“Kirsten Hansdatters dagbog er en gave til Egedal Kommune”

02.11.2021

Af: Lene Steinbeck

Kirsten Hansdatters hjem i Knardrup omkring 1900. Kirsten, der på billedet er ca. 62 år, sidder yderst til højre. Ved siden af hende sidder broren Lars. Længst til venstre sidder Kirstens mor, Karen Pedersdatter, og i midten ses Kirstens to tvillingsøstre, Elisabeth og Sophie. Foto: Karen Seierøe Mortensen.

Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik

Det er tydeligt, at etnologen Carsten Hess har mødt meget mere end en bog. Han har mødt et menneske. Første gang, han stiftede bekendtskab med Kirsten Hansdatters dagbog var i 1960’erne – 100 år efter, at den unge pige havde beskrevet et år af sit liv. Han blev præsenteret for dagbogen af en gammel bekendt, og han sørgede straks for, at Nationalmuseet fik en kopi af den. Men derefter glemte han den i mange år. Indtil han for et par år siden skulle holde tale på Stenløse Lokalarkiv i anledningen arkivets 50-års jubilæum.

”Så kom jeg i tanke om dagbogen igen, og om at Kirsten Hansdatter måske var fra Stenløse,” fortæller Carsten Hess.

Hans andet møde med Kirsten blev mere skelsættende. Carsten Hess genlæste dagbogen og blev slået af den særlige fortælling, hvor den 24-årige Kirsten Hansdatter beskriver sit liv som ugift datter på en mindre bondegård i Knardrup.

”Den er meget unik. Man har en del dagbøger af mænd fra bondestanden, men næsten ingen fra kvinder. Den er meget levende beskrevet. Mændene er ofte nøgterne i deres beskrivelser og noterer praktiske ting,” fortælle Carsten Hess.

Det gør Kirsten Hansdatter også. Hun beskriver sin dagligdag med det arbejde, der er på gården, og det omfattende sociale liv, hun og familien fører.

”Men hun er også meget sensitiv. Hun skriver om måneskinnet, om engene, der damper, og at hun går ned til kilden og beder til Gud. Det er meget personligt og åbenhjertigt, det er virkelig spændende at gå på opdagelse i.”

Et kig ned i gryderne
Da Carsten Hess genlæste dagbogen, slap han den ikke igen. Og nu er han en af hovedkræfterne bag et arrangement på Egedal Rådhus den 11. november. Her kan Egedals borgere komme helt tæt på Kirsten Hansdatter og livet på en lille gård i Egedal Kommune i 1863. Dagbogen giver nemlig ifølge Carsten Hess et rigtig godt og sjældent indblik i en helt almindelig hverdag – og et sultent kig helt ned i gryderne.

”Museerne har masser af brugsgenstande fra datidens hjem, og vi har også kogebøger, hvor man kan se de gamle opskrifter. Men man ved meget lidt om, hvad en bestemt familie på en bestemt egn spiste. Det får man et helt unikt indblik i her.”

Man kan for eksempel læse, at Kirsten tit serverede æbleskiver og medisterpølse for sine gæster. Derfor er det naturligvis på menuen til arrangementet den 11. november.

Reddet fra affaldsbunken
At dagbogen overhovedet er bevaret, er lidt af en historie i sig selv. Da Kirsten Hansdatters søster Karen Sophie som den sidste i søskendeflokken døde i 1941, blev gården tømt, og Kirstens dagbog endte øverst i en bunke affald ved vejen. Et par skoledrenge kom forbi og fik øje på dagbogen, som de mente, at deres lærer John Jørgensen på Knardrup Skole ville finde interessant. Det gjorde han – og Jørgensen passede på bogen indtil 1967, hvor den blev overdraget til Historisk Forening i Værløse Kommune.

”Det er simpelthen på et hængende hår, at den blev reddet. Den her dagbog er noget af en perle,” fortæller Carsten Hess.

Selv om dagbogen har levet et stille liv, var der én mand, som i 1980’erne gjorde sit for at formidle Kirstens historie. En nu afdød lærer fra Værløse, Ib Friis, der også havde gået på kunstakademiet, illustrerede dagbogen og fik den i samarbejde med Værløse Kommune udgivet. Men dagbogen er stadig gået under radaren på den egn, hvor Kirstens liv i virkeligheden udspillede sig.

”Den har lokalt set sovet noget af en tornerosesøvn. Man har jo godt vidst, at den fandtes, men man har nok ikke set perspektiverne i, hvad historien fortæller os. Derfor er det meget glædeligt, at de tre lokalhistoriske foreninger støtter så godt op om arrangementet,” forklarer Carsten Hess.

Ingen spor efter efterkommere
Dagbogen er en helt unik mulighed for at formidle en egnshistorie.

”Jeg håber, at man i de lokalhistoriske foreninger fremover vil bruge den, når man skal fortælle børn om livet dengang. Man kommer så tæt på et andet menneske, og den der livsglæde oplever man altså ikke ved at kigge på en høtyv på et museum,”, siger Carsten Hess.

Dagbogen beskriver næsten nøjagtigt et år i den unge kvindes liv. Men hvad blev der så af Kirsten Hansdatter? Det er faktisk et godt spørgsmål, fortæller Carsten Hess.

”Hun skriver i dagbogen et år, fra julen 1862 til julen 1863. Da er hun 24 år og livet ligger åbent foran hende. Nu ved vi, at hun aldrig blev gift, men hun blev da en gammel dame, som døde i 1908. Vi har ikke kunne finde efterkommere, slægten er måske uddød. Så ingen kan fortælle hvordan resten af hendes liv forløb i de mange år efter, at hun lagde dagbogen til side.”

Arrangementet med Kirsten Hansdatter foregår på Egedal Rådhus den 11. november kl. 19-21.30. Billetter koster 20 kr. + gebyr og kan købes her.

Kirsten Hansdatter, født den 13. maj 1838, var den ældste af en søskendeflok på seks – to sønner og fire døtre. Derudover døde tre børn kort efter fødslen. Kun en af sønnerne stiftede familie, resten forblev ugift. Dagbogen er skrevet af Kirsten Hansdatter fra Knardrup i perioden 25/12 1862 – 17/12 1863. Kirsten Hansdatter døde i 1908.