Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole

Af: Linda Corfitz Jensen

21.09.2021

Margrete 1.’s originale gravfigur hviler oven på sarkofagen, som er delvis original og delvis restaureret. Foto: Roskilde Domkirke.

I Roskilde kan du nemt komme tæt ind på livet af Margrete 1, som for tiden skuer ned til os fra filmplakater her og der og alle vegne i Trine Dyrholms skikkelse. Med ROMUs miniserie ”Kom tæt på Margrete” bliver du godt klædt på til din tur i biffen, og til at følge sporene efter den virkelige Margrete. Vi begynder, hvor det hele sluttede – i Roskilde Domkirke – med en prægtig sarkofag og en kjole, som blev stjålet 

Lige nu er det stort opsatte historiske drama ”Margrete den Første” i biograferne, og interessen for danmarkshistoriens måske mest magtfulde regent er eksploderet. 

Biograffilmen handler om Margrete 1.’s (1353-1412) liv som hersker af hele Norden, efter hun i 1397 har samlet Danmark, Norge og Sverige under sig i Kalmarunionen. Filmen med Trine Dyrholm i hovedrollen er historisk fiktion, men bygger delvis på virkelige hændelser og personer. Ikke mindst fornyer filmen interessen for Danmarks måske mest succesfulde regent gennem tiderne. 

Roskilde Domkirke, som er UNESCO verdensarvssted og gravkirke for 40 af Danmarks konger og dronninger, er et helt oplagt sted at søge hen, hvis du vil tæt på virkelighedens magtfulde og fascinerende middelalderdronning. Ikke mindst troner hendes uovertrufne sarkofag på den fornemmeste placering i domkirken. Gravmælet er det prægtigste, vi har fra middelalderens Danmark, og man skal helt til Italien for at se noget lignende. 

Men faktisk lå Margretes 1.’s grav slet ikke i Roskilde Domkirke til at begynde med…  

Her ses hele Margrete 1.’s sarkofag i Roskilde Domkirke. Hun blev gengivet som ung kvinde til trods for, at hun var næsten 60 år, da hun døde. Foto: Roberto Fortuna/Roskilde Domkirke.

Margretes sarkofag: Biskop flyttede Margretes grav

“Hun blev røvet med vold”, skriver abbeden for Sorø Kloster i 1524, 11 år efter Margrete 1. blev flyttet fra sit oprindelige gravsted i Sorø Klosterkirke. Kirken er ellers gravkirke for hendes far Valdemar Atterdags slægt. Og her hvilede Margrete sammen med både sin far og søn. Men gravfreden bliver altså brudt efter et års tid.

Kirkeklokkerne ringer fra morgen til aften i tre dage fra 4. juli 1413. Roskilde Domkirke dufter af røgelse, ved de 50 altre hvisker kannikerne latinske bønner for dronningen.

Domkirken er propfyldt med Nordens vigtigste mænd: ærkebispen fra Lund, fyrster og riddere. De er alle ankommet til Roskilde for at ære dronning Margrete 1. ved at være med til hendes tre dage lange dødsmesse.

Det er dronningens anden begravelse. Ingen kilder tyder på, at det skulle være Margretes ønske. Men hendes efterladte tætteste samarbejdspartner, biskoppen i Roskilde, Jens Peder Lodehat, har haft stor interesse i at få flyttet hende.

Bispen vil nemlig indstifte Roskilde Domkirke som gravkirke for regenterne af den mægtige Kalmarunion. Måske står kongen også bag beslutningen, han har i hvert fald ikke været imod beslutningen. Margretes adoptivsøn, Erik af Pommern, har interesse i alt, hvad der understreger hans magt over Kalmarunionen, for kongen sidder kun på den magtfulde trone, fordi Margrete 1. gav ham den. På hendes gravmæle i Domkirken nævnes kongen endda som giveren.  

