Kriser kalder på samfundssind og opfindsomhed

Af museumsinspektør Louise Dahl Christensen 
30.04.2020

Materialer fik nyt liv. Et par forede underbukser kunne blive til dukketøj. Læg mærke til de nationale rød-hvide farver. Foto: ROMU

Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.

Da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts 2020 lukkede dele af Danmark ned, opfordrede hun til samfundssind, og til at vi passer på hinanden. Hun trak på en sprogbrug, som også er blevet anvendt af en anden socialdemokratisk statsminister. Det var nemlig statsminister Thorvald Stauning, der opfordrede til borgersind og samfundsfølelse i en radiotale ved udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939.

Umiddelbart efter krigsudbruddet havde man oplevet hamstringsbølger, hvor hele familier hamstede konserves, sukker, kaffe og sæbe. På trods af opfordringen om at vise samfundsfølelse var der både dengang og nu ”hamstere” på spil i landets butikker. De, der ikke viste samfundsfølelse blev udskammet og med valg af ordet ”hamstere” også set ned på. Hamstringsbølgen aftog efter nogle dage. Men der måtte tænkes nyt, og hverdagen blev ikke helt den samme. Importerede varer som kaffe, kakao og the forsvandt fra hylderne, og rationering på benzin betød, at privatbilisme næsten forsvandt.

Vi gør, som vi gjorde sidst!

Den socialdemokratiske og radikale regering med Thorvald Stauning og P. Munch i spidsen havde erfaring med økonomisk krisestyring, da det blot var 21 år siden, at den sidste verdenskrig sluttede. ”At gøre som vi gjorde sidst” betød dels at fastholde landets neutralitet, dels at sikre en retfærdig fordeling af nødvendige dagligvarer. Man ønskede, at alle havde adgang til basale varer, og med et rationeringssystem sikrede man at alle havde nogenlunde lige meget og kunne dermed forhindre store prisstigninger, sult og social uro. At vise samfundsfølelse betød dengang som i dag, at alle ofrede sig og led en form for afsavn for fællesskabets ve og vel.

Rationering og kvalitetsforringelser

I efteråret 1939 indførtes rationering på sukker, benzin og kaffe, og i løbet af 1940 fulgte bl.a. smør, brød, gryn, the, kakao og brændsel. Befolkningen fik udleveret rationeringsmærker, og de økonomisk dårligt stillede fik udleveret rabatkuponer til kød. Hverdagslivet var igennem besættelsen og i årene efter præget af rationering og kvalitetsforringelser. Rationering på kaffe og sukker blev først ophævet i 1952. Kød blev aldrig rationeret, men i stedet blev der indført købekort til kød.

Sparsommelighed og nye veje

Af nød eller opfindsomhed blev erstatningsvarer populære. Et af de bedst kendte erstatningsvarer er kaffeerstatningsmærket Rich’s fremstillet på cikorierødder. Det blev også populært at tørre æbler, brændenælder og kamille til the. Mangel på varer øgede opfindsomheden, og man fandt på nye veje at gå.

 

Husmoderforeningerne opfordrede til kødløse dage med opskrifter på kartoffelfrikadeller eller selleribøffer. Man fandt ud af at lave ”marcipan” af kartofler, flormelis og mandelessens. Med rationering på brændsel og gas måtte husmoderen tænke kreativt og servere retter, som kunne tilberedes på et enkelt blus. For at spare på gassen kunne aftensmaden sættes over og varmes op, hvorefter den kunne simre færdigt og holdes varm i høkassen. Alle kneb blev taget i brug for at få resurserne til at strække så langt som muligt.

Kaffeerstatningsmærket Rich’s blev fremstillet på cikorierødder. Foto: ROMU

En dukke af lodne underbukser

Vintrene var lange og kolde i 1940’erne og rationering på brændsel og gas gjorde ikke sagen bedre. Der blev indført retningslinjer, der betød at temperaturen i boligen højst måtte være 18 grader (det blev fra januar 1945) sænket til 16 grader. En varmedunk kunne holde en lidt varm – eller et par forede underbukser. Og når underbukserne var udtjente, kunne de bruges til fx dukketøj som på billedet. Dukken er fremstillet af halm, og kjolen er syet af et par forede underbukser. Læg mærke til de nationale rød-hvide farver.

Kriser og opfindsomhed

Coronakrisen viser nogle af de træk, vi kender fra andre kriser som den tyske besættelse. Midt i bekymringerne og udfordringerne ser vi, at der vokser en stor opfindsomhed frem, hvor vi prøver at finde løsninger til den nye situation.

Nogle virksomheder har hurtigt fået omstillet den normale produktion til at lave værnemidler eller håndsprit og opfindsomme borgere i hele landet kommer op med nye løsninger til, hvordan vi kan indrette os under de nuværende foranstaltninger. Med retningslinjer og påbud om at mødes mindre og holde afstand til hinanden betyder coronakrisen en række sociale afsavn.

Hvor opfindsomheden under besættelsestiden primært var rettet mod udviklingen af erstatningsprodukter til brug i perioden, er den aktuelle opfindsomhed for at håndtere den nuværende sundhedskrise især møntet på at fastholde fællesskabet på andre måder. Vi samles om fællessang hver for sig, vi spiser middag med vennerne via skype, foretager indkøb for hinanden og holder afstand. Vi ofrer måden at være sammen på for at sikre vores medborgeres ve og vel.  En måde at vise samfundsfølelse på, der i høj grad kan sætte sine spor langt ind i fremtiden.

Reference

  • Claus Bundgaard Christensen m.fl.: Alt Besat – krig og hverdag 1940-45.

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden.

OSTED-ERIK – STÆRK VILJE OG TOTAL UVILJE

OSTED-ERIK – STÆRK VILJE OG TOTAL UVILJE

Erik var en viljestærk og modig modstandsmand, der ikke lod sig skræmme. Men modstandskampen satte sine spor og fik Erik til at flytte til det nordlige Sverige efter krigen. Langtidsvirkningerne af krigen prægede ikke kun ham, men også hans datter, den svenske kunstner Anna Kristensen.

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.

TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN

Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.

KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID

KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID

Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar

VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.

ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG

ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG

Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.