Kulturarv og historie skal styrke fællesskabet i Egedal Kommune

Af: Lene Steinbeck

04.05.2021

Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V), tror på, at kulturarven kan være med til at skabe en fælles identitet i Egedal, der er en ny og sammenbragt kommune. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Denmark.

Egedal er en ny, men sammenbragt kommune, der stadig er i voksealderen. Derfor ønsker borgmester Karsten Søndergaard fokus på både at bevare de gamle fællesskaber og at give plads til en ny, fælles Egedal-identitet. Nøglen er kommunens historie og kulturarv.

For blot 15 år siden var der ikke noget, der hed Egedal Kommune. I år har boligportalen findboliger.dk ud fra parametre som tryghed, beliggenhed og indkomst kåret den til Danmarks bedste kommune at bo i.

Det går med andre ord stærkt i Egedal Kommune. Også med at få nye borgere. Det skyldes blandt andet beliggenheden, tæt på hovedstaden og alligevel lige midt i et bjergtagende istidslandskab. Godt hjulpet på vej af en corona-pandemi kan man helt inde på hovedstadens stenbroer fornemme naturen trække.

”Vi kan mærke, at rigtig mange københavnere begynder at kigge ud af kommunen. Da har vi en kæmpe fordel, fordi vi har en beliggenhed tæt på København og stadig midt i naturen,” siger Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V).

Han har erklæret, at Egedal står klar med åbne arme til at tage imod tilflyttere. Gravkøer græsser på næsten hver en ledig byggegrund, og der bliver bygget til, om og ud til kommende Egedal-borgere.

En sammensat kommune med ny og gammel historie

Egedal Kommune kom til verden i 2007. Ved kommunalreformen blev de tre tidligere kommuner Stenløse, Ledøje-Smørum og Ølstykke lagt sammen. Mens mange andre af landets nye, store kommuner adopterede navnet fra en eksisterende kommune, blev der i Egedal ved en afstemning valgt et helt nyt navn. Derfor kan man godt sige, at historien om Egedal begynder med kommunalreformen.

”Der ligger en stor opgave i at fortælle, hvad Egedal egentlig er for en størrelse. Vi har brugt 14 år på bare at forklare, hvor det ligger! Derfor er det vigtigt at lave nogle fortællinger, der gør, at folk kan sætte Egedal på landkortet. Og det kan vores fælles kulturarv i høj grad være med til,” siger Karsten Søndergaard.

For selv om Egedal som kommune er ny, er området det ikke. Det store istidslandskab har formet området og folket her gennem årtusinder. Og her er der masser af spor efter det, som Egedals borgere – nye som gamle – har tilfælles: Fortiden.

Historier på tværs af kommunegrænser

Det er ikke kun de nye borgere, der har brug for at have en historie at flytte ind i – det gælder ifølge Karsten Søndergaard også dem, der allerede har fundet sig til rette i kommunen. Men de er derude, historierne, og de kan være med til at udviske de gamle kommunegrænser og samle Egedal.

”Vi vil gerne vise vores perler frem for borgere, som ikke aner, at de er der. Der er fx Skenkelsø Mølle – et helt fantastisk velbevaret stykke historie, der stadig er i brug, og som i dag fungerer både som mølle og som museum. Den ligger i det gamle Ølstykke, men mange fra Smørum og Stenløse aner nok ikke, at den er der. Derfor gælder det om at få synliggjort kulturen og historien.”

Som et andet eksempel nævner Karsten Søndergaard de to ikoniske Veksøhjelme fra bronzealderen. De er i dag en del af Nationalmuseets permanente udstilling, men faktisk blev de fundet i Brøns Mose lige uden for Veksø i den tidligere Stenløse kommune.

”Mange borgere, som har boet her i mange år, kender måske ikke historierne fra de andre kommuner. Men det virker som om, de er nysgerrige efter at finde ud af, hvilken historie de er en del af. Vi kan mærke, at vores historiske foreninger har mange frivillige og oplever en stor interesse fra folk, der søger dem,” siger han.

Bysamfundenes identitet skal bevares

Kommunens tre historiske foreninger ligger i de gamle kommuner, Smørum, Ølstykke og Stenløse, og de har hver deres eget fokus, som ligger nogenlunde indenfor de gamle kommunegrænser. Det skal de blive ved med – både i følge dem selv og borgmesteren.

”Det kan godt være, at kommunen hedder Egedal. Men folk flytter til Smørum, Ølstykke eller Stenløse. Det nære betyder meget i fællesskaber. Kommunen er faktisk sammensat af oprindeligt 17 små bysamfund, og vi tænker meget på, hvordan vi holder fast og giver plads til, at bysamfundene kan bevare deres identitet,” siger Karsten Søndergard.

Derfor er balancegangen, som kommunen er ude i, at bevare de små fælleskaber og samtidig skabe en overordnet fælles identitet som Egedal-borger.

”Det er her, at historien og kulturarven kan være med til at binde os sammen i et større fællesskab. I stedet for, at vi kun sidder i hver vores lille andedam, kan den fælles historie og identitet bringe os sammen. Så opdager vi, at vi faktisk har nogle ting fra fortiden tilfælles, som vi kan være stolte af,” fortæller borgmesteren.

”Lige pludselig er vi ens og ejer det lige meget.”

Fakta

I 2021 får ROMU det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
Museumsorganisationen ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

Boligportalen findboliger.dk har kåret Egedal til Danmarks bedste kommune ud fra de ni parametre ligestilling, miljø, trafikuheld, kriminalitet, uddannelse, beskæftigelse, indkomst, helbred og boligpriser. Kvalitetsindekset kan ses her.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER  TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

Kan du stå for undervisning og formidling? Er du den rette til at dele og forklare historisk materiale gennem sociale medier og vil du være med til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum?

Lejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation.

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.