Først 10 år efter den pompøse begravelse står Margretes sarkofag færdig. Kirken får også bygget et nyt kor – den del af kirken, hvor alteret står – og her bliver sarkofagen placeret med kisten inden i. Stifteren af Kalmarunionen får altså den fineste placering i kirken.

Efter reformationen får kirken et stort alter foran sarkofagen, så den nu fremstår noget gemt af vejen. Men man kan nemt gå tæt på og se de mange smukt udskårne helgener og biskopper på sarkofagen. Monumentet er dog så højt, at besøgende ikke kan se gravfiguren af hende, der ligger oven på sarkofagen. Men i domkirkens samling kan gæsterne beundre en kopi af Margrete 1. gravfigur i øjenhøjde.

Margretes grav er faktisk ikke den eneste seværdighed i kirken, som tager dig helt tæt på dramaet og historien om Margrete 1.’s liv og død. Kopien af hendes prægtige kjole må du endelig ikke gå glip af. 

Kopien af Margretes kjole blev genskabt i Sverige i 1990’erne. Processen tog flere år og var meget dyr. Alene tråden fra Japan kostede 100.000 kroner i 1994. Foto: ROMU.

Margretes gyldne kjole: Stjålet af svensk dronning 

Til Margrete 1.’s storslåede tre dages begravelsesceremoni i sommeren 1413 bliver en gylden kjole båret frem i processionen. Det er i hvert fald eksperternes bedste bud på kjolens ophav. Det er også tidligere blevet spekuleret i, om det var den 10-årige Margretes brudekjole, da klædestykket passer et barn. Men en kulstof-14-prøve har vist, at kjolen er fra efter år 1400, hvilket ikke passer med Margretes bryllup fra 1363. 

Alle de magtfulde gæster i kirken må have måbet over kjolens skønhed og tydelige værdi. Vævet i Italien med tråde i rød og guld. De mest værdifulde farver i middelalderen. I stoffet er vævet et mønster af små granatæbler, som er et symbol på frugtbarhed og livets forgængelighed. Men æblerne leder også tankerne hen på rigsæblet og dermed Margretes store magt som Nordens dronning. Den værdifulde kjole bliver efterfølgende bevaret i Roskilde Domkirke som memorabilia og bliver en stor attraktion. 

Men i 1659 kommer en ubuden gæst på besøg i Roskilde Domkirke. Svenskerne har belejret næsten hele Danmark. Og den svenske konge og dronning kigger nærmere på gravkirken for de danske monarker. Her ser dronning Hedvig Eleonora den gyldne kjole og forstår hurtigt, hvor vigtig et symbol den er for danskerne. Hun beordrer, at den bliver taget med som krigsbytte til Sverige. Det er nok også en hævn over Margrete 1., som svenskerne mere anser som en erobrer end som deres dronning.

Således ender kjolen i Uppsala Domkirke, hvor den med tiden bliver glemt. I begyndelsen af 1900-tallet bliver middelalderkjolen dog fundet i en tøjbylt på loftet. Herefter bliver den igen udstillet i den svenske domkirke, hvor den står den dag i dag. – Bortset fra at man fra 24. september til 12. december 2021 kan se den originale kjole udstillet på Christiansborg Slot, sammen med kopien fra Roskilde Domkirke. Kopien har i den grad også sin rolle at spille, for med den kan man se kjolen i al sin oprindelige glans. 

Teksten er baseret på interview med formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Blev du grebet af historien?

Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.

Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.

Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.

 Kom tæt på Margrete

Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.

  1. del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
  2. del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
  3. del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på dronningens tid, den fascinerende middelalder

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser

ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser

Vinterferien står for døren, og nu er tiden der endelig til at være sammen med familie og venner. ROMUs publikumschef Isabella No’omi Fuglø opfordrer til, at man bruger pausen fra hverdagen til at hente energi i tankevækkende og vedkommende kulturoplevelser på et af Roskildes museer.

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.

ROMU søger universitetspraktikanter

ROMU søger universitetspraktikanter

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemestret 2023

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.