Kirsten Hansdatter trak fulde huse på rådhuset – 113 år efter sin død

12.10.2021

Af Lene Steinbeck

De lokalhistoriske foreninger er i 1800-tals-klæder. Der bliver betjent strikkepinde og kartet uld – det kan nemt kombineres med at lytte til et oplæg om Kirsten Hansdatter

Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.

Hvad mon hun selv ville have sagt til det, Kirsten Hansdatter? At et arrangement på Egedal Rådhus med hende og hendes dagbog som omdrejningspunkt har tiltrukket 130 tilhørere?

Selv om den unge kvinde var glad for selskaber, ville det måske have været overvældende. Det havde hun nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, da hun for knap 160 år sad i skær fra et lille lys og skrev i sin dagbog. Om tørvestrygning, aftensysler, hårdt arbejde og et levende selskabsliv. Om hverdagen og gøremålene for en 24-årig ugift kvinde på den lille gård Lindegaard i Knardrup

Denne torsdag aften har Egedals tre historiske foreninger i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum sammen med Egedal Arkiv og Museum solgt alle billetterne til Kirsten Hansdatter-arrangementet. Rådhussalen på Egedal Rådhus er blevet omdannet til en fortælling om et år i livet for en ung, ugift kvinde, der boede ikke langt herfra.

Marianne Mortensen læser med stor indlevelse højt fra Kirsten Hansdatters dagbog.

En eventyrfortælling

Et stort opbud af foreningernes frivillige er mødt op i 1800-tals-dragter. Ved siden af scenen snurrer en spinderok, mens to par strikkepinde ivrigt går om kap. De historiske foreninger har sat alle sejl til for at give gæsterne en oplevelse af 1863. Langs væggene kan man se små udstillinger af køkkenremedier, landbrugsredskaber og altså også demonstrationer af huslige sysler. For på Kirsten Hansdatters tid er det sådan, aftenerne tilbringes.

”Det er jo lidt en eventyrfortælling med den her dagbog. Men det opdager I nok i løbet af aftenen,” lover Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiv og Museum, da han byder velkommen.

Og etnolog Carsten Hess, der efterfølgende træder frem på scenen, tager eventyrtråden op, da han indleder sit oplæg om Kirsten Hansdatter og hendes dagbog:

”Der var engang en bondegård i en lille by, der hed Knardrup…”

Etnologen kender dagbogen ud og ind og er meget begejstret. Den er unik, fordi der stort set kun eksisterer dagbøger fra unge mænd fra den tid. Men Kirsten Hansdatters sensitive blik på verden tilføjer et usædvanligt kig ind i en ung kvindes dagligdag og indre liv i 1800-tallet.

Naturbeskrivelser og stor livsglæde

Efter at Carsten Hess har fortalt om det lille mirakel, at vi overhovedet har dagbogen i dag – den blev reddet fra en bunke affald mange år efter Kirsten Hansdatters død – rejser den lokale skuespiller Marianne Mortensen sig fra en lille pult på scenen. Hun begynder at læse fra dagbogens første sider, som blev skrevet den 25. december 1862.

Det er svært ikke at bide mærke i Kirsten Hansdatters beskrivelser af naturen og vejret. Om de dampende enge, de frostklare aftener, om tåge og skyfri dage. Tilskuerne kommenterer efterfølgende dagbogens fine litterære kvaliteter. Også hendes livsglæde skinner tydeligt igennem.

”Lige så skøn aftenen var, lige så dejlig var morgenen,” læser Marianne Mortensen.

Kirsten Hansdatter rammer tydeligvis noget i publikum, der spørger, hvor mange års skolegang, hun mon har haft. Sandsynligvis ikke mange, lyder det fra Carsten Hess, der ligesom tilhørerne er imponeret over Kirsten Hansdatters levende sprog fra den relativt uuddannede kvinde.

Marianne Mortensen fortsætter læsningen gennem blæsende dage og stjerneklare aftener. I februar 1863 bliver det fastelavn, og det går ikke stille for sig. I dagevis rejser karlene rundt og slår katten af tønden, mens Kirsten Hansdatter og de øvrige kvinder sørger for traktementet – blandt andet enorme mængder af æbleskiver. Især æbleskiverne går igen gennem hele bogen, der i det hele taget præsenterer os for et hjem, hvor ingen gik sultne i seng.

I pausen bliver der serveret medisterpølse og æbleskiver. En helt almindelig kombination i 1863. I dag modtages den med en smule mere skepsis. Men godt smager det.

