Kong Skjold krones til konge. Illustration af Alfred Jacobsen

Et sagn fortæller, at en lille dreng blev sendt alene på et skib til Lejre. Han blev sendt af guden Odin, gudernes konge og kongernes gud, for at give sjællænderne deres første konge. Folket blev så glade, at de bar ham i land på et skjold og kaldte ham Kong Skjold.

Det er måske ikke så nemt at forestille sig hverdagen for over 1.000 år tilbage i tiden. Men lad os alligevel prøve. Nogenlunde midt på Sjælland ligger Gl. Lejre. Landsbyen ligger i et smukt, kuperet landskab med en rig og frodig natur, der ligger malerisk frem for os i de formationer, som istiden har frembragt. Vi befinder os i et krigersamfund, hvor mange måske lever et roligt og stille liv som bønder uden nogensinde at kæmpe mod andre, men idealet om den tapre beskytter er stærk. Kongen, der er den modigste og mægtigste af alle, er frontfiguren, der samler folket. Det er ham, der både bliver set op til, og ham, der beskytter alle og det, de har kært. Vi befinder os i et enormt rum i en kæmpe halbygning med et langt bål ned langs midten og siddepladser i siderne. Her bliver der fortalt historier. Historier om brave helte – og om kongen og kongerne før ham.

Kongen i Lejre er ikke bare en enestående, magtfuld konge. Han kommer af en slægt af konger før ham, som er med til at legitimere hans ret til kongesædet og magten. Det er i hans blod. Det siges endda, at hans stamfar var en konge, som selveste guderne sendte til Lejre. I denne verden, hvor guderne er overmagten og ikke noget, der bliver sået tvivl ved, er det et tungtvejende argument. Kongen kunne være ingen anden end ham, der sidder der nu – og det giver en tryghed og noget at samles om, et fællesskab. Historierne bliver fortalt så godt, at de nemme at huske. De hylder kongen og giver det hele mening. Her dufter brændt fra bålet. Stemningen er høj.

En genfortalt hyldest til kongen

Det er ikke sikkert, at det lille tankeeksperiment er historisk nøjagtigt. Det er dog heller ikke usandsynligt, at det er sådan, det kan være oplevet. Kongehallerne i Lejre har bl.a. været det, som vi i dag ville kalde en slags litterært miljø. Skjaldene, som var tidens underholdere og professionelle historieformidlere, har dygtigt fortalt historierne om kongerne. Historierne er blevet genfortalt gennem generationer og gået fra mund til mund. Løbende er de blevet tilpasset, så de passer til lejligheden og samtiden, og detaljer er røget fra og kommet til. Det vigtigste har været, at de væsentligste pointer er blevet bevaret. På et tidspunkt blev den mundtlige overlevering skrevet ned i den tidlige middelalder – og på den måde fastfrosset.

Der er flere skriftlige kilder om Danmarks første konger, Lejrekongerne både de norrøne heltekvad og ”vores egen” Saxo Grammaticus. Disse kilder kan dog ikke karakteriseres som egentlig historie forstået i professionel forstand, da personerne, der nedskrev dem, fx hverken selv levede eller kendte nogen, der levede, da begivenhederne fandt sted. Kilderne betegnes derfor som sagn – og derfor betegnes Lejrekongerne som sagnkonger. I næsten alle kulturer fortælles der sagn, og de har gerne et formål om at knytte et folkeslag eller et dynasti sammen. Kongeslægten føres tilbage til sin oprindelse, som ofte er guddommelig, hvilket også gør sig gældende i Lejre med kong Skjold.

En sandhed i sagnene?

At Lejrekongernes historie er fortalt gennem sagn, er dog ikke det samme som, at det ikke er eller kan være afledt af virkeligheden. Det er rigtigt, at vi ikke kan eller skal tage alt det, der står skrevet i kilderne, ukritisk til os. Men vi skal ikke fuldstændig afvise alt det, som sagnene kan fortælle os noget om. I Lejre har arkæologiske undersøgelser gennem de sidste få årtier tegnet et billede af et magtcentrum, et kongesæde, gennem 500 år – hvilket passer tidsligt med sagnhistorierne om kongerne i Lejre. Arkæologien understøtter således, at der sagtens kan være noget om snakken.

Sagnhistorien kan tillige være med til at sætte svar på noget af det, som vi endnu ikke ved med sikkerhed. Vi ved med sikkerhed, at der har ligget kongehaller og eksisteret et dynasti i Lejre i mere end 500 år. Vi ved ikke med sikkerhed, hvem der har boet her. Men de skriftlige kilder fortæller os, at folk igennem generationer og i over tusind år har fortalt historier om konger, der boede i imponerende halbygninger i Lejre. Derfor kan disse historier være med til at give os et bud på, hvem der mon har boet her. Måske blev Kong Skjold ikke sendt af Odin. Den del var måske bare en god historie – måske en detalje, som er kommet til senere hos en anden konge i slægten. Men måske fandtes han. Eller i hvert fald hans slægt Skjoldungerne fra Lejre.

Kongerækken hos Politiken Historie, der står bag den populære podcast “Kongerækken”, udgiver i samarbejde med Lejre Museum en podcast-serie på fem afsnit om “Sagnkongerne”. Med denne podcast føjer Kongerækken et kapitel 0 til historien om kongeriget Danmark. Find den der, hvor du hører podcasts, eller her.

Samarbejdet er støttet af Nationalpark Skjoldungernes Land.

Læs flere nyheder og artikler her. 

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.