Ragnarock.

Lützhøfts Købmandsgård:

  • Lützhøfts Købmandsgård er et levende museum i Ringstedgade 6-8 i Roskilde
  • Den oprindelige købmandsgård blev grundlagt i 1892 og fungerede som købmandsbutik indtil 1979.
  • Siden 1982 har Roskilde Museum, senere ROMU, stået for den daglige drift og ført den tilbage til sit udseende, som den så ud omkring 1920.
  • Foruden salg af købmandsvarer er gården hvert år omdrejningspunkt for en lang række formidlingsaktiviteter og undervisning.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

MUSEUMSBUTIKKERNE UNDER ROMU ÅBNER VIRTUELT

MUSEUMSBUTIKKERNE UNDER ROMU ÅBNER VIRTUELT

ROMU slår dørene op til en ny butik, der ikke lader sig mærke med smittetryk og kontakttal. Det er nemlig en webshop, der sørger for, at kulturhungrende gæster kan købe museumsvarer fra Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer.

DERFOR ER VIKINGEGRAVEN FRA GERDRUP STADIG GÅDEFULD

DERFOR ER VIKINGEGRAVEN FRA GERDRUP STADIG GÅDEFULD

Arkæologerne er med tiden blevet klogere på den sensationelle dobbeltgrav, der blev fundet for fyrre år siden, som indgår i udstillingen på Roskilde Museum. Men hver gang de finder nye svar, dukker nye spørgsmål op. Arkæolog Ole Thirup Kastholm fortæller her om fundet, der bliver ved med at give – alt andet end klare svar.

ROMU SØGER MUSEUMSVÆRTER

ROMU SØGER MUSEUMSVÆRTER

Til det enestående besøgssted Sankt Laurentius i Roskilde bymidte, søges timelønnede museumsværter.

TINA KAN IKKE VENTE, TIL GÆSTERNE MÅ KOMME IGEN

TINA KAN IKKE VENTE, TIL GÆSTERNE MÅ KOMME IGEN

I museumsbutikken på Roskilde Museum prøver butiksansvarlig Tina Sundling at holde hænderne beskæftiget og humøret oppe, mens museet må holde lukket. Men det er svært, når det vigtigste mangler: Den daglige, livgivende kontakt med museets gæster.

PÅ VEGNE AF FREMTIDEN: MUSEERNES MAGASINER BESKYTTER UVURDERLIGE SKATTE

PÅ VEGNE AF FREMTIDEN: MUSEERNES MAGASINER BESKYTTER UVURDERLIGE SKATTE

PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.