Medisterpølse og æbleskiver

Efter oplæsningen og en klapsalve til Marianne Mortensen, finder Henrik Jensen fra Skenkelsø Mølle harmonikaen frem. Han giver et par eksempler på tidens skillingsviser, som også blev sunget på Lindegaard hos Kirsten Hansdatter og hendes familie.

I pausen sættes endnu flere sanser i spil. I rådhussalen kan man se nærmere på de udstillede genstande og billeder, mens de historiske foreninger står klar til at svare på spørgsmål. I kantinen serverer foreningerne en ret, som Kirsten Hansdatter mere en én gang har serveret for sine gæster: Medisterpølse og æbleskiver.

En mand nikker. Ja, det kan godt spises sammen. Kvinden overfor er enig – men ville alligevel foretrække det hver for sig: Det er jo hovedret og dessert.

Efter pausen er der en kort afrunding på arrangementet, hvor Carsten Hess zoomer ind på en biperson i fortællingen om Kirsten Hansdatter. Hendes lillesøster, Ane Marie Hansen, blev nemlig en dygtig maler. Fordi hun var kvinde, måtte hun ikke komme på kunstakademiet – men hun kom i malerlære hos kunstnere som Knud Kyhn og P.S.  Krøyer og blev udstillet på Charlottenborg. Talentet fejlede ikke noget, men anderkendelsen mangler, bemærker Carsten Hess.

Aftenen med Kirsten Hansdatter lakker mod enden. Men måske er det kun begyndelsen på en række arrangementer, der tager os med tilbage til 1800-tallet i det nuværende Egedal Kommune. Carsten Hess lufter i hvert fald muligheden for, at han har flere historier i ærmet.

FAKTA

Kirsten Hansdatter levede fra 1838 til 1908. Hun boede på Lindegaard i Knardrup med sine forældre og fem søskende, og hun forblev ugift. I et helt år, fra julen 1862 til julen 1863, skrev hun i sin dagbog, som ved et særdeles heldigt tilfælde er bevaret.

Arrangementet med Kirsten Hansdatter var blevet til i et samarbejde mellem Egedal Arkiver og Museum og de tre historiske foreninger: Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke. Det er første gang, de tre foreninger, som før kommunesammenlægningen i 2007 tilhørte hver deres kommune, slår kræfterne sammen om et arrangement.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.

Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning

Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning

Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.

MUSEUMSINSPEKTØR TIL POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

MUSEUMSINSPEKTØR TIL POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

Har du en kæmpe viden om populærmusik? Har du gode, professionelle erfaringer med formidling og kommunikation til brede målgrupper? Og har du lyst til at arbejde på et ungt, ambitiøst museum i kreative rammer i Roskilde? Ja, så er dit drømmejob lige her

FOREDRAG SÆTTER LEJRE OG ODIN-FIGUREN I SPÆNDENDE PERSPEKTIV

FOREDRAG SÆTTER LEJRE OG ODIN-FIGUREN I SPÆNDENDE PERSPEKTIV

Lejre Museum inviterer til foredrag om jernalderens og vikingetidens samfundsforhold på Sjælland. Ph.d. Trine Borake tager afsæt i nyere interessante fund fra Boeslunde syd for Slagelse og en helt særlig sølvfigur, som dukkede op i 2020, og som kaster nyt lys på Lejres Odin-figur

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE MUSEUMSVÆRTER!

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE MUSEUMSVÆRTER!

Kan du byde vores gæster velkommen med smil? Og har du lyst til at formidle vikingetidens sagn, fakta og fantastiske arkæologiske fund, – også på engelsk? Så er du måske vores nye museumsvært

PRAKTIK PÅ MUSEUM: FORMIDLING, RESEARCH OG KOMMUNIKATION

PRAKTIK PÅ MUSEUM: FORMIDLING, RESEARCH OG KOMMUNIKATION

Er du dybt interesseret i historie og kulturarv? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2022

Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.

UNIKT HÅNDSKRIFT: ENGLAND UDLÅNER ROSKILDES DÅBSATTEST TIL ROSKILDE MUSEUM

UNIKT HÅNDSKRIFT: ENGLAND UDLÅNER ROSKILDES DÅBSATTEST TIL ROSKILDE MUSEUM

I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at dokumentet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme

TINAS BOGHYLDER BUGNER AF HISTORIER OM ROSKILDE

TINAS BOGHYLDER BUGNER AF HISTORIER OM ROSKILDE

Et museum er meget mere end de udstillinger, publikum kan opleve. Hvis man er nysgerrig på alt det, der går forud for udstillingerne, er museets boghylder en guldgrube af viden. I bøgerne kan man kigge arkæologerne over skulderen og blive klogere på byens og egnens historie.